Syn om fire Horn og fire Smede

1

Og jeg opløftede mine Øine og saae, og see, (der vare) fire Horn.

2

Og jeg sagde til Engelen, den, som talede med mig: Hvad ere disse? og han sagde til mig: Disse ere de Horn, som adspredte Juda, Israel og Jerusalem.

3

Og Herren lod mig see fire Smede.

4

Da sagde jeg: Hvad komme disse til at gjøre? og han sagde, sigende: Hine vare de Horn, som adspredte Juda, paa den Maade, at Ingen opløftede sit Hoved; men disse ere komne til at forfærde dem, at nedkaste Hedningernes Horn, deres, som opløftede Horn imod Judæ Land til at adsprede det.

Syn om en Mand med målesnor til Jerusalem

5

Og jeg opløftede mine Øine og saae, og see, (der stod) en Mand, og (der var) en Maalesnor i hans Haand.

6

Og jeg sagde: Hvor gaaer du hen? og han sagde til mig: Til at maale Jerusalem, at see, hvor vid den (skal være), og hvor lang den (skal være).

7

Og see, Engelen, den, som talede med mig, gik ud, og en anden Engel gik ud imod ham.

8

Og han sagde til ham: Løb, tal til denne unge Karl og siig: Jerusalem skal beboes (som) ubefæstede Byer for Menneskers og Qvægs Mangfoldighed, (som skal være) midt i den.

9

Og jeg, jeg vil være den en gloende Muur trindt omkring, siger Herren, og jeg vil være til Ære midt i den.

Formaninger til jødene i Babel

10

Op! op! flyer dog fra Nordenland, siger Herren; thi jeg haver udbredt eder efter de fire Veir under Himmelen, siger Herren.

11

Op! Zion, red dig, du, som boer hos Babels Datter.

12

Thi saa sagde den Herre Zebaoth: Efter Ære sendte han mig til Hedningerne, de, som røvede eder; thi den, som rører ved eder, rører ved hans Øiesteen.

13

Thi see, jeg vil røre min Haand imod dem, at de skulle blive dem til Rov, som have tjent dem; og I skulle fornemme, at den Herre Zebaoth haver sendt mig.

14

Syng (med Fryd) og vær glad, du Zions Datter; thi see, jeg kommer og vil boe midt udi dig, siger Herren.

Profeti om hedningenes omvendelse

15

Og paa den Dag skulle mange Hedninger føies til Herren og være mig et Folk; og jeg vil boe midt udi dig, og du skal fornemme, at den Herre Zebaoth haver sendt mig til dig.

16

Og Herren skal arve Juda for sin Deel i det hellige Land, og han skal fremdeles udvælge Jerusalem.

17

Ti stille, alt Kjød, for Herrens Ansigt; thi han er opvakt af sin hellige Bolig.