Jeremia 31:12
Og de skulle komme og synge med Fryd paa Zions Høie, og fare til Herrens Gode, til Korn og til Most og til Olie, og til unge Faar og Øxne, og deres Sjæl skal være som en vandrig Have, og de skulle ikke herefter bedrøves ydermere.
Og de skulle komme og synge med Fryd paa Zions Høie, og fare til Herrens Gode, til Korn og til Most og til Olie, og til unge Faar og Øxne, og deres Sjæl skal være som en vandrig Have, og de skulle ikke herefter bedrøves ydermere.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13 Da skal en Jomfru glædes i Dands, og unge Karle og Gamle tillige; og jeg vil vende deres Sorg til Glæde, og trøste dem og glæde dem efter deres Bedrøvelse.
14 Og jeg vil (overflødeligen) vederqvæge Præsternes Sjæl med det Fede; og mit Folk, de skulle mættes med mit Gode, siger Herren.
11 Saa skulle Herrens Forløste vende om og komme til Zion med Frydesang, og evig Glæde skal være paa deres Hoved; de skulle bekomme Fryd og Glæde, (men) Sorg og Suk skal flye (fra dem).
10 Og Herrens Forløste skulle komme tilbage og komme til Zion med Frydesang, og evig Glæde (skal være) over deres Hoved; Fryd og Glæde skulle de bekomme, og Sorrig og Suk skulle flye (fra dem).
12 De skulle hyle, (som Børn) ved Brysterne, for de ønskelige Agre, for de frugtbare Viintræer.
13 (Thi) der skulle opvoxe Torne (og) Tidsler paa mit Folks Mark, ja paa alle Glædskabs Huse i den lystige Stad.
13 See, de Dage komme, siger Herren, at Plovmanden skal naae Høstmanden, og den, som træder Viindruer, (skal naae) den, som langsomt udkaster Sæden, og Bjergene skulle dryppe med Most, og alle Høiene smelte.
14 Og jeg vil omvende mit Folks Israels Fængsel, og de skulle bygge de ødelagte Stæder og boe (der), og plante Viingaarde og drikke Viin af dem, og de skulle gjøre Haver og æde Frugt af dem.
24 Og Loerne skulle være fulde med Korn, og Persekarrene løbe over med Most og (fersk) Olie.
18 Udstrækker Seglen, thi Høsten er moden; kommer, farer ned, thi Viinpersen er fuld, Persekarrene løbe over; thi deres Ondskab er stor.
9 Derfor vil jeg græde med Jaesers Graad for det Viintræ i Sibma, jeg vil (overflødigen) vande dig med min Graad, Hesbon og Eleale! thi Frydeskriget over din Sommerfrugt og over din Høst er henfaldet.
10 Og Glæde og Fryd skal borttages fra den frugtbare Mark, og man skal ikke synge (med Fryd) i Viingaardene, ei heller raabe (med Glæde); Persetræderen skal ikke træde Druer i Perserne, Frydeskriget haver jeg ladet høre op.
3 at beskikke for de Sørgende i Zion, at dem skal gives Prydelse for Aske, Glædens Olie for Sorrig, priselige Klæder for en vansmægtet Aand, og at de skulle kaldes Retfærdighedens Ege, Herrens Plantelse, til at bevise mig selv herlig.
3 Thi Herren haver trøstet Zion, han trøster alle dens øde Steder, og gjør dens Ørk ligesom Eden, og dens øde Mark ligesom Herrens Have; der skal findes i den Fryd og Glæde, Taksigelse og Lovsangs Lyd.
17 Thi hvor (stor skal) hans Godhed (være), og hvor stor skal hans Deilighed (være)! Korn skal komme unge Karle, og Most Jomfruer til at bære Frugt.
2 Den skal vist blomstre, ja den skal fryde sig og synge (med Fryd); Libanons Herlighed er given den, Carmels og Sarons Prydelse; de skulle see Herrens Herlighed, vor Guds Prydelse.
12 Du kroner Aaret med dit Gode, og dine Fodspor dryppe med Fedme.
33 Og Glæde og Fryd skal borttages af den frugtbare Mark og af Moabs Land, og jeg vil lade ophøre Viin af Perserne, Ingen skal træde med Frydeskrig, Frydeskriget skal ikke være det (sædvanlige) Frydeskrig.
5 Du skal endnu plante Viingaarde paa Samarias Bjerge; de, som plante, skulle plante (dem) og gjøre (dem) almindelige.
12 Thi I skulle drage ud med Glæde og fremføres med Fred; Bjergene og Høiene skulle raabe for eders Ansigt med Frydesang, og alle Træer paa Marken skulle klappe med Haand.
7 Mosten sørger, Viintræet vansmægter, alle (de, som vare) glade af Hjertet, sukke.
12 Thi (der skal være) Fredens Sæd: Viintræet skal give sin Frugt, og Jorden give sin Grøde, og Himlene give deres Dug, og jeg vil lade dette Folks Overblevne arve alle disse Ting.
29 I skulle have en Sang som paa en Nat, naar man helliger en Høitid, og der (skal være) Hjertens Glæde, som naar En gaaer med en Pibe for at komme til Herrens Bjerg, til Israels Klippe.
19 Og Herren skal svare og sige til sit Folk: See, jeg sender eder Kornet og Mosten og Olien, og I skulle mættes dermed, og jeg vil ikke ydermere give eder til Skjændsel iblandt Hedningerne.
9 Raaber (med Fryd), synger (med Fryd) tilhobe, Jerusalems øde Steder! thi Herren haver trøstet sit Folk, han haver igjenløst Jerusalem.
9 Thi de, som indsanke hiint, skulle æde det og love Herren, og de, som samle denne, skulle drikke den i min Helligdoms Forgaarde.
14 Syng (med Fryd), Zions Datter! raab (med Glæde), o Israel! vær glad og, fryd dig i (dit) ganske Hjerte, Jerusalems Datter!
19 Thi Folket i Zion skal boe i Jerusalem; du skal jo ikke græde saare, han skal vist benaade dig, naar (han hører) dit Raabs Røst; han skal svare dig, naar han hører det.
14 See, mine Tjenere skulle synge (med Fryd) af Hjertets Behag, men I, I skulle skrige af Hjertepine og hyle for Aands Forstyrrelse.
3 Og I skulle drage Vand med Glæde af Salighedens Kilder.
7 Hans unge Qviste skulle udgaae, og hans Priis skal være som Olietræets, og hans Lugt som den af Libanon.
13 Synger (med Fryd), I Himle! og fryd dig, du Jord! og I Bjerge, raaber med Frydesang; thi Herren haver trøstet sit Folk, og vil forbarme sig over sine Elendige.
11 De udperse Olie imellem deres Mure, de træde Perserne og tørste.
27 Og Træer paa Marken skulle give sin Frugt, og Jorden skal give sin Grøde, og de skulle være i deres Land tryggeligen; og de skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg bryder deres Aags Bomme og redder dem af deres Haand, som lode sig, tjene af dem.
5 De, som saae med Graad, skulle høste med Frydesang.
19 Og jeg vil fryde mig i Jerusalem og glæde mig iblandt mit Folk, og der skal ikke ydermere høres Graads Røst eller Skrigs Røst i den.
10 Marken er ødelagt, Landet sørger; thi Kornet er ødelagt, Mosten er fortørret, den ferske Olie er vansmægtet.
7 Og de skulle være som en Vældig af Ephraim, og deres Hjerte glædes ligesom af Viin, og deres Børn skulle see det og glæde sig, deres Hjerte skal fryde sig i Herren.
16 Thi ligesom I have drukket paa mit hellige Bjerg, saa skulle alle Hedningerne drikke stedse, ja, de skulle drikke og opsluge og være, som de havde ikke været.
7 Thi saa sagde Herren: Fryder eder over Jakob med Glæde, og raaber høit foran iblandt Hedningerne; lader det høre, priser og siger: Herre! frels dit Folk, det Overblevne af Israel!
2 Paa den samme Dag (skal der være) en Viingaard med rød Viin; synger mod hverandre om den.
11 at I maae die og mættes af dens (megen) Trøsts Bryst, at I maae udtrykke det og forlyste eder selv med dens Herligheds Skin.
5 Og Tærsketiden skal vare for eder til Viinhøsten, og Viinhøsten skal vare til Kornsæden; og I skulle æde eders Brød, at I vorde mætte, og I skulle boe tryggeligen i eders Land.
17 Thi Figentræet grønnes ikke, og der er ikke Grøde i Viintræerne, Olietræets Frugt slaaer feil, og ingen af Agrene giver Spise; man skiller Faarene fra Stien, og der skulle ikke være Øxne i Staldene.
22 og Jorden skal bønhøre Kornet og Mosten og Olien, og de, de skulle bønhøre Jisreel.
16 Saa sagde Herren: Forhindre din Røst fra Graad, og dine Øine fra Taarer; thi der er Løn for dit Arbeide, siger Herren, og de skulle komme tilbage af Fjendens Land.
11 Fryds Røst og Glædes Røst, Brudgoms Røst og Bruds Røst, (ja) deres Røst, som sige: Takker den Herre Zebaoth, fordi Herren er god, fordi hans Miskundhed er evindelig! (ja) deres, som bære Takoffer til Herrens Huus; thi jeg vil omvende Landets Fængsel som i Begyndelsen, sagde Herren.
6 Og den Herre Zebaoth skal gjøre alle Folk paa dette Bjerg et fedt Gjæstebud, et Gjæstebud (af Viin foruden) Bærme, af Fedmer (af) Marv, (af længe gjemt Viin,) som er aftappet fra Bærmen.
13 Derfor skal deres Gods blive til Rov, og deres Huse til en Ødelæggelse, og de skulle bygge Huse, men ikke boe i dem, og plante Viingaarde, men ikke drikke Viin af dem.
17 indtil jeg kommer og henter eder til et Land, som eders Land er, et Land, (i hvilket der er) Korn og Viin, et Land, (i hvilket der er) Brød og Viingaarde.