Jeremia 31:11
Thi Herren haver forløst Jakob, og igjenløst ham af dens Haand, som var stærkere end han.
Thi Herren haver forløst Jakob, og igjenløst ham af dens Haand, som var stærkere end han.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
23 Synger (med Fryd), I Himle! thi Herren haver gjort det, raaber (med Glæde), I nederste (Stæder) i Jorden! I Bjerge, raaber med Fryd, Skov og hvert Træ derudi; thi Herren haver gjenløst Jakob og beviist sig herlig i Israel.
7 Thi saa sagde Herren: Fryder eder over Jakob med Glæde, og raaber høit foran iblandt Hedningerne; lader det høre, priser og siger: Herre! frels dit Folk, det Overblevne af Israel!
20 Gaaer ud af Babel, flyer fra Chaldæerne med Frydesangs Røst, forkynder, lader høre dette, udfører det indtil Jordens Ende, siger: Herren haver gjenløst sin Tjener Jakob.
2 Det maae de sige, som ere igjenløste af Herren, de, han haver igjenløst af Modstanderens Haand,
20 Og der skal komme en Gjenløser til Zion og til dem, som omvende sig fra Overtrædelse i Jakob, siger Herren.
15 Du er den Gud, som gjør underlige Ting; du haver kundgjort din Styrke iblandt Folkene.
22 Derfor, saa sagde Herren, som forløste Abraham, til Jakobs Huus: Jakob skal nu ikke (mere) beskjæmmes, og hans Ansigt skal nu ikke (mere) blegne.
11 Thi deres Løser er stærk; han, han skal udføre deres Sag imod dig.
7 Israel! haab paa Herren, thi hos Herren er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham.
8 Og han, han skal forløse Israel fra alle dets Misgjerninger.
21 Og jeg vil redde dig af de Ondes Haand, og forløse dig af Tyranners Haand.
14 Frygt ikke, du Orm, Jakob! I (faa) Folk, Israel! jeg, jeg haver hjulpet dig, siger Herren, og din Frelser er den Israels Hellige.
1 Men nu, saa siger Herren, som skabte dig, Jakob! og dannede dig, Israel: Frygt ikke, thi jeg gjenløste dig, jeg kaldte (dig) ved dit Navn, du er min.
4 Thi Herren haver udvalgt sig Jakob, Israel til sin (synderlige) Eiendom.
33 Saa sagde den Herre Zebaoth: Israels Børn ere fortrykte, og Judæ Børn tillige, og Alle, som toge dem fangne, holde paa dem, de vægre sig for at lade dem fare.
34 Deres Løser er stærk, Herre Zebaoth er hans Navn, han skal visseligen udføre deres Sag, paa det han kan komme Landet til at hvile, men Indbyggerne i Babel til at bæve.
21 Det Overblevne skal omvendes, (ja) det Overblevne af Jakob, til den vældige Gud.
10 Hører, I Hedninger! Herrens Ord, og kundgjører det paa Øerne langt fra, og siger: Den, som adspredte Israel, skal samle ham og bevare ham, som en Hyrde sin Hjord.
10 Og han frelste dem af Haderens Haand, og gjenløste dem af Fjendens Haand.
2 En Adspreder drager op imod dig, bevar Befæstningen, vaer flittig paa Veien, styrk Lænderne, gjør din Kraft saare stærk!
3 Thi saa sagde Herren: I ere solgte for Intet, I skulle og ikke igjenløses ved Penge.
24 Mon det skal tages fra den Vældige, (som han har) taget, og mon den Retfærdiges Fanger skulle undkomme?
25 Ja, saa sagde Herren: Baade skulle den Vældiges Fanger tages (fra ham), og det, en Tyran haver taget, skal undkomme; og jeg, jeg vil trætte med dem, som trætte med dig, og jeg, jeg vil frelse dine Børn.
26 Og jeg vil komme dem, som berøvede dig, til at æde deres (eget) Kjød, de skulle blive drukne af deres (eget) Blod som af Most, og alt Kjød skal kjende, at jeg, Herren, er din Frelser, og din Gjenløser den Mægtige i Jakob.
19 Jakobs Deel er ikke som disse, thi han er den, som danner Alting, og (Israel er) hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn.
1 Thi Herren skal forbarme sig over Jakob og endnu udvælge Israel, og lade dem hvile i deres Land; og den Fremmede skal føie sig til dem, og de skulle holde sig til Jakobs Huus.
7 Vee! thi dette er en stor Dag, saa (der har) ingen (været) som den, og det er Nødens Tid for Jakob; dog skal han blive frelst deraf.
16 Jakobs Deel er ikke som disse; thi han er den, som haver dannet alle Ting, og Israel er hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn.
17 Sank dit Kjøbmandskab af Landet, du, som boer i Befæstningen!
10 Derfor frygt ikke, min Tjener Jakob! siger Herren, og forskrækkes ikke, Israel! thi see, jeg frelser dig af et langt fraliggende (Land), og din Sæd af deres Fængsels Land; og Jakob skal komme tilbage, og være stille og rolig, og Ingen skal forfærde (ham).
26 og saa skal det ganske Israel frelses, som skrevet er: Den, som befrier, skal komme fra Zion og afvende Ugudeligheder fra Jakob;
9 Thi Herrens Deel er hans Folk, Jakob er hans Arvs Snor.
9 Raaber (med Fryd), synger (med Fryd) tilhobe, Jerusalems øde Steder! thi Herren haver trøstet sit Folk, han haver igjenløst Jerusalem.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
17 Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig op af mange Vande.
10 Er du ikke den, som udtørrede Havet, den store Afgrunds Vande? den, som gjorde Havets Dybheder til en Vei, at de Igjenløste gik igjennem?
11 Saa skulle Herrens Forløste vende om og komme til Zion med Frydesang, og evig Glæde skal være paa deres Hoved; de skulle bekomme Fryd og Glæde, (men) Sorg og Suk skal flye (fra dem).
27 Men du, du skal ikke frygte, min Tjener Jakob! og ikke forskrækkes, Israel! thi see, jeg frelser dig fra et langt fraliggende (Land), og din Sæd fra dens Fængsels Land; og Jakob skal komme tilbage og være stille og rolig, og Ingen skal forfærde ham.
1 Og hør nu, Jakob, min Tjener, og Israel, som jeg udvalgte.
24 Hvo gav Jakob til at plyndres, og Israel til Røvere? mon ikke Herren? og han er den, vi syndede imod, og de vilde ikke vandre i hans Veie og ikke høre paa hans Lov.
10 Og Herrens Forløste skulle komme tilbage og komme til Zion med Frydesang, og evig Glæde (skal være) over deres Hoved; Fryd og Glæde skulle de bekomme, og Sorrig og Suk skulle flye (fra dem).
7 Hvo vil give Israel Frelse af Zion? Naar Herren skal omvende sit Folks Fængsel, da skal Jakob fryde sig, (og) Israel skal glæde sig.
1 Til Sangmesteren; Korahs Børns Psalme.
4 Vor Gjenløsers Navn er Herre Zebaoth, Israels Hellige.
21 Og Frelsere skulle opkomme paa Zions Bjerg at dømme Esaus Bjerg, og Riget skal høre Herren til.
21 Og hvo er et Folk paa Jorden som dit Folk Israel? for hvis Skyld Gud gik hen til at forløse sig det til et Folk (og) at sætte sig et Navn ved store og forfærdelige Ting, ved at uddrive Hedningerne for dit Folks Ansigt, som du forløste af Ægypten.
4 Thi de indtoge ikke Landet til Arv ved deres Sværd, og deres Arm frelste dem ikke, men din høire Haand og din Arm, og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.
10 De ere dog dine Tjenere og dit Folk, som du haver forløst med din den store Kraft og med din den stærke Haand.