Nehemja 1:10
De ere dog dine Tjenere og dit Folk, som du haver forløst med din den store Kraft og med din den stærke Haand.
De ere dog dine Tjenere og dit Folk, som du haver forløst med din den store Kraft og med din den stærke Haand.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
29 Thi de ere dit Folk og din Arv, hvilke du udførte med din store Kraft og med din udrakte Arm.
50 og forlade dit Folk det, som de have syndet imod dig, og alle deres Overtrædelser, med hvilke de have overtraadt imod dig, og give dem Barmhjertigheder for deres Ansigt, som holde dem fangne, at de skulle forbarme sig over dem;
51 thi de ere dit Folk og din Arv, som du udførte af Ægypten, midt udaf den Jernovn;
52 at dine Øine maae være aabnede til din Tjeners ydmyge Begjæring og til dit Folks Israels ydmyge Begjæring, at du ville høre dem i alt det, hvori de paakalde dig.
53 Thi du, du adskilte dig dem til en Arv af alle Folk paa Jorden, saasom du talede formedelst Mose, din Tjener, da du udførte vore Fædre af Ægypten, Herre, Herre!
11 Ak. Herre! Kjære, lad dit Øre mærke paa din Tjeners Bøn og paa dine Tjeneres Bøn, de, som have Lyst til at frygte dit Navn, og Kjære, lad det lykkes for din Tjener idag, og giv ham Barmhjertigheder for denne Mands Ansigt; men jeg var (da) Kongens Mundskjenk.
21 Og hvo er et Folk paa Jorden som dit Folk Israel? for hvis Skyld Gud gik hen til at forløse sig det til et Folk (og) at sætte sig et Navn ved store og forfærdelige Ting, ved at uddrive Hedningerne for dit Folks Ansigt, som du forløste af Ægypten.
22 Og du satte dit Folk Israel dig til et Folk evindeligen, og du, Herre! du er bleven dem til en Gud.
12 Du udrakte din høire Haand, Jorden opslugte dem.
13 Du haver ført dette Folk, som du haver forløst, ved din Miskundhed; du ledsagede (dem) med din Styrke til din Helligheds Bolig.
35 Thi de tjente dig ikke i deres Rige og i dit det meget Gode, som du gav dem, og i det vide og fede Land, som du gav for deres Ansigt, og de omvendte sig ikke fra deres onde Gjerninger.
36 See, vi ere Tjenere idag; ja, i det Land, som du gav vore Fædre at æde Frugten deraf og det Gode deraf, see, derudi ere vi Tjenere.
55 Thi Israels Børn ere mine Tjenere, ja de ere mine Tjenere, som jeg udførte af Ægypti Land; jeg er Herren eders Gud.
15 Og nu, Herre vor Gud! du, som udførte dit Folk af Ægypti Land med en stærk Haand og gjorde dig et Navn, som (det er) paa denne Dag, vi have syndet, vi have handlet ugudeligen.
21 Han er din Lov, og han er din Gud, som haver gjort disse store og forfærdelige Ting mod dig, som dine Øine have seet.
8 Men fordi Herren haver elsket eder, og fordi han vilde holde den Ed, som han haver svoret eders Fædre, haver Herren udført eder med en stærk Haand, og haver frelst dig af Tjeneres Huus, af Pharaos, Kongen af Ægyptens, Haand.
15 Du er den Gud, som gjør underlige Ting; du haver kundgjort din Styrke iblandt Folkene.
2 Det maae de sige, som ere igjenløste af Herren, de, han haver igjenløst af Modstanderens Haand,
16 Kjære Herre! sandelig, jeg er din Tjener; jeg er din Tjener, din Tjenesteqvindes Søn; du haver løst mine Baand.
23 Og hvo er et Folk paa Jorden som dit Folk, som Israel? for hvis Skyld Gud gik bort at forløse sig det til et Folk og at sætte sig et Navn, og at gjøre for eders Skyld de store og forfærdelige Ting mod dit Land, for dit Folks Ansigt, som du forløste dig af Ægypten, fra Hedningerne og deres Guder.
42 Thi de ere mine Tjenere, som jeg udførte af Ægypti Land; de skulle ikke sælges, som en Træl sælges.
10 Og han frelste dem af Haderens Haand, og gjenløste dem af Fjendens Haand.
5 Og jeg sagde: Ak Herre, Himmelens Gud! den store og den forfærdelige Gud, som holder Pagten og Miskundheden med dem, som ham elske og holde hans Bud!
6 Kjære, lad dit Øre mærke og, dine Øine være aabnede til at høre paa din Tjeners Bøn, som jeg beder for dit Ansigt idag, Dag og Nat, for Israels Børn, dine Tjenere; og jeg bekjender Israels Børns Synder, som vi have syndet imod dig, baade jeg og min Faders Huus have syndet.
20 Men eder tog Herren og udførte eder af den Jernovn, af Ægypten, for at være hans Arvs Folk, som (man seer) paa denne Dag.
21 og du udførte dit Folk Israel af Ægypti Land ved Tegn og ved underlige Ting, og ved en stærk Haand og ved en udrakt Arm og ved stor Forfærdelse;
5 Nu er dog vort Legeme (ligesaa godt) som vore Brødres Legeme, og vore Børn som deres Børn; men see, vi undergive vore Sønner og vore Døttre til Tjenere, ja, der ere (nogle) af vore Døttre undergivne og ere ikke i vore Hænders Magt, og vore Agre (og) vore Viingaarde (komme) under Andre.
15 Og du skal komme ihu, at du var en Tjener i Ægypti Land, og at Herren din Gud forløste dig; derfor byder jeg dig dette Ord idag.
26 Og jeg bad til Herren og sagde: Herre, Herre, fordærv ikke dit Folk og din Arv, som du igjenløste med din store (Kraft), som du udførte af Ægypten med en stærk Haand.
27 Kom dine Tjenere, Abraham, Isak og Jakob ihu; vend ikke dit Ansigt til dette Folks Haardhed, og til dets Ugudelighed og til dets Synd;
10 Og nu sige I, at I ville undertvinge Judæ Børn og Jerusalem, eder til Tjenere og Tjenestepiger; mon det er andet, end at I bære paa eder megen Skyld mod Herren eders Gud?
9 men (naar) I vende om til mig og holde mine Bud og gjøre dem, dersom (da Nogen) af eder er bortdreven indtil Himmelens Ende, vil jeg samle dem derfra og føre dem til det Sted, som jeg haver udvalgt til at lade mit Navn boe der.
10 Og du gjorde Tegn og underfulde Gjerninger paa Pharao og paa alle hans Tjenere og paa alt Folket i hans Land, thi du vidste, at de havde handlet hovmodeligen mod dem, og du gjorde dig et Navn, som (det er) paa denne Dag.
19 Herre! for din Tjeners Skyld og efter dit Hjerte haver du gjort al denne store Ting, at (du vilde) lade (mig) vide alle de store Ting.
18 Og du skal komme ihu, at du var en Tjener i Ægypten, og Herren din Gud forløste dig derfra; derfor byder jeg dig at gjøre denne Gjerning.
24 Herre, Herre, du, du haver begyndt at lade din Tjener see din Storhed og din stærke Haand; thi hvo er en Gud i Himmelen og paa Jorden, som kan gjøre efter dine Gjerninger og efter din Styrke?
8 Salige er dine Mænd, salige ere disse dine Tjenere, som stedse staae for dit Ansigt, som høre din Viisdom.
8 Og din Tjener er midt iblandt dit Folk, som du haver udvalgt, (som er) saa stort et Folk, der ikke kan tælles eller beregnes for Mangfoldigheds Skyld.
16 Herre, vor Gud! al denne Hob, som vi have beredt til at bygge dig et Huus af til dit hellige Navn, den er af din Haand, og det er altsammen dit.
9 Thi vi ere Tjenere, dog vor Gud haver ikke forladt os i vor Tjeneste, og han haver bøiet Miskundhed til os for Kongerne i Persien, at give os Livsophold til at ophøie vor Guds Huus og at oprette dets øde (Steder), og at give os et Gjærde i Juda og Jerusalem.
10 Og nu, hvad skulle vi sige, vor Gud! herefter? da vi have forladt dine Bud,
8 Tjenere herske over os, der er Ingen, som river (os) af deres Haand.
19 Og de Kar, som ere givne dig til din Guds Huses Tjeneste, dem giv fra dig for Gud i Jerusalem.
10 Da adløde alle Fyrsterne og alt Folket, som havde indgaaet den Pagt, at hver skulde udlade sin Tjener, og hver sin Tjenestepige fri, og ikke lade sig tjene af dem ydermere, ja, de adløde og lode dem fare.
8 Og Herren udførte os af Ægypten med en stærk Haand og udrakt Arm, og med en stor Forfærdelse, og ved Tegn og ved underlige Gjerninger.
32 Og nu, vor Gud! du store, mægtige og forfærdelige Gud, som holder Pagten og Miskundheden, lad ikke al den Møie være ringe agtet for dit Ansigt, som haver rammet os, vore Konger, vore Fyrster og vore Præster og vore Propheter og vore Fædre og dit ganske Folk, fra Kongerne af Assyriens Dage af indtil denne Dag.
14 Thi hvo er jeg, og hvo er mit Folk, at vi skulle formaae (med vor) Kraft at give frivilligen, som dette (gaaer)? thi det er alt af dig, og af din Haand have vi givet dig det.
17 Thi Herren vor Gud, han er den, som opførte os og vore Fædre af Ægypti Land, af Tjeneres Huus, og som haver gjort disse store Tegn for vore Øine, og bevarede os paa al den Vei, hvorpaa vi gik, og iblandt alle de Folk, hvor vi have gaaet midt igjennem.
15 Men I, I havde omvendt eder idag og gjort det, som var ret for mine Øine, ved at udraabe Frihed, hver for sin Næste, og I gjorde en Pagt for mit Ansigt i det Huus, som er kaldet efter mit Navn.