Salmenes bok 106:10
Og han frelste dem af Haderens Haand, og gjenløste dem af Fjendens Haand.
Og han frelste dem af Haderens Haand, og gjenløste dem af Fjendens Haand.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 Vore Fædre i Ægypten forstode ikke dine underlige Gjerninger, de kom ikke din megen Miskundhed ihu, men vare gjenstridige ved Havet, ved det røde Hav.
8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgjøre sin Magt.
9 Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og lod dem gaae igjennem Afgrundene som en Ørk.
11 Og Vandet skjulte deres Modstandere, der blev ikke Een tilovers af dem.
2 Det maae de sige, som ere igjenløste af Herren, de, han haver igjenløst af Modstanderens Haand,
13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.
14 Han udførte dem af Mørke og Dødens Skygge, og sønderrev deres Baand—
53 Og han ledede dem tryggeligen, at de ikke frygtede, men Havet skjulte deres Fjender.
6 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han friede dem af deres Trængsler.
17 Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig op af mange Vande.
21 De glemte Gud, deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten,
22 underlige Gjerninger i Chams Land, forfærdelige Ting ved det røde Hav.
23 Og han sagde, at han vilde ødelægge dem, dersom Mose, hans Udvalgte, ikke havde staaet i Revnen for hans Ansigt, for at afvende hans Hastighed fra at fordærve (dem).
41 Og han gav dem i Hedningernes Hænder, og deres Hadere herskede over dem.
42 Og deres Fjender trengte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.
43 Han friede dem mange Gange; men de, de forbittrede (ham) med deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgjerningers Skyld.
44 Dog saae han (til dem), da de vare, i Angest, idet han hørte deres Raab.
45 Og han kom sin Pagt ihu, dem (til Bedste), og det angrede ham efter hans store Miskundhed.
46 Og han gav dem megen Barmhjertighed for alle deres Ansigt, som havde taget dem fangne.
47 Frels os, Herre, vor Gud! og samle os fra Hedningerne, paa det (vi kunne) takke dit hellige Navn (og) berømme os i din Priis.
19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.
20 Han sendte sit Ord og helbredede dem, og reddede dem af deres Fordærvelser —
18 Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
30 Saa frelste Herren Israel den samme Dag af de Ægypters Haand, og Israel saae Ægypterne, (at de laae) døde ved Havets Bred.
42 De kom ikke hans Haand ihu paa den Dag, da han forløste dem af Nød,
11 og udførte Israel midt ud fra dem, thi hans Miskundhed er evindelig,
12 med en stærk Haand og en udrakt Arm, thi hans Miskundhed er evindelig;
13 han, som deelte det røde Hav i Dele, thi hans Miskundhed er evindelig,
14 og lod Israel gaae midt igjennem det, thi hans Miskundhed er evindelig,
15 og udstødte Pharao og hans Hær i det røde Hav, thi hans Miskundhed er evindelig;
16 han, som førte sit Folk igjennem Ørken, thi hans Miskundhed er evindelig;
12 Du udrakte din høire Haand, Jorden opslugte dem.
13 Du haver ført dette Folk, som du haver forløst, ved din Miskundhed; du ledsagede (dem) med din Styrke til din Helligheds Bolig.
27 Derfor gav du dem i deres Fjenders Haand, og de trengte dem; men der de raabte til dig i deres Trængsels Tid, da hørte du af Himmelen, og efter dine mange Barmhjertigheder gav du dem Frelsere, og de frelste dem af deres Fjenders Haand.
24 og udrev os fra vore Fjender, thi hans Miskundhed er evindelig;
7 Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.
71 en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Haand, som os hade,
4 og hvad han gjorde paa Ægypternes Hær, paa deres Heste og paa deres Vogne, der han lod Vandet i det røde Hav flyde over dem, der de forfulgte eder, og Herren lod dem omkomme indtil denne Dag,
11 Og du adskilte Havet for deres Ansigt, at de gik midt igjennem Havet paa det Tørre, og du kastede deres Forfølgere i Dybene, ligesom Steen i mægtige Vande.
10 De ere dog dine Tjenere og dit Folk, som du haver forløst med din den store Kraft og med din den stærke Haand.
11 Thi Herren haver forløst Jakob, og igjenløst ham af dens Haand, som var stærkere end han.
11 Og Herren sagde til Israels Børn: Havde ikke (Fjender) af Ægypterne og af de Amoriter, af Ammons Børn og af Philisterne,
15 Du er den Gud, som gjør underlige Ting; du haver kundgjort din Styrke iblandt Folkene.
6 Han haver omvendt Havet til det Tørre, de ere gangne tilfods over Floden; der have vi glædet os i ham.
9 Og jeg udfriede eder af Ægypternes Haand og af alle deres Haand, som trængte eder, og jeg uddrev dem fra eders Ansigt, og gav eder deres Land.
26 Og han (svoer) dem med oprakt Haand, at (han vilde) lade dem falde i Ørken,
8 Og han sagde: Visseligen, de ere mit Folk, de ere Børn, som ikke skulle handle falskeligen; og han var dem til en Frelser.
10 Og Jethro sagde: Lovet være Herren, som friede eder af Ægypternes Haand og af Pharaos Haand, som friede Folket fra at være under Ægypternes Haand!
10 ham, som giver Konger Frelse, som udfriede David, sin Tjener, fra et ondt Sværd.
40 Og Herren skal hjælpe dem og udfrie dem; han skal udfrie dem fra de Ugudelige og frelse dem, thi de troede paa ham.