Jesaja 63:8
Og han sagde: Visseligen, de ere mit Folk, de ere Børn, som ikke skulle handle falskeligen; og han var dem til en Frelser.
Og han sagde: Visseligen, de ere mit Folk, de ere Børn, som ikke skulle handle falskeligen; og han var dem til en Frelser.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9I al deres Angest var ikke Angest, og hans Ansigts Engel frelste (dem); han, han gjenløste dem for sin Kjærligheds Skyld, og fordi han sparede (dem), og han lagde dem paa (sig selv) og bar dem alle Dage fra gammel (Tid).
7Jeg vil ihukomme Herrens Miskundheder, Herrens Priis, efter alt det, som Herren haver gjort imod os, og den megen Godhed imod Israels Huus, som han gjorde imod dem efter sin megen Barmhjertighed og efter sine Miskundheders Mangfoldighed.
8Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgjøre sin Magt.
3Thi jeg er Herren din Gud, Israels Hellige, din Frelser; jeg gav Ægypten til Forsoning for dig, Morland og Seba i dit Sted.
4Fra den (Tid), du var dyrebar agtet for mine Øine, er du bleven herliggjort, og jeg, jeg elskede dig; derfor haver jeg givet Mennesker i dit Sted, og Folk i Stedet for din Sjæl.
10Og han frelste dem af Haderens Haand, og gjenløste dem af Fjendens Haand.
8Saa sagde Herren: Jeg bønhørte dig paa den behagelige Tid og hjalp dig paa Saligheds Dag, og jeg vil bevare dig og sætte dig til en Pagt iblandt Folk, at opreise Landet, at lade dem arve de ødelagte Arvedele,
2See, Gud er min Salighed, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre Herre er min Styrke og Psalme, og er bleven mig til Salighed.
16Og Herren deres Gud skal frelse dem paa den samme Dag som sit Folks Hjord; thi Kronestene skulle opreise sig til et Banner over hans Land.
3Han kom sin Miskundhed og sin Sandhed ihu imod Israels Huus; alle Verdens Ender saae vor Guds Salighed.
8Herren er deres Styrke, ja, han er sin Salvedes Styrke til megen Frelsning.
9Frels dit Folk og velsign din Arv, og fød dem og ophøi dem indtil evig (Tid).
7Israel! haab paa Herren, thi hos Herren er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham.
8Og han, han skal forløse Israel fra alle dets Misgjerninger.
7Saa sagde den Herre Zebaoth: See, jeg frelser mit Folk fra Landet imod Østen og fra Landet imod Solens Nedgang.
13Israels, hans Tjeners, Sæd! Jakobs, hans Udvalgtes, Børn!
26og det skal skee, at paa det Sted, hvor der var sagt til dem: I ere ikke mit Folk, der skulle de kaldes den levende Guds Børn.
27Men Esaias udraaber over Israel: Dersom (end) Israels Børns Tal var som Havets Sand, saa skal Levningen frelses;
40Og Herren skal hjælpe dem og udfrie dem; han skal udfrie dem fra de Ugudelige og frelse dem, thi de troede paa ham.
51thi de ere dit Folk og din Arv, som du udførte af Ægypten, midt udaf den Jernovn;
38Og de skulle være mig et Folk, og jeg, jeg vil være dem en Gud.
6Og jeg vil bekræfte Judæ Huus, og frelse Josephs Huus, og føre dem tilbage og lade dem boe (tryggeligen); thi jeg haver forbarmet mig over dem, og de skulle blive, som jeg ikke havde bortkastet dem; thi jeg er Herren deres Gud, og vil bønhøre dem.
45Og han kom sin Pagt ihu, dem (til Bedste), og det angrede ham efter hans store Miskundhed.
15Sandelig, du er en Gud, som skjuler sig, Israels Gud, en Frelser.
1Der Israel var ung, da Havde jeg ham kjær, og jeg kaldte min Søn af Ægypten.
35Og de kom ihu, at Gud var deres Klippe, og den høieste Gud deres Gjenløser.
22Og du satte dit Folk Israel dig til et Folk evindeligen, og du, Herre! du er bleven dem til en Gud.
54Han haver antaget sig sin Tjener Israel ved at ihukomme Barmhjertighed
22Thi Herren er vor Dommer, Herren er vor Lovgiver, Herren er vor Konge, han, han skal frelse os.
26Og jeg vil sætte hans Haand paa Havet, og hans høire Haand paa Floderne.
68Lovet være Herren, Israels Gud! at han haver besøgt og forløst sit Folk,
6I, Abrahams, hans Tjeners, Sæd! I, Jakobs, hans Udvalgtes, Børn!
9Og man skal sige paa den samme Dag: See, denne er vor Gud, vi have forventet ham, og han skal frelse os; denne er Herren, vi have forventet ham, vi ville fryde og glæde os i hans Salighed.
11og udførte Israel midt ud fra dem, thi hans Miskundhed er evindelig,
13Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.
15Du er den Gud, som gjør underlige Ting; du haver kundgjort din Styrke iblandt Folkene.
6I hans Dage skal Juda frelses, og Israel boe tryggeligen; og dette er hans Navn, som man skal kalde ham: Herren vor Retfærdighed.
7Thi saa sagde Herren: Fryder eder over Jakob med Glæde, og raaber høit foran iblandt Hedningerne; lader det høre, priser og siger: Herre! frels dit Folk, det Overblevne af Israel!
43Og han udførte sit Folk med Glæde, sine Udvalgte med Frydeskrig.
27Derfor gav du dem i deres Fjenders Haand, og de trengte dem; men der de raabte til dig i deres Trængsels Tid, da hørte du af Himmelen, og efter dine mange Barmhjertigheder gav du dem Frelsere, og de frelste dem af deres Fjenders Haand.
8Men fordi Herren haver elsket eder, og fordi han vilde holde den Ed, som han haver svoret eders Fædre, haver Herren udført eder med en stærk Haand, og haver frelst dig af Tjeneres Huus, af Pharaos, Kongen af Ægyptens, Haand.
8Jeg vil hvidsle ad dem og samle dem, thi jeg forløste dem; og de skulle formeres, saasom de vare formerede (før).
6og han sagde: Det er (for) ringe (en Ting), at du er min Tjener til at opreise Jakobs Stammer og omvende de Bevarede af Israel; men jeg satte dig til Hedningernes Lys, at være min Salighed indtil Jordens Ende.
25Ja, saa sagde Herren: Baade skulle den Vældiges Fanger tages (fra ham), og det, en Tyran haver taget, skal undkomme; og jeg, jeg vil trætte med dem, som trætte med dig, og jeg, jeg vil frelse dine Børn.
13Du haver ført dette Folk, som du haver forløst, ved din Miskundhed; du ledsagede (dem) med din Styrke til din Helligheds Bolig.
55Thi Israels Børn ere mine Tjenere, ja de ere mine Tjenere, som jeg udførte af Ægypti Land; jeg er Herren eders Gud.
11Jeg, jeg er Herren, og der er ingen Frelser uden mig.
9Jeg maa høre, hvad Gud Herren vil tale, thi han skal tale Fred til sit Folk og til sine Hellige, og de skulle ikke omvendes til Daarlighed.
17Israel er frelst ved Herren, ved en evig Frelse; I skulle ikke beskjæmmes, ei heller forhaanes indtil Evigheds Evigheder.
7Dog vil jeg forbarme mig over Judæ Huus og frelse dem ved Herren deres Gud, og jeg vil ikke frelse dem ved Bue eller ved Sværd eller ved Krig, ved Heste eller ved Ryttere.