Salmenes bok 78:35

Original Norsk Bibel 1866

Og de kom ihu, at Gud var deres Klippe, og den høieste Gud deres Gjenløser.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 5 Mos 32:4 : 4 (Han er) Klippen, hans Gjerning er fuldkommen, thi alle hans Veie ere Ret; Gud er Trofasthed og uden Uretfærdighed, han er retfærdig og oprigtig.
  • 2 Mos 15:13 : 13 Du haver ført dette Folk, som du haver forløst, ved din Miskundhed; du ledsagede (dem) med din Styrke til din Helligheds Bolig.
  • Jes 41:14 : 14 Frygt ikke, du Orm, Jakob! I (faa) Folk, Israel! jeg, jeg haver hjulpet dig, siger Herren, og din Frelser er den Israels Hellige.
  • 5 Mos 32:15 : 15 Men der den Rette blev fed, da slog han bag op, du blev fed, blev tyk, blev fyldig; og han forlod Gud, som havde gjort ham, og ringeagtede sin Saligheds Klippe.
  • 5 Mos 32:30-31 : 30 Hvorledes skulde Een have forfulgt Tusinde, og To slaget Titusinde paa Flugt, dersom ikke deres Klippe havde solgt dem, og Herren havde overantvordet dem? 31 Thi deres Klippe er ikke som vor Klippe, og vore Fjender ere Dommere.
  • Sal 74:2 : 2 Kom din Menighed ihu, som du forhvervede i fordum (Tid), din Arvs Stamme, som du gjenløste, dette Zions Bjerg, som du boer paa.
  • Sal 78:7 : 7 og at de skulde sætte deres Haab paa Gud, og ikke glemme Guds Gjerninger, men bevare hans Bud,
  • Sal 78:11 : 11 Og de glemte hans Gjerninger og hans underlige Ting, som han havde ladet dem see.
  • Sal 78:42 : 42 De kom ikke hans Haand ihu paa den Dag, da han forløste dem af Nød,
  • Sal 106:13 : 13 Dog glemte de hans Gjerninger snart, de biede ikke efter hans Raad.
  • Sal 106:21 : 21 De glemte Gud, deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten,
  • Jes 44:6 : 6 Saa sagde Herren, Israels Konge og hans Gjenløser, den Herre Zebaoth: Jeg er den Første, og jeg er den Sidste, og uden mig er ingen Gud.
  • Jes 48:17 : 17 Saa sagde Herren, din Gjenløser, Israels Hellige: Jeg er Herren din Gud, som lærer dig, hvad nyttigt er, som fører dig paa Veien, som du skal gaae paa.
  • Jes 63:8-9 : 8 Og han sagde: Visseligen, de ere mit Folk, de ere Børn, som ikke skulle handle falskeligen; og han var dem til en Frelser. 9 I al deres Angest var ikke Angest, og hans Ansigts Engel frelste (dem); han, han gjenløste dem for sin Kjærligheds Skyld, og fordi han sparede (dem), og han lagde dem paa (sig selv) og bar dem alle Dage fra gammel (Tid).
  • Tit 2:14 : 14 som gav sig selv for os, at han maatte, forløse os fra al Uretfærdighed og rense sig selv et Eiendoms-Folk, nidkjært til gode Gjerninger.
  • 5 Mos 7:8 : 8 Men fordi Herren haver elsket eder, og fordi han vilde holde den Ed, som han haver svoret eders Fædre, haver Herren udført eder med en stærk Haand, og haver frelst dig af Tjeneres Huus, af Pharaos, Kongen af Ægyptens, Haand.
  • 5 Mos 9:26 : 26 Og jeg bad til Herren og sagde: Herre, Herre, fordærv ikke dit Folk og din Arv, som du igjenløste med din store (Kraft), som du udførte af Ægypten med en stærk Haand.
  • 5 Mos 15:15 : 15 Og du skal komme ihu, at du var en Tjener i Ægypti Land, og at Herren din Gud forløste dig; derfor byder jeg dig dette Ord idag.
  • 2 Mos 6:6 : 6 Derfor siig til Israels Børn: Jeg er Herren, og vil udføre eder fra (at være) under de Ægypters Byrder, og frie eder af deres Trældom; og jeg vil forløse eder med en udrakt Arm og ved store Domme.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 34Naar han slog dem ihjel, da søgte de ham, og de vendte om og søgte Gud aarle.

  • 76%

    39Og han kom ihu, at de vare Kjød, et Veir, som bortfarer og kommer ikke tilbage.

    40Hvor tidt forbittrede de ham i Ørken, de bedrøvede ham i de øde Stæder.

    41Thi de kom igjen og fristede Gud, og mestrede den Hellige i Israel.

    42De kom ikke hans Haand ihu paa den Dag, da han forløste dem af Nød,

  • 18Den Klippe, som avlede dig, glemte du; og du har forglemt Gud, som fødte dig.

  • 37Og han skal sige: Hvor ere deres Guder, den Klippe, som de forlode sig paa?

  • 21De glemte Gud, deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten,

  • 73%

    44Dog saae han (til dem), da de vare, i Angest, idet han hørte deres Raab.

    45Og han kom sin Pagt ihu, dem (til Bedste), og det angrede ham efter hans store Miskundhed.

  • 72%

    7og at de skulde sætte deres Haab paa Gud, og ikke glemme Guds Gjerninger, men bevare hans Bud,

    8og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og gjenstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke var trofast med Gud.

  • 34Og Israels Børn kom ikke Herren deres Gud ihu, som havde friet dem af alle deres Fjenders Haand trindt omkring.

  • 71%

    24Og Gud hørte deres Suk; og Gud tænkte paa sin Pagt med Abraham, med Isak og med Jakob.

    25Og Gud saae Israels Børn, og Gud kjendte dem.

  • 71%

    2Og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.

    3(Han er) Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse og min Tilflugt, min Frelser; fra Vold haver du frelst mig.

  • 32Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe foruden vor Gud?

  • 2Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!

  • 11Og de glemte hans Gjerninger og hans underlige Ting, som han havde ladet dem see.

  • 36Og de vilde bedrage ham med deres Mund, og løi for ham med deres Tunge.

  • 31Thi deres Klippe er ikke som vor Klippe, og vore Fjender ere Dommere.

  • 10Haver Gud glemt at være naadig, eller haver han tillukket sine Barmhjertigheder ved Vrede? Sela.

  • 56Men de fristede og forbittrede den høieste Gud, og holdt ikke hans Vidnesbyrd.

  • 10Og han frelste dem af Haderens Haand, og gjenløste dem af Fjendens Haand.

  • 17Dog bleve de endnu ved at synde imod ham, at forbittre den Høieste i Ørken.

  • 22Men Herren har været mig en Ophøielse, og min Gud var min Tillids Klippe.

  • 31Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som troe paa ham.

  • 8Kommer dette ihu og værer mandige; I Overtrædere! lægger det paa Hjerte.

  • 4Men du er hellig, du, som boer iblandt Israels Lovsange.

  • 11Thi deres Løser er stærk; han, han skal udføre deres Sag imod dig.

  • 27som sige til Træet: Du er min Fader, og til Stenen: Du avlede mig; thi de vendte Ryg til mig og ikke Ansigt; men i deres Ulykkes Tid skulle de sige: Staa op og frels os!

  • 21Og de lede ingen Tørst, der han ledede dem igjennem Ørkenerne, han lod flyde Vand af en Klippe til dem, og han adskilte en Klippe, og der flød Vand.

  • 7Vore Fædre i Ægypten forstode ikke dine underlige Gjerninger, de kom ikke din megen Miskundhed ihu, men vare gjenstridige ved Havet, ved det røde Hav.

  • 6Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han friede dem af deres Trængsler.

  • 15Og du gav dem Brød af Himmelen til deres Hunger, og udførte dem Vand af en Klippe til deres Tørst, og du sagde til dem, at de skulde gaae ind at indtage Landet til Eiendom, over hvilket du opløftede din Haand til at give dem det.

  • 2Kom din Menighed ihu, som du forhvervede i fordum (Tid), din Arvs Stamme, som du gjenløste, dette Zions Bjerg, som du boer paa.

  • 8Herre, vor Gud! du bønhørte dem, du var dem en Gud, som tilgav, og (du var) en Hevner over deres Gjerninger.

  • 18enddog de gjorde sig en støbt Kalv og sagde: Det er din Gud, som opførte dig af Ægypten, og de gjorde store Bespottelser.

  • 7De skulle udbrede din store Godheds Ihukommelse, og synge med Fryd om din Retfærdighed.

  • 13Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.

  • 8Og han sagde: Visseligen, de ere mit Folk, de ere Børn, som ikke skulle handle falskeligen; og han var dem til en Frelser.

  • 6Herre! kom dine Barmhjertigheder og dine Miskundheder ihu; thi de have (været af) Evighed.

  • 28Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.

  • 4Men (naar) de omvende sig i deres Nød til Herren, Israels Gud, og søge ham, da lader han sig finde af dem.

  • 8Kom os ikke de forrige Misgjerninger ihu; skynd dig, lad din Barmhjertighed komme os tilforn, thi vi ere blevne saare ringe.

  • 19Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.