Salmene 78:11
Og de glemte hans Gjerninger og hans underlige Ting, som han havde ladet dem see.
Og de glemte hans Gjerninger og hans underlige Ting, som han havde ladet dem see.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13 Dog glemte de hans Gjerninger snart, de biede ikke efter hans Raad.
37 Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt.
38 Dog han, (som er) barmhjertig, forsonede Misgjerning og fordærvede ikke, men vendte sin Vrede mangfoldige Gange af fra dem, og vilde ikke opvække al sin Hastighed.
39 Og han kom ihu, at de vare Kjød, et Veir, som bortfarer og kommer ikke tilbage.
40 Hvor tidt forbittrede de ham i Ørken, de bedrøvede ham i de øde Stæder.
41 Thi de kom igjen og fristede Gud, og mestrede den Hellige i Israel.
42 De kom ikke hans Haand ihu paa den Dag, da han forløste dem af Nød,
43 hvorledes han havde sat sine Tegn i Ægypten, og sine underlige Ting paa Zoans Mark,
21 De glemte Gud, deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten,
22 underlige Gjerninger i Chams Land, forfærdelige Ting ved det røde Hav.
12 Han gjorde underlige Ting for deres Fædre i Ægypti Land, paa Zoans Mark.
10 De holdt ikke Guds Pagt, og vægrede sig ved at vandre i hans Lov.
32 Med alt dette syndede de endnu, og troede ikke paa hans underlige Gjerninger.
7 Vore Fædre i Ægypten forstode ikke dine underlige Gjerninger, de kom ikke din megen Miskundhed ihu, men vare gjenstridige ved Havet, ved det røde Hav.
7 og at de skulde sætte deres Haab paa Gud, og ikke glemme Guds Gjerninger, men bevare hans Bud,
8 og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og gjenstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke var trofast med Gud.
16 Men de og vore Fædre handlede hovmodeligen, og de forhærdede deres Nakke og hørte ikke dine Bud.
17 Ja de vægrede sig for at høre dem og kom ikke dine underlige Ting ihu, som du gjorde med dem, men forhærdede deres Nakke og satte en Høvedsmand for at vende tilbage til deres Trældomstjeneste i deres Gjenstridighed; men du er Forladelsers Gud, naadig og barmhjertig, langmodig og af megen Miskundhed, og forlod dem ikke;
18 enddog de gjorde sig en støbt Kalv og sagde: Det er din Gud, som opførte dig af Ægypten, og de gjorde store Bespottelser.
12 Kommer hans underlige Gjerninger ihu, som han haver gjort, hans underlige Ting og hans Munds Domme,
3 og hans Tegn og hans Gjerninger, som han gjorde midt i Ægypten, paa Pharao, Kongen i Ægypten, og paa alt hans Land,
5 Kommer hans underlige Gjerninger ihu, som han haver gjort, hans underlige Ting og hans Munds Domme,
34 Og Israels Børn kom ikke Herren deres Gud ihu, som havde friet dem af alle deres Fjenders Haand trindt omkring.
11 Da sagde jeg: Det er det, at jeg er svag; at forandre det, staaer i den Høiestes høire Haand.
56 Men de fristede og forbittrede den høieste Gud, og holdt ikke hans Vidnesbyrd.
6 Der de fik Føde, da bleve de mætte, de bleve mætte, og deres Hjerte ophøiede sig; derfor forglemte de mig.
24 De foragtede og det ønskelige Land, de troede ikke paa hans Ord.
18 Den Klippe, som avlede dig, glemte du; og du har forglemt Gud, som fødte dig.
19 Og Herren saae det og blev vred for sine Sønners og Døttres Fortørnelses Skyld.
23 Og den øverste Mundskjenk tænkte intet paa Joseph, men forglemte ham
11 Han siger i sit Hjerte: Gud haver glemt det, han har skjult sit Ansigt, han seer det ikke i Evighed.
14 og dit Hjerte skulde ophøies, og du skulde glemme Herren din Gud, som udførte dig af Ægypti Land, af Tjeneres Huus,
25 Da skal man sige: Fordi at de have forladt Herrens, deres Fædres Guds, Pagt, som han gjorde med dem, der han udførte dem af Ægypti Land,
27 fordi de vege bort bag fra ham, og de forstode ikke (nogen) af alle hans Veie,
9 Er hans Miskundhed ude evindelig? haver hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?
45 Og han kom sin Pagt ihu, dem (til Bedste), og det angrede ham efter hans store Miskundhed.
40 Dog de hørte ikke, men de gjorde efter deres første Viis.
9 hvor eders Fædre fristede mig, prøvede mig, enddog de saae mine Gjerninger i fyrretyve Aar.
7 Kom ihu, glem ikke, at du fortørnede Herren din Gud i Ørken; fra den Dag, da du udgik af Ægypti Land, indtil I ere komne til dette Sted, have I været gjenstridige imod Herren.
9 Men de forglemte Herren deres Gud, og han solgte dem i Siseræ Haand, Krigshøvedsmand i Hazor, og i Philisternes Haand og i Moabiternes Konges Haand, og de strede imod dem.
6 Han haver ladet forkynde sine Gjerningers Kraft for sit Folk, idet han har givet dem Hedningernes Arv.
4 Han beskikkede en Ihukommelse om sine underlige Gjerninger, den naadige og barmhjertige Herre.
15 Tilmed havde de forkastet hans Skikke og hans Pagt, som han havde gjort med deres Fædre, og hans Vidnesbyrd, som han havde vidnet for dem, og havde vandret efter Forfængelighed og vare blevne forfængelige, og efter Hedningerne, der vare trindt omkring dem, om hvilke Herren havde budet dem ikke at gjøre som de.
11 Og han tænkte paa de gamle Dage, paa Mose, paa sit Folk; hvor er den, som opførte dem af Havet med sine Faars Hyrde? hvor er den, som gav sin Hellig-Aand midt iblandt dem?
17 Dog bleve de endnu ved at synde imod ham, at forbittre den Høieste i Ørken.
10 og der al den samme Slægt var ogsaa forsamlet til sine Fædre, da kom en anden Slægt op efter dem, som ikke kjendte Herren, ei heller den Gjerning, som han havde gjort mod Israel.
17 for den Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den Hevngjerriges Skyld.
35 Og de kom ihu, at Gud var deres Klippe, og den høieste Gud deres Gjenløser.
6 Og de sagde ikke: Hvor er Herren, han, som førte os op af Ægypti Land, han, som ledede os i Ørken, i et Land, som var øde og (fuldt af) Grave, i et tørt og Dødens Skygges Land, i et Land, som Ingen haver (tilforn) vandret igjennem, og hvor intet Menneske boer?
22 Thi alle de Mænd, som have seet min Herlighed og mine Tegn, som jeg gjorde i Ægypten og i Ørken, og have nu fristet mig ti Gange og ikke hørt paa min Røst,