Salmenes bok 106:24

Original Norsk Bibel 1866

De foragtede og det ønskelige Land, de troede ikke paa hans Ord.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 4 Mos 14:31 : 31 Og eders smaae Børn, om hvilke I sagde, de skulle blive til Rov, ja dem vil jeg føre derind, at de skulle kjende det Land, som I have foragtet.
  • 5 Mos 1:32 : 32 Men I troede ikke formedelst dette Ord paa Herren eders Gud,
  • Esek 20:6 : 6 Jeg opløftede min Haand paa den samme Dag til dem, at udføre dem af Ægypti Land til et Land, som jeg havde udseet for dem, som flyder med Melk og Honning, det er det deiligste af alle Landene.
  • Hebr 3:18-19 : 18 Og om hvilke svoer han, at de ikke skulde indgaae til hans Hvile, uden om dem, som vare blevne vantroe? 19 Vi see altsaa, at de ikke kunde indgaae formedelst Vantro.
  • Jer 3:19 : 19 Og jeg, jeg sagde: Hvorledes vil jeg forskaffe dig Børn og give dig et ønskeligt Land, en deilig Arv, som er Hedningernes Hæres? og jeg sagde: Min Fader skal du kalde mig, og ikke vende dig tilbage fra mig.
  • Hebr 4:2 : 2 Thi ogsaa for os er Forjættelsen forkyndt, ligesom for hine; men Ordet, som de hørte, hjalp dem ikke, fordi det ikke forenedes med Troen i dem, som hørte det.
  • Hebr 4:6 : 6 Efterdi det altsaa er tilbage, at Nogle skulle indgaae til den, og de, hvem Forjættelsen først var forkyndt, ikke kom ind formedelst Vantro,
  • Hebr 4:14 : 14 Efterdi vi derfor have en stor Ypperstepræst, som er gangen igjennem Himlene, Jesum, den Guds Søn, da lader os holde fast ved Bekjendelsen.
  • Hebr 12:16 : 16 at ikke Nogen er en Skjørlevner eller en Vanhellig, som Esau, der for en eneste Ret Mad afhændede sin Førstefødsels Rettighed.
  • Jud 1:5 : 5 Men jeg vil paaminde eder, skjøndt I fuldt vel vide det, at Herren, der han havde frelst Folket af Ægypti Land, dog sidenefter ødelagde dem, som ikke troede.
  • Matt 22:5 : 5 Men de foragtede det og gik hen, den Ene paa sin Ager, den Anden til sit Kjøbmandskab.
  • Hebr 3:12 : 12 Seer til, Brødre! at der ikke nogensinde i Nogen af eder skal være et ondt, vantro Hjerte, saa at han affalder fra den levende Gud.
  • 1 Mos 25:34 : 34 Da gav Jakob Esau Brød og den Ret af Lindser, og han aad og drak, og stod op og gik bort. Og Esau foragtede Førstefødselen.
  • 4 Mos 13:32 : 32 Og de udførte ondt Rygte om Landet, hvilket de havde bespeidet, for Israels Børn, og sagde: Det Land, som vi gik igjennem at bespeide det, det er et Land, som fortærer sine Indbyggere, og alt det Folk, som vi saae deri, ere høie Folk.
  • 4 Mos 14:11 : 11 Og Herren sagde til Mose: Hvor længe skal dette Folk opirre mig? og hvor længe ville de ikke troe paa mig, ved alle de Tegn, som jeg haver gjort midt iblandt dem?
  • 5 Mos 8:7-9 : 7 Thi Herren din Gud fører dig i et godt Land, et Land, hvorudi Vandbække, Kilder og dybe (Vande) ere, som udgaae udi Dalene og hos Bjergene, 8 et Land med Hvede og Byg, og Viintræer og Figentræer og Granatæbler, et Land, hvori der er Olie af Olietræer og Honning, 9 et Land, hvor du ikke skal æde Brød i Armod, hvor dig ikke skal fattes Noget, et Land, hvis Stene ere Jern, og af hvis Bjerge du kan udhugge Kobber.
  • 5 Mos 9:23 : 23 Og da Herren sendte eder fra Kades-Barnea og sagde: Gaaer op og indtager Landet, som jeg haver givet eder, da vare I Herrens eders Guds Mund gjenstridige, og troede ikke paa ham, og hørte ikke paa hans Røst.
  • 5 Mos 11:11-12 : 11 Men det Land, hvortil I drage over, for at eie det, er et Land med Bjerge og Dale, det drikker Vand af Himmelens Regn. 12 (Det er) et Land, som Herren din Gud har nøie Agt paa; Herrens din Guds Øine (see) stedse derpaa, fra Aarets Begyndelse og indtil Aarets Ende.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 80%

    25 Men de murrede i deres Pauluner, de hørte ikke paa Herrens Røst.

    26 Og han (svoer) dem med oprakt Haand, at (han vilde) lade dem falde i Ørken,

    27 og lade deres Sæd falde iblandt Hedningerne, og bortstrøe dem i Landene.

  • 32 Med alt dette syndede de endnu, og troede ikke paa hans underlige Gjerninger.

  • 22 fordi de ikke troede paa Gud, og forlode sig ikke paa hans Frelse,

  • 76%

    12 Og de troede paa hans Ord, de sang hans Lov.

    13 Dog glemte de hans Gjerninger snart, de biede ikke efter hans Raad.

    14 Men de fik stor Begjærlighed i Ørken, og fristede Gud paa det øde (Sted).

  • 56 Men de fristede og forbittrede den høieste Gud, og holdt ikke hans Vidnesbyrd.

  • 76%

    22 Thi alle de Mænd, som have seet min Herlighed og mine Tegn, som jeg gjorde i Ægypten og i Ørken, og have nu fristet mig ti Gange og ikke hørt paa min Røst,

    23 de skulle ikke see det Land, som jeg haver svoret deres Fædre; ja Ingen af dem, som have opirret mig, skal see det.

  • 23 Og da Herren sendte eder fra Kades-Barnea og sagde: Gaaer op og indtager Landet, som jeg haver givet eder, da vare I Herrens eders Guds Mund gjenstridige, og troede ikke paa ham, og hørte ikke paa hans Røst.

  • 75%

    9 Thi de gik op til Escols Bæk og besaae Landet, og de forvendte Israels Børns Hjerte, at de ikke vilde komme i Landet, som Herren havde givet dem.

    10 Og Herrens Vrede optændtes den samme Dag, og han svoer og sagde:

    11 Disse Mænd, som ere opgangne af Ægypten, fra tyve Aar gamle og derover, skulle ikke see det Land, som jeg haver svoret Abraham, Isak og Jakob; thi de have ikke fuldkommeligen efterfulgt mig;

  • 74%

    25 Og de toge i deres Haand af Landets Frugt og førte ned til os, og de førte os Svar tilbage og sagde: Det er et godt Land, som Herren vor Gud haver givet os.

    26 Men I vilde ikke drage op, og I vare Herrens eders Guds Mund gjenstridige.

    27 Og I murrede i eders Pauluner og sagde: Fordi Herren hader os, haver han udført os af Ægypti Land, at give os i Amoriternes Haand til at fordærve os.

  • 32 Men I troede ikke formedelst dette Ord paa Herren eders Gud,

  • 11 Og Herren sagde til Mose: Hvor længe skal dette Folk opirre mig? og hvor længe ville de ikke troe paa mig, ved alle de Tegn, som jeg haver gjort midt iblandt dem?

  • 74%

    17 Men paa hvilke harmedes han i fyrretyve Aar? Mon ikke paa dem, som syndede, hvis Legemer faldt i Ørkenen?

    18 Og om hvilke svoer han, at de ikke skulde indgaae til hans Hvile, uden om dem, som vare blevne vantroe?

    19 Vi see altsaa, at de ikke kunde indgaae formedelst Vantro.

  • 73%

    10 De holdt ikke Guds Pagt, og vægrede sig ved at vandre i hans Lov.

    11 Og de glemte hans Gjerninger og hans underlige Ting, som han havde ladet dem see.

  • 73%

    32 De fortørnede ham ogsaa ved Trættevandet, og det gik Mose ilde for deres Skyld.

    33 Thi de forbittrede hans Aand, at han talede ubetænksomt med sine Læber.

    34 De ødelagde ikke Folkene, om hvilke Herren havde talet til dem.

  • 73%

    40 Hvor tidt forbittrede de ham i Ørken, de bedrøvede ham i de øde Stæder.

    41 Thi de kom igjen og fristede Gud, og mestrede den Hellige i Israel.

    42 De kom ikke hans Haand ihu paa den Dag, da han forløste dem af Nød,

  • 16 Men de og vore Fædre handlede hovmodeligen, og de forhærdede deres Nakke og hørte ikke dine Bud.

  • 23 Og han sagde, at han vilde ødelægge dem, dersom Mose, hans Udvalgte, ikke havde staaet i Revnen for hans Ansigt, for at afvende hans Hastighed fra at fordærve (dem).

  • 12 Og Herren sagde til Mose og til Aron: Fordi I ikke troede paa mig, at helliggjøre mig for Israels Børns Øine, derfor skulle I ikke føre denne Menighed ind i det Land, som jeg haver givet dem.

  • 16 Og de bare Avind imod Mose i Leiren, imod Aron, Herrens Hellige.

  • 30 De havde ikke endnu styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund,

  • 71%

    17 Dog bleve de endnu ved at synde imod ham, at forbittre den Høieste i Ørken.

    18 Og de fristede Gud i deres Hjerte, da de begjærede Mad for deres Sjæle.

    19 Og de talede imod Gud, de sagde: Mon Gud kunde berede et Bord i Ørken?

  • 40 Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv.

  • 11 — fordi de vare gjenstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Høiestes Raad.

  • 26 Men de bleve gjenstridige og vare opsætsige imod dig, og kastede din Lov bag deres Ryg og ihjelsloge dine Propheter, som vidnede for dem for at omvende dem til dig, og de gjorde store Bespottelser.

  • 37 Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt.

  • 31 Og eders smaae Børn, om hvilke I sagde, de skulle blive til Rov, ja dem vil jeg føre derind, at de skulle kjende det Land, som I have foragtet.

  • 12 Derfor, saa sagde Israels Hellige: Efterdi I forkaste dette Ord, og forlade eder paa Vold og Afvigelse, og støtte eder derved,

  • 6 Og de sagde ikke: Hvor er Herren, han, som førte os op af Ægypti Land, han, som ledede os i Ørken, i et Land, som var øde og (fuldt af) Grave, i et tørt og Dødens Skygges Land, i et Land, som Ingen haver (tilforn) vandret igjennem, og hvor intet Menneske boer?

  • 11 Saa svoer jeg i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke indgaae til min Hvile.

  • 36 Og de Mænd, som Mose havde sendt til at bespeide Landet, og som vare komne igjen og kom al Menigheden til at knurre imod ham, idet de udførte ondt Rygte om Landet,

  • 9 Og Mose sagde saaledes til Israels Børn; men de hørte ikke Mose for Aands Angest og for den haarde Trældom.

  • 16 Fordi Herren ikke formaaede at føre dette Folk i det Land, som han havde svoret dem, derfor har han slagtet dem i Ørken.