Hebreerbrevet 3:17

Original Norsk Bibel 1866

Men paa hvilke harmedes han i fyrretyve Aar? Mon ikke paa dem, som syndede, hvis Legemer faldt i Ørkenen?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 4 Mos 14:29 : 29 Eders døde Kroppe skulle falde i denne Ørk, og alle eders Talte efter alt eders Tal, fra tyve Aar gamle og derover, I, som have knurret imod mig.
  • Jud 1:5 : 5 Men jeg vil paaminde eder, skjøndt I fuldt vel vide det, at Herren, der han havde frelst Folket af Ægypti Land, dog sidenefter ødelagde dem, som ikke troede.
  • 4 Mos 14:22 : 22 Thi alle de Mænd, som have seet min Herlighed og mine Tegn, som jeg gjorde i Ægypten og i Ørken, og have nu fristet mig ti Gange og ikke hørt paa min Røst,
  • 4 Mos 14:32-33 : 32 Men eders døde Kroppe, de skulle falde i denne Ørk. 33 Og eders Børn skulle være Hyrder i Ørken fyrretyve Aar, og bære eders Horeri, indtil eders døde Kroppe faae Ende i denne Ørk.
  • 4 Mos 26:64-65 : 64 Og iblandt den: var ikke en Mand af dem, som vare talte af Mose og Aron, Præsten, som talte Israels Børn i Sinai Ørk. 65 Thi Herren havde sagt til dem: De skulle visseligen døe i Ørken; og der blev ingen tilovers af dem, uden Caleb, Jephunne Søn, og Josva, Nuns Søn.
  • 5 Mos 2:15-16 : 15 Tilmed var og Herrens Haand imod dem, til at forstyrre dem af Leiren, indtil de fik Ende. 16 Og det skede, der alle Krigsmændene havde faaet Ende, saa de vare døde midt udaf Folket,
  • Jer 9:22 : 22 Tal: Saa siger Herren: Menneskers Kroppe skulle ligge som Møg ovenpaa Marken, og som et Neg efter Høstmanden, hvilket Ingen sanker.
  • 1 Kor 10:1-9 : 1 Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om, at vore Fædre vare alle under Skyen, og de gik alle igjennem Havet, 2 og de ere alle døbte til Moses i Skyen og i Havet, 3 og de aade alle den samme aandelige Mad, 4 og de drak alle den samme aandelige Drik; thi de drak af den aandelige Klippe, som fulgte dem; men Klippen var Christus; 5 men Gud havde ikke Behag i de Fleste af dem; thi de bleve nedslagne i Ørkenen. 6 Men disse Ting ere blevne Forbilleder for os, at vi ikke skulle have Lyst til det Onde, ligesom de havde Lyst (dertil). 7 Bliver ei heller Afgudsdyrkere, som Nogle af dem, som skrevet er: Folket satte sig ned at æde og at drikke, og stod op at lege. 8 Lader os ei heller bedrive Hor, som Nogle af dem bedreve Hor og faldt paa een Dag tre og tyve tusinde. 9 Lader os ei heller friste Christum, som og Nogle af dem fristede ham og bleve ødelagte af Slanger. 10 Knurrer ei heller, som og Nogle af dem knurrede og bleve ødelagte af Fordærveren. 11 Men alle disse Ting skede dem som Forbilleder; men det er skrevet os til Advarsel, til hvilke de sidste Tider ere komne. 12 Derfor, hvo, som tykkes at staae, see til, at han ikke falder. 13 Eder er ingen Fristelse paakommen, uden menneskelig; men Gud er trofast, som skal ikke lade eder fristes over eders Formue, men skal gjøre baade Fristelsen og dens Udgang saa, at I det kunne taale.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    18 Og om hvilke svoer han, at de ikke skulde indgaae til hans Hvile, uden om dem, som vare blevne vantroe?

    19 Vi see altsaa, at de ikke kunde indgaae formedelst Vantro.

  • 40 Hvor tidt forbittrede de ham i Ørken, de bedrøvede ham i de øde Stæder.

  • 5 men Gud havde ikke Behag i de Fleste af dem; thi de bleve nedslagne i Ørkenen.

  • 16 hvo vare da vel de, som hørte den, og dog forbittrede ham? Mon ikke Alle, som udgik af Ægypten ved Moses?

  • 79%

    9 hvor eders Fædre fristede mig; de prøvede mig, ja de saae min Gjerning.

    10 Fyrretyve Aar kjededes jeg ved den Slægt og sagde: De ere et Folk, som farer vild med Hjertet; men de, de kjendte ikke mine Veie;

    11 saa at jeg haver svoret i min Vrede, at de skulle ikke komme til min Hvile.

  • 79%

    8 da forhærder ikke eders Hjerter, som (det skede) i Forbittrelsen paa Fristelsens Dag i Ørkenen,

    9 hvor eders Fædre fristede mig, prøvede mig, enddog de saae mine Gjerninger i fyrretyve Aar.

    10 Derfor harmedes jeg paa hiin Slægt og sagde: De fare altid vild i Hjertet, og selv kjende de ikke mine Veie.

    11 Saa svoer jeg i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke indgaae til min Hvile.

  • 29 Eders døde Kroppe skulle falde i denne Ørk, og alle eders Talte efter alt eders Tal, fra tyve Aar gamle og derover, I, som have knurret imod mig.

  • 18 Og henved fyrretyve Aars Tid fordrog han deres Sæder i Ørkenen.

  • 13 Saa optændtes Herrens Vrede imod Israel, og han lod dem vanke hid og did i Ørken fyrretyve Aar, indtil al den Slægt fik Ende, som gjorde det Onde for Herrens Øine.

  • 76%

    32 Men eders døde Kroppe, de skulle falde i denne Ørk.

    33 Og eders Børn skulle være Hyrder i Ørken fyrretyve Aar, og bære eders Horeri, indtil eders døde Kroppe faae Ende i denne Ørk.

    34 Efter de Dages Tal, i hvilke I have bespeidet Landet,(som vare) fyrretyve Dage, et Aar for hver Dag, skulle I bære eders Misgjerninger fyrretyve Aar, og I skulle fornemme min Afvendelse.

  • 11 Og Herren sagde til Mose: Hvor længe skal dette Folk opirre mig? og hvor længe ville de ikke troe paa mig, ved alle de Tegn, som jeg haver gjort midt iblandt dem?

  • 6 Thi Israels Børn vandrede fyrretyve Aar i Ørken, indtil at alt det Folk, Krigsfolket, som udgik af Ægypten, var uddød, som ikke hørte Herrens Røst; saa at Herren svoer dem, at han vilde ikke lade dem see det Land, som Herren havde svoret deres Fædre at give os, et Land, som flyder med Melk og Honning.

  • 16 Fordi Herren ikke formaaede at føre dette Folk i det Land, som han havde svoret dem, derfor har han slagtet dem i Ørken.

  • 75%

    10 Og Herrens Vrede optændtes den samme Dag, og han svoer og sagde:

    11 Disse Mænd, som ere opgangne af Ægypten, fra tyve Aar gamle og derover, skulle ikke see det Land, som jeg haver svoret Abraham, Isak og Jakob; thi de have ikke fuldkommeligen efterfulgt mig;

  • 34 Der Herren hørte eders Ords Røst, da blev han vred, og svoer og sagde:

  • 17 Dog bleve de endnu ved at synde imod ham, at forbittre den Høieste i Ørken.

  • 74%

    22 Thi alle de Mænd, som have seet min Herlighed og mine Tegn, som jeg gjorde i Ægypten og i Ørken, og have nu fristet mig ti Gange og ikke hørt paa min Røst,

    23 de skulle ikke see det Land, som jeg haver svoret deres Fædre; ja Ingen af dem, som have opirret mig, skal see det.

  • 74%

    2 Og Folket kivede med Mose, og de sagde: Giver os Vand, at vi kunne drikke; og Mose sagde til dem: Hvad ville I kive med mig? hvad ville I friste Herren?

    3 Og Folket tørstede der efter Vand, og Folket knurrede imod Mose, og de sagde: Hvorfor førte du os op fra Ægypten, at lade mig og mine Børn og mit Fæ døe af Tørst?

  • 74%

    14 Men de Dage, som vi droge fra Kades-Barnea, indtil vi kom over den Bæk Sered, vare otte og tredive Aar, indtil al den Slægt af Krigsmændene fik Ende midt ud af Leiren, saasom Herren havde svoret dem.

    15 Tilmed var og Herrens Haand imod dem, til at forstyrre dem af Leiren, indtil de fik Ende.

  • 27 Og I murrede i eders Pauluner og sagde: Fordi Herren hader os, haver han udført os af Ægypti Land, at give os i Amoriternes Haand til at fordærve os.

  • 37 Herren blev endog vred paa mig for eders Skyld og sagde: Du skal ikke heller komme derind.

  • 27 Hvor længe (skal jeg see) til denne onde Menighed, dem, som knurre imod mig? jeg haver hørt Israels Børns megen Knur, som de knurre imod mig.

  • 32 De fortørnede ham ogsaa ved Trættevandet, og det gik Mose ilde for deres Skyld.

  • 14 Men de fik stor Begjærlighed i Ørken, og fristede Gud paa det øde (Sted).

  • 22 Desligeste gjorde I Herren vred i Tabeera og i Massa og i Kibroth-Hattaava.

  • 6 Efterdi det altsaa er tilbage, at Nogle skulle indgaae til den, og de, hvem Forjættelsen først var forkyndt, ikke kom ind formedelst Vantro,

  • 51 fordi at I forgrebe eder imod mig midt iblandt Israels Børn ved Kivevandet i Kades, i den Ørk Zin, fordi I ikke helligede mig midt iblandt Israels Børn.

  • 25 Men de murrede i deres Pauluner, de hørte ikke paa Herrens Røst.

  • 2 Og al Israels Børns Menighed knurrede imod Mose og imod Aron i Ørken.

  • 36 Denne udførte dem, der han havde gjort Undergjerninger og Tegn i Ægypti Land og i det røde Hav og i Ørkenen i fyrretyve Aar.

  • 14 efterdi I vare gjenstridige imod min Mund i den Ørk Zin, der Menigheden kivede, der I skulde helliget mig ved Vandet for deres Øine; det er Kivevandet i Kades, udi den Ørk Zin.

  • 39 hvem eders Fædre ikke vilde adlyde, men stødte ham fra sig og vendte i deres Hjerter tilbage til Ægypten, sigende til Aron:

  • 8 Og I fortørnede Herren ved Horeb, og Herren blev vred paa eder, at han vilde ødelagt eder,

  • 26 Men Herren blev fortørnet paa mig for eders Skyld, og vilde ikke høre mig; men Herren sagde til mig: Lad det være dig nok, bliv ikke ved at tale til mig ydermere om denne Sag.

  • 31 da opkom Guds Vrede paa dem og ihjelslog Nogle iblandt de Fedeste af dem, og han nedslog de Udvalgte i Israel.

  • 21 Saa forsørgede du dem i fyrretyve Aar i Ørken; dem fattedes Intet; deres Klæder bleve ikke gamle, og deres Fødder hovnede ikke.

  • 4 Og hvorfor førte I Herrens Menighed i denne Ørk, at vi skulde der døe, vi og vore Dyr?

  • 33 Der Kjødet var endnu imellem Tænderne paa dem, før det blev aldeles fortæret, da optændtes Herrens Vrede imod Folket, og Herren slog paa Folket med en saare stor Plage.