Apostlenes gjerninger 7:39

Original Norsk Bibel 1866

hvem eders Fædre ikke vilde adlyde, men stødte ham fra sig og vendte i deres Hjerter tilbage til Ægypten, sigende til Aron:

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 4 Mos 14:3-4 : 3 Og hvorfor fører Herren os til dette Land, at (vi skulle) falde ved Sværdet, (og) vore Hustruer og vore smaae Børn blive til Rov? er det os ikke godt at vende tilbage til Ægypten? 4 Og den Ene sagde til den Anden: Lader os sætte (os) en Høvedsmand og vende tilbage til Ægypten.
  • 2 Mos 16:3 : 3 Og Israels Børn sagde til dem: Gid vi havde døet ved Herrens Haand i Ægypti Land, da vi sadde ved Kjødgryden, da vi aade Brød, til vi vare mætte; thi I have udført os i denne Ørk, at lade al denne Menighed døe af Hunger.
  • 4 Mos 11:5 : 5 Vi komme ihu den Fisk, som vi aade for Intet i Ægypten, Græskarrene og Melonerne og Løgene og Rødløgene og Hvidløgene.
  • 2 Mos 14:11-12 : 11 Og de sagde til Mose: Mon der ikke vare Grave i Ægypten, at du derfor udførte os til at døe i Ørken? hvi gjorde du os dette, at udføre os af Ægypten? 12 Er det ei det Ord, som vi sagde til dig i Ægypten, sigende: Lad af fra os, og vi ville tjene de Ægypter; thi det er os bedre at tjene Ægypterne end at døe i Ørken?
  • 2 Mos 17:3 : 3 Og Folket tørstede der efter Vand, og Folket knurrede imod Mose, og de sagde: Hvorfor førte du os op fra Ægypten, at lade mig og mine Børn og mit Fæ døe af Tørst?
  • 4 Mos 21:5 : 5 Og Folket talede imod Gud og imod Mose: Hvorfor opførte I os af Ægypten, for at døe i Ørken? thi (her) er hverken Brød eller Vand, og vor Sjæl kjedes ved det meget ringe Brød.
  • Dom 11:2 : 2 Og Gileads Hustru fødte ham Børn; da Hustruens Børn bleve store, da udstødte de Jephthah og sagde til ham: Du skal ikke arve i vor Faders Huus, thi du er en anden Qvindes Søn.
  • 1 Kong 2:27 : 27 Saa udstødte Salomo Abjathar, at (han) ikke (skulde) være Herrens Præst, paa det han skulde opfylde Herrens Ord, som han havde talet over Elis Huus i Silo.
  • Neh 9:16-17 : 16 Men de og vore Fædre handlede hovmodeligen, og de forhærdede deres Nakke og hørte ikke dine Bud. 17 Ja de vægrede sig for at høre dem og kom ikke dine underlige Ting ihu, som du gjorde med dem, men forhærdede deres Nakke og satte en Høvedsmand for at vende tilbage til deres Trældomstjeneste i deres Gjenstridighed; men du er Forladelsers Gud, naadig og barmhjertig, langmodig og af megen Miskundhed, og forlod dem ikke;
  • Sal 106:32-33 : 32 De fortørnede ham ogsaa ved Trættevandet, og det gik Mose ilde for deres Skyld. 33 Thi de forbittrede hans Aand, at han talede ubetænksomt med sine Læber.
  • Esek 20:6-9 : 6 Jeg opløftede min Haand paa den samme Dag til dem, at udføre dem af Ægypti Land til et Land, som jeg havde udseet for dem, som flyder med Melk og Honning, det er det deiligste af alle Landene. 7 Og jeg sagde til dem: Kaster bort, hver sine Øines Vederstyggeligheder, og I skulle ikke besmitte eder paa Ægypternes (stygge) Afguder; jeg er Herren eders Gud. 8 Men de vare gjenstridige imod mig og vilde ikke høre mig; Ingen af dem bortkastede deres Øines Vederstyggeligheder, og de forlode ikke deres (stygge) Ægypti Afguder; da sagde jeg, at jeg vilde udøse min Grumhed over dem, at fuldende min Vrede over dem, midt i Ægypti Land. 9 Men jeg gjorde (det, som jeg gjorde,) for mit Navns Skyld, at det ikke skulde vanhelliges for Hedningernes Øine, midt iblandt hvilke de vare, for hvilke jeg var bleven kjendt for deres Øine, til at udføre dem af Ægypti Land. 10 Og jeg udførte dem af Ægypti Land, og førte dem til Ørken. 11 Og jeg gav dem mine Skikke og lod dem vide mine Rette, hvilke Mennesket skal gjøre efter og leve ved dem. 12 Og jeg gav dem ogsaa mine Sabbater, at de skulde være til Tegn imellem mig og imellem dem, at de skulde vide, at jeg er Herren, som helliger dem. 13 Men Israels Huus var gjenstridigt imod mig i Ørken, de vandrede ikke efter mine Skikke, men forkastede mine Rette, hvilke Mennesket skal gjøre og leve ved dem, og de vanhelligede mine Sabbater saare; da sagde jeg, at jeg vilde udøse min Grumhed over dem i Ørken, at gjøre Ende paa dem. 14 Men jeg gjorde (det, som jeg gjorde,) for mit Navns Skyld, at det ikke skulde vanhelliges for Hedningernes Øine, for hvis Øine jeg udførte dem.
  • Apg 7:51-52 : 51 I haarde Halse og uomskaarne paa Hjerte og Øren! I imodstaae altid den Hellig-Aand; som eders Fædre, saa og I. 52 Hvilken af Propheterne forfulgte ikke eders Fædre? og de ihjelsloge dem, som forud forkyndte den Retfærdiges Tilkommelse, hvis Forrædere og Mordere I nu ere blevne,
  • Apg 7:27 : 27 Men den, som gjorde sin Næste Uret, stødte ham fra sig og sagde: Hvo haver sat dig til en Øverste og Dommer over os?
  • Sal 106:16 : 16 Og de bare Avind imod Mose i Leiren, imod Aron, Herrens Hellige.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    40 Gjør os Guder, som kunne gaae foran os; thi vi vide ikke, hvad der er vederfaret denne Moses, som udførte os af Ægypti Land.

    41 Og de gjorde en Kalv i de samme Dage, og fremførte Offer for Afguden, og vare lystige over deres Hænders Gjerninger.

    42 Men Gud vendte sig (fra dem) og gav dem hen at tjene Himmelens Hær, saasom skrevet er i Propheternes Bog: Mon I, Israels Huus! have offret mig Slagtoffere og (andre) Offere i fyrretyve Aar i Ørkenen?

  • 80%

    16 Men de og vore Fædre handlede hovmodeligen, og de forhærdede deres Nakke og hørte ikke dine Bud.

    17 Ja de vægrede sig for at høre dem og kom ikke dine underlige Ting ihu, som du gjorde med dem, men forhærdede deres Nakke og satte en Høvedsmand for at vende tilbage til deres Trældomstjeneste i deres Gjenstridighed; men du er Forladelsers Gud, naadig og barmhjertig, langmodig og af megen Miskundhed, og forlod dem ikke;

    18 enddog de gjorde sig en støbt Kalv og sagde: Det er din Gud, som opførte dig af Ægypten, og de gjorde store Bespottelser.

  • 38 Denne er den, som i Menigheden udi Ørkenen stod mellem Engelen, som talede til ham paa Sinai Bjerg, og vore Fædre, den, som annammede de levende Ord, for at give os (dem);

  • 15 at vore Fædre droge ned i Ægypten, og vi boede lang Tid i Ægypten, og Ægypterne handlede ilde med os og med vore Fædre;

  • 75%

    3 Og hvorfor fører Herren os til dette Land, at (vi skulle) falde ved Sværdet, (og) vore Hustruer og vore smaae Børn blive til Rov? er det os ikke godt at vende tilbage til Ægypten?

    4 Og den Ene sagde til den Anden: Lader os sætte (os) en Høvedsmand og vende tilbage til Ægypten.

  • 7 Vore Fædre i Ægypten forstode ikke dine underlige Gjerninger, de kom ikke din megen Miskundhed ihu, men vare gjenstridige ved Havet, ved det røde Hav.

  • 74%

    35 Denne Moses, hvilken de fornegtede, sigende: Hvo haver sat dig til en Øverste og Dommer? ham sendte Gud (til at være) en Øverste og Befrier ved Engelens Haand, som aabenbaredes for ham i Tornebusken.

    36 Denne udførte dem, der han havde gjort Undergjerninger og Tegn i Ægypti Land og i det røde Hav og i Ørkenen i fyrretyve Aar.

  • 23 Og de sagde til mig: Gjør os Guder, som kunne gaae for os; thi denne Mose, Manden, som førte os op fra Ægypti Land, vide vi ikke, hvad er skeet.

  • 8 De vege snart af fra den Vei, som jeg bød dem, de have gjort sig en støbt Kalv, og de have tilbedet den og offret til den, og sagt: Disse ere dine Guder, Israel, som førte dig op fra Ægypti Land.

  • 74%

    11 Og de sagde til Mose: Mon der ikke vare Grave i Ægypten, at du derfor udførte os til at døe i Ørken? hvi gjorde du os dette, at udføre os af Ægypten?

    12 Er det ei det Ord, som vi sagde til dig i Ægypten, sigende: Lad af fra os, og vi ville tjene de Ægypter; thi det er os bedre at tjene Ægypterne end at døe i Ørken?

  • 14 Men de havde ikke været lydige; men de havde forhærdet deres Nakke, som deres Fædres Nakke, hvilke ikke troede paa Herren deres Gud.

  • 6 Og hvorfor ville I forhærde eders Hjerte, ligesom Ægypterne og Pharao forhærdede deres Hjerte? (er det) ikke (saa), at der han havde handlet (underlig) imod dem, da lode de dem fare, og de gik hen?

  • 74%

    26 Men I vilde ikke drage op, og I vare Herrens eders Guds Mund gjenstridige.

    27 Og I murrede i eders Pauluner og sagde: Fordi Herren hader os, haver han udført os af Ægypti Land, at give os i Amoriternes Haand til at fordærve os.

  • 9 hvor eders Fædre fristede mig, prøvede mig, enddog de saae mine Gjerninger i fyrretyve Aar.

  • 9 Og Mose sagde saaledes til Israels Børn; men de hørte ikke Mose for Aands Angest og for den haarde Trældom.

  • 13 Men om I sige: Vi ville ikke blive i dette Land, (saa I) ikke lyde Herrens eders Guds Røst,

  • 73%

    44 Vidnesbyrdets Tabernakel var iblandt vore Fædre i Ørkenen, ligesom han, der talede til Moses, havde befalet at gjøre det efter den Lignelse, som han havde seet.

    45 Dette annammede vore Fædre, og indførte det med Josva i Landet, som Hedningerne havde inde, hvilke Gud uddrev fra vore Fædres Aasyn, indtil Davids Dage,

  • 5 Og det blev Kongen af Ægypten tilkjendegivet, at Folket flyede; da omvendtes Pharaos og hans Tjeneres Hjerte imod Folket, og de sagde: Hvi gjorde vi dette, at vi lode Israel fare, at de ikke skulde tjene os?

  • 23 Og da Herren sendte eder fra Kades-Barnea og sagde: Gaaer op og indtager Landet, som jeg haver givet eder, da vare I Herrens eders Guds Mund gjenstridige, og troede ikke paa ham, og hørte ikke paa hans Røst.

  • 8 og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og gjenstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke var trofast med Gud.

  • 72%

    16 hvo vare da vel de, som hørte den, og dog forbittrede ham? Mon ikke Alle, som udgik af Ægypten ved Moses?

    17 Men paa hvilke harmedes han i fyrretyve Aar? Mon ikke paa dem, som syndede, hvis Legemer faldt i Ørkenen?

  • 19 Han brugte Trædskhed mod vor Slægt og handlede ilde med vore Fædre, idet han lod deres smaae Børn kaste ud, at de ikke skulde formeres.

  • 26 Men de hørte mig ikke, bøiede ei heller deres Øre, men de forhærdede deres Nakke, de gjorde værre end deres Fædre.

  • 24 Men de hørte ikke, bøiede ei heller deres Øre, men vandrede (i deres egne) Raad, i deres onde Hjertes Stivhed, og de holdt sig bag (mig) og ikke for (mit) Ansigt.

  • 40 Dog de hørte ikke, men de gjorde efter deres første Viis.

  • 6 Thi vore Fædre have forgrebet sig og gjort det Onde for Herrens vor Guds Øine, og forladt ham og vendt deres Ansigt omkring fra Herrens Tabernakel, og vendt Ryggen (dertil).

  • 12 Og de forlode Herren, deres Fædres Gud, som havde udført dem af Ægypti Land, og vandrede efter andre Guder af de Folks Guder, som vare trindt omkring dem, og tilbade for dem; og de opirrede Herren.

  • 17 Dette Folks, Israels, Gud udvalgte vore Fædre og ophøiede Folket, der de boede som Udlændinge i Ægypti Land, og førte dem derfra med en høi Arm.

  • 72%

    13 Og Pharaos Hjerte forhærdedes, at han hørte dem ikke, saasom Herren havde sagt.

    14 Og Herren sagde til Mose: Pharaos Hjerte er haardt, han vægrer sig for at lade Folket fare.

  • 6 Og de sagde ikke: Hvor er Herren, han, som førte os op af Ægypti Land, han, som ledede os i Ørken, i et Land, som var øde og (fuldt af) Grave, i et tørt og Dødens Skygges Land, i et Land, som Ingen haver (tilforn) vandret igjennem, og hvor intet Menneske boer?

  • 7 Thi jeg vidnede vist for eders Fædre paa den Dag, jeg førte dem op af Ægypti Land, indtil denne Dag, tidligen og ideligen, sigende: Adlyder min Røst!

  • 26 Men de bleve gjenstridige og vare opsætsige imod dig, og kastede din Lov bag deres Ryg og ihjelsloge dine Propheter, som vidnede for dem for at omvende dem til dig, og de gjorde store Bespottelser.

  • 28 at det Lands (Indbyggere), fra hvilket du udførte os, ikke skulle sige: Fordi Herren ikke kunde føre dem ind i det Land, som han havde tilsagt dem, og for hans Hads Skyld til dem, førte han dem ud, at slaae dem ihjel i Ørken.

  • 7 Kom ihu, glem ikke, at du fortørnede Herren din Gud i Ørken; fra den Dag, da du udgik af Ægypti Land, indtil I ere komne til dette Sted, have I været gjenstridige imod Herren.

  • 1 Og Folket saae, at Mose tøvede at komme ned af Bjerget; og Folket forsamledes mod Aron, og de sagde til ham: Staa op, gjør os Guder, som kunne gaae for os, thi denne Mose, Manden, som førte os op fra Ægypti Land, vide vi ikke, hvad er skeet.

  • 15 Thi dersom I vende eder bort fra ham, da skal han endnu længere lade ham blive i Ørken, og (dermed) fordærve I alt dette Folk.

  • 7 Vore Fædre syndede, de ere ikke (mere, og) vi, vi bære deres Misgjerninger.

  • 17 Men de vare heller ikke deres Dommere lydige, thi de bedreve Hor efter andre Guder og tilbade for dem; de vege snart af fra den Vei, som deres Fædre havde vandret paa, at lyde Herrens Bud; de gjorde ikke saaledes.