Klagesangene 5:7
Vore Fædre syndede, de ere ikke (mere, og) vi, vi bære deres Misgjerninger.
Vore Fædre syndede, de ere ikke (mere, og) vi, vi bære deres Misgjerninger.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 Vi have syndet med vore Fædre, vi have handlet ilde (og) gjort Ugudelighed.
7 Vore Fædre i Ægypten forstode ikke dine underlige Gjerninger, de kom ikke din megen Miskundhed ihu, men vare gjenstridige ved Havet, ved det røde Hav.
8 Tjenere herske over os, der er Ingen, som river (os) af deres Haand.
20 Herre! vi kjende vor Ugudelighed, vore Fædres Misgjerning; thi vi have syndet imod dig.
6 Vi maae give Ægypterne Haand, (ja) Assyrerne, for at mættes af Brød.
7 Fra vore Fædres Dage af have vi været i stor Skyld indtil denne Dag, og for vore Misgjerningers Skyld ere vi, (ja) vi, vore Konger, vore Præster, givne i Kongernes Haand i Landene, i Sværd, i Fængsel og i Rov og i (vore) Ansigters Skam, som det sees paa denne Dag.
5 Vi have syndet og handlet ilde, og have handlet ugudeligen og været gjenstridige, og vi ere vegne fra dine Bud og fra dine Rette.
6 Og vi hørte ikke dine Tjenere, Propheterne, som talede i dit Navn til vore Konger, vore Fyrster og vore Fædre, og til alt Folket i Landet.
24 Og Beskjæmmelse haver fortæret vore Fædres Arbeide fra vor Ungdom af, deres Smaaqvæg og deres store Qvæg, deres Sønner og deres Døttre.
25 Vi ligge i vor Beskjæmmelse, og vor Skam skjuler os, thi vi syndede imod Herren vor Gud, vi og vore Fædre, fra vor Ungdom og indtil denne Dag, og vi vare ikke Herrens vor Guds Røst lydige.
6 Thi vore Fædre have forgrebet sig og gjort det Onde for Herrens vor Guds Øine, og forladt ham og vendt deres Ansigt omkring fra Herrens Tabernakel, og vendt Ryggen (dertil).
33 Og du er retfærdig i alt det, som er kommet over os; thi du handlede troligen, men vi, vi handlede ugudeligen.
34 Og vore Konger, vore Fyrster, vore Præster og vore Fædre have ikke gjort (efter) din Lov, ikke heller givet Agt paa dine Bud og dine Vidnesbyrd, som du lod vidne for dem.
35 Thi de tjente dig ikke i deres Rige og i dit det meget Gode, som du gav dem, og i det vide og fede Land, som du gav for deres Ansigt, og de omvendte sig ikke fra deres onde Gjerninger.
36 See, vi ere Tjenere idag; ja, i det Land, som du gav vore Fædre at æde Frugten deraf og det Gode deraf, see, derudi ere vi Tjenere.
7 Alle, som fandt dem, aade dem, og deres Fjender sagde: Vi have ikke Skyld, fordi at de have syndet imod Herren i Retfærdigheds Bolig, og imod Herren, deres Fædres Forhaabning.
13 Ligesom skrevet er i Mose Lov, (saa) er alt dette Onde kommet over os; og vi have ikke (ydmygeligen) bedet for Herrens vor Guds Ansigt, saa at vi omvendte os fra vore Misgjerninger og forstode din Sandhed.
14 Derfor haver Herren været aarvaagen med det Onde, og ladet det komme over os; thi Herren vor Gud er retfærdig i alle sine Gjerninger, som han gjorde, efterdi vi ikke hørte hans Røst.
15 Og nu, Herre vor Gud! du, som udførte dit Folk af Ægypti Land med en stærk Haand og gjorde dig et Navn, som (det er) paa denne Dag, vi have syndet, vi have handlet ugudeligen.
42 Vi, vi have overtraadt og været gjenstridige, du, du tilgav ikke.
43 Men du skjulte (os) med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke.
8 Herre! os hører (vort) Ansigts Blusel til, vore Konger, vore Fyrster og vore Fædre, fordi vi have syndet imod dig.
9 Hos Herren vor Gud ere Barmhjertigheder og Forladelser, endskjøndt vi have været gjenstridige imod ham,
10 og vi have ikke hørt paa Herrens vor Guds Røst, til at vandre i hans Love, som han lod give for vort Ansigt formedelst sine Tjenere, Propheterne.
12 Thi vore Overtrædelser ere mange for dig, og vore Synder svare imod os; thi vore Overtrædelser ere hos os, og vi kjende vore Misgjerninger,
7 Og værer ikke som eders Fædre og som eders Brødre, som forgrebe sig mod Herren, deres Fædres Gud; derfor gav han dem hen til en Ødelæggelse, saasom I see.
7 Vi have aldeles fordærvet os for dig, og ikke holdt de Bud og de Skikke og de Rette, som du haver budet Mose, din Tjener.
39 Men (anlangende) dem, der blive tilovers af eder, de skulle svinde hen i deres Misgjerning, i deres Fjenders Lande, ja de skulle og svinde hen i deres Fædres Misgjerninger med dem
40 Da skulle de bekjende deres Misgjerning og deres Fædres Misgjerning, efter deres Forgribelse, med hvilken de have forgrebet sig imod mig, og med hvilken de have vandret mod mig modvilligen.
5 Saa sagde Herren: Hvad have eders Fædre fundet for Uret hos mig, at de holdt sig langt fra mig, og de vandrede efter Forfængelighed og ere blevne forfængelige?
20 Den Sjæl, som synder, den skal døe; en Søn skal ikke bære Faderens Misgjerning, og en Fader skal ikke bære Sønnens Misgjerning; den Retfærdiges Retfærdighed skal være over ham, og den Ugudeliges Ugudelighed skal være over ham.
16 Men de og vore Fædre handlede hovmodeligen, og de forhærdede deres Nakke og hørte ikke dine Bud.
3 Vi ere faderløse, uden Fader, vore Mødre ere som Enker.
17 for den Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den Hevngjerriges Skyld.
16 Forældre skulle ikke dødes for Børn, og Børn skulle ikke dødes for Forældrene; de skulle dødes, hver for sin Synd.
15 at vore Fædre droge ned i Ægypten, og vi boede lang Tid i Ægypten, og Ægypterne handlede ilde med os og med vore Fædre;
5 Nu er dog vort Legeme (ligesaa godt) som vore Brødres Legeme, og vore Børn som deres Børn; men see, vi undergive vore Sønner og vore Døttre til Tjenere, ja, der ere (nogle) af vore Døttre undergivne og ere ikke i vore Hænders Magt, og vore Agre (og) vore Viingaarde (komme) under Andre.
16 Vort Hoveds Krone er affalden; vee os nu! thi vi have syndet.
3 som vi have hørt og vide, og vore Fædre fortalte os;
30 Havde vi været i vore Fædres Tid, da havde vi ikke været deelagtige med dem i Propheternes Blod.
7 Om vore Misgjerninger have svaret imod os, Herre! (da) gjør det (dog) for dit Navns Skyld; thi vore Afvendelser ere store, imod dig have vi syndet.
3 Tager Ord med eder, og omvender eder til Herren; siger til ham: Tilgiv al Misgjerning, og tag til Takke (med os), saa ville vi betale (dig) med vore Læbers Øxne.
27 Din første Fader syndede, og dine Talsmænd have gjort Overtrædelse imod mig.
6 Vi, vi fore alle vild som Faarene, vi vendte os, hver til sin Vei; men Herren lod alles vores Misgjerning møde ham.
7 Eders Misgjerninger og eders Fædres Misgjerninger tilhobe (vil jeg betale), siger Herren, deres, som gjorde Røgelse paa Bjergene og forhaanede mig paa Høiene, og jeg vil tilmaale (dem) deres forrige Gjerning i deres Skjød.
47 og de tage det igjen til Hjerte i Landet, hvorudi de ere fangne, og omvende sig og bede til dig om Naade i deres Land, som have taget dem fangne, og sige: Vi have syndet og handlet ilde, vi have været ugudelige,
9 Thi see, vore Fædre ere faldne ved Sværdet, tilmed ere vore Sønner og vore Døttre og vore Hustruer (bortførte) i Fængsel for denne (Sags) Skyld.
5 Eders Fædre, hvor ere de? og Propheterne, mon de kunde leve til evig (Tid)?
39 hvem eders Fædre ikke vilde adlyde, men stødte ham fra sig og vendte i deres Hjerter tilbage til Ægypten, sigende til Aron:
8 Kom os ikke de forrige Misgjerninger ihu; skynd dig, lad din Barmhjertighed komme os tilforn, thi vi ere blevne saare ringe.