Jeremia 3:24

Original Norsk Bibel 1866

Og Beskjæmmelse haver fortæret vore Fædres Arbeide fra vor Ungdom af, deres Smaaqvæg og deres store Qvæg, deres Sønner og deres Døttre.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Hos 9:10 : 10 Jeg fandt Israel som Druer i Ørken, jeg saae eders Fædre som den første Frugt paa Figentræet, naar det begynder (at bære Frugt; men) de gik ind til Baal-Peor, og fraskilte sig til den skammelige Afgud, og de bleve Vederstyggeligheder, saasom de elskede.
  • Hos 10:6 : 6 Ja, den skal selv føres til Assyrien, Kong Jareb til en Skjenk! Skam skal borttage Ephraim, og Israel skal beskjæmmes for sit Raad.
  • Jer 11:13 : 13 Thi saa mange som dine Stæder ere, (saa mange) ere dine Guder, Juda! og saa mange Gader, (som ere i) Jerusalem, (saa mange) Altere have I opsat til den skammelige (Afgud, ja) Altere til at gjøre Røgelse for Baal.
  • Esek 16:61 : 61 Og du skal ihukomme dine Veie og skamme dig, naar du tager dine Søstre, som ere større end du, til de mindre end du; og jeg vil give dig dem til Døttre, dog ikke af din Pagt.
  • Esek 16:63 : 63 paa det du skal komme det ihu og blues, og ikke ydermere oplade din Mund for din Skams Skyld, naar jeg faaer gjort Forsoning for dig for alt det, som du haver gjort, siger den Herre Herre.
  • Hos 2:8 : 8 Og hun, hun vidste ikke, at jeg, jeg haver givet hende Kornet og Mosten og Olien; og jeg haver givet hende meget Sølv og Guld, (som) de brugte Baal (til Ære).

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 25 Vi ligge i vor Beskjæmmelse, og vor Skam skjuler os, thi vi syndede imod Herren vor Gud, vi og vore Fædre, fra vor Ungdom og indtil denne Dag, og vi vare ikke Herrens vor Guds Røst lydige.

  • 7 Fra vore Fædres Dage af have vi været i stor Skyld indtil denne Dag, og for vore Misgjerningers Skyld ere vi, (ja) vi, vore Konger, vore Præster, givne i Kongernes Haand i Landene, i Sværd, i Fængsel og i Rov og i (vore) Ansigters Skam, som det sees paa denne Dag.

  • Dan 9:7-8
    2 vers
    76%

    7 Herre! dig hører Retfærdighed til, men os (vort) Ansigts Blusel, som (det er) paa denne Dag, (nemlig) hver i Juda, og dem, som boe i Jerusalem, og al Israel, de, som ere nær, og de langt borte, i alle Landene, der hvor du haver fordrevet dem hen for deres Forgribelses Skyld, med hvilken de have forgrebet sig imod dig.

    8 Herre! os hører (vort) Ansigts Blusel til, vore Konger, vore Fyrster og vore Fædre, fordi vi have syndet imod dig.

  • 26 Ligesom en Tyv beskjæmmes, naar han findes, saa ere de af Israels Huus blevne tilskamme, de, deres Konger, deres Fyrster og deres Præster og deres Propheter,

  • 20 Herre! vi kjende vor Ugudelighed, vore Fædres Misgjerning; thi vi have syndet imod dig.

  • 23 Sandeligen, (det er idel) Bedrageri med Høiene, med den Mængde paa Bjergene; sandeligen, Israels Frelse er i Herren Vor Gud.

  • 19 Thi der er hørt en Klagerøst fra Zion: Hvorledes ere vi ødelagte? vi ere saare beskjæmmede, thi vi have forladt Landet, thi de have nedkastet vore Boliger.

  • 9 Thi see, vore Fædre ere faldne ved Sværdet, tilmed ere vore Sønner og vore Døttre og vore Hustruer (bortførte) i Fængsel for denne (Sags) Skyld.

  • 51 Vi vare beskjæmmede, thi vi maatte høre Forhaanelse; Skjændsel skjulte vore Ansigter, thi Fremmede kom over Herrens Huses Helligdomme.

  • 15 Du gjør os til et Ordsprog iblandt Hedningerne, saa man ryster Hovedet (ad os) iblandt Folkene.

  • 12 Ere de (vel) beskjæmmede (derfor), at de gjorde Vederstyggelighed? ja, de skammede sig aldeles ikke og vidste ikke, at de skulde være skamfulde; derfor skulle de falde iblandt dem, som falde; paa den Tid, naar de hjemsøges, skulle de støde sig, siger Herren.

  • 19 Veiret haver bundet hende ved sine Vinger, og de skulle blive tilskamme ved deres Offere.

  • 6 Thi vore Fædre have forgrebet sig og gjort det Onde for Herrens vor Guds Øine, og forladt ham og vendt deres Ansigt omkring fra Herrens Tabernakel, og vendt Ryggen (dertil).

  • 72%

    7 Vore Fædre syndede, de ere ikke (mere, og) vi, vi bære deres Misgjerninger.

    8 Tjenere herske over os, der er Ingen, som river (os) af deres Haand.

  • 72%

    6 Mit Folk var fortabte Faar, deres Hyrder havde forført dem, de havde afvendt dem (til at gaae) paa Bjergene; de gik fra Bjergene paa Høiene, de glemte deres Leie.

    7 Alle, som fandt dem, aade dem, og deres Fjender sagde: Vi have ikke Skyld, fordi at de have syndet imod Herren i Retfærdigheds Bolig, og imod Herren, deres Fædres Forhaabning.

  • 11 Agermændene ere beskjæmmede, Viingaardsmændene hyle for Hvede og for Byg; thi Høsten paa Marken er fordærvet.

  • 5 Nu er dog vort Legeme (ligesaa godt) som vore Brødres Legeme, og vore Børn som deres Børn; men see, vi undergive vore Sønner og vore Døttre til Tjenere, ja, der ere (nogle) af vore Døttre undergivne og ere ikke i vore Hænders Magt, og vore Agre (og) vore Viingaarde (komme) under Andre.

  • 15 Ere de (vel) beskjæmmede (derfor), at de gjorde Vederstyggelighed? ja, de skammede sig aldeles intet og vidste ikke, at de skulde være skamfulde; derfor skulle de falde iblandt dem, som falde, den Tid, naar jeg vil hjemsøge dem, skulle de støde sig, siger Herren.

  • 19 Herre! min Styrke og min Befæstning og min Tilflugt paa Nøds Dag! Hedningerne skulle komme til dig fra Jordens Ender og sige: Vore Fædre eiede dog Falskhed, (ja) Forfængelighed, og det kunde intet gavne dem.

  • 72%

    16 Vort Hoveds Krone er affalden; vee os nu! thi vi have syndet.

    17 Derfor er vort Hjerte svagt, derfor ere vore Øine formørkede,

  • 4 Vi ere blevne vore Naboer til en Forsmædelse, dem til en Bespottelse og Haanhed, som ere trindt omkring os.

  • 54 paa det du skal bære din Skam og skamme dig for alt det, som du haver gjort, naar du skal trøste dem.

  • 3 Og de Ypperlige iblandt dem sendte deres Smaae efter Vand; de kom til Gravene, de fandt ikke Vand, de kom tilbage med deres Kar tomme; de ere beskjæmmede og skammede sig og skjulte deres Hoveder.

  • 22 Veir skal føde alle dine Hyrder, og dine Elskere skulle fare i Fængslet; thi da skal du beskjæmmes og være skamfuld for al din Ondskabs Skyld.

  • 7 Ligesom de bleve mangfoldige, saa syndede de imod mig; jeg vil omskifte deres Ære til Skam.

  • 17 Endnu fortæres vore Øine, (naar de see) hen til vor forfængelige Hjælp, idet vi see (saa) flitteligen hen til et Folk, som ikke kunde frelse.

  • 3 Vi ere faderløse, uden Fader, vore Mødre ere som Enker.

  • 9 I uddrive mit Folks Qvinder, (hver) af sin Vellysts Huus, I tage min Prydelse fra hendes spæde Børn evindelig.

  • 29 Thi de skulle blive tilskamme for de Eges Skyld, som I have Lyst til, og I skulle beskjæmmes for de Havers Skyld, som I Udvalgte.

  • 4 Paa den samme Dag skal man optage et Ordsprog over eder, og beklage sig med en ynkelig Klage (og) sige: Vi ere ganske forstyrrede, han haver bortskiftet (mit) Folks Deel; hvorledes unddrager han Mit fra mig? han deler ud, idet han afvender vore Agre (fra os til Andre).

  • 12 Thi vore Overtrædelser ere mange for dig, og vore Synder svare imod os; thi vore Overtrædelser ere hos os, og vi kjende vore Misgjerninger,

  • 36 (Der høres) Hyrdernes Skrigs Lyd, og Hylen af de Ypperlige iblandt Faarene; thi Herren haver ødelagt deres Føde.

  • 16 Mon Maden ikke være afskaaren for vore Øine, (ja) Glæde og Fryd fra vor Guds Huus?

  • 5 da skal han gjøre Enhver beskjæmmet over et Folk, som ikke skal gavne dem enten til Hjælp eller til Nytte, men til Beskjæmmelse og end til Skjændsel.

  • 3 Tager Ord med eder, og omvender eder til Herren; siger til ham: Tilgiv al Misgjerning, og tag til Takke (med os), saa ville vi betale (dig) med vore Læbers Øxne.

  • 11 Paa den samme Dag skal du ikke skamme dig for alle dine Handeler, med hvilke du haver gjort Overtrædelser imod mig; thi jeg vil da borttage midt ud fra dig dem, som ere lystige af din Høihed, og du skal ikke blive ved at ophøie dig ydermere for mit hellige Bjergs Skyld.

  • 21 Der er hørt en Røst paa de høie Steder, Israels Børns ydmyge Begjæringers Graad; thi de have forvendt deres Vei, de have forglemt Herren deres Gud.

  • 24 Vi have hørt Rygte derom, vore Hænder ere nedsjunkne; Angest haver betaget os, (ja) Smerte, som hendes, der føder.

  • 12 Derfor skal Zion pløies (som) en Ager for eders Skyld, og Jerusalem blive til Steenhobe, og Husets Bjerg til Høie i en Skov.

  • 47 Der var Forskrækkelse og Hule for os, (ja) Ødelæggelse og Forstyrrelse.

  • 7 De hige efter, at Jordens Støv (kan komme) paa de Ringes Hoved, og forvende de Sagtmodiges Vei; og en Mand og hans Fader gik til (een) Pige for at vanhellige mit hellige Navn.

  • 9 Vi rose os den ganske Dag i Gud, og vi takke dit Navn evindeligen. Sela.

  • 3 Derfor ere Regndraaberne tilbageholdte, og sildig Regn var ikke; men du haver en Horqvindes Pande, du vægrer dig ved at skamme dig.

  • 12 Eders Moder er saare beskjæmmet, hun, som fødte eder, er bleven tilskamme; see, (hun er bleven) det Sidste af Hedningerne, en Ørk, et tørt (Sted) og en øde Mark.

  • 14 Derfor haver Herren været aarvaagen med det Onde, og ladet det komme over os; thi Herren vor Gud er retfærdig i alle sine Gjerninger, som han gjorde, efterdi vi ikke hørte hans Røst.

  • 26 Og de skulle bære deres Forsmædelse og al deres Forgribelse, med hvilken de have forgrebet sig imod mig, der de boede tryggeligen i deres Land, og Ingen var, som forfærdede (dem).