Jeremia 25:36

Original Norsk Bibel 1866

(Der høres) Hyrdernes Skrigs Lyd, og Hylen af de Ypperlige iblandt Faarene; thi Herren haver ødelagt deres Føde.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jer 4:8 : 8 Ombinder derfor Sække, græder og hyler; thi Herrens grumme Vrede er ikke vendt tilbage fra os.
  • Jer 25:34 : 34 Hyler, I Hyrder! og raaber og vælter eder (i Støv), I Ypperlige iblandt Faarene! thi eders Dage ere fyldte til at slagtes, og eders Adspredelser ere komne, og I skulle falde som et ønskeligt Kar.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 90%

    34 Hyler, I Hyrder! og raaber og vælter eder (i Støv), I Ypperlige iblandt Faarene! thi eders Dage ere fyldte til at slagtes, og eders Adspredelser ere komne, og I skulle falde som et ønskeligt Kar.

    35 Og Tilflugt skal være borte for Hyrderne, og de Ypperlige iblandt Faarene skulle ikke undkomme.

  • 85%

    2 Hyl, Fyr! thi Cederen er falden, thi de herlige (Træer) ere ødelagte; hyler, Basans Ege! thi den faste Skov er nedfalden.

    3 Der er Hyrdernes Hylens Lyd, thi deres Herlighed er ødelagt; der er de unge Løvers Brølens Lyd, thi det høie (Land) ved Jordanen er ødelagt.

    4 Saa sagde Herren min Gud: Fød de Slagtefaar,

    5 hvilke de, som kjøbe dem, dræbe og holdes ikke skyldige, og de, som sælge dem, sige: Lovet være Herren, at jeg er bleven rig! og ingen af deres Hyrder skal spare dem.

  • 83%

    37 Og deres fredelige Græsgange ere afhugne for Herrens grumme Vredes Skyld.

    38 Han haver som en ung Løve forladt sin Hule; thi deres Land er blevet en Forskrækkelse for Fordærverens Grumheds Skyld og for hans grumme Vredes Skyld.

  • 81%

    1 Vee de Hyrder, som omkomme og adsprede min Fødes Faar! siger Herren.

    2 Derfor, saa sagde Herren, Israels Gud, til Hyrderne, de, som føde mit Folk: I, I have adspredt mine Faar og fordrevet dem og ikke besøgt dem; see, jeg vil hjemsøge eder for eders Idrætters Ondskabs Skyld, siger Herren.

  • 81%

    5 Og de ere adspredte, fordi de have ingen Hyrde, og de ere blevne alle (vilde) Dyr paa Marken til Spise, og ere adspredte.

    6 Mine Faar fare vild paa alle Bjergene og paa alle ophøiede Høie, ja, mine Faar ere adspredte over det ganske Land, og der er Ingen, som spørger, og Ingen, som leder efter (dem).

    7 Derfor, I Hyrder! hører Herrens Ord:

    8 (Saa sandt) jeg lever, siger den Herre Herre, fordi mine Faar ere blevne til Rov, og mine Faar ere blevne til Spise for (alle) vilde Dyr paa Marken, fordi de have ingen Hyrde, og mine Hyrder søgte ikke mine Faar, men Hyrderne fødte sig (selv) og fødte ikke mine Faar,

    9 derfor, I Hyrder! hører Herrens Ord:

    10 Saa sagde den Herre Herre: See, jeg vil til Hyrderne, og kræve mine Faar af deres Haand, og lade dem høre op fra at føde Faar, og Hyrderne skulle ikke ydermere føde sig (selv); thi jeg vil redde mine Faar af deres Mund, og de skulle ikke være dem til Spise.

  • 81%

    15 Og Herren sagde til mig: Tag dig endnu en daarlig Hyrdes Redskab.

    16 Thi see, jeg opreiser en Hyrde i Landet, han skal ikke besøge det, som udslettes, ikke søge det Unge og ikke læge det Sønderbrudte, han skal ikke opholde det, som staaer, men æde de Fedes Kjød og afrive deres Kløver.

    17 Vee en unyttig Hyrde, som forlader Faarene! et Sværd (skal komme) over hans Arm og over hans høire Øie; hans Arm skal visselig visne, og hans høire Øie skal aldeles blive dumt.

  • 21 Thi Hyrderne ere ufornuftige og søgte ikke Herren; derfor handle de ikke klogeligen, og al deres Fødes (Hjord) er adspredt.

  • 80%

    18 Hvor sukker Qvæget! Øxnenes Hjorde ere forvildede, thi de have ingen Føde, (ja) Faarehjordene ere ogsaa ødelagte.

    19 Til dig, Herre! vil jeg raabe; thi en Ild haver fortæret Græsgangene i Ørken, og en Lue haver optændt alle Træerne paa Marken.

  • 6 Mit Folk var fortabte Faar, deres Hyrder havde forført dem, de havde afvendt dem (til at gaae) paa Bjergene; de gik fra Bjergene paa Høiene, de glemte deres Leie.

  • 77%

    2 Du Menneskesøn! spaa imod Israels Hyrder, spaa, og du skal sige til dem, til Hyrderne: Saa sagde den Herre Herre: Vee Israels Hyrder, som føde sig (selv)! skulde ikke Hyrderne føde Faarene?

    3 I æde Fedmen og klædes med Ulden, I slagte det Fede; I føde ikke Faarene.

  • 10 Jeg maa opløfte (Røsten med) Graad og Klage paa Bjergene, og (med) Klagemaal paa Græsgangene i Ørken; thi de ere forbrændte, saa der gaaer Ingen igjennem, og man hører ikke Lyd af Fæ; baade Himmelens Fugle og Dyr, de ere bortfløine, de ere bortgangne.

  • 45 Derfor hører Herrens Raad, som han haver raadslaget imod Babel, og hans Tanker, som han haver tænkt imod de Chaldæers Land; mon de Mindste af Hjorden ikke skulle slæbe dem? mon han ikke skal ødelægge Boligen tilligemed dem?

  • 4 Og jeg vil opreise Hyrder over dem, og de skulle føde dem; og de skulle ikke ydermere frygte og ei forskrækkes og ei hjemsøges, siger Herren.

  • 7 O Sværd! vaagn op over min Hyrde og over den Mand, (som er) min Næste, siger den Herre Zebaoth; slaa Hyrden, og Hjorden skal adspredes, og jeg vil omvende min Haand over de Smaae.

  • 12 Saa sagde den Herre Zebaoth: Der skal endnu paa dette Sted, som er øde, uden Folk og uden Fæ, og i alle dets Stæder være Hyrders Boliger, som skulle lade Faar ligge (i Græs).

  • 76%

    2 Thi Afgudsbillederne tale Uret, og Spaamændene see Løgn og tale forfængelige Drømme, de trøste med Forfængelighed; derfor droge de bort som en Hjord, de bleve plagede, fordi der var ikke Hyrde.

    3 Min Vrede er optændt over Hyrderne, og jeg vil hjemsøge Bukkene; thi den Herre Zebaoth haver besøgt sin Hjord, nemlig Judæ Huus, og sat dem som sin prydede Hest i Krigen.

  • 17 Da skulle Lammene fødes efter deres Viis, og de Fremmede skulle æde i de Fedes Ørkener.

  • 75%

    10 Mange Hyrder have fordærvet min Viingaard, de have nedtraadt min Deel; de have gjort min ønskelige Deel til en øde Ørk.

    11 Man gjorde den (aldeles) øde, den sørgede over mig, der den var øde; alt Landet er ødelagt, thi Ingen lægger det paa Hjerte.

    12 Ødelæggere ere komne over alle høie (Steder) i Ørken; thi Herrens fortærende Sværd er fra Jordens Ende og indtil Jordens Ende, der er ingen Fred for alt Kjød.

  • 10 Thi den faste Stad (skal blive) eenlig, den (deilige) Bolig skal være bortkastet og forladt som Ørken; der skulle Kalve gaae i Græs, og der skulle de ligge og fortære dens Qviste.

  • 4 Paa den samme Dag skal man optage et Ordsprog over eder, og beklage sig med en ynkelig Klage (og) sige: Vi ere ganske forstyrrede, han haver bortskiftet (mit) Folks Deel; hvorledes unddrager han Mit fra mig? han deler ud, idet han afvender vore Agre (fra os til Andre).

  • 3 Landet skal blive saare udtømt og saare bedrøvet; thi Herren haver talet dette Ord.

  • 3 Der er et Skrigs Lyd fra Horonaim, Ødelæggelse og stor Forstyrrelse.

  • 30 Og du, du skal spaae over dem alle disse Ord og sige til dem: Herren skal brøle fra det Høie og udgive sin Røst fra fin hellige Bolig; han skal brøle over sin Bolig, han skal lade høre et Frydeskrig som deres, der træde Viinpersen, til alle Jordens Indbyggere.

  • 27 Dræber med Sværd alle dens Stude, fører dem ned til Slagten; vee over dem! thi deres Dag er kommen, deres Hjemsøgelses Tid.

  • 20 Opløfter eders Øine og seer dem, som komme fra Norden; hvor er (nu) Hjorden, som dig var given, dine deilige Faar?

  • 4 Thi saa sagde Herren til mig: Ligesom en Løve og en ung Løve brøler over sit Rov, om end mangfoldige Hyrder (tilhobe) kaldes imod den, (ja) forskrækkes ikke for deres Røst, og ydmyger sig ikke for deres Bulder, saa skal den Herre Zebaoth nedfare at stride for Zions Bjerg og for dets Høie.

  • 19 Og mine Faar, skulle de afæde det, som var nedtraadt med eders Fødder, og drikke det, som I have rørt med eders Fødder?

  • 22 derfor vil jeg frelse mine Faar, og de skulle ikke ydermere være til Rov, og jeg vil dømme imellem Lam og imellem Lam.

  • 6 Og Havets Egn skal være til Boliger, til Hyrdernes udgravne (Brønde) og Faarestier.

  • 7 Og jeg fødte disse Slagtefaar, fordi de ere elendige Faar; og jeg tog mig to Stave, een kaldte jeg: Liflighed, og den anden kaldte jeg: Baand, og jeg fødte Faarene.

  • 17 Men dersom I ikke ville høre dette, skal min Sjæl græde i Skjul for (eders) Hovmodigheds Skyld og hyle saare, og mit Øie skal rinde med Graad, thi Herrens Hjord er fangen bortført.

  • 18 Dine Hyrder slumre, o Konge i Assyrien! dine Ypperlige boe (tryggeligen); dit Folk, de ere adspredte paa Bjergene, og (der er) Ingen, som samler (dem).