Sakarja 10:2

Original Norsk Bibel 1866

Thi Afgudsbillederne tale Uret, og Spaamændene see Løgn og tale forfængelige Drømme, de trøste med Forfængelighed; derfor droge de bort som en Hjord, de bleve plagede, fordi der var ikke Hyrde.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Esek 34:5 : 5 Og de ere adspredte, fordi de have ingen Hyrde, og de ere blevne alle (vilde) Dyr paa Marken til Spise, og ere adspredte.
  • Hos 3:4 : 4 Thi Israels Børn skulle blive mange Dage uden Konge og uden Fyrste, og uden Offer og uden Støtte, og uden Livkjortel og (uden) Billeder.
  • Matt 9:36 : 36 Men der han saae Folket, ynkedes han inderligen over dem; thi de vare forsmægtede og adspredte som Faar, der ikke have Hyrde.
  • Hab 2:18 : 18 Hvad kan et udskaaret Billede gavne, da han udskar det, som dannede det? (eller) et støbt Billede og den, som lærer Løgn, at den, som danner sin Dannelse, forlader sig paa den, idet han gjør stumme Afguder?
  • Esek 34:8 : 8 (Saa sandt) jeg lever, siger den Herre Herre, fordi mine Faar ere blevne til Rov, og mine Faar ere blevne til Spise for (alle) vilde Dyr paa Marken, fordi de have ingen Hyrde, og mine Hyrder søgte ikke mine Faar, men Hyrderne fødte sig (selv) og fødte ikke mine Faar,
  • Jer 27:9 : 9 Derfor hører ikke eders Propheter og eders Spaamænd og eders Drømmere og eders Dagvælgere og eders Troldkarle, dem, som tale til eder, sigende: I skulle ikke tjene Kongen af Babel.
  • 1 Mos 31:19 : 19 Og Laban var gaaet hen at klippe sine Faar, og Rachel stjal sin Faders Afguders Billeder.
  • 4 Mos 27:17 : 17 som kan gaae ud for deres Ansigt, og som kan gaae ind for deres Ansigt, og som kan føre dem ud, og som kan føre dem ind, at Herrens Menighed skal ikke være som Faarene, hvilke have ingen Hyrde!
  • Dom 18:14 : 14 Da svarede de fem Mænd, som vare gangne til at speide det Land Lais, og de sagde til deres Brødre: Vide I, at i disse Huse er en Livkjortel og Billeder og et udskaaret og støbt Billede? derfor vider nu, hvad I skulle gjøre.
  • 1 Kong 22:17 : 17 Da sagde han: Jeg saae al Israel adspredt paa Bjergene ligesom Faarene, der have ingen Hyrde, og Herren sagde: Disse have ingen Herre, lad dem vende tilbage, hver til sit Huus med Fred.
  • Job 13:4 : 4 Thi sandeligen, I sammensye Løgn, I ere allesammen unyttige Læger.
  • Job 21:34 : 34 Hvorledes trøste I mig da med Forfængelighed? thi der er Overtrædelse tilovers i (alt) eders Svar.
  • Jes 44:9 : 9 De, som dannede udskaarne Billeder, de ere alle Intet, og deres ønskelige Ting kunne ikke gavne; og de ere deres Vidner, de kunne ikke see og ikke fornemme, derfor skulle de beskjæmmes.
  • Jes 46:5 : 5 Hvem ville I efterligne mig med eller gjøre (mig) lig? og (hvem) ville I ligne mig ved, og vi skulle være (hverandre) lige?
  • Jer 6:14 : 14 Og de lægede mit Folks Datters Forstyrrelse, som om den havde været ringe, og sagde: Fred! Fred! dog der var ikke Fred.
  • Jer 8:11 : 11 Og de lægede mit Folks Datters Forstyrrelse, som (om den havde været) ringe, og sagde: Fred! Fred! dog der var ikke Fred.
  • Jer 10:8 : 8 Og de ere tilsammen ufornuftige og handle daarligen; saadant et Træ er en forfængelig Underviisning.
  • Jer 13:17-20 : 17 Men dersom I ikke ville høre dette, skal min Sjæl græde i Skjul for (eders) Hovmodigheds Skyld og hyle saare, og mit Øie skal rinde med Graad, thi Herrens Hjord er fangen bortført. 18 Siig til Kongen og til Dronningen: Fornedrer eder, sidder (ned); thi eders Hovedsmykker ere nedfaldne, (ja) eders deilige Krone. 19 Stæderne imod Sønden ere tillukkede, og der er Ingen, som oplader (dem), al Juda er bortført, (ja) fuldkommeligen bortført. 20 Opløfter eders Øine og seer dem, som komme fra Norden; hvor er (nu) Hjorden, som dig var given, dine deilige Faar?
  • Jer 14:13 : 13 Og jeg sagde: Ak Herre Herre! see, Propheterne sige til dem: I skulle intet Sværd see, og ingen Hunger have hos eder; thi jeg vil give eder vis Fred paa dette Sted.
  • Jer 14:22 : 22 Mon der være iblandt Hedningernes Forfængeligheder de, som kunne lade regne, eller kunne de give Himlene Regndraaber? mon det ikke være dig selv, Herre vor Gud! og vi have forventet dig, thi du, du haver gjort alle disse Ting.
  • Jer 23:17 : 17 De sige flux til dem, som foragte mig: Herren haver talet, I skulle have Fred; og de sige til hver, som vandrer i sit Hjertes Stivhed: Der skal ingen Ulykke komme over eder.
  • Jer 23:25-27 : 25 Jeg haver hørt, hvad Propheterne have sagt, de, som spaae Løgn i mit Navn, sigende: Jeg drømte, jeg drømte. 26 Hvorlænge (skal det vare)? er der (en Drøm) i de Propheters Hjerte, som spaae Løgn? ja, (de ere) Propheter, (som spaae) deres Hjertes Bedrageri, 27 de, som tænke at faae mit Folk til at glemme mit Navn med deres Drømme, som de fortælle, hver for sin Næste, ligesom deres Fædre glemte mit Navn for Baals Skyld.
  • Jer 28:4-6 : 4 Og Jechonias, Jojakims Søn, Judæ Konge, og alle Bortførte af Juda, de, som ere komne til Babel, vil jeg føre tilbage til dette Sted, siger Herren; thi jeg vil sønderbryde Kongen af Babels Aag. 5 Og Jeremias, Propheten, sagde til Hananias, Propheten, for Præsternes Øine og for alt Folkets Øine, som stode i Herrens Huus, 6 ja, Jeremias, Propheten, sagde: Amen! Herren gjøre saa! Herren stadfæste dine Ord, som du haver spaaet, til at lade komme tilbage Herrens Huses Kar og alle Bortførte fra Babel til dette Sted.
  • Jer 28:15 : 15 Og Jeremias, Propheten, sagde til Hananias, Propheten: Hør dog, Hananias! Herren haver ikke sendt dig, og du gjorde, at dette Folk forlader sig paa Løgn.
  • Jer 29:8 : 8 Thi saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Lader ikke eders Propheter, som ere midt iblandt eder, og eders Spaamænd bedrage eder, og I skulle ikke høre paa eders Drømmere, som I faae til at drømme.
  • Jer 29:21-22 : 21 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud, om Achab, Kolajas Søn, og om Zedekias, Maasejas Søn, de, som spaaede eder Løgn i mit Navn: See, jeg giver dem i Nebucadnezars, Kongen af Babels, Haand, og han skal slaae dem for eders Øine, 22 og der skal optages af dem en Forbandelse iblandt alle Bortførte af Juda, som ere i Babel, at man skal sige: Herren sætte dig som Zedekias og som Achab, hvilke Kongen af Babel stegte paa Ilden,
  • Jer 37:19 : 19 Og hvor ere eders Propheter, som spaaede eder og sagde: Kongen af Babel skal ikke komme over eder eller over dette Land?
  • Jer 50:17 : 17 Israel var (som) adspredte Lam, Løver havde fordrevet ham; først aad Kongen af Assyrien ham, og denne Sidste, Nebucadnezar, Kongen af Babel, haver sønderslaget hans Been.
  • Jer 51:23 : 23 Og jeg haver adspredt ved dig Hyrde og hans Hjord, og adspredt ved dig Agermand og hans Par (Øxne), og adspredt ved dig Fyrster og Forstandere.
  • Klag 2:14 : 14 Dine Propheter saae for dig forfængelige og daarlige Ting, og aabenbarede ikke din Misgjerning, at afvende dit Fængsel, men de saae for dig forfængelige Byrder og Bortstødelser.
  • Esek 13:6-9 : 6 De saae Forfængelighed, og løgnagtig Spaadom, de, som sige: Herren siger det, skjøndt Herren sendte dem ikke; og de komme (Folket) til at haabe, at det Ord skal stadfæstes. 7 Have I ikke seet forfængeligt Syn og sagt løgnagtig Spaadom, naar I sige: Herren siger det, enddog jeg, jeg haver ikke talet (det)? 8 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Efterdi I tale Forfængelighed og see Løgn, derfor, see, jeg (kommer) til eder, siger den Herre Herre. 9 Og min Haand skal være over de Propheter, som see Forfængelighed, og som spaae Løgn; de skulle ikke være i mit Folks hemmelige Raad og ikke skrives i Israels Huses Skrift, ei heller komme til Israels Land; og I skulle fornemme, at jeg er den Herre Herre, 10 fordi, ja fordi de forførte mit Folk, sigende: Fred! og (der var) ikke Fred; og denne bygger en Væg, og see, de stryge den an med løs (Kalk). 11 Siig til dem, som anstryge med løs (Kalk), saa den maa falde: Der kommer en overskyllende Regn, og I, I Hagelstene! I skulle falde, og et (svart) Stormveir skal adskille den. 12 Og see, naar Væggen er falden, mon der da ikke skal siges til eder: Hvor er det Anstrøgne, som I have anstrøget? 13 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Ja, jeg vil lade et (svart) Stormveir adskille den i min Grumhed, og der skal være en overskyllende Regn i min Vrede, og Hagelstene i (min) Grumhed, til at fuldende det. 14 Og jeg vil nedbryde Væggen, som I have anstrøget med løs (Kalk), og drage den ned til Jorden, og dens Grundvold skal blottes; og den skal falde, og I skulle faae Ende midt derudi og fornemme, at jeg er Herren. 15 Og jeg vil fuldende min Grumhed paa Væggen og paa dem, som have anstrøget den med løs (Kalk), og jeg vil sige til eder: (Her er) ingen Væg, og Ingen af dem, som anstrøge den. 16 (Det er) Israels Propheter, de, som spaae om Jerusalem, og de, som see Fredssyn for den, dog (der er) ingen Fred, siger den Herre Herre.
  • Esek 13:22-23 : 22 Fordi at I bedrøvede en Retfærdigs Hjerte falskeligen, og jeg, jeg havde ikke bedrøvet det, og styrkede en Ugudeligs Hænder, at han ikke omvendte sig fra sin onde Vei, at (jeg kunde) holde ham i Live, 23 derfor skulle I ikke see Forfængelighed, og ei spaae (falsk) Spaadom ydermere; og jeg vil redde mit Folk af eders Haand, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
  • Esek 21:21 : 21 Thi Kongen af Babel staaer paa Veiskjellet, foran paa de to Veie, til at lade spaae Spaadom; han lader hvæsse Pilene, han spørger ved Billederne, han seer paa Leveren.
  • Esek 21:29 : 29 fordi de saae dig Forfængelighed, fordi de spaaede dig Løgn, for at lægge dig paa Halsene af dem, som ere ihjelslagne iblandt de Ugudelige, hvis Dag kom, den Tid Misgjerningen (var kommen) til Ende.
  • Mika 2:12 : 12 Jakob! jeg vil vist sanke dig ganske, jeg vil vist samle det Overblevne af Israel, jeg vil sætte dem tilhobe ligesom Bozras Faar; som en Hjord midt i sin Faaresti skulle de buldre af Mennesker.
  • Mika 3:6-9 : 6 Derfor skal det blive eder Nat, da der ikke er Syn, og det skal blive eder mørkt, da der ikke er Spaadom, og Solen skal gaae ned over de Propheter, og Dagen skal blive sort over dem. 7 Og Seerne skulle beskjæmmes, og Spaamændene blive tilskamme, og de skulle skjule Skjægget over Munden allesammen, thi der skal ikke være Guds Svar. 8 Men jeg, jeg er sandeligen fyldt af Herrens Aands Kraft og af Ret og Styrke, til at kundgjøre Jakob sin Overtrædelse, og Israel sin Synd. 9 Hører dog dette, I Hoveder i Jakobs Huus, og I Fyrster i Israels Huus! I, som have Vederstyggelighed til Dom og forvende alt det, som er Ret, 10 (hver,) som bygger Zion med Blod, og Jerusalem med Uret! 11 Dens Hoveder dømme for Skjenk, og dens Præster lære for Betaling, og dens Propheter spaae for Penge; dog forlade de sig fast paa Herren, sigende: Er ikke Herren midt iblandt os? der skal ikke komme Ulykke over os.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 21 Thi Hyrderne ere ufornuftige og søgte ikke Herren; derfor handle de ikke klogeligen, og al deres Fødes (Hjord) er adspredt.

  • 77%

    6 De saae Forfængelighed, og løgnagtig Spaadom, de, som sige: Herren siger det, skjøndt Herren sendte dem ikke; og de komme (Folket) til at haabe, at det Ord skal stadfæstes.

    7 Have I ikke seet forfængeligt Syn og sagt løgnagtig Spaadom, naar I sige: Herren siger det, enddog jeg, jeg haver ikke talet (det)?

    8 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Efterdi I tale Forfængelighed og see Løgn, derfor, see, jeg (kommer) til eder, siger den Herre Herre.

    9 Og min Haand skal være over de Propheter, som see Forfængelighed, og som spaae Løgn; de skulle ikke være i mit Folks hemmelige Raad og ikke skrives i Israels Huses Skrift, ei heller komme til Israels Land; og I skulle fornemme, at jeg er den Herre Herre,

  • 77%

    5 Og de ere adspredte, fordi de have ingen Hyrde, og de ere blevne alle (vilde) Dyr paa Marken til Spise, og ere adspredte.

    6 Mine Faar fare vild paa alle Bjergene og paa alle ophøiede Høie, ja, mine Faar ere adspredte over det ganske Land, og der er Ingen, som spørger, og Ingen, som leder efter (dem).

    7 Derfor, I Hyrder! hører Herrens Ord:

    8 (Saa sandt) jeg lever, siger den Herre Herre, fordi mine Faar ere blevne til Rov, og mine Faar ere blevne til Spise for (alle) vilde Dyr paa Marken, fordi de have ingen Hyrde, og mine Hyrder søgte ikke mine Faar, men Hyrderne fødte sig (selv) og fødte ikke mine Faar,

    9 derfor, I Hyrder! hører Herrens Ord:

    10 Saa sagde den Herre Herre: See, jeg vil til Hyrderne, og kræve mine Faar af deres Haand, og lade dem høre op fra at føde Faar, og Hyrderne skulle ikke ydermere føde sig (selv); thi jeg vil redde mine Faar af deres Mund, og de skulle ikke være dem til Spise.

  • 76%

    1 Vee de Hyrder, som omkomme og adsprede min Fødes Faar! siger Herren.

    2 Derfor, saa sagde Herren, Israels Gud, til Hyrderne, de, som føde mit Folk: I, I have adspredt mine Faar og fordrevet dem og ikke besøgt dem; see, jeg vil hjemsøge eder for eders Idrætters Ondskabs Skyld, siger Herren.

  • 6 Mit Folk var fortabte Faar, deres Hyrder havde forført dem, de havde afvendt dem (til at gaae) paa Bjergene; de gik fra Bjergene paa Høiene, de glemte deres Leie.

  • 76%

    34 Hyler, I Hyrder! og raaber og vælter eder (i Støv), I Ypperlige iblandt Faarene! thi eders Dage ere fyldte til at slagtes, og eders Adspredelser ere komne, og I skulle falde som et ønskeligt Kar.

    35 Og Tilflugt skal være borte for Hyrderne, og de Ypperlige iblandt Faarene skulle ikke undkomme.

    36 (Der høres) Hyrdernes Skrigs Lyd, og Hylen af de Ypperlige iblandt Faarene; thi Herren haver ødelagt deres Føde.

  • 75%

    15 Og Herren sagde til mig: Tag dig endnu en daarlig Hyrdes Redskab.

    16 Thi see, jeg opreiser en Hyrde i Landet, han skal ikke besøge det, som udslettes, ikke søge det Unge og ikke læge det Sønderbrudte, han skal ikke opholde det, som staaer, men æde de Fedes Kjød og afrive deres Kløver.

    17 Vee en unyttig Hyrde, som forlader Faarene! et Sværd (skal komme) over hans Arm og over hans høire Øie; hans Arm skal visselig visne, og hans høire Øie skal aldeles blive dumt.

  • 32 See, jeg vil til dem, som spaae løgnagtige Drømme, siger Herren, og som fortælle dem og forvilde mit Folk med deres Løgn og med deres Letfærdighed; og jeg, jeg sendte dem ikke og befoel dem det ikke, og de gavnede ikke dette Folk, siger Herren.

  • 2 Du Menneskesøn! spaa imod Israels Hyrder, spaa, og du skal sige til dem, til Hyrderne: Saa sagde den Herre Herre: Vee Israels Hyrder, som føde sig (selv)! skulde ikke Hyrderne føde Faarene?

  • 3 Min Vrede er optændt over Hyrderne, og jeg vil hjemsøge Bukkene; thi den Herre Zebaoth haver besøgt sin Hjord, nemlig Judæ Huus, og sat dem som sin prydede Hest i Krigen.

  • 14 Og Herren sagde til mig: Propheterne spaae Løgn i mit Navn, jeg sendte dem ikke og befoel dem ikke og talede ikke til dem; de, de spaae eder løgnagtige Syner og (falsk) Spaadom og det, som Intet er, og deres Hjertes Bedrageri.

  • 28 Og dens Propheter anstryge den med løs (Kalk), de see Forfængelighed og spaae dem Løgn, sigende: Saa sagde den Herre Herre, dog Herren haver ikke talet.

  • 6 Da skulle de gaae med deres Faar og med deres Øxne at søge Herren, og ikke finde ham; han haver draget sig fra dem.

  • 5 Hver Indbygger i Samaria skal grue for Kalvenes Skyld i Beth-Aven; thi dens Folk sørger over den, og dens afgudiske Præster, som have frydet sig over den, (skulle sørge) for dens Herligheds Skyld, thi den er bortført fra dem.

  • 17 Da sagde han: Jeg saae al Israel adspredt paa Bjergene ligesom Faarene, der have ingen Hyrde, og Herren sagde: Disse have ingen Herre, lad dem vende tilbage, hver til sit Huus med Fred.

  • 16 Da sagde han: Jeg saae al Israel adspredt paa Bjergene som Faar, der have ingen Hyrde, og Herren sagde: Disse have ingen Herre, lad dem vende tilbage, hver til sit Huus med Fred.

  • 73%

    3 Der er Hyrdernes Hylens Lyd, thi deres Herlighed er ødelagt; der er de unge Løvers Brølens Lyd, thi det høie (Land) ved Jordanen er ødelagt.

    4 Saa sagde Herren min Gud: Fød de Slagtefaar,

    5 hvilke de, som kjøbe dem, dræbe og holdes ikke skyldige, og de, som sælge dem, sige: Lovet være Herren, at jeg er bleven rig! og ingen af deres Hyrder skal spare dem.

  • 10 Thi de, de spaae eder Løgn, for at faae eder langt bort fra eders Land, at jeg skal udstøde eder, og I skulle omkomme.

  • 3 Saa sagde den Herre Herre: Vee over de daarlige Propheter, som gaae efter deres (egen) Aand og see Intet!

  • 72%

    8 Thi saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Lader ikke eders Propheter, som ere midt iblandt eder, og eders Spaamænd bedrage eder, og I skulle ikke høre paa eders Drømmere, som I faae til at drømme.

    9 Thi de, de spaae Løgn for eder i mit Navn; jeg haver ikke sendt dem, siger Herren.

  • 16 Saa sagde den Herre Zebaoth: Hører ikke paa Propheternes Ord, som spaae eder, de gjøre eder forfængelige; de tale deres Hjertes Syn, ikke af Herrens Mund.

  • 15 Thi jeg haver ikke sendt dem, siger Herren, men de, de spaae Løgn i mit Navn, paa det at jeg skal udstøde eder, at I skulle omkomme, (baade) I og Propheterne, de, som spaae for eder.

  • 14 Dine Propheter saae for dig forfængelige og daarlige Ting, og aabenbarede ikke din Misgjerning, at afvende dit Fængsel, men de saae for dig forfængelige Byrder og Bortstødelser.

  • 10 som sige til Seerne: I skulle ikke see, og til Skuerne: I skulle ikke skue os de Ting, som ere rette; siger os smigrende (Ord), skuer bedragelige Ting;

  • 25 Jeg haver hørt, hvad Propheterne have sagt, de, som spaae Løgn i mit Navn, sigende: Jeg drømte, jeg drømte.

  • 4 Og jeg vil opreise Hyrder over dem, og de skulle føde dem; og de skulle ikke ydermere frygte og ei forskrækkes og ei hjemsøges, siger Herren.

  • 11 Dens Hoveder dømme for Skjenk, og dens Præster lære for Betaling, og dens Propheter spaae for Penge; dog forlade de sig fast paa Herren, sigende: Er ikke Herren midt iblandt os? der skal ikke komme Ulykke over os.

  • 13 Jeg haver vel seet Daarlighed hos Propheterne i Samaria, de spaaede ved Baal og forvildede mit Folk Israel;

  • 10 Hører, I Hedninger! Herrens Ord, og kundgjører det paa Øerne langt fra, og siger: Den, som adspredte Israel, skal samle ham og bevare ham, som en Hyrde sin Hjord.

  • 31 Propheterne spaae Løgn, og Præsterne herske formedelst dem, og mit Folk elsker Saadant; men hvad ville I gjøre paa det Sidste deraf?

  • 24 Thi der skal ikke ydermere være noget forfængeligt Syn eller smigrende Spaadom i Israels Huus.

  • 15 De ere Forfængelighed, (ja) en meget besvigelig Gjerning; til den Tid, naar de blive hjemsøgte, skulle de omkomme.

  • 8 Præsterne sagde ikke: Hvor er Herren? og de, som omgikkes med Loven, kjendte mig ikke, og Hyrderne gjorde Overtrædelse imod mig, og Propheterne spaaede ved Baal og vandrede efter dem, der ikke kunde gavne.

  • 20 Opløfter eders Øine og seer dem, som komme fra Norden; hvor er (nu) Hjorden, som dig var given, dine deilige Faar?