Sakarja 11:3
Der er Hyrdernes Hylens Lyd, thi deres Herlighed er ødelagt; der er de unge Løvers Brølens Lyd, thi det høie (Land) ved Jordanen er ødelagt.
Der er Hyrdernes Hylens Lyd, thi deres Herlighed er ødelagt; der er de unge Løvers Brølens Lyd, thi det høie (Land) ved Jordanen er ødelagt.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
34Hyler, I Hyrder! og raaber og vælter eder (i Støv), I Ypperlige iblandt Faarene! thi eders Dage ere fyldte til at slagtes, og eders Adspredelser ere komne, og I skulle falde som et ønskeligt Kar.
35Og Tilflugt skal være borte for Hyrderne, og de Ypperlige iblandt Faarene skulle ikke undkomme.
36(Der høres) Hyrdernes Skrigs Lyd, og Hylen af de Ypperlige iblandt Faarene; thi Herren haver ødelagt deres Føde.
37Og deres fredelige Græsgange ere afhugne for Herrens grumme Vredes Skyld.
38Han haver som en ung Løve forladt sin Hule; thi deres Land er blevet en Forskrækkelse for Fordærverens Grumheds Skyld og for hans grumme Vredes Skyld.
1Oplad dine Døre, o Libanon! at Ilden kan fortære dine Cedre.
2Hyl, Fyr! thi Cederen er falden, thi de herlige (Træer) ere ødelagte; hyler, Basans Ege! thi den faste Skov er nedfalden.
4Saa sagde Herren min Gud: Fød de Slagtefaar,
5hvilke de, som kjøbe dem, dræbe og holdes ikke skyldige, og de, som sælge dem, sige: Lovet være Herren, at jeg er bleven rig! og ingen af deres Hyrder skal spare dem.
10Jeg maa opløfte (Røsten med) Graad og Klage paa Bjergene, og (med) Klagemaal paa Græsgangene i Ørken; thi de ere forbrændte, saa der gaaer Ingen igjennem, og man hører ikke Lyd af Fæ; baade Himmelens Fugle og Dyr, de ere bortfløine, de ere bortgangne.
4Thi saa sagde Herren til mig: Ligesom en Løve og en ung Løve brøler over sit Rov, om end mangfoldige Hyrder (tilhobe) kaldes imod den, (ja) forskrækkes ikke for deres Røst, og ydmyger sig ikke for deres Bulder, saa skal den Herre Zebaoth nedfare at stride for Zions Bjerg og for dets Høie.
18Hvor sukker Qvæget! Øxnenes Hjorde ere forvildede, thi de have ingen Føde, (ja) Faarehjordene ere ogsaa ødelagte.
19Til dig, Herre! vil jeg raabe; thi en Ild haver fortæret Græsgangene i Ørken, og en Lue haver optændt alle Træerne paa Marken.
20Ogsaa Dyrene paa Marken skrige til dig; thi Vandstrømmene ere fortørrede, og en Ild haver fortæret Græsgangene i Ørken.
21Thi Hyrderne ere ufornuftige og søgte ikke Herren; derfor handle de ikke klogeligen, og al deres Fødes (Hjord) er adspredt.
22See, der kommer en Lyd, som høres, og en stor Bevægelse fra Nordenland, til at gjøre Judæ Stæder til en Ødelæggelse, til Dragers Bolig.
16Thi see, jeg opreiser en Hyrde i Landet, han skal ikke besøge det, som udslettes, ikke søge det Unge og ikke læge det Sønderbrudte, han skal ikke opholde det, som staaer, men æde de Fedes Kjød og afrive deres Kløver.
17Vee en unyttig Hyrde, som forlader Faarene! et Sværd (skal komme) over hans Arm og over hans høire Øie; hans Arm skal visselig visne, og hans høire Øie skal aldeles blive dumt.
7En Løve opstiger af sin forviklede (Busk), og Hedningernes Fordærver er uddragen, han er udgangen af sit Sted at gjøre dit Land til en Ødelæggelse; dine Stæder skulle ødelægges, at Ingen skal boe (deri).
1Vee de Hyrder, som omkomme og adsprede min Fødes Faar! siger Herren.
2Og han sagde: Herren skal brøle af Zion og udgive sin Røst af Jerusalem, og Hyrdernes Græsgange skulle sørge, og Carmels Top blive tør.
10Løvens Brølen og den (grumme) Løves Røst (stilledes), og de unge Løvers Tænder ere knuste.
11Den (stærke) Løve omkommer, fordi der er intet Rov, og den (gamle) Løves Unger adspredes.
3Der er et Skrigs Lyd fra Horonaim, Ødelæggelse og stor Forstyrrelse.
6Derfor haver en Løve af Skoven slaget dem, en Ulv om Aftenen skal forstyrre dem, en Parder vaager (og lurer) mod deres Stæder; hver den, som udgaaer af dem, skal sønderrives; thi deres Overtrædelser ere mange, deres Afvendelser ere blevne (saare) mange.
7Derfor, I Hyrder! hører Herrens Ord:
8(Saa sandt) jeg lever, siger den Herre Herre, fordi mine Faar ere blevne til Rov, og mine Faar ere blevne til Spise for (alle) vilde Dyr paa Marken, fordi de have ingen Hyrde, og mine Hyrder søgte ikke mine Faar, men Hyrderne fødte sig (selv) og fødte ikke mine Faar,
9derfor, I Hyrder! hører Herrens Ord:
9Landet sørger, er forsmægtet, Libanon er beskjæmmet, er afhugget; Saron er som en øde Mark, og Basan og Carmel er afrystet.
8Thi der gik et Skrig omkring Moabs Landemærke, dens Hylen (varede) indtil Eglaim, og dens Hylen var ved Beer-Elim.
29Dets Brølen (skal være) som en Løves, og det skal brøle som de unge Løver, og bruse og gribe Rov og bortføre, og der skal Ingen redde.
30Og det skal bruse derover paa den samme Dag, ligesom Havet bruser, og det skal see til Landet, og see, da er der Mørkhed, Angest, og Lyset skal formørkes i dets Ødelæggelser.
11fordi I glædede, fordi I frydede eder, da I plyndrede min Arv, fordi I sloge (op) som en Kalv i Græs, og vrinskede som de stærke (heste).
44See, han kommer op som en Løve fra den høie Jordan imod en stærk Bolig, thi jeg vil gjøre, at de i et Øieblik skulle løbe fra den; og hvo er den unge Karl, som jeg vil beskikke imod den? thi hvo er som jeg, og hvo kan sætte mig Tid for, og hvo er den Hyrde, som kan staae for mit Ansigt?
12Hvor er Løvernes Bolig og den Føde for de unge Løver, der hvor Løven, den gamle Løve, ja Løvens Unge gik, og der var Ingen, som forfærdede?
13Løven røvede nok for sine Unger, og qvalte (det) til sine gamle Løvinder, og opfyldte sine Huler med Rov, og sine Boliger med det Sønderrevne.
19See, han kommer op som en Løve fra den høie Jordan imod en stærk Bolig, thi jeg vil gjøre, at man i et Øieblik skal løbe fra den; og hvo er den unge Karl, som jeg vil beskikke imod den? thi hvo er som jeg, og hvo kan sætte mig Tid for, og hvo er den Hyrde, som kan staae for mit Ansigt?
15Unge Løver brøle over ham, de udgave deres Røst, og de gjorde hans Land til en Ødelæggelse, hans Stæder ere opbrændte, at Ingen boer deri.
11Agermændene ere beskjæmmede, Viingaardsmændene hyle for Hvede og for Byg; thi Høsten paa Marken er fordærvet.
10Thi den faste Stad (skal blive) eenlig, den (deilige) Bolig skal være bortkastet og forladt som Ørken; der skulle Kalve gaae i Græs, og der skulle de ligge og fortære dens Qviste.
38De skulle brøle tillige som unge Løver, de skulle skrige som Løveunger.
5Og de ere adspredte, fordi de have ingen Hyrde, og de ere blevne alle (vilde) Dyr paa Marken til Spise, og ere adspredte.
15Dette er den glædelige Stad, den, som boede tryggeligen, som sagde i sit Hjerte: Jeg (er det), og foruden mig Ingen ydermere; hvorledes er den bleven en Forskrækkelse, (vilde) Dyrs Leie? hver, som gaaer forbi den, maa hvidsle og ryste med sin Haand.
17Men dersom I ikke ville høre dette, skal min Sjæl græde i Skjul for (eders) Hovmodigheds Skyld og hyle saare, og mit Øie skal rinde med Graad, thi Herrens Hjord er fangen bortført.
10Og der skal være paa den samme Tid, siger Herren, et Raabs Lyd fra Fiskeporten, og en Hylen fra (Stadens) anden (Part), og en stor Forstyrrelse fra Høiene.
11Hyler, I, som boe i det Lave! thi alle Folk af Kjøbmænd ere udslettede, Alle, som bære Penge, ere udryddede.
6Thi et Folk drager op i mit Land, (som er) mægtigt, og (der er) ikke Tal paa; det haver Tænder som en Løves Tænder, og haver en gammel Løves Kindtænder.
30Og du, du skal spaae over dem alle disse Ord og sige til dem: Herren skal brøle fra det Høie og udgive sin Røst fra fin hellige Bolig; han skal brøle over sin Bolig, han skal lade høre et Frydeskrig som deres, der træde Viinpersen, til alle Jordens Indbyggere.
9Alle Dyr paa Marken! kommer at æde, (ja) alle Dyr i Skoven!
11Man gjorde den (aldeles) øde, den sørgede over mig, der den var øde; alt Landet er ødelagt, thi Ingen lægger det paa Hjerte.