Jeremia 14:3
Og de Ypperlige iblandt dem sendte deres Smaae efter Vand; de kom til Gravene, de fandt ikke Vand, de kom tilbage med deres Kar tomme; de ere beskjæmmede og skammede sig og skjulte deres Hoveder.
Og de Ypperlige iblandt dem sendte deres Smaae efter Vand; de kom til Gravene, de fandt ikke Vand, de kom tilbage med deres Kar tomme; de ere beskjæmmede og skammede sig og skjulte deres Hoveder.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 Thi Jorden er sprukken, fordi der haver ikke været Regn paa Jorden; Agermændene ere beskjæmmede, de skjule deres Hoveder.
13 Derfor er mit Folk bortført, fordi det haver ikke Kundskab, og dets ærede (Folk) er blevet til hungrige Folk, og dets menige (Folk) er forsmægtet af Tørst.
2 Juda sørger, og dens Porte vansmægte, de gaae i Sørgeklæder i Landet, og Jerusalems Klagemaal opstiger.
13 Thi mit Folk gjorde tvende onde Ting: De forlode mig, den levende Vandkilde, at hugge sig Brønde, (ja) sønderbrudte Brønde, som ikke kunde holde Vand.
8 Og to eller tre Stæder vankede omkring til een Stad for at drikke Vand, og mættedes ikke; dog omvendte I eder ikke til mig, siger Herren.
10 Derfor vender hans Folk hid igjen, og der udkrystes (Bægere) fulde af Vand til dem,
40 Han udøste Foragt paa Fyrsterne, og lod dem fare vild i det Øde, (hvor) ingen Vei er.
11 De udperse Olie imellem deres Mure, de træde Perserne og tørste.
24 Og Beskjæmmelse haver fortæret vore Fædres Arbeide fra vor Ungdom af, deres Smaaqvæg og deres store Qvæg, deres Sønner og deres Døttre.
16 Og Folket, for hvilket de spaae, skal være henkastet paa Jerusalems Gader for Hungerens og Sværdets Skyld, og skal Ingen have, som skal begrave dem, (ja) dem, deres Hustruer og deres Sønner og deres Døttre; og jeg vil udøse deres Ondskab over dem.
3 De udøste deres Blod trindt omkring Jerusalem som Vand, og (der var) Ingen, som begrov (dem).
9 Saa drog Israels Konge og Judæ Konge og Edoms Konge; og de havde draget syv Dages Reise omkring, og der var ikke Vand for Hæren og for Bæsterne, som vare i Følge med dem.
5 da skal han gjøre Enhver beskjæmmet over et Folk, som ikke skal gavne dem enten til Hjælp eller til Nytte, men til Beskjæmmelse og end til Skjændsel.
7 See, deres Stærke, de skrige derude; Fredsbud skulle græde beskeligen.
13 Paa den samme Dag skulle de deilige Jomfruer og de unge Karle forsmægte af Tørst,
12 De skulle kalde dens Ypperste til Riget, men der er Ingen; og alle dens Fyrster skulle blive til Intet.
4 Vi maae drikke vort Vand for Penge, vore Træer komme (til os) for (Penges) Værd.
7 Derfor skulle de bære det Øvrige, som de have forhvervet sig, og det, de have henlagt, til de Arabers Dal.
26 Ligesom en Tyv beskjæmmes, naar han findes, saa ere de af Israels Huus blevne tilskamme, de, deres Konger, deres Fyrster og deres Præster og deres Propheter,
17 De Elendige og de Fattige lede efter Vand, og (der er) intet, deres Tunge forsmægtede af Tørst; jeg, Herren, jeg vil bønhøre dem, (jeg,) Israels Gud, jeg vil ikke forlade dem.
3 Derfor ere Regndraaberne tilbageholdte, og sildig Regn var ikke; men du haver en Horqvindes Pande, du vægrer dig ved at skamme dig.
14 Hvorfor sidde vi (stille)? samler eder og lader os komme i de faste Stæder og tie der; thi Herren vor Gud haver kommet os til at tie og givet os Galdevand at drikke, fordi vi have syndet for Herren.
13 Herre, Israels Forhaabning! Alle, som dig forlade, skulle beskjæmmes; mine Afvegne skulle skrives i Jorden, thi de forlode Herren, de levende Vandes Kilde.
20 De bluedes derved, at de havde forladt sig (paa dem); de kom til dem og bleve beskjæmmede.
10 Zions Datters Ældste laae paa Jorden, de taug, opkastede Støv paa deres Hoved, bandt Sække om; Jomfruer af Jerusalem hængte deres Hoved ned imod Jorden.
15 Thi han, han skal bære Frugt iblandt Brødrene; (dog) skal der komme et Østenveir, et Herrens Veir, som skal fare op af Ørken, og hans Kildevæld skal tørres, og hans Kilde blive tør; det samme skal røve alle kostelige Kars Liggendefæ.
22 Dit Sølv er blevet til Skum, din Drik er blandet med Vand.
33 Han gjorde Floder til en Ørk, og Vandløb til et tørstigt (Sted),
9 De Vise ere beskjæmmede, forskrækkede og fangne; see, de forkastede Herrens Ord, hvad for Viisdom skulde de da have?
8 Derfor er Herrens Vrede over Juda og Jerusalem, og han haver givet dem hen i Ustadighed til Ødelæggelse og til en Hvidsel, ligesom I see med eders Øine.
15 Og Malkom skal gaae i Fængsel, han og hans Fyrster tillige, sagde Herren.
25 Jeg, jeg haver gravet og drukket Vand, og udtørret med mine Fødders Saale alle dybe Floder.
6 Og fra Zions Datter er udført al hendes Prydelse; hendes Fyrster vare ligesom Hjorte, der ikke finde Føde, og gik foruden Kraft for Forfølgerens Ansigt.
38 (Der skal komme) Tørhed til dens Vande, og de skulle borttørres; thi det er udskaarne Billeders Land, og de rose sig af de forfærdelige (Afguder).
9 Deres Ansigters Forhærdelse svarer imod dem, og de have forkyndt deres Synd som Sodom, de dulgte (den) ikke. Vee deres Sjæle! thi de have ført sig selv Ulykke paa.
30 Thi I skulle være som en Eeg, der fælder sit Blad, og som en Have, hvori der ikke er Vand.
10 Den blev ogsaa bortført, den maatte gaae i Fængsel, dens spæde Børn bleve ogsaa knuste foran paa alle Gader, og man kastede Lod om dens ærede (Folk), og alle dens store (Mænd) bleve bundne i Lænkerne.
24 Jeg, jeg haver gravet og drukket de fremmede Vande, og udtørret med mine Fødders Saale alle dybe Floder.
16 for at gjøre deres Land til en Forskrækkelse, til evige Hvidsler; hver, som gaaer der frem, skal forskrækkes og ryste med sit Hoved.
10 Judæ Fyrster ere som de, der flytte Landemærke; jeg vil udøse min Grumhed over dem som Vandet.
21 Og de lede ingen Tørst, der han ledede dem igjennem Ørkenerne, han lod flyde Vand af en Klippe til dem, og han adskilte en Klippe, og der flød Vand.
18 Og de skulle ombinde Sække, og Bævelse skal skjule dem; og over alle Ansigter (skal være) Skam, og alle deres Hoveder (skulle blive) skaldede.
18 (Hør) Brønd! som er graven af Fyrsterne, udhuggen af de Ædle iblandt Folket, ved Lovgiveren, med deres Stave. Og fra den Ørk (reiste de) til Matthana;
30 Og de skulle lade deres Røst høre over dig og raabe bitterligen, og de skulle opkaste Støv paa deres Hoveder, de skulle velte sig i Asken.
14 Og de raabe ikke til mig i deres Hjerte, naar de hyle paa deres Seng; for Korn og Most holde de sig tilsammen, de afvige (og overtræde) imod mig.
18 og (at) de skynde sig og opløfte Røsten med Klage over os, at vore Øine kunne rinde med Graad, og vore Øienlaage flyde med Vand.
11 Agermændene ere beskjæmmede, Viingaardsmændene hyle for Hvede og for Byg; thi Høsten paa Marken er fordærvet.
7 De hige efter, at Jordens Støv (kan komme) paa de Ringes Hoved, og forvende de Sagtmodiges Vei; og en Mand og hans Fader gik til (een) Pige for at vanhellige mit hellige Navn.
2 dem, som fare hen at drage ned til Ægypten, og ikke adspørge min Mund, at styrke sig ved Pharaos Magt og tage Tilflugt under Ægypti Skygge!
5 Og der skal fattes Vand i Havet, og Floden skal blive tør, (ja) borttørres.