Amos 4:8
Og to eller tre Stæder vankede omkring til een Stad for at drikke Vand, og mættedes ikke; dog omvendte I eder ikke til mig, siger Herren.
Og to eller tre Stæder vankede omkring til een Stad for at drikke Vand, og mættedes ikke; dog omvendte I eder ikke til mig, siger Herren.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 Derfor haver jeg, jeg ogsaa givet eder rene Tænder i alle eders Stæder, og Mangel paa Brød i alle eders Steder; dog omvende I eder ikke til mig, siger Herren.
7 Og jeg, jeg haver ogsaa tilbageholdt Regnen for eder, da der vare endnu tre Maaneder til Høsten, og jeg lod regne over en Stad, men over en anden lod jeg ikke regne; en Deel fik Regn, og en anden Deel, som det ikke regnede paa, blev tør.
9 Jeg slog eder med Tørke og med brændt Korn, eders Havers og eders Viingaardes og eders Figentræers og eders Oliegaardes mange (Frugter) aad Kaalormen; dog omvendte I eder ikke til mig, siger Herren.
10 Jeg sendte Pestilentse iblandt eder efter Ægyptens Viis, jeg ihjelslog eders unge Karle med Sværdet, samt eders Heste, som bleve fangne, og jeg lod Stank af eders Leire opstige i eders Næse; dog omvendte I eder ikke til mig, siger Herren.
11 Jeg omkastede (Nogle) iblandt eder, som Gud omkastede Sodom og Gomorra, og I vare som en rygende Brand, der reddes af en Ild; dog omvendte I eder ikke til mig, siger Herren.
17 Jeg slog eder med Tørke og med brændt Korn og med Hagel, (ja) al eders Hænders Gjerning, og Ingen af eder (omvendte sig) til mig, siger Herren.
12 I Himle, forskrækkes saare over dette, og forfærdes, (ja) bliver saare øde, siger Herren.
13 Thi mit Folk gjorde tvende onde Ting: De forlode mig, den levende Vandkilde, at hugge sig Brønde, (ja) sønderbrudte Brønde, som ikke kunde holde Vand.
14 Hvorfor sidde vi (stille)? samler eder og lader os komme i de faste Stæder og tie der; thi Herren vor Gud haver kommet os til at tie og givet os Galdevand at drikke, fordi vi have syndet for Herren.
3 Og de Ypperlige iblandt dem sendte deres Smaae efter Vand; de kom til Gravene, de fandt ikke Vand, de kom tilbage med deres Kar tomme; de ere beskjæmmede og skammede sig og skjulte deres Hoveder.
9 I see tilbage efter Meget, og see, (I bekomme) Lidet, og (naar) I have ført det i Huset, da blæser jeg derpaa; hvorfor (det)? siger den Herre Zebaoth; for mit Huses Skyld, som er øde, og fordi I løbe, hver for sit eget Huus.
10 Derfor lukke Himlene sig til over eder, at (de) ikke (give) Dug, og Jorder haver tillukket for sin Grøde.
18 Og nu, hvad haver du (at gjøre) paa Ægypti Vei for at drikke Sichors Vand? og hvad haver du (at gjøre) paa Assurs Vei for at drikke Flodens Vand?
19 Din Ondskab skal tugte dig, og dine Afvendelser straffe dig, og viid og see, at det er ondt og beeskt, at du haver forladt Herren din Gud, og at min Frygt er ikke hos dig, siger Herren, den Herre Zebaoth.
3 Derfor ere Regndraaberne tilbageholdte, og sildig Regn var ikke; men du haver en Horqvindes Pande, du vægrer dig ved at skamme dig.
7 Fra eders Fædres Dage afvege I fra mine Skikke og bevarede dem ikke; vender om til mig, og jeg vil vende om til eder, sagde den Herre Zebaoth; og I sagde: Hvormed skulle vi vende om?
4 Og du skal sige til dem: Saa sagde Herren: Skulde man falde og ikke opstaae? skulde man afvende sig og ikke omvende sig?
5 Hvorfor er dette Folk i Jerusalem (saa) afvendt med en evig Afvendelse? de holde fast ved Svig og vægre sig for at vende om.
17 Thi saa siger Herren: I skulle ikke see Veir, ikke heller see Regn, alligevel skal denne Dal blive fuld af Vand, at I skulle drikke, baade I og eders Fæ og eders Bæster.
13 Kjend dog din Misgjerning, at du haver gjort Overtrædelse imod Herren din Gud, og (at) du er løbet hid og did (paa) dine Veie til fremmede (Guder) under alle grønne Træer, og I vilde ikke høre paa min Røst, siger Herren.
14 Omvender eder, I forvendte Børn! siger Herren, thi jeg, jeg haver været eders Huusbonde, og jeg vil antage eder (igjen), Een af en Stad, og To af en Slægt, og jeg vil føre eder til Zion.
10 Derfor vender hans Folk hid igjen, og der udkrystes (Bægere) fulde af Vand til dem,
25 Hold din Fod tilbage fra (at løbe) barfodet, og din Strube fra Tørst; men du sagde: (Det er) forloret; ikke (saa), thi jeg haver elsket Fremmede, og efter dem vil jeg gaae.
3 Derfor skal du sige til dem: Saa sagde den Herre Zebaoth: Vender om til mig, siger den Herre Zebaoth, saa vil jeg vende om til eder, sagde den Herre Zebaoth.
4 Værer ikke som eders Fædre, til hvilke de forrige Propheter raabte, sigende: Saa sagde den Herre Zebaoth: Vender dog om fra eders de onde Veie og eders de onde Idrætter; men de hørte ikke og gave ikke Agt paa mig, siger Herren.
11 See, de Dage komme, siger den Herre Herre, at jeg vil sende Hunger i Landet, ikke Hunger efter Brødet, og ei Tørst efter Vandet, men efter at høre Herrens Ord.
12 Og de skulle vanke hid og did, fra Hav indtil Hav, og fra Norden og indtil Østen; de skulle løbe omkring at søge efter Herrens Ord, og ikke finde (det).
13 Paa den samme Dag skulle de deilige Jomfruer og de unge Karle forsmægte af Tørst,
6 Du, du haver forladt mig, siger Herren, du gik tilbage; og jeg vil udrække min Haand over dig og fordærve dig, jeg er træt af at angre.
1 Man siger: See, om en Mand lader sin Hustru fare, og hun gaaer fra ham og bliver en anden Mands, mon han ydermere maa komme til hende igjen? mon ikke det samme Land (blev da) saare besmittet? men du haver bedrevet Horeri med mange Bolere; dog kom igjen til mig! siger Herren.
17 De Elendige og de Fattige lede efter Vand, og (der er) intet, deres Tunge forsmægtede af Tørst; jeg, Herren, jeg vil bønhøre dem, (jeg,) Israels Gud, jeg vil ikke forlade dem.
6 I saae Meget og føre Lidet ind, I æde og blive ikke mætte, drikke og blive ikke utørste, klæde eder og blive ikke varme (deraf), og den, som faaer Løn, faaer Løn i en brudden Pengeknude.
7 Saa sagde den Herre Zebaoth: Sætter eders Hjerte til eders Veie.
17 Og det skal skee, at hvilke af Slægterne paa Jorden, der ikke drage op til Jerusalem til at tilbede for Kongen, den Herre Zebaoth, over dem skal Regnen og ikke være.
10 Saa sagde Herren om dette Folk: Saaledes have de elsket at vanke ustadigt omkring, de holdt ikke deres Fødder tilbage; derfor haver Herren ikke Behagelighed til dem, (men) skal nu komme deres Misgjerning ihu og hjemsøge deres Synder.
28 Og det skal skee, naar de vægre sig ved at tage Bægeret af din Haand til at drikke, da skal du sige til dem: Saa sagde den Herre Zebaoth: I skulle dog drikke.
29 Thi see, i den Stad, som er kaldet efter mit Navn, haver jeg begyndt at handle ilde (med dem), og skulde I, I aldeles holdes uskyldige? I skulle ikke holdes uskyldige; thi jeg kalder et Sværd over alle Jordens Indbyggere, siger den Herre Zebaoth.
13 Og Folket er ikke omvendt til den, som slaaer det, og de søge ikke den Herre Zebaoth.
2 Hvorfor kom jeg, og der var slet Ingen? hvorfor kaldte jeg, og der var Ingen, som svarede? er min Haand saa aldeles forkortet, at den kan ikke forløse? eller er der ingen Kraft hos mig til at redde? see, jeg tørrer Havet ved min Trudsel, jeg gjør Floder til en Ørk, at deres Fiske stinke, fordi der ikke er Vand, og døe af Tørst.
22 Mon der være iblandt Hedningernes Forfængeligheder de, som kunne lade regne, eller kunne de give Himlene Regndraaber? mon det ikke være dig selv, Herre vor Gud! og vi have forventet dig, thi du, du haver gjort alle disse Ting.
7 Du gav ikke den Trætte Vand at drikke, og negtede en Hungrig Brød.
6 og dem, som vende sig tilbage fra (at vandre) efter Herren, og som ikke søge Herren, og ikke spørge efter ham.
8 Lad dig tugte, Jerusalem! at mit Hjerte ikke skal drages fra dig, at jeg ikke gjør dig til en Ødelæggelse, et Land, som Ingen boer udi.
22 men du vendte tilbage og aad Brød og drak Vand paa det Sted, hvorom jeg sagde dig: Du skal hverken æde Brød, ei heller drikke Vand, da skal dit Legeme ikke komme i dine Fædres Grav.
15 Og jeg sendte til eder alle mine Tjenere, Propheterne, tidligen og ideligen, at sige: Kjære, omvender eder, hver fra sin den onde Vei, og bedrer eders Idrætter; vandrer ikke efter andre Guder at tjene dem, og boer (saa) i Landet, hvilket jeg haver givet eder og eders Fædre; men I bøiede ikke eders Øre og adløde mig ikke.
9 Saa drog Israels Konge og Judæ Konge og Edoms Konge; og de havde draget syv Dages Reise omkring, og der var ikke Vand for Hæren og for Bæsterne, som vare i Følge med dem.
17 Thi (der skede) et Ord til mig ved Herrens Ord: Du skal hverken æde Brød, ei heller drikke Vand der; du skal ikke vende tilbage at gaae ad den Vei, som du gik paa.
19 Derfor sagde Herren saaledes: Dersom du omvender dig, vil jeg vende (mig) om til dig, du skal staae (fremdeles) for mit Ansigt, og dersom du uddrager det Dyrebare fra det Ringe, skal du være som min Mund; de, de skulle vende om til dig, og du, du skal ikke vende om til dem.
1 Thi see, den Herre, Herre Zebaoth skal borttage af Jerusalem og af Juda alle Slags Understøtning, al Understøtning af Brød og al Understøtning af Vand,
5 Jeg, jeg kjendte dig i Ørken, i de tørre Steders Land.