Amos 8:11
See, de Dage komme, siger den Herre Herre, at jeg vil sende Hunger i Landet, ikke Hunger efter Brødet, og ei Tørst efter Vandet, men efter at høre Herrens Ord.
See, de Dage komme, siger den Herre Herre, at jeg vil sende Hunger i Landet, ikke Hunger efter Brødet, og ei Tørst efter Vandet, men efter at høre Herrens Ord.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12Og de skulle vanke hid og did, fra Hav indtil Hav, og fra Norden og indtil Østen; de skulle løbe omkring at søge efter Herrens Ord, og ikke finde (det).
13Paa den samme Dag skulle de deilige Jomfruer og de unge Karle forsmægte af Tørst,
9Og det skal skee paa den samme Dag, siger den Herre Herre, da vil jeg lade Solen nedgaae om Middagen, og lade Landet blive mørkt om lys Dag.
10Og jeg vil omvende eders Høitider til Sorg, og alle eders Sange til Klagemaal, og føre Sække op over alle Lænder, og gjøre hvert Hoved skaldet; og jeg vil give det Sorrig som over en eneste Søn, og det Sidste deraf skal være som en bitter Dag.
8Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
21Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
12Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
13Du Menneskesøn! naar et Land synder imod mig, idet det saare forgriber sig, da vil jeg udrække min Haand over det og formindske Brøds Forraad for det, og jeg vil sende Hunger i det og udrydde deraf Mennesker og Fæ.
1Herrens Ord, som skede til Jeremias, om den (store) Tørke:
17Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
15Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
17De Elendige og de Fattige lede efter Vand, og (der er) intet, deres Tunge forsmægtede af Tørst; jeg, Herren, jeg vil bønhøre dem, (jeg,) Israels Gud, jeg vil ikke forlade dem.
12(Thi) dersom de end faste, vil jeg (dog) ikke høre deres Skrig, og om de end offre Brændoffer og Madoffer, haver jeg (dog) ikke Behagelighed til (dem); thi jeg vil fortære (dem) ved Sværd og ved Hunger og ved Pestilentse.
13Og jeg sagde: Ak Herre Herre! see, Propheterne sige til dem: I skulle intet Sværd see, og ingen Hunger have hos eder; thi jeg vil give eder vis Fred paa dette Sted.
16Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! see, jeg vil formindske Brøds Forraad i Jerusalem, at de skulle æde Brød efter Vægt og med Bekymring, og drikke Vand efter Maal og med Forskrækkelse,
17fordi de skulle have Mangel paa Brød og Vand, og de skulle forskrækkes, den Ene med den Anden, og forsvinde i deres Misgjerning.
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
4Hører dette, I, som opsluge den Fattige, og (det) for at komme de Elendige i Landet til at høre op,
15Ak, for en Dag! thi Herrens Dag er nær og skal komme som en Ødelæggelse fra den Almægtige.
16Mon Maden ikke være afskaaren for vore Øine, (ja) Glæde og Fryd fra vor Guds Huus?
17Sædekornene ere raadnede under deres Jordklimper, Forraadshusene ere ødelagte, Laderne ere nedbrudte, fordi Kornet er fortørret.
17Thi Figentræet grønnes ikke, og der er ikke Grøde i Viintræerne, Olietræets Frugt slaaer feil, og ingen af Agrene giver Spise; man skiller Faarene fra Stien, og der skulle ikke være Øxne i Staldene.
8Da skede Herrens Ord til mig og sagde:
16naar jeg sender Hungerens de onde Pile iblandt dem, som skulle være til at fordærve, som jeg vil sende til at fordærve eder, og (naar) jeg samler Hunger over eder, og formindsker Brøds Forraad for eder,
17og (naar) jeg sender Hunger over eder, og onde Dyr, og de skulle berøve dig dine Børn, og der skal gaae Pestilentse og Blod igjennem dig, og jeg vil føre et Sværd over dig; jeg, Herren, jeg haver talet det.
15Derfor sagde Herren saaledes om Propheterne, som spaae i mit Navn, og jeg, jeg sendte dem ikke, og de sige: Der skal ikke være Sværd eller Hunger i dette Land: De samme Propheter skulle fortæres ved Sværdet og ved Hungeren.
16Og Folket, for hvilket de spaae, skal være henkastet paa Jerusalems Gader for Hungerens og Sværdets Skyld, og skal Ingen have, som skal begrave dem, (ja) dem, deres Hustruer og deres Sønner og deres Døttre; og jeg vil udøse deres Ondskab over dem.
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
21Og (Enhver af dem) skal gaae igjennem (Landet) haardt plaget og hungrig, og det skeer, naar En hungrer, da skal han blive vred og bande sin Konge og sine Guder, og vende (sit Ansigt) opad.
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
11Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
23Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
19Og du skal sige til Folket i Landet: Saa sagde den Herre Herre til Jerusalems Indbyggere i Israels Land: De skulle æde deres Brød med Bekymring, og drikke deres Vand med Forskrækkelse, fordi dens Land skal blive øde fra al dets Fylde for al Indbyggernes Volds Skyld derudi.
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
13Jeg vil visseligen sanke dem, siger Herren; der ere ikke Druer paa Viintræet, og ei Figen paa Figentræet, ja, Bladene ere affaldne, og de (Bud), som jeg haver givet dem, overtræde de.
1Thi see, den Herre, Herre Zebaoth skal borttage af Jerusalem og af Juda alle Slags Understøtning, al Understøtning af Brød og al Understøtning af Vand,
9Dette er for mine Øren, (siger) den Herre Zebaoth; (hvad gjælder det), om de mange Huse ikke skulle blive til en Ødelæggelse, (om) de store og gode (ikke skulle staae) uden Indbyggere!
31Og der skal ikke vides af den Overflødighed i Landet for den samme Hunger, som kommer herefter; thi den bliver meget svar.
6Derfor haver jeg, jeg ogsaa givet eder rene Tænder i alle eders Stæder, og Mangel paa Brød i alle eders Steder; dog omvende I eder ikke til mig, siger Herren.
2Og han sagde: Hvad seer du, Amos? og jeg sagde: En Kurv med Sommerfrugt; da sagde Herren til mig: Enden kommer til mit Folk Israel, jeg vil ikke ydermere blive ved at gaae det forbi.
11Derfor sagde Herren saaledes: Jeg lader komme Ulykke over dem, af hvilken de ikke skulle kunne undkomme, og de skulle raabe til mig, og jeg skal ikke bønhøre dem.
15See, de, de sige til mig: Hvor er Herrens Ord? Kjære, lad det komme.
8Og Herrens Ord skede til mig om Morgenen, sigende:
4Saa sagde Herren min Gud: Fød de Slagtefaar,
8(Saa sandt) jeg lever, siger den Herre Herre, fordi mine Faar ere blevne til Rov, og mine Faar ere blevne til Spise for (alle) vilde Dyr paa Marken, fordi de have ingen Hyrde, og mine Hyrder søgte ikke mine Faar, men Hyrderne fødte sig (selv) og fødte ikke mine Faar,
8Og jeg vil gjøre Landet (aldeles) øde, fordi de have saare forgrebet sig, siger den Herre Herre.
10Marken er ødelagt, Landet sørger; thi Kornet er ødelagt, Mosten er fortørret, den ferske Olie er vansmægtet.
1Og Herrens Ord skede til mig, og han sagde: