Salmenes bok 79:3

Original Norsk Bibel 1866

De udøste deres Blod trindt omkring Jerusalem som Vand, og (der var) Ingen, som begrov (dem).

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jer 16:4 : 4 De skulle døe af Sygdoms Død, de skulle ikke begrædes og ei begraves, de skulle vorde til Møg ovenpaa Landet, og de skulle (aldeles) udryddes ved Sværdet og ved Hungeren, og deres Kroppe skulle blive Himmelens Fugle og Dyr paa Jorden til Spise.
  • Jer 14:16 : 16 Og Folket, for hvilket de spaae, skal være henkastet paa Jerusalems Gader for Hungerens og Sværdets Skyld, og skal Ingen have, som skal begrave dem, (ja) dem, deres Hustruer og deres Sønner og deres Døttre; og jeg vil udøse deres Ondskab over dem.
  • Jer 15:3 : 3 Thi jeg vil beskikke over dem fire Slags, siger Herren: Sværdet til at ihjelslaae, og Hundene til at bortslæbe, og Himmelens Fugle og Dyr paa Jorden til at æde og til at fordærve.
  • Sal 79:10 : 10 Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er deres Gud? lad kjendes iblandt Hedningerne for vore Øine, at dine Tjeneres Blod, som er udøst, bliver hevnet.
  • Sal 141:7 : 7 Som naar En sønderskjærer og sønderslider (Noget) paa Jorden, saa ere vore Been adspredte til Gravens Hul.
  • Jer 8:1-2 : 1 Paa den samme Tid, siger Herren, skulle de udføre Judæ Kongers Been, og hans Fyrsters Been, og Præsternes Been, og Propheternes Been, og Indbyggernes Been i Jerusalem af deres Grave, 2 og udsprede dem for Solen og for Maanen og for al Himmelens Hær, hvilke de elskede, og hvilke de tjente, og hvilke de vandrede efter, og hvilke de søgte, og for hvilke de tilbade; de skulle ikke sankes og ei begraves, men vorde til Møg ovenpaa Jorden.
  • Jer 25:33 : 33 Og Herrens Ihjelslagne skulle være paa den samme Dag fra (den ene) Jordens Ende og indtil (den anden) Jordens Ende; de skulle ei begrædes og ei sankes og ei begraves, de skulle vorde til Møg ovenpaa Landet.
  • Jer 34:20 : 20 ja, jeg giver dem i deres Fjenders Haand og i deres Haand, som søge efter deres Liv, og deres Kroppe skulle være til Spise for Fugle under Himmelen og for Dyr paa Jorden.
  • Matt 23:35 : 35 at alt det retfærdige Blod skal komme over eder, som er udgydt paa Jorden, fra den retfærdige Abels Blod, indtil Sacharias, Barachias Søns, Blod, hvilken I sloge ihjel imellem Templet og Alteret.
  • Rom 8:36 : 36 — Ligesom skrevet er: For din Skyld dræbes vi den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar. —
  • Åp 11:9 : 9 Og Nogle af Folkene og Stammerne og Tungemaalene og Hedningerne skulle see deres Legemer tre Dage og en halv, og ikke tilstede deres Legemer at lægges i Graven.
  • Åp 16:6 : 6 Fordi de have udøst Helliges og Propheters Blod, haver du og givet dem Blod at drikke; thi de ere det værd.
  • Åp 17:6 : 6 Og jeg saae Qvinden drukken af de Helliges Blod og af Jesu Vidners Blod; og jeg forundrede mig, der jeg saae hende, med en stor Forundring.
  • Åp 18:24 : 24 Og i den er Propheters og Helliges Blod fundet, og alle deres, som ere myrdede paa Jorden.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 79%

    1 Asaphs Psalme. Gud! Hedningerne ere komne i din Arv, de have besmittet dit hellige Tempel, de gjorde Jerusalem til Steenhobe.

    2 De have givet Fuglene under Himmelen dine Tjeneres (døde) Kroppe til Spise; dine Helliges Kjød (gave de) til de (vilde) Dyr i Landet.

  • 76%

    13 (Det skede) for dens Propheters Synder, for dens Præsters Misgjerninger, som udgøde Retfærdiges Blod midt i den.

    14 De vankede hid og did paa Gaderne (som) Blinde, de besmittede sig med Blod, saa man ikke kunde røre ved deres Klæder.

  • 16 Og Folket, for hvilket de spaae, skal være henkastet paa Jerusalems Gader for Hungerens og Sværdets Skyld, og skal Ingen have, som skal begrave dem, (ja) dem, deres Hustruer og deres Sønner og deres Døttre; og jeg vil udøse deres Ondskab over dem.

  • 3 Og deres Ihjeslagne skulle bortkastes, og deres Stank skal opfare af deres (døde) Kroppe, og Bjergene skulle flyde af deres Blod.

  • 4 Vi ere blevne vore Naboer til en Forsmædelse, dem til en Bespottelse og Haanhed, som ere trindt omkring os.

  • 74%

    7 Thi dens Blod er midt udi den, den haver lagt det paa en høi Klippe; den udøste det ikke paa Jorden, at man kunde have skjult over det med Støv.

    8 Paa det jeg skulde lade (min) Grumhed opstige til at hevne strengeligen, haver jeg ladet dens Blod være paa en høi Klippe, at det skulde ikke skjules.

  • 10 (hver,) som bygger Zion med Blod, og Jerusalem med Uret!

  • 4 De skulle døe af Sygdoms Død, de skulle ikke begrædes og ei begraves, de skulle vorde til Møg ovenpaa Landet, og de skulle (aldeles) udryddes ved Sværdet og ved Hungeren, og deres Kroppe skulle blive Himmelens Fugle og Dyr paa Jorden til Spise.

  • 21 Derfor giv deres Børn til Hungeren, og lad dem adspredes ved Sværdets Magt, og lad deres Hustruer blive barnløse og Enker, og deres Mænd ihjelslagne ved Døden; lad deres unge Karle blive slagne med Sværd i Krigen.

  • 33 Og dette Folks Kroppe skulle være Himmelens Fugle og Dyr paa Jorden til Spise, og der skal Ingen forfærde dem.

  • 33 Og Herrens Ihjelslagne skulle være paa den samme Dag fra (den ene) Jordens Ende og indtil (den anden) Jordens Ende; de skulle ei begrædes og ei sankes og ei begraves, de skulle vorde til Møg ovenpaa Landet.

  • 10 Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er deres Gud? lad kjendes iblandt Hedningerne for vore Øine, at dine Tjeneres Blod, som er udøst, bliver hevnet.

  • 71%

    2 Juda sørger, og dens Porte vansmægte, de gaae i Sørgeklæder i Landet, og Jerusalems Klagemaal opstiger.

    3 Og de Ypperlige iblandt dem sendte deres Smaae efter Vand; de kom til Gravene, de fandt ikke Vand, de kom tilbage med deres Kar tomme; de ere beskjæmmede og skammede sig og skjulte deres Hoveder.

  • 20 ja, jeg giver dem i deres Fjenders Haand og i deres Haand, som søge efter deres Liv, og deres Kroppe skulle være til Spise for Fugle under Himmelen og for Dyr paa Jorden.

  • 15 deres Fødder ere snare til at udøse Blod;

  • 19 (Der skal være) Mængde (hos) Mængde i den bestemte (Doms) Dal; thi Herrens Dag er nær i den bestemte (Doms) Dal.

  • 7 Og de skulle svare og sige: Vore Hænder have ikke udøst dette Blod, og vore Øine have ikke seet det.

  • 17 Zion udbreder sine Hænder, der er Ingen, som trøster den; Herren bød om Jakob, at de, (som vare) omkring ham, (skulde vorde) hans Modstandere; Jerusalem var som en ureen Qvinde imellem dem.

  • 71%

    19 Men du, du er bortkastet fra din Grav som en vederstyggelig Qvist, (som) de Ihjelslagnes Klæder, hvilke ere stukne med Sværd, de, som nedfare til Hulens Stene, ligesom en nedtraadt (død) Krop.

    20 Du skal ikke forenes med dem ved Begravelse, thi du haver fordærvet dit Land, ihjelslaget dit Folk; de Ondes Sæd skal ikke nævnes evindeligen.

  • 6 I have gjort eders Ihjelslagne mange i denne Stad, og fyldt dens Gader med Ihjelslagne.

  • 7 Thi jeg vil udtømme Judæ og Jerusalems Raad paa dette Sted, og lade dem falde ved Sværdet for deres Fjenders Ansigt og i deres Haand, som søge efter deres Liv; og jeg vil give Himmelens Fugle og Dyr paa Jorden deres (døde) Kroppe til Spise.

  • 4 fordi at de forlode mig og gjorde dette Sted fremmed, og gjorde Røgelse for andre Guder derudi, hvilke de og deres Fædre og Judæ Konger ikke kjendte; og de have fyldt dette Sted med de Uskyldiges Blod,

  • 70%

    8 Og deres Legemer (skulle ligge) paa den store Stads Gader, den, som i aandelig Mening kaldes Sodoma og Ægypten, der, hvor vor Herre er korsfæstet.

    9 Og Nogle af Folkene og Stammerne og Tungemaalene og Hedningerne skulle see deres Legemer tre Dage og en halv, og ikke tilstede deres Legemer at lægges i Graven.

  • 6 Fordi de have udøst Helliges og Propheters Blod, haver du og givet dem Blod at drikke; thi de ere det værd.

  • 6 See, Fyrsterne i Israel, de vare hver i dig efter sin Arms (Styrke) til at udøse Blod.

  • 4 saa og for det uskyldige Blod, som han udøste, og fyldte Jerusalem med uskyldigt Blod; derfor vilde Herren ikke forlade.

  • 25 De gjorde den et Leie midt iblandt de Ihjelslagne, iblandt al dens Mangfoldighed, dens Grave vare trindt omkring ham; de have alle Forhud, vare ihjelslagne ved Sværd, endskjøndt deres Forskrækkelse var given i de Levendes Land, og de bare deres Skjændsel med dem, som fare ned i Hulen; (hver) blev lagt midt iblandt de Ihjelslagne.

  • 14 De Døde, de skulle ikke leve (igjen), Dødningerne skulle ikke opstaae, fordi du haver hjemsøgt og ødelagt dem, og fordærvet al deres Ihukommelse.

  • 38 Og de udøste uskyldigt Blod, deres Sønners og deres Døttres Blod, som de offrede til Canaans Afguder, saa Landet blev besmittet med Blodskyld.

  • 2 og udsprede dem for Solen og for Maanen og for al Himmelens Hær, hvilke de elskede, og hvilke de tjente, og hvilke de vandrede efter, og hvilke de søgte, og for hvilke de tilbade; de skulle ikke sankes og ei begraves, men vorde til Møg ovenpaa Jorden.

  • 7 Og han sagde til dem: Besmitter Huset og fylder Forgaarden med Ihjelslagne, gaaer ud; og de gik ud og sloge i Staden.

  • 30 Og de skulle lade deres Røst høre over dig og raabe bitterligen, og de skulle opkaste Støv paa deres Hoveder, de skulle velte sig i Asken.

  • 21 Der laae paa Jorden i Gaderne Ung og Gammel; mine Jomfruer og mine unge Karle ere faldne ved Sværdet; du ihjelslog paa din Vredes Dag, du slagtede, du sparede ikke.

  • 12 Derfor skal Zion pløies (som) en Ager for eders Skyld, og Jerusalem blive til Steenhobe, og Husets Bjerg til Høie i en Skov.

  • 17 Og jeg vil ængste Folket, og de skulle gaae som de Blinde, thi de have syndet for Herren; og deres Blod skal udøses som Støvet, og deres Kjød som Skarnet.

  • 9 Deres Ansigters Forhærdelse svarer imod dem, og de have forkyndt deres Synd som Sodom, de dulgte (den) ikke. Vee deres Sjæle! thi de have ført sig selv Ulykke paa.

  • 64 Dets Præster faldt ved Sværd, og dets Enker græd ikke.

  • 19 Og det er bleven vitterligt for alle dem, som boe i Jerusalem, saa at den Ager kaldes paa deres eget Maal Hakeldama, det er Blodager.

  • 8 Derfor blev den samme Ager kaldet Blodager indtil denne Dag.

  • 7 Som naar En sønderskjærer og sønderslider (Noget) paa Jorden, saa ere vore Been adspredte til Gravens Hul.

  • 11 Man gjorde den (aldeles) øde, den sørgede over mig, der den var øde; alt Landet er ødelagt, thi Ingen lægger det paa Hjerte.

  • 12 De maatte sige til deres Mødre: Hvor er Korn og Viin? der de forsmægtede paa Gaderne i Staden som den, der er saaret, der de udgave deres Aand i deres Mødres Skjød.