Apostlenes Gjerninger 1:19
Og det er bleven vitterligt for alle dem, som boe i Jerusalem, saa at den Ager kaldes paa deres eget Maal Hakeldama, det er Blodager.
Og det er bleven vitterligt for alle dem, som boe i Jerusalem, saa at den Ager kaldes paa deres eget Maal Hakeldama, det er Blodager.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 Men de Ypperstepræster toge Sølvpenningene og sagde: Det er ikke tilladt at kaste dem i Templets Kiste, thi det er Blodpenge.
7 Men de holdt Raad og kjøbte en Pottemagers Ager derfor, til at jorde Fremmede udi.
8 Derfor blev den samme Ager kaldet Blodager indtil denne Dag.
9 Da blev det fuldkommet, som er sagt ved Propheten Jeremias, der han siger: Og de toge de tredive Sølvpenninge, den Vurderedes Verdi, hvilken de kjøbte af Israels Børn;
10 og de have givet dem for en Pottemagers Ager, som Herren befoel mig.
16 I Mænd, Brødre! det burde de Skriftens Ord at fuldkommes, hvilke den Hellig-Aand havde forud talet ved Davids Mund om Judas, som blev deres Veileder, der grebe Jesum.
17 Thi han var regnet med os og havde annammet dette Embedes Lod.
18 Denne altsaa forhvervede en Ager ved Uretfærdigheds Løn; og der han styrtede ned, brast han itu, og alle hans Indvolde udvæltede.
20 Thi der er skrevet i Psalmernes Bog: Hans Bolig blive øde, og Ingen være, som boer derudi, og en Anden annamme hans Embede!
20 Denne Overskrift læste da mange af Jøderne; thi det Sted, hvor Jesus blev korsfæstet, var nær Staden, og den var skreven paa Ebraisk, Græsk og Latin.
33 Og der de kom til et Sted, kaldet Golgatha, det er: kaldet Hovedpandested,
3 De udøste deres Blod trindt omkring Jerusalem som Vand, og (der var) Ingen, som begrov (dem).
22 Og de førte ham til det Sted Golgatha, det er udlagt: Hovedpandested.
17 Og han bar sit Kors og gik ud til det Sted, som kaldes Hovedpandested, hvilket kaldes paa Ebraisk Golgatha,
3 Der Judas, som ham forraadte, da saae, at han var fordømt, angrede det ham, og han bar de tredive Sølvpenninge til de Ypperstepræster og Ældste igjen og sagde:
4 Jeg haver syndet, at jeg forraadte uskyldigt Blod. Men de sagde: Hvad kommer det os ved? see du dertil.
13 Der Pilatus hørte den Tale, førte han da Jesum ud og satte sig paa Domstolen, paa det Sted, som kaldes Steenlagt, men paa Ebraisk Gabbatha.
25 Og det ganske Folk svarede og sagde: Hans Blod (komme) over os og over vore Børn!
41 Men der var ved det Sted, hvor han blev korsfæstet, en Urtegaard, og i Urtegaarden en ny Grav, i hvilken endnu aldrig Nogen var lagt;
17 Saa blev Ephrons Ager, som er paa det (Sted) Macpela, som er tvært over for Mamre, Ageren og Hulen, som er derudi, og alle Træer, som vare paa Ageren, som vare i al dens Grændse omkring, stadfæstet
27 Thi de, som boe i Jerusalem, og deres Øverster, der de ikke kjendte denne, opfyldte de ogsaa, idet de fordømte ham, Propheternes Ord, som blive læste hver Sabbat;
35 at alt det retfærdige Blod skal komme over eder, som er udgydt paa Jorden, fra den retfærdige Abels Blod, indtil Sacharias, Barachias Søns, Blod, hvilken I sloge ihjel imellem Templet og Alteret.
29 Men der de havde fuldkommet alle Ting, som ere skrevne om ham, nedtoge de ham af Træet og lagde ham i en Grav.
40 Og hele (de døde) Kroppes og Askens Dal, og alle Markerne indtil Kidrons Bæk, indtil Hesteportens Hjørne, imod Østen, (skulle være) Herren (saare) hellige; den skal ikke oprykkes og ei nedbrydes ydermere evindelig.
14 Da stod Petrus frem med de Elleve og opløftede sin Røst og talede til dem: I jødiske Mænd og alle I, som boe i Jerusalem! det være eder vitterligt, og giver vel Agt paa mine Ord;
8 Og de toge og sloge ham ihjel, og kastede ham ud udenfor Viingaarden.
19 men med Christi dyrebare Blod, som et ustraffeligt og lydeløst Lams,
28 Saa giver da Agt paa eder selv og paa den ganske Hjord, i hvilken den Hellig-Aand satte eder som Opsynsmænd, at vogte Guds Menighed, hvilken han forhvervede med sit eget Blod.
20 Dette er den Pagts Blod, hvilken Gud haver villet slutte med eder.
20 Saa blev Ageren og Hulen derudi stadfæstet Abraham til en Begravelses Eiendom af Heths Børn.
23 denne, da han var given hen efter Guds besluttede Raad og Forudvidende, toge I og korsfæstede med uretfærdige Hænder, og sloge ham ihjel;
1 Der Jesus havde talet dette, gik han ud med sine Disciple over den Bæk Kedron, hvor en Urtegaard var, i hvilken han og hans Disciple gik ind.
10 Og han sagde: Hvad haver du gjort? din Broders Blods Røst raaber til mig af Jorden.
15 og sagde: Hvad ville I give mig, saa vil jeg forraade eder ham? Men de gave ham tredive Sølvpenninge.
26 Og der var skrevet en Overskrift om Beskyldningen mod ham (nemlig): Den Jødernes Konge.
39 Og de toge ham, og stødte ham ud udenfor Viingaarden og sloge ham ihjel.
7 Thi dens Blod er midt udi den, den haver lagt det paa en høi Klippe; den udøste det ikke paa Jorden, at man kunde have skjult over det med Støv.
24 Og han sagde til dem: Dette er mit Blod, det nye Testamentet, hvilket udgydes for Mange.
19 Og han kjøbte det Stykke Ager, paa hvilket han havde slaget sit Paulun, af Hemors Sønners Haand, (som var) Sichems Fader, for hundrede Penninge.
15 deres Fødder ere snare til at udøse Blod;
9 at han vil give mig den Hule, som hører til Macpela, som er hans, som er i Enden paa hans Ager; han give mig den for fuld Værdi, midt iblandt eder, til en Begravelses Eiendom.
1 Men paa den samme Tid vare Nogle tilstede, som forkyndte ham om de Galilæer, hvis Blod Pilatus havde blandet med deres Offere.
35 Men de, som havde korsfæstet ham, skiftede hans Klæder og kastede Lod om dem, at det skulde fuldkommes, som er sagt af Propheten: De skiftede mine Klæder mellem sig og kastede Lod om mit Klædebon.
33 Og I skulle ikke besmitte Landet, som I boe udi; thi Blodet, det besmitter Landet, og for Landet kan ikke skee Forsoning for det Blod, som udøses deri, uden ved hans Blod, som udøste det.
30 i den Hule, som er paa den Ager Macpela, som er tvært over for Mamre i Canaans Land, hvilken Abraham kjøbte med Ageren af Ephron, den Hethiter, til Begravelses Eiendom,
43 kom Joseph af Arimathæa, en hæderlig Raadmand, hvilken og ventede Guds Rige; han dristede sig til at gaae ind til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
39 og vi ere Vidner til alt det, som han haver gjort baade i Jødernes Land og i Jerusalem, (han,) hvilken de sloge ihjel, idet de hængte ham paa et Træ,
5 Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.
34 Thi der var ei heller Nogen iblandt dem, som led Mangel; thi saa Mange, som eiede Agre eller Huse, solgte dem og frembare Værdien af det Solgte,