Apostlenes gjerninger 1:19
Og det er bleven vitterligt for alle dem, som boe i Jerusalem, saa at den Ager kaldes paa deres eget Maal Hakeldama, det er Blodager.
Og det er bleven vitterligt for alle dem, som boe i Jerusalem, saa at den Ager kaldes paa deres eget Maal Hakeldama, det er Blodager.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6Men de Ypperstepræster toge Sølvpenningene og sagde: Det er ikke tilladt at kaste dem i Templets Kiste, thi det er Blodpenge.
7Men de holdt Raad og kjøbte en Pottemagers Ager derfor, til at jorde Fremmede udi.
8Derfor blev den samme Ager kaldet Blodager indtil denne Dag.
9Da blev det fuldkommet, som er sagt ved Propheten Jeremias, der han siger: Og de toge de tredive Sølvpenninge, den Vurderedes Verdi, hvilken de kjøbte af Israels Børn;
10og de have givet dem for en Pottemagers Ager, som Herren befoel mig.
16I Mænd, Brødre! det burde de Skriftens Ord at fuldkommes, hvilke den Hellig-Aand havde forud talet ved Davids Mund om Judas, som blev deres Veileder, der grebe Jesum.
17Thi han var regnet med os og havde annammet dette Embedes Lod.
18Denne altsaa forhvervede en Ager ved Uretfærdigheds Løn; og der han styrtede ned, brast han itu, og alle hans Indvolde udvæltede.
20Thi der er skrevet i Psalmernes Bog: Hans Bolig blive øde, og Ingen være, som boer derudi, og en Anden annamme hans Embede!
20Denne Overskrift læste da mange af Jøderne; thi det Sted, hvor Jesus blev korsfæstet, var nær Staden, og den var skreven paa Ebraisk, Græsk og Latin.
33Og der de kom til et Sted, kaldet Golgatha, det er: kaldet Hovedpandested,
3De udøste deres Blod trindt omkring Jerusalem som Vand, og (der var) Ingen, som begrov (dem).
22Og de førte ham til det Sted Golgatha, det er udlagt: Hovedpandested.
17Og han bar sit Kors og gik ud til det Sted, som kaldes Hovedpandested, hvilket kaldes paa Ebraisk Golgatha,
3Der Judas, som ham forraadte, da saae, at han var fordømt, angrede det ham, og han bar de tredive Sølvpenninge til de Ypperstepræster og Ældste igjen og sagde:
4Jeg haver syndet, at jeg forraadte uskyldigt Blod. Men de sagde: Hvad kommer det os ved? see du dertil.
13Der Pilatus hørte den Tale, førte han da Jesum ud og satte sig paa Domstolen, paa det Sted, som kaldes Steenlagt, men paa Ebraisk Gabbatha.
25Og det ganske Folk svarede og sagde: Hans Blod (komme) over os og over vore Børn!
41Men der var ved det Sted, hvor han blev korsfæstet, en Urtegaard, og i Urtegaarden en ny Grav, i hvilken endnu aldrig Nogen var lagt;
17Saa blev Ephrons Ager, som er paa det (Sted) Macpela, som er tvært over for Mamre, Ageren og Hulen, som er derudi, og alle Træer, som vare paa Ageren, som vare i al dens Grændse omkring, stadfæstet
27Thi de, som boe i Jerusalem, og deres Øverster, der de ikke kjendte denne, opfyldte de ogsaa, idet de fordømte ham, Propheternes Ord, som blive læste hver Sabbat;
35at alt det retfærdige Blod skal komme over eder, som er udgydt paa Jorden, fra den retfærdige Abels Blod, indtil Sacharias, Barachias Søns, Blod, hvilken I sloge ihjel imellem Templet og Alteret.
29Men der de havde fuldkommet alle Ting, som ere skrevne om ham, nedtoge de ham af Træet og lagde ham i en Grav.
40Og hele (de døde) Kroppes og Askens Dal, og alle Markerne indtil Kidrons Bæk, indtil Hesteportens Hjørne, imod Østen, (skulle være) Herren (saare) hellige; den skal ikke oprykkes og ei nedbrydes ydermere evindelig.
14Da stod Petrus frem med de Elleve og opløftede sin Røst og talede til dem: I jødiske Mænd og alle I, som boe i Jerusalem! det være eder vitterligt, og giver vel Agt paa mine Ord;
8Og de toge og sloge ham ihjel, og kastede ham ud udenfor Viingaarden.
19men med Christi dyrebare Blod, som et ustraffeligt og lydeløst Lams,
28Saa giver da Agt paa eder selv og paa den ganske Hjord, i hvilken den Hellig-Aand satte eder som Opsynsmænd, at vogte Guds Menighed, hvilken han forhvervede med sit eget Blod.
20Dette er den Pagts Blod, hvilken Gud haver villet slutte med eder.
20Saa blev Ageren og Hulen derudi stadfæstet Abraham til en Begravelses Eiendom af Heths Børn.
23denne, da han var given hen efter Guds besluttede Raad og Forudvidende, toge I og korsfæstede med uretfærdige Hænder, og sloge ham ihjel;
1Der Jesus havde talet dette, gik han ud med sine Disciple over den Bæk Kedron, hvor en Urtegaard var, i hvilken han og hans Disciple gik ind.
10Og han sagde: Hvad haver du gjort? din Broders Blods Røst raaber til mig af Jorden.
15og sagde: Hvad ville I give mig, saa vil jeg forraade eder ham? Men de gave ham tredive Sølvpenninge.
26Og der var skrevet en Overskrift om Beskyldningen mod ham (nemlig): Den Jødernes Konge.
39Og de toge ham, og stødte ham ud udenfor Viingaarden og sloge ham ihjel.
7Thi dens Blod er midt udi den, den haver lagt det paa en høi Klippe; den udøste det ikke paa Jorden, at man kunde have skjult over det med Støv.
24Og han sagde til dem: Dette er mit Blod, det nye Testamentet, hvilket udgydes for Mange.
19Og han kjøbte det Stykke Ager, paa hvilket han havde slaget sit Paulun, af Hemors Sønners Haand, (som var) Sichems Fader, for hundrede Penninge.
15deres Fødder ere snare til at udøse Blod;
9at han vil give mig den Hule, som hører til Macpela, som er hans, som er i Enden paa hans Ager; han give mig den for fuld Værdi, midt iblandt eder, til en Begravelses Eiendom.
1Men paa den samme Tid vare Nogle tilstede, som forkyndte ham om de Galilæer, hvis Blod Pilatus havde blandet med deres Offere.
35Men de, som havde korsfæstet ham, skiftede hans Klæder og kastede Lod om dem, at det skulde fuldkommes, som er sagt af Propheten: De skiftede mine Klæder mellem sig og kastede Lod om mit Klædebon.
33Og I skulle ikke besmitte Landet, som I boe udi; thi Blodet, det besmitter Landet, og for Landet kan ikke skee Forsoning for det Blod, som udøses deri, uden ved hans Blod, som udøste det.
30i den Hule, som er paa den Ager Macpela, som er tvært over for Mamre i Canaans Land, hvilken Abraham kjøbte med Ageren af Ephron, den Hethiter, til Begravelses Eiendom,
43kom Joseph af Arimathæa, en hæderlig Raadmand, hvilken og ventede Guds Rige; han dristede sig til at gaae ind til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
39og vi ere Vidner til alt det, som han haver gjort baade i Jødernes Land og i Jerusalem, (han,) hvilken de sloge ihjel, idet de hængte ham paa et Træ,
5Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.
34Thi der var ei heller Nogen iblandt dem, som led Mangel; thi saa Mange, som eiede Agre eller Huse, solgte dem og frembare Værdien af det Solgte,