4 Mosebok 35:33
Og I skulle ikke besmitte Landet, som I boe udi; thi Blodet, det besmitter Landet, og for Landet kan ikke skee Forsoning for det Blod, som udøses deri, uden ved hans Blod, som udøste det.
Og I skulle ikke besmitte Landet, som I boe udi; thi Blodet, det besmitter Landet, og for Landet kan ikke skee Forsoning for det Blod, som udøses deri, uden ved hans Blod, som udøste det.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
34 Og du skal ikke gjøre Landet ureent, hvilket I boe udi, hvilket jeg boer midt udi; thi jeg Herren boer midt iblandt Israels Børn.
10 at der ikke skal udøses uskyldigt Blod midt i dit Land, som Herren din Gud giver dig til Arv, og der skulde være Blodskyld paa dig.
31 Og I skulle ikke tage Forsoning for en Manddrabers Person, naar han, som haver gjort Uret, (er skyldig til) at døe; thi han skal visseligen dødes.
32 Og I skulle ingen Forsoning tage, for at lade Nogen flye til sin Tilflugtsstad, eller at lade Nogen komme tilbage at boe i Landet, førend Præsten døer.
25 Derfor siig til dem: Saa sagde den Herre Herre: I æde (Kjød) tilligemed Blodet, og opløfte eders Øine til eders (stygge) Afguder, og udøse Blod; og I ville eie Landet?
26 I staae (og stole) paa eders Sværd, I gjøre Vederstyggelighed og besmitte, hver sin Næstes Hustru; og I skulde eie Landet?
27 og Blodhevneren finder ham udenfor hans Tilflugtsstads Markeskjel, og Blodhevneren slaaer Manddraberen ihjel, (da skal) ikke (holdes) Bloddom over ham.
28 Thi han skulde bleven i sin Tilflugtsstad, indtil den Ypperstepræst døde; men efter den Ypperstepræsts Død maa Manddraberen vende tilbage til sit Eiendoms Land.
23 Dog skal du ikke æde Blodet deraf; du skal udøse det paa Jorden som Vand.
16 Dog skulle I ikke æde Blodet; paa Jorden skal du udøse det som Vand.
10 Og hvilkensomhelst af Israels Huus eller af Fremmede, som ere fremmede midt iblandt dem, som æder noget Blod, imod den Person vil jeg sætte mit Ansigt, imod den, som æder Blodet, og udrydde en saadan midt af sit Folk.
11 Thi Kjødets Sjæl, den er i Blodet, og jeg, jeg haver givet eder det paa Alteret, til at gjøre Forligelse for eders Sjæle; thi Blodet er det, som skal gjøre Forligelse for Sjælen.
12 Derfor haver jeg sagt til Israels Børn: Ingen Person af eder skal æde Blod, og den Fremmede, som er fremmed midt iblandt eder, skal ikke æde Blod.
13 Og hvilkensomhelst af Israels Børn og af Fremmede, som ere fremmede midt iblandt dem, som fanger paa Jagt et vildt Dyr eller en Fugl, som maa ædes, han skal udøse Blodet deraf og skjule det med Støv.
14 Thi det er hvert Kjøds Sjæl; dets Blod, det (regnes) for dets Sjæl, og jeg haver sagt til Israels Børn: I skulle ikke æde noget Kjøds Blod; thi alt Kjøds Sjæl er dets Blod; hver den, som æder det, skal udryddes.
15 Og hver Person, af Indfødt eller Fremmed, som æder et Aadsel eller det, som er sønderrevet, den skal toe sine Klæder og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen, saa er han reen.
16 Og dersom han ikke toer sig, og ikke bader sit Kjød, da skal han bære sin Misgjerning.
7 Og de skulle svare og sige: Vore Hænder have ikke udøst dette Blod, og vore Øine have ikke seet det.
8 Forson dit Folk Israel, som du, Herre, haver forløst, og læg ikke uskyldigt Blod midt iblandt dit Folk Israel; saa bliver Blodet forsonet for dem.
9 Og du, du skal borttage det uskyldige Blod midt fra dig; thi du skal gjøre det, som ret er for Herrens Øine.
13 Dit Øie skal ikke spare ham, og du skal borttage det uskyldige Blod af Israel, at det maa gaae dig vel.
3 Hvilkensomhelst af Israels Huus, som slagter en Oxe eller Lam eller Gjed i Leiren, eller som slagter den udenfor Leiren,
4 og ikke fører den frem til Forsamlingens Pauluns Dør, til at offre Offer for Herren, foran Herrens Tabernakel, den samme Mand skal Blodskyld tilregnes, han udøste Blod, og den samme Mand skal udryddes midt udaf sit Folk;
27 thi dette Lands Folk, som er for eder, haver gjort alle disse Vederstyggeligheder, og Landet er blevet ureent —
28 at Landet skal ikke udspye eder, naar I gjøre det ureent, ligesom det skal udspye det Folk, som er for eder.
23 Dog hold fast, at du ikke æder Blodet, thi Blodet, det er Sjælen; derfor skal du ikke æde Sjælen med Kjødet.
24 Du skal ikke æde det; du skal udøse det paa Jorden som Vand.
6 derfor, (saa sandt) jeg lever, siger den Herre Herre, jeg vil lave til dig Blods (Udgydelse), og Blod skal forfølge dig; efterdi du haver ikke hadet Blod, da skal Blod forfølge dig.
24 Gjører eder ikke urene ved alt dette; thi Hedningerne ere blevne urene ved dette altsammen, hvilke jeg uddriver for eder.
25 Og Landet er blevet ureent, og jeg haver hjemsøgt dets Misgjerning paa det; og Landet skal udspye sine Indbyggere.
4 Dog Kjød af det levende (Dyr), hvis Blod er endnu i det, maae I ikke Æde
38 Og de udøste uskyldigt Blod, deres Sønners og deres Døttres Blod, som de offrede til Canaans Afguder, saa Landet blev besmittet med Blodskyld.
26 Og I skulle intet Blod æde i alle eders Boliger, hverken af Fugle eller af Dyr.
27 Hver Person, som æder noget Blod, den samme Person skal udryddes fra sit Folk.
2 Sværgen og Løgn og Mord og Tyveri og Horeri, de bryde ud, og Blodskyld rører ved Blodskyld.
20 Og du skal tage af dens Blod, og stryge paa dets fire Horn og paa de fire Hjørner af Afsætningen og paa Randen trindt omkring, og du skal rense det fra Synd og forsone det.
18 Og jeg udøste min Grumhed over dem for det Blods Skyld, som de havde udøst i Landet, og (fordi) de havde besmittet det ved deres (stygge) Afguder.
19 Og han skal stænke paa det af Blodet med sin Finger syv Gange; og han skal rense det og hellige det fra Israels Børns Ureenheder.
24 da skulle de i Menigheden dømme imellem den, som slog, og imellem Blodhevneren, efter disse Rette.
25 Og de i Menigheden skulle udfrie Manddraberen af Blodhevnerens Haand, og de i Menigheden skulle lade ham komme tilbage til sin Tilflugtsstad, der, hvor han flyede til; og han skal blive der, indtil den Ypperstepræst døer, som man haver salvet med den hellige Olie.
13 Enhver, som rører ved en Død, ved et Menneskes Liig, som er død, og vil ikke rense sig af Synden, han gjør Herrens Tabernakel ureent, og den samme Person skal udryddes af Israel; fordi at Fraskillelsens Vand er ikke stænket paa ham, skal han være ureen, hans Ureenhed er endnu paa ham.
21 Og Herren skal brøle af Zion, og udgive sin Røst af Jerusalem, og Himmelen og Jorden skulle bæve; men Herren skal være en Tilflugt for sit Folk, og en Befæstning for Israels Børn.
22 Og næsten Alt bliver efter Loven renset med Blod, og uden Blods Udgydelse skeer ikke Forladelse.
6 Hvo, som udøser Menneskets Blod, ved Mennesket skal hans Blod udøses; thi i Guds Billede gjorde han Mennesket.
13 Thi dersom Blod af Øxne og Bukke og Asken af en Qvie, hvormed de Urene bestænkes, helliger til Kjødets Reenhed,
4 Og Eleasar, Præsten, skal tage af dens Blod paa sin Finger, og han skal stænke hen imod Forsamlingens Pauluns Forside af dens Blod syv Gange.