4 Mosebok 35:34
Og du skal ikke gjøre Landet ureent, hvilket I boe udi, hvilket jeg boer midt udi; thi jeg Herren boer midt iblandt Israels Børn.
Og du skal ikke gjøre Landet ureent, hvilket I boe udi, hvilket jeg boer midt udi; thi jeg Herren boer midt iblandt Israels Børn.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
33 Og I skulle ikke besmitte Landet, som I boe udi; thi Blodet, det besmitter Landet, og for Landet kan ikke skee Forsoning for det Blod, som udøses deri, uden ved hans Blod, som udøste det.
24 Gjører eder ikke urene ved alt dette; thi Hedningerne ere blevne urene ved dette altsammen, hvilke jeg uddriver for eder.
25 Og Landet er blevet ureent, og jeg haver hjemsøgt dets Misgjerning paa det; og Landet skal udspye sine Indbyggere.
26 Og I skulle holde mine Skikke og mine Rette, og ikke gjøre (noget) af alle disse Vederstyggeligheder, (hverken) Indfødt eller Fremmed, som er fremmed midt iblandt eder —
27 thi dette Lands Folk, som er for eder, haver gjort alle disse Vederstyggeligheder, og Landet er blevet ureent —
28 at Landet skal ikke udspye eder, naar I gjøre det ureent, ligesom det skal udspye det Folk, som er for eder.
29 Thi hver den, som gjør (noget) af alle disse Vederstyggeligheder, ja de Personer, som gjøre det, skulle udryddes midt af deres Folk.
30 Saa holder det, jeg vil have holdet, at I ikke gjøre noget af de vederstyggelige Skikke, som ere gjorte for eder, at I skulle ikke gjøre eder urene paa dem; jeg er Herren eders Gud.
31 Derfor skulle I holde mine Bud og gjøre dem; jeg er Herren.
32 Og I skulle ikke vanhellige mit hellige Navn, at jeg maa vorde helliget midt iblandt Israels Børn; jeg er Herren, som helliger eder,
33 som udførte eder af Ægypti Land, at være eders Gud; jeg er Herren.
45 Og jeg vil boe midt iblandt Israels Børn, og jeg vil være dem en Gud.
46 Og de skulle fornemme, at jeg er Herren deres Gud, som udførte dem af Ægypti Land, at jeg vil boe midt iblandt dem; jeg er Herren deres Gud.
43 Gjører ikke eders Sjæle vederstyggelige paa al den Vrimmel, som vrimler, og gjører eder ikke urene paa dem, at I blive urene ved dem.
44 Thi jeg Herren er eders Gud, og I skulle helliggjøre eder og være hellige, thi jeg er hellig; og I skulle ikke gjøre eders Sjæle urene paa nogen Vrimmel, som kryber paa Jorden.
45 Thi jeg er Herren, den, som førte eder op fra Ægypti Land, at jeg skal være eders Gud; og I skulle være hellige, thi jeg er hellig.
22 Saa skulle I holde alle mine Skikke og alle mine Rette, og gjøre dem, at det Land ikke skal udspye eder, som jeg vil føre eder ind udi, til at boe derudi.
23 Og I skulle ikke vandre i det Folks Skikke, hvilket jeg skal udkaste for eder; thi alle disse Ting have de gjort, og jeg væmmedes ved dem.
24 Men jeg siger eder: I skulle eie deres Land, og jeg vil give eder det til at eie det, et Land, som flyder med Melk og Honning; jeg er Herren eders Gud, som haver adskilt eder fra Folkene.
25 Og I skulle gjøre Skilsmisse imellem rene Dyr og urene, og imellem urene Fugle og rene; og I skulle ikke gjøre eders Sjæle vederstyggelige paa Dyr og paa Fugle og paa alt det, som kryber paa Jorden, hvilket jeg haver fraskilt for eder, at I skulle holde det ureent.
13 Og jeg vil boe midt iblandt Israels Børn, og ikke forlade mit Folk Israel.
31 Og I skulle skille Israels Børn fra deres Ureenhed, at de ikke døe i deres Ureenhed, idet de gjøre mit Tabernakel ureent, som er midt iblandt dem.
2 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Jeg er Herren eders Gud.
3 Efter Ægypti Lands Gjerning, som I boede udi, skulle I ikke gjøre, og efter Canaans Lands Gjerning, hvorhen jeg vil føre eder, skulle I ikke gjøre, og I skulle ikke vandre efter deres Skikke.
7 Derfor helliger eder, og værer hellige; thi jeg, Herren, er eders Gud.
8 Og holder mine Skikke, og gjører dem; jeg er Herren, som gjør eder hellige.
19 Men dog, dersom eders Eiendoms Land er ureent, da kommer over til Herrens Eiendoms Land, der, hvor Herrens Tabernakel boer, og tager (Arv) midt iblandt os; og værer ikke gjenstridige imod Herren, og værer ikke gjenstridige imod os, at I bygge eder et Alter foruden Herrens vor Guds Alter.
30 I skulle holde mine Sabbater, og I skulle frygte for min Helligdom; jeg er Herren.
2 Siig til Aron og til hans Sønner, at de skille sig fra Israels Børns hellige Ting, og ikke vanhellige mit hellige Navn; (de skulle holde sig fra de Ting), hvilke de hellige mig; jeg er Herren.
3 Siig til dem: Hvilken Mand i eders Slægter af al eders Sæd, som kommer nær til de hellige Ting, som Israels Børn hellige Herren, og hans Ureenhed er paa ham, den samme Person skal udryddes fra at være for mit Ansigt; jeg er Herren.
52 da skulle I fordrive alle Landets Indbyggere for eder og fordærve alle deres udgravne (Stene), og I skulle fordærve alle deres støbte Billeder og ødelægge alle deres Høie.
53 Og I skulle indtage Landet og boe derudi; thi eder haver jeg givet Landet, til at eie det.
2 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I komme til det Land, som I skulle boe udi, hvilket jeg vil give eder,
15 Og de skulle ikke vanhellige Israels Børns hellige Ting, nemlig dem, som de skulle opløfte for Herren,
2 Tal til al Israels Børns Menighed, og du skal sige til dem: I skulle være hellige; thi jeg, Herren eders Gud, er hellig.
11 Og jeg vil sætte min Bolig midt iblandt eder, og min Sjæl skal ikke væmmes ved eder.
7 Og jeg førte eder ind udi et dyrket Land, at æde dets Frugt og dets Gode; men der I kom (derind), da besmittede I mit Land og gjorde min Arv til en Vederstyggelighed.
9 (Men) nu skulle de kaste deres Horeri og deres Kongers (døde) Kroppe (langt) bort fra mig, og jeg vil boe midt iblandt dem evindeligen.
34 Naar I komme i Canaans Land, hvilket jeg giver eder til Eiendom, og jeg lader komme Spedalskheds Plage i et Huus, udi eders Eiendoms Land,
11 hvilke du haver budet formedelst dine Tjenere, Propheterne, sigende: Det Land, som I komme ind udi at eie, det er et slemt Land for Folkenes slemme Gjerningers Skyld i Landene, for deres Vederstyggeligheders Skyld, hvormed de have opfyldt det her og der med deres Ureenhed.
7 Og jeg sagde til dem: Kaster bort, hver sine Øines Vederstyggeligheder, og I skulle ikke besmitte eder paa Ægypternes (stygge) Afguder; jeg er Herren eders Gud.
33 Lad dem ikke boe i dit Land, at de ikke skulle komme dig til at synde imod mig; thi du kunde tjene deres Guder, og det vilde blive dig til en Snare.
23 De skulle og ikke ydermere besmitte sig med deres (stygge) Afguder og med deres Slemheder eller nogen af deres Overtrædelser; jeg vil frelse dem af alle deres Boliger, som de have syndet udi, og vil rense dem, og de skulle være mit Folk, og jeg, jeg vil være deres Gud.
3 Baade Mand og Qvinde skulle I udskikke, udenfor Leiren skulle I udskikke dem, at de ikke skulle gjøre deres Leire urene, som jeg boer udi, midt iblandt dem.
13 Og Herren sagde: Saaledes skulle Israels Børn æde deres urene Brød iblandt Hedningerne, hvorhen jeg vil fordrive dem.
21 Og Herren skal brøle af Zion, og udgive sin Røst af Jerusalem, og Himmelen og Jorden skulle bæve; men Herren skal være en Tilflugt for sit Folk, og en Befæstning for Israels Børn.
2 Holder mine Sabbater, og frygter for min Helligdom; jeg er Herren.
23 Alligevel skal han ikke komme til Forhænget og ei gaae frem til Alteret, thi der er Lyde paa ham, og han skal ikke vanhellige mine Helligdomme, thi jeg er Herren, som gjør dem hellige.
14 Thi Herren din Gud vandrer midt iblandt din Leir, for at udfrie dig og at give dine Fjender for dit Ansigt, og din Leir skal være hellig, at han skal ikke see nogen ubluelig Handel hos dig, og vende sig bort fra dig.
17 Hedningerne skulle opvækkes og fare op til Josaphats Dal; thi der vil jeg sidde at dømme alle Hedningerne trindt omkring.