Opfordring til Herrens Tjenere til at love Gud

1

Halleluja! Lover Herrens Navn, lover (ham), I Herrens Tjenere,

2

I, som staae i Herrens Huus, i vor Guds Huses Forgaarde!

3

Lover Herren, thi Herren er god; synger hans Navn Psalmer, thi det er lifligt.

4

Thi Herren haver udvalgt sig Jakob, Israel til sin (synderlige) Eiendom.

Betragtelse af Guds Majestæt og Gjerninger

5

Thi jeg, jeg veed, at Herren er stor, og (at) vor Herre er (større) end alle Guder.

6

Herren gjør Alt, hvad (ham) behager, i Himmelen og paa Jorden, i Havene og i alle Afgrunde.

7

Han gjør, at Damp opstiger fra Jordens Ende, han gjør Lynet til Regnen, han udfører Veiret af sine Forraadskammere,

8

han, som slog de Førstefødte i Ægypten, baade Mennesker og Dyr.

9

Han sendte Tegn og underlige Ting midt i dig, Ægypten, paa Pharao og paa alle hans Tjenere,

10

han, som slog mange Folk og ihjelslog stærke Konger,

11

Sihon, de Amoriters Konge, og Og, Kongen i Basan, og alle Riger i Canaan,

12

og gav deres Land til Arv, Israel, sit Folk, til Arv.

13

Herre! dit Navn er evindelig; Herre! din Ihukommelse er fra Slægt til Slægt.

14

Thi Herren skal dømme sit Folk, og det skal angre ham over sine Tjenere.

Afgudernes og Dyrkeres forfængelighed

15

Hedningernes Afguder ere Sølv og Guld, et Menneskes Hænders Gjerning.

16

De have Mund, men kunne ikke tale, de have Øine, men kunne ikke see.

17

De have Øren, men kunne ikke høre, og der er ingen Aande i deres Mund.

18

Ligesom de ere, saa ere de, som dem gjøre, ja hver den, som forlader sig paa dem.

Opfordrer Alle og Enhver til at love Gud

19

Israels Huus, lover Herren! Arons Huus, lover Herren!

20

Levi Huus, lover Herren! I, som frygte Herren, lover Herren!

21

Lovet være Herren af Zion, han, som boer i Jerusalem! Halleluja!