Joel 3:17
Hedningerne skulle opvækkes og fare op til Josaphats Dal; thi der vil jeg sidde at dømme alle Hedningerne trindt omkring.
Hedningerne skulle opvækkes og fare op til Josaphats Dal; thi der vil jeg sidde at dømme alle Hedningerne trindt omkring.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
28 Og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, som helliger Israel, naar min Helligdom bliver midt iblandt dem evindelig.
16 Slaaer eder tilhobe og kommer, alle Hedninger trindt omkring, og samler eder! Herre, lad dine Vældige komme did ned!
3 Saa sagde Herren: Jeg er omvendt igjen til Zion, og vil boe midt i Jerusalem, og Jerusalem skal kaldes Sandhedens Stad, og den Herre Zebaoths Bjerg et Helligheds Bjerg.
27 Og I skulle fornemme, at jeg er midt i Israel, og jeg er Herren eders Gud, og Ingen ydermere, og mit Folk skal ikke beskjæmmes evindeligen.
17 Paa den samme Tid skulle de kalde Jerusalem Herrens Throne, og alle Hedningerne skulle forsamles til den for Herrens Navns Skyld i Jerusalem, og de skulle ikke ydermere vandre efter deres onde Hjertes Stivhed.
16 Thi ligesom I have drukket paa mit hellige Bjerg, saa skulle alle Hedningerne drikke stedse, ja, de skulle drikke og opsluge og være, som de havde ikke været.
17 Men der skulle (end) være (Nogle), som skulle undkomme, paa Zions Bjerg, og de skulle være Hellige, og Jakobs Huus skal eie deres Eiendom.
11 Paa den samme Dag skal du ikke skamme dig for alle dine Handeler, med hvilke du haver gjort Overtrædelser imod mig; thi jeg vil da borttage midt ud fra dig dem, som ere lystige af din Høihed, og du skal ikke blive ved at ophøie dig ydermere for mit hellige Bjergs Skyld.
18 Udstrækker Seglen, thi Høsten er moden; kommer, farer ned, thi Viinpersen er fuld, Persekarrene løbe over; thi deres Ondskab er stor.
20 Sol og Maane skulle blive sorte, og Stjernerne forholde deres Skin.
21 Og Herren skal brøle af Zion, og udgive sin Røst af Jerusalem, og Himmelen og Jorden skulle bæve; men Herren skal være en Tilflugt for sit Folk, og en Befæstning for Israels Børn.
11 Og de skulle boe i den, og der skal intet Band være ydermere, og Jerusalem skal beboes tryggeligen.
3 Og det skal skee, at den Overblevne i Zion og den, som er tilovers i Jerusalem, skal kaldes hellig, hver den, som er skreven til Livet i Jerusalem,
12 Derfor skal Zion pløies (som) en Ager for eders Skyld, og Jerusalem blive til Steenhobe, og Husets Bjerg til Høie i en Skov.
7 Og jeg vil kundgjøre mit hellige Navn midt iblandt mit Folk Israel, og ikke ydermere lade vanhellige mit hellige Navn, og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, den Hellige i Israel.
30 Og de skulle fornemme, at jeg, Herren deres Gud, er med dem, og (at) de ere mit Folk, Israels Huus, siger den Herre Herre.
20 Og Stæderne, som ere beboede, skulle ødelægges, og Landet være (aldeles) øde, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
10 Op! op! flyer dog fra Nordenland, siger Herren; thi jeg haver udbredt eder efter de fire Veir under Himmelen, siger Herren.
11 Op! Zion, red dig, du, som boer hos Babels Datter.
12 Thi saa sagde den Herre Zebaoth: Efter Ære sendte han mig til Hedningerne, de, som røvede eder; thi den, som rører ved eder, rører ved hans Øiesteen.
38 Som en hellig Hjord, som en Hjord i Jerusalem paa dens bestemte (Høitider), saa skulle de øde Stæder blive fulde af Menneskehjorde, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
9 Jeg vil gjøre dig til evige Ødelæggelser, dine Stæder skulle ikke beboes, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
16 Og du skal være vanhelliget udi dig for Hedningernes Øine, og fornemme, at jeg er Herren.
20 Besku Zion, vore Forsamlingers Stad; dine Øine skulle see Jerusalem, en rolig Bolig, et Paulun, som ikke skal nedtages, hvis Nagler skulle ikke uddrages evindeligen, og intet af dens Reb sønderrykkes.
22 Og Israels Huus skal fornemme, at jeg er Herren deres Gud, fra den samme Dag og fremdeles.
6 Raab høit og syng (med Fryd), du Indbyggerske i Zion! thi den Hellige i Israel er stor midt udi dig.
10 I skulle falde ved Sværdet, jeg vil dømme eder i Israels Landemærke, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
11 Den skal ikke være eder til en Gryde, ei heller I til Kjød midt derudi; jeg vil dømme eder i Israels Landemærke.
46 Og de skulle fornemme, at jeg er Herren deres Gud, som udførte dem af Ægypti Land, at jeg vil boe midt iblandt dem; jeg er Herren deres Gud.
4 Jeg vil gjøre dine Stæder øde, og du, du skal være en Ødelæggelse og fornemme, at jeg er Herren.
7 Og Saarede skulle falde midt iblandt eder, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
11 paa det de af Israels Huus skulle ikke ydermere fare vild bag fra mig, ei heller besmitte sig ydermere med alle deres Overtrædelser; men de skulle være mit Folk, og jeg, jeg skal være deres Gud, siger den Herre Herre.
14 Syng (med Fryd), Zions Datter! raab (med Glæde), o Israel! vær glad og, fryd dig i (dit) ganske Hjerte, Jerusalems Datter!
15 Herren haver borttaget dine Domme, udryddet din Fjende; Herren, Israels Konge, er inden i dig, du skal ikke see Ulykke ydermere.
16 Paa den samme Dag skal siges til Jerusalem: Frygt ikke; (til) Zion: Lad dine Hænder ikke synke.
42 Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg fører eder til Israels Land, til det Land, over hvilket jeg opløftede min Haand at give eders Fædre det.
26 Og de skulle boe tryggeligen derudi, og bygge Huse og plante Viingaarde, ja boe tryggeligen, naar jeg udfører (mine) Domme imod alle dem, som berøvede dem trindt omkring dem, og, de skulle fornemme, at jeg, Herren, er deres Gud.
7 Og jeg vil gjøre hende, som halter, til at blive tilovers, og hende, som er langt hen fordreven, til et stærkt Folk; og Herren skal regjere over dem paa Zions Bjerg fra nu og indtil evig Tid.
15 Istedetfor at du var forladt og forhadt, saa at der gik Ingen igjennem, saa vil jeg sætte dig til en evig Herlighed, til Fryd fra Slægt til Slægt.
28 Thi jeg vil gjøre Landet til en Ødelæggelse og (aldeles) øde, at dets Styrkes Hovmodighed skal ophøre; og Israels Bjerge skulle ødelægges, at Ingen skal gaae over (dem).
29 Saa skulle de fornemme, at jeg er Herren, naar jeg gjør Landet til en Ødelæggelse og (aldeles) øde, for alle deres Vederstyggeligheder, som de have gjort.
1 Og det skal skee derefter, at jeg vil udgyde min Aand over alt Kjød, og eders Sønner og eders Døttre skulle prophetere, eders Ældste skulle drømme Drømme, og eders unge Karle see Syner.
31 Thi det Overblevne skal udgaae af Jerusalem, og det Undkomne af Zions Bjerg; Herrens Zebaoths Nidkjærhed skal gjøre det.
23 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: De skulle endnu sige dette Ord i Judæ Land og i hans Stæder, naar jeg omvender deres Fængsel: Herren velsigne dig, du Retfærdigheds Bolig, du hellige Bjerg!
23 Og jeg, jeg vil bevise mig selv (at være) stor, og bevise mig selv hellig, og jeg vil blive bekjendt for mange Hedningers Øine, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
13 Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, naar deres Saarede ere midt iblandt deres (stygge) Afguder, trindt omkring deres Altere, paa alle ophøiede Høie, paa alle Bjergenes Toppe, og under alle grønne Træer, og under alle tykke Ege, paa det Sted, hvor de gave behagelig Lugt for alle deres (stygge) Afguder.
23 derfor skulle I ikke see Forfængelighed, og ei spaae (falsk) Spaadom ydermere; og jeg vil redde mit Folk af eders Haand, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
8 Lad dig tugte, Jerusalem! at mit Hjerte ikke skal drages fra dig, at jeg ikke gjør dig til en Ødelæggelse, et Land, som Ingen boer udi.
2 See, jeg sætter Jerusalem til en Tumleskaal for alle Folk trindt omkring, og den skal ogsaa være over Juda, naar han beleirer Jerusalem.