Esekiel 22:16
Og du skal være vanhelliget udi dig for Hedningernes Øine, og fornemme, at jeg er Herren.
Og du skal være vanhelliget udi dig for Hedningernes Øine, og fornemme, at jeg er Herren.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
14 Mon dit Hjerte skal kunne bestaae? mon dine Hænder skulle have Styrke (mere) paa de Dage, naar jeg vil handle med dig? jeg, Herren, jeg haver talet det og vil gjøre det.
15 Og jeg vil adsprede dig iblandt Hedningerne, og bortkaste dig i Landene, og gjøre en Ende paa din Ureenhed fra dig.
17 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
23 Thi jeg vil helliggjøre mit det store Navn, som er vanhelliget iblandt Hedningerne, som I have vanhelliget midt iblandt dem; og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, siger den Herre Herre, naar jeg helliggjøres midt iblandt eder for eders Øine.
24 Thi jeg vil tage eder fra Hedningerne, og samle eder af alle Landene, og lade eder komme til eders Land (igjen).
14 Og jeg vil gjøre dig til et øde (Sted) og til Forhaanelse iblandt Hedningerne, som ere trindt omkring dig, for hvers Øine, som gaaer forbi.
15 Og den Forsmædelse og Forhaanelse skal være en Underviisning og Forskrækkelse for Hedningerne, som ere trindt omkring dig, naar jeg udfører mine Domme i dig med Vrede og med Grumhed og med Grumheds (megen) Straf, — jeg, Herren, jeg haver talet det —
42 Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg fører eder til Israels Land, til det Land, over hvilket jeg opløftede min Haand at give eders Fædre det.
43 Og der skulle I ihukomme eders Veie og alle eders Handeler, med hvilke I ere besmittede, og I skulle væmmes ved eder selv for alle eders Ondskaber, som I have gjort.
44 Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg gjør med eder for mit Navns Skyld, ikke efter eders de onde Veie og efter eders de fordærvede Handeler, I af Israels Huus! siger den Herre Herre.
7 derfor, see, jeg, jeg udrækker min Haand over dig, og giver Hedningerne dig til Bytte, og udrydder dig fra Folkene, og lader dig omkomme af Landene; jeg vil ødelægge dig, og du skal fornemme, at jeg er Herren.
62 Og jeg, jeg vil stadfæste min Pagt med dig, og du skal fornemme, at jeg er Herren,
4 Jeg vil gjøre dine Stæder øde, og du, du skal være en Ødelæggelse og fornemme, at jeg er Herren.
12 Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, fordi I have ikke vandret efter mine Skikke, og ikke holdt mine Rette, men gjort efter Hedningernes Viis, som ere trindt omkring eder.
15 Saa skulle de fornemme, at jeg er Herren, naar jeg adspreder dem iblandt Hedningerne og bortstrøer dem i Landene.
16 Men jeg vil lade faa Folk af dem overblive fra Sværd, fra Hunger og fra Pestilentse, paa det de skulle fortælle alle deres Vederstyggeligheder iblandt Hedningerne, hvor de skulle komme hen, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
32 Og jeg, jeg vil gjøre Landet øde, at eders Fjender, som boe i det, skulle grue derfor.
33 Men eder vil jeg bortstrøe iblandt Hedningerne, og drage Sværdet ud efter eder, og eders Land skal vorde øde, og eders Stæder skulle være en Ørk.
4 Og du skal eftergive, og (det) af dig (selv), af din Arv, som jeg gav dig, og jeg vil gjøre, at du skal tjene dine Fjender i et Land, som du ikke kjender; thi I have optændt en Ild i min Vrede, den skal brænde evindeligen.
23 Og jeg, jeg vil bevise mig selv (at være) stor, og bevise mig selv hellig, og jeg vil blive bekjendt for mange Hedningers Øine, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
20 Og Stæderne, som ere beboede, skulle ødelægges, og Landet være (aldeles) øde, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
9 Jeg vil gjøre dig til evige Ødelæggelser, dine Stæder skulle ikke beboes, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
10 Fordi at du siger: De tvende Folk og de tvende Lande skulle være mine, og vi ville eie dem, omendskjøndt Herren var der,
15 Ligesom du haver glædet dig over Israels Huses Arv, fordi den er ødelagt, saaledes vil jeg gjøre med dig; du Seirs Bjerg skal være (aldeles) øde, og ganske Edom altsammen, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
10 I skulle falde ved Sværdet, jeg vil dømme eder i Israels Landemærke, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
29 Saa skulle de fornemme, at jeg er Herren, naar jeg gjør Landet til en Ødelæggelse og (aldeles) øde, for alle deres Vederstyggeligheder, som de have gjort.
27 Og I skulle fornemme, at jeg er midt i Israel, og jeg er Herren eders Gud, og Ingen ydermere, og mit Folk skal ikke beskjæmmes evindeligen.
14 Og jeg vil udrække min Haand over dem, og gjøre Landet til en Ødelæggelse og Forskrækkelse fremfor Diblathas Ørk, i alle deres Boliger; og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
10 Og de skulle fornemme, at jeg er Herren; jeg haver ikke talet forgjæves om at gjøre ved dem denne Ulykke.
12 Og du skal fornemme, at jeg er Herren, jeg haver hørt alle dine Bespottelser, som du sagde imod Israels Bjerge, sigende: De ere ødelagte, de ere os givne til Spise.
7 Og Saarede skulle falde midt iblandt eder, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
7 Og jeg vil kundgjøre mit hellige Navn midt iblandt mit Folk Israel, og ikke ydermere lade vanhellige mit hellige Navn, og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, den Hellige i Israel.
21 Og jeg vil sætte min Herlighed iblandt Hedningerne, og alle Hedningerne skulle see min Dom, som jeg haver udført, og min Haand, som jeg haver lagt paa dem.
22 Og Israels Huus skal fornemme, at jeg er Herren deres Gud, fra den samme Dag og fremdeles.
38 Og jeg vil udrense de Gjenstridige fra eder, og dem, som overtræde imod mig, jeg vil udføre dem af det Land, hvori de boe som fremmede, og Ingen (af dem) skal komme til Israels Land; og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
7 Og jeg førte eder ind udi et dyrket Land, at æde dets Frugt og dets Gode; men der I kom (derind), da besmittede I mit Land og gjorde min Arv til en Vederstyggelighed.
16 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
4 Og mit Øie skal ikke spare dig, og jeg vil ikke skaane; thi jeg vil lægge paa dig, (hvad) dine Veie (have fortjent), og dine Vederstyggeligheder skulle være midt iblandt dig, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
28 Og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, som helliger Israel, naar min Helligdom bliver midt iblandt dem evindelig.
14 Og jeg vil føre (dig) ved dine Fjender i et Land, som du ikke kjender; thi Ilden, som er optændt i min Vrede, skal brænde over eder.
12 Og jeg vil gjøre, at Mennesker skulle gaae paa eder, (ja) mit Folk Israel, og de skulle eie dig, og du skal være dem til Arv, og du skal ikke blive ved at gjøre dem barnløse.
13 Saa sagde den Herre Herre: Efterdi de sige til eder: Du (Land!) haver ædet Mennesker, og du haver været (et Land), som haver gjort dine Folk barnløse,
32 Og I skulle ikke vanhellige mit hellige Navn, at jeg maa vorde helliget midt iblandt Israels Børn; jeg er Herren, som helliger eder,
24 Men jeg siger eder: I skulle eie deres Land, og jeg vil give eder det til at eie det, et Land, som flyder med Melk og Honning; jeg er Herren eders Gud, som haver adskilt eder fra Folkene.
30 Saa holder det, jeg vil have holdet, at I ikke gjøre noget af de vederstyggelige Skikke, som ere gjorte for eder, at I skulle ikke gjøre eder urene paa dem; jeg er Herren eders Gud.
32 (Dette) gjør jeg ikke for eders Skyld, siger den Herre Herre, det være eder kundgjort; blues og skammer eder for eders Veie, (I af) Israels Huus!
17 Hedningerne skulle opvækkes og fare op til Josaphats Dal; thi der vil jeg sidde at dømme alle Hedningerne trindt omkring.
16 Og det skal ikke ydermere være Israels Huus til en Tillid, som skal gjøre, at jeg ihukommer Misgjerning, naar de, de vende Ansigtet efter dem; og de skulle fornemme, at jeg er den Herre Herre.
7 derfor sagde den Herre Herre saaledes: Jeg, jeg haver opløftet min Haand (og svoret), at Hedningerne, som ere trindt omkring eder, de skulle selv bære deres Forsmædelse.
25 Saa sagde den Herre Herre: Naar jeg samler Israels Huus fra Folkene, som de ere adspredte iblandt, da vil jeg helliggjøres ved dem for Hedningernes Øine; og de skulle boe i, deres Land, som jeg gav min Tjener Jakob.