3 Mosebok 22:32
Og I skulle ikke vanhellige mit hellige Navn, at jeg maa vorde helliget midt iblandt Israels Børn; jeg er Herren, som helliger eder,
Og I skulle ikke vanhellige mit hellige Navn, at jeg maa vorde helliget midt iblandt Israels Børn; jeg er Herren, som helliger eder,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
2 Siig til Aron og til hans Sønner, at de skille sig fra Israels Børns hellige Ting, og ikke vanhellige mit hellige Navn; (de skulle holde sig fra de Ting), hvilke de hellige mig; jeg er Herren.
3 Siig til dem: Hvilken Mand i eders Slægter af al eders Sæd, som kommer nær til de hellige Ting, som Israels Børn hellige Herren, og hans Ureenhed er paa ham, den samme Person skal udryddes fra at være for mit Ansigt; jeg er Herren.
31 Derfor skulle I holde mine Bud og gjøre dem; jeg er Herren.
30 I skulle holde mine Sabbater, og I skulle frygte for min Helligdom; jeg er Herren.
31 I skulle ikke vende eder til Spaaqvinder, og ikke søge hen til Tegnsudlæggere, at blive urene ved dem; jeg er Herren eders Gud.
32 Du skal staae op for den Graahærdede og hædre den Gamle, og du skal frygte for din Gud; jeg er Herren.
12 Og I skulle ikke falskeligen sværge ved mit Navn, saa du vanhelliger din Guds Navn; jeg er Herren.
33 som udførte eder af Ægypti Land, at være eders Gud; jeg er Herren.
1 I skulle ikke gjøre eder Afguder, I skulle ikke heller opreise eder et udskaaret Billede og Støtte, og udgraven Steen skulle I ikke sætte i eders Land, at tilbede derfor; thi jeg er Herren eders Gud.
2 Holder mine Sabbater, og frygter for min Helligdom; jeg er Herren.
15 Og de skulle ikke vanhellige Israels Børns hellige Ting, nemlig dem, som de skulle opløfte for Herren,
16 og (ikke) belade sig med Misgjerning (og) Skyld, naar de æde deres hellige Ting; thi jeg er Herren, som helliger dem.
7 Derfor helliger eder, og værer hellige; thi jeg, Herren, er eders Gud.
8 Og holder mine Skikke, og gjører dem; jeg er Herren, som gjør eder hellige.
21 Men jeg sparede (dem) for mit hellige Navns Skyld, hvilket Israels Huus vanhelligede iblandt Hedningerne, der hvor de kom hen.
22 Derfor siig til Israels Huus: Saa sagde den Herre Herre: Jeg gjør det ikke for eders Skyld, (I af) Israels Huus! men for mit hellige Navns Skyld, hvilket I have vanhelliget iblandt Hedningerne, der hvor I kom hen.
23 Thi jeg vil helliggjøre mit det store Navn, som er vanhelliget iblandt Hedningerne, som I have vanhelliget midt iblandt dem; og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, siger den Herre Herre, naar jeg helliggjøres midt iblandt eder for eders Øine.
7 Og jeg vil kundgjøre mit hellige Navn midt iblandt mit Folk Israel, og ikke ydermere lade vanhellige mit hellige Navn, og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, den Hellige i Israel.
2 Tal til al Israels Børns Menighed, og du skal sige til dem: I skulle være hellige; thi jeg, Herren eders Gud, er hellig.
3 I skulle hver frygte sin Moder og sin Fader, og I skulle holde mine Sabbater; jeg er Herren eders Gud.
4 I skulle ikke vende eders Ansigt til Afguderne, og ikke gjøre eder støbte Guder; jeg er Herren eders Gud.
8 Derfor skal du holde ham hellig, thi han offrer din Guds Brød; han skal være dig hellig, thi jeg, Herren, er hellig, som eder gjør hellige.
26 Derfor skulle I være mig hellige, thi jeg, Herren, er hellig; og jeg haver adskilt eder fra Folkene, til at høre mig til.
9 Og de skulle holde det, jeg vil have holdet, at de skulle ikke bære Synd for den Sags Skyld og døe deri, naar de vanhellige det; jeg er Herren, som helliger dem.
44 Thi jeg Herren er eders Gud, og I skulle helliggjøre eder og være hellige, thi jeg er hellig; og I skulle ikke gjøre eders Sjæle urene paa nogen Vrimmel, som kryber paa Jorden.
45 Thi jeg er Herren, den, som førte eder op fra Ægypti Land, at jeg skal være eders Gud; og I skulle være hellige, thi jeg er hellig.
6 De skulle være hellige for deres Gud, og ikke vanhellige deres Guds Navn; thi de offre Herrens Ildoffere, deres Guds Brød, og (derfor) skulle de være aldeles hellige.
7 (II.) Du skal ikke tage Herrens din Guds Navn forfængeligen; thi Herren skal ikke lade den være uskyldig, som tager hans Navn forfængeligen.
15 Og han skal ikke vanhellige sin Sæd iblandt sit Folk; thi jeg er Herren, som gjør ham hellig.
20 og helliger mine Sabbater; og de skulle være til et Tegn imellem mig og imellem eder, at I skulle vide, at jeg, Herren, er eders Gud.
30 Saa holder det, jeg vil have holdet, at I ikke gjøre noget af de vederstyggelige Skikke, som ere gjorte for eder, at I skulle ikke gjøre eder urene paa dem; jeg er Herren eders Gud.
34 Og du skal ikke gjøre Landet ureent, hvilket I boe udi, hvilket jeg boer midt udi; thi jeg Herren boer midt iblandt Israels Børn.
2 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Jeg er Herren eders Gud.
13 Og du, tal til Israels Børn og siig: I skulle visseligen holde mine Sabbater; thi det er et Tegn imellem mig og imellem eder, hos eders Efterkommere, at I skulle vide, at jeg er Herren, som eder helliger.
23 Alligevel skal han ikke komme til Forhænget og ei gaae frem til Alteret, thi der er Lyde paa ham, og han skal ikke vanhellige mine Helligdomme, thi jeg er Herren, som gjør dem hellige.
8 Du foragtede mine Helligdomme og vanhelligede mine Sabbater.
44 Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg gjør med eder for mit Navns Skyld, ikke efter eders de onde Veie og efter eders de fordærvede Handeler, I af Israels Huus! siger den Herre Herre.
11 Du skal ikke tage Herrens din Guds Navn forfængeligen; thi Herren skal ikke lade den være uskyldig, som tager hans Navn forfængeligen.
16 Og du skal være vanhelliget udi dig for Hedningernes Øine, og fornemme, at jeg er Herren.
28 Og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, som helliger Israel, naar min Helligdom bliver midt iblandt dem evindelig.
12 Og han skal ikke udgaae af Helligdommen, og han skal ikke vanhellige sin Guds Helligdom; thi hans Guds Salveolies Krone er paa ham; jeg er Herren.
21 Og af din Sæd skal du ikke give til at gaae igjennem (Ilden) for Molech, og du skal ikke vanhellige din Guds Navn; jeg er Herren.
45 Og jeg vil boe midt iblandt Israels Børn, og jeg vil være dem en Gud.
32 Saa skulle I ikke bære Synd for den Sags Skyld, naar I opløfte det Bedste deraf, og I skulle ikke vanhellige Israels Børns hellige Ting, at I skulle ikke døe.
14 Men jeg gjorde (det, som jeg gjorde,) for mit Navns Skyld, at det ikke skulde vanhelliges for Hedningernes Øine, for hvis Øine jeg udførte dem.
27 Og de skulle lægge mit Navn paa Israels Børn, og jeg, jeg vil velsigne dem.
9 Hør, mit Folk! og jeg vil vidne iblandt dig; Israel! gid du vilde høre mig!
27 Og I skulle fornemme, at jeg er midt i Israel, og jeg er Herren eders Gud, og Ingen ydermere, og mit Folk skal ikke beskjæmmes evindeligen.
6 Og I skulle blive mig et præsteligt Kongerige og et helligt Folk; disse ere de Ord, som du skal sige til Israels Børn.