3 Mosebok 11:44
Thi jeg Herren er eders Gud, og I skulle helliggjøre eder og være hellige, thi jeg er hellig; og I skulle ikke gjøre eders Sjæle urene paa nogen Vrimmel, som kryber paa Jorden.
Thi jeg Herren er eders Gud, og I skulle helliggjøre eder og være hellige, thi jeg er hellig; og I skulle ikke gjøre eders Sjæle urene paa nogen Vrimmel, som kryber paa Jorden.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
41 Og al den Vrimmel, som vrimler paa Jorden, den skal være en Vederstyggelighed, den skal ikke ædes;
42 (nemlig) alt det, som gaaer paa Bug, og alt det, som gaaer paa fire (Fødder), ja alt det, som haver mange Fødder, iblandt al den Vrimmel, som vrimler paa Jorden, dem skulle I ikke æde, thi de ere en Vederstyggelighed.
43 Gjører ikke eders Sjæle vederstyggelige paa al den Vrimmel, som vrimler, og gjører eder ikke urene paa dem, at I blive urene ved dem.
45 Thi jeg er Herren, den, som førte eder op fra Ægypti Land, at jeg skal være eders Gud; og I skulle være hellige, thi jeg er hellig.
46 Denne er Loven om Dyr og Fugle og hvert levende Dyr, som svømmer i Vandet, og om hvert Dyr, som vrimler paa Jorden;
47 til at gjøre Forskjel imellem det Urene og det Rene, og imellem det levende Dyr, som maa ædes, og det levende Dyr, som ikke maa ædes.
7 Derfor helliger eder, og værer hellige; thi jeg, Herren, er eders Gud.
8 Og holder mine Skikke, og gjører dem; jeg er Herren, som gjør eder hellige.
25 Og I skulle gjøre Skilsmisse imellem rene Dyr og urene, og imellem urene Fugle og rene; og I skulle ikke gjøre eders Sjæle vederstyggelige paa Dyr og paa Fugle og paa alt det, som kryber paa Jorden, hvilket jeg haver fraskilt for eder, at I skulle holde det ureent.
26 Derfor skulle I være mig hellige, thi jeg, Herren, er hellig; og jeg haver adskilt eder fra Folkene, til at høre mig til.
2 Tal til al Israels Børns Menighed, og du skal sige til dem: I skulle være hellige; thi jeg, Herren eders Gud, er hellig.
15 men vorder efter den Hellige, som eder kaldte, ogsaa I hellige i al Omgjængelse!
16 Derfor er der skrevet: Vorder hellige, thi jeg er hellig.
30 Saa holder det, jeg vil have holdet, at I ikke gjøre noget af de vederstyggelige Skikke, som ere gjorte for eder, at I skulle ikke gjøre eder urene paa dem; jeg er Herren eders Gud.
31 Derfor skulle I holde mine Bud og gjøre dem; jeg er Herren.
32 Og I skulle ikke vanhellige mit hellige Navn, at jeg maa vorde helliget midt iblandt Israels Børn; jeg er Herren, som helliger eder,
33 som udførte eder af Ægypti Land, at være eders Gud; jeg er Herren.
24 Gjører eder ikke urene ved alt dette; thi Hedningerne ere blevne urene ved dette altsammen, hvilke jeg uddriver for eder.
8 Derfor skal du holde ham hellig, thi han offrer din Guds Brød; han skal være dig hellig, thi jeg, Herren, er hellig, som eder gjør hellige.
34 Og du skal ikke gjøre Landet ureent, hvilket I boe udi, hvilket jeg boer midt udi; thi jeg Herren boer midt iblandt Israels Børn.
31 Disse ere eder de urene iblandt al Vrimmel; hver, som rører ved dem, naar de ere døde, skal være ureen indtil Aftenen.
5 eller den Mand, der rører ved nogen Vrimmel, som man kan blive ureen af, eller ved et Menneske, som man kan blive ureen af, efter al dets Ureenhed.
6 Den Person, som rører ved det, skal være ureen indtil Aftenen, og han skal ikke æde af de hellige Ting, men bade sit Legeme i Vand.
23 Men al (anden) flyvende Vrimmel, som haver fire Fødder, den skal være eder en Vederstyggelighed.
24 Og ved dem kunne I gjøre eder urene; hver, som rører ved deres Aadsel, skal være ureen indtil Aftenen.
30 I skulle holde mine Sabbater, og I skulle frygte for min Helligdom; jeg er Herren.
2 Holder mine Sabbater, og frygter for min Helligdom; jeg er Herren.
31 Og I skulle være mig hellige Mennesker, og ikke æde Kjød, som er sønderrevet paa Marken; for Hunde skulle I kaste det.
29 Og du skal hellige dem, at de blive særdeles hellige; hver den, som rører ved dem, skal være hellig.
7 Og jeg sagde til dem: Kaster bort, hver sine Øines Vederstyggeligheder, og I skulle ikke besmitte eder paa Ægypternes (stygge) Afguder; jeg er Herren eders Gud.
17 Derfor gaaer ud fra dem og fraskiller eder, siger Herren, og rører ikke noget Ureent, og jeg vil annamme eder,
27 thi dette Lands Folk, som er for eder, haver gjort alle disse Vederstyggeligheder, og Landet er blevet ureent —
28 at Landet skal ikke udspye eder, naar I gjøre det ureent, ligesom det skal udspye det Folk, som er for eder.
2 Siig til Aron og til hans Sønner, at de skille sig fra Israels Børns hellige Ting, og ikke vanhellige mit hellige Navn; (de skulle holde sig fra de Ting), hvilke de hellige mig; jeg er Herren.
3 Siig til dem: Hvilken Mand i eders Slægter af al eders Sæd, som kommer nær til de hellige Ting, som Israels Børn hellige Herren, og hans Ureenhed er paa ham, den samme Person skal udryddes fra at være for mit Ansigt; jeg er Herren.
10 at (I kunne) gjøre Skilsmisse imellem det Hellige og det Vanhellige, og imellem det Urene og det Rene,
8 Han skal ikke æde Aadsel eller det, som er sønderrevet, at blive ureen paa det; jeg er Herren.
9 Og de skulle holde det, jeg vil have holdet, at de skulle ikke bære Synd for den Sags Skyld og døe deri, naar de vanhellige det; jeg er Herren, som helliger dem.
26 Hvert Dyr, som kløver Kloven, og som dog ikke adskiller Kløften, og ei tygger Drøv, de skulle være eder urene; hver, som rører ved dem, bliver ureen.
27 Og alt det, som gaaer paa sine Laller, iblandt alle de Dyr, som gaae paa fire (Fødder), skal være eder ureent; hver, som rører ved deres Aadsel, skal være ureen indtil Aftenen.
28 Og hvo, som bærer deres Aadsel, skal toe sine Klæder og være ureen indtil Aftenen; de ere eder urene.
3 Du skal ikke æde Noget, som er vederstyggeligt.
14 Thi Herren din Gud vandrer midt iblandt din Leir, for at udfrie dig og at give dine Fjender for dit Ansigt, og din Leir skal være hellig, at han skal ikke see nogen ubluelig Handel hos dig, og vende sig bort fra dig.
31 Og I skulle skille Israels Børn fra deres Ureenhed, at de ikke døe i deres Ureenhed, idet de gjøre mit Tabernakel ureent, som er midt iblandt dem.
23 Og I skulle ikke vandre i det Folks Skikke, hvilket jeg skal udkaste for eder; thi alle disse Ting have de gjort, og jeg væmmedes ved dem.
2 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Jeg er Herren eders Gud.
3 Efter Ægypti Lands Gjerning, som I boede udi, skulle I ikke gjøre, og efter Canaans Lands Gjerning, hvorhen jeg vil føre eder, skulle I ikke gjøre, og I skulle ikke vandre efter deres Skikke.
19 Og hver Fugl, som kryber, den skal være eder ureen; de skulle ikke ædes.
6 Og I skulle blive mig et præsteligt Kongerige og et helligt Folk; disse ere de Ord, som du skal sige til Israels Børn.
21 Dog skulle I æde dette af al flyvende Vrimmel, som gaaer paa fire (Fødder), nemlig de, som have (lange) Been over sine Fødder, at hoppe paa Jorden med dem.