3 Mosebok 22:2
Siig til Aron og til hans Sønner, at de skille sig fra Israels Børns hellige Ting, og ikke vanhellige mit hellige Navn; (de skulle holde sig fra de Ting), hvilke de hellige mig; jeg er Herren.
Siig til Aron og til hans Sønner, at de skille sig fra Israels Børns hellige Ting, og ikke vanhellige mit hellige Navn; (de skulle holde sig fra de Ting), hvilke de hellige mig; jeg er Herren.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
31 Derfor skulle I holde mine Bud og gjøre dem; jeg er Herren.
32 Og I skulle ikke vanhellige mit hellige Navn, at jeg maa vorde helliget midt iblandt Israels Børn; jeg er Herren, som helliger eder,
3 Siig til dem: Hvilken Mand i eders Slægter af al eders Sæd, som kommer nær til de hellige Ting, som Israels Børn hellige Herren, og hans Ureenhed er paa ham, den samme Person skal udryddes fra at være for mit Ansigt; jeg er Herren.
4 Hvilkensomhelst, der er af Arons Sæd, og han er spedalsk eller haver Flod, han skal ikke æde af de hellige Ting, indtil han vorder reen; og den (ikke heller), som rører ved Nogen, der er ureen formedelst Liig, eller den Mand, som Sæd gaaer fra,
15 Og de skulle ikke vanhellige Israels Børns hellige Ting, nemlig dem, som de skulle opløfte for Herren,
16 og (ikke) belade sig med Misgjerning (og) Skyld, naar de æde deres hellige Ting; thi jeg er Herren, som helliger dem.
17 Og Herren talede til Mose og sagde:
18 Tal til Aron og til hans Sønner og til alle Israels Børn, og siig til dem: Naar Nogensomhelst af Israels Huus eller af de Fremmede i Israel vil offre sit Offer, enten det er deres Løfte eller deres frivillige Offer, som de ville offre Herren til et Brændoffer,
2 Tal til Aron og til hans Sønner og til alle Israels Børn, og du skal sige til dem: Dette er det Ord, som Herren haver befalet og sagt:
23 Alligevel skal han ikke komme til Forhænget og ei gaae frem til Alteret, thi der er Lyde paa ham, og han skal ikke vanhellige mine Helligdomme, thi jeg er Herren, som gjør dem hellige.
24 Og Mose sagde dette til Aron og til hans Sønner og til alle Israels Børn.
15 Og han skal ikke vanhellige sin Sæd iblandt sit Folk; thi jeg er Herren, som gjør ham hellig.
16 Og Herren talede til Mose og sagde:
17 Tal til Aron og siig: Naar der er en Mand af din Sæd i deres Slægter, som er Lyde paa, han skal ikke komme nær til, at offre sin Guds Brød.
9 Og de skulle holde det, jeg vil have holdet, at de skulle ikke bære Synd for den Sags Skyld og døe deri, naar de vanhellige det; jeg er Herren, som helliger dem.
2 Tal til al Israels Børns Menighed, og du skal sige til dem: I skulle være hellige; thi jeg, Herren eders Gud, er hellig.
1 Og Herren sagde til Mose: Tal til Præsterne, Arons Sønner, og siig til dem: En (Præst) skal ikke gjøre sig ureen paa et Liig iblandt sit Folk;
26 Derfor skulle I være mig hellige, thi jeg, Herren, er hellig; og jeg haver adskilt eder fra Folkene, til at høre mig til.
7 Derfor helliger eder, og værer hellige; thi jeg, Herren, er eders Gud.
8 Og holder mine Skikke, og gjører dem; jeg er Herren, som gjør eder hellige.
8 Og Herren sagde til Aron: Og jeg, see, jeg haver givet dig det, som forvares af mine Opløftelsers (Offere); af alle Israels Børns hellige Ting haver jeg givet dig de Ting, for (din) Salvelse, og dine Børn, til en evig Skik.
9 Dette skal høre dig til af det særdeles Hellige, af Ilden: Alle deres Offere med alle deres Madoffere og med alle deres Syndoffere og med alle deres Skyldoffere, som de skulle igjengive mig; det skal være dig særdeles helligt, og dine Sønner.
11 Og Herren talede til Mose og sagde:
8 Men Herren talede til Aron og sagde:
1 Og Herren sagde til Aron: Du og dine Sønner og din Faders Huus med dig, I skulle bære Helligdommens Misgjerning; og du og dine Sønner med dig, I skulle bære eders Præstedømmes Misgjerning.
8 Derfor skal du holde ham hellig, thi han offrer din Guds Brød; han skal være dig hellig, thi jeg, Herren, er hellig, som eder gjør hellige.
17 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:
6 De skulle være hellige for deres Gud, og ikke vanhellige deres Guds Navn; thi de offre Herrens Ildoffere, deres Guds Brød, og (derfor) skulle de være aldeles hellige.
19 Og gjører dette med dem, saa skulle de leve og ikke døe, naar de komme nær til det, (som er) særdeles helligt; Aron og hans Sønner skulle komme og sætte dem, hver Mand til sin Tjeneste og til sin Byrde.
14 Og du skal adskille Leviterne midt ud af Israels Børn, og Leviterne skulle være mine.
29 Og du skal hellige dem, at de blive særdeles hellige; hver den, som rører ved dem, skal være hellig.
30 Du skal og salve Aron og hans Sønner, og hellige dem, til at gjøre Præsteembede for mig
3 Da sagde Mose til Aron: Dette er det, som Herren haver talet og sagt: Jeg vil helliggjøres i dem, som komme nær til mig, og jeg skal herliggjøres for alt Folkets Aasyn; og Aron taug.
2 Og Herren sagde til Mose: Siig til Aron, din Broder, at han kommer ikke til enhver Tid ind til Helligdommen, indenfor Forhænget, lige for Naadestolen, som er paa Arken, at han ikke døer; thi jeg vil sees i Skyen, over Naadestolen.
30 I skulle holde mine Sabbater, og I skulle frygte for min Helligdom; jeg er Herren.
41 Og du skal iføre Aron, din Broder, dem, og hans Sønner med ham; og du skal salve dem og fylde deres Hænder og hellige dem, og de skulle gjøre Præsteembede for mig.
35 Og du skal saaledes gjøre ved Aron og ved hans Sønner, efter alt det, som jeg haver befalet dig; du skal fylde deres Hænder i syv Dage.
2 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Jeg er Herren eders Gud.
30 Saa holder det, jeg vil have holdet, at I ikke gjøre noget af de vederstyggelige Skikke, som ere gjorte for eder, at I skulle ikke gjøre eder urene paa dem; jeg er Herren eders Gud.
44 Og jeg vil helliggjøre Forsamlingens Paulun og Alteret; og jeg vil helliggjøre Aron og hans Sønner, til at gjøre Præsteembede for mig.
22 Ogsaa Præsterne, som komme nær til Herren, de skulle hellige sig, at Herren ikke skal gjøre et Nederlag iblandt dem.
13 Amrams Sønner vare: Aron og Mose; og Aron blev fraskilt, at han skulde hellige det særdeles Hellige, han og hans Sønner til evig (Tid), at gjøre Røgelse for Herrens Ansigt, til at tjene ham og at velsigne i hans Navn til evig (Tid).
31 Og I skulle skille Israels Børn fra deres Ureenhed, at de ikke døe i deres Ureenhed, idet de gjøre mit Tabernakel ureent, som er midt iblandt dem.
2 Holder mine Sabbater, og frygter for min Helligdom; jeg er Herren.
13 Og de skulle ikke komme nær til mig, til at gjøre Præsteembede for mig eller til at komme nær til nogen af mine hellige Ting, til det særdeles Hellige; men de skulle bære deres Skam og deres Vederstyggeligheder, som de have gjort.
29 Og de hellige Klæder, som Aron haver, dem skal hans Sønner have efter ham, saa at (man skal) salve (dem) i dem, og fylde deres Hænder i dem.
13 Og du skal iføre Aron de hellige Klæder, og du skal salve ham og hellige ham, og han skal gjøre Præsteembede for mig.
18 Tal til Aron og til hans Sønner, og siig: Denne er Syndofferets Lov: Paa det Sted, hvor Brændofferet skal slagtes, skal Syndofferet slagtes for Herrens Ansigt; det er en særdeles hellig Ting.
22 Og Herren talede til Mose og sagde: