3 Mosebok 10:3

Original Norsk Bibel 1866

Da sagde Mose til Aron: Dette er det, som Herren haver talet og sagt: Jeg vil helliggjøres i dem, som komme nær til mig, og jeg skal herliggjøres for alt Folkets Aasyn; og Aron taug.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Mos 19:22 : 22 Ogsaa Præsterne, som komme nær til Herren, de skulle hellige sig, at Herren ikke skal gjøre et Nederlag iblandt dem.
  • Esek 28:22 : 22 Og du skal sige: Saa sagde den Herre Herre: See, jeg (kommer) over dig, Zidon! og jeg vil herliggjøres midt udi dig; og de skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg udfører (mine) Domme imod den og helliggjøres ved den.
  • 3 Mos 21:6 : 6 De skulle være hellige for deres Gud, og ikke vanhellige deres Guds Navn; thi de offre Herrens Ildoffere, deres Guds Brød, og (derfor) skulle de være aldeles hellige.
  • Jes 49:3 : 3 Og han sagde til mig: Du er min Tjener; Israel, du er den, i hvem jeg vil bevise mig herlig.
  • 2 Mos 14:4 : 4 Og jeg vil forhærde Pharaos Hjerte, at han skal forfølge dem, og jeg vil blive æret paa Pharao og paa al hans Hær, og Ægypterne skulle fornemme, at jeg er Herren. Og de gjorde saa.
  • Sal 39:9 : 9 Fri mig fra alle mine Overtrædelser, sæt mig ikke til en Daares Spot.
  • 3 Mos 21:17 : 17 Tal til Aron og siig: Naar der er en Mand af din Sæd i deres Slægter, som er Lyde paa, han skal ikke komme nær til, at offre sin Guds Brød.
  • 3 Mos 21:21 : 21 Og ingen Mand, som haver Lyde paa sig, af Arons, Præstens, Sæd, skal gaae frem, at offre Herrens Ildoffere; der er Lyde paa ham, han skal ikke gaae frem, til at offre sin Guds Brød.
  • 3 Mos 22:9 : 9 Og de skulle holde det, jeg vil have holdet, at de skulle ikke bære Synd for den Sags Skyld og døe deri, naar de vanhellige det; jeg er Herren, som helliger dem.
  • 4 Mos 20:12 : 12 Og Herren sagde til Mose og til Aron: Fordi I ikke troede paa mig, at helliggjøre mig for Israels Børns Øine, derfor skulle I ikke føre denne Menighed ind i det Land, som jeg haver givet dem.
  • 5 Mos 32:51 : 51 fordi at I forgrebe eder imod mig midt iblandt Israels Børn ved Kivevandet i Kades, i den Ørk Zin, fordi I ikke helligede mig midt iblandt Israels Børn.
  • 1 Sam 2:30 : 30 Derfor siger Herren, Israels Gud: Jeg har vist sagt: Dit Huus og din Faders Huus skulle vandre for mit Ansigt indtil evig (Tid); men nu siger Herren: Det være langt fra mig; thi dem, som ære mig, vil jeg ære, og de, mig foragte, skulle ringeagtes.
  • 1 Sam 3:18 : 18 Da forkyndte Samuel ham alle de Ord og dulgte (dem) ikke for ham; og han sagde: Han er Herren, han gjøre, hvad som er godt for hans Øine!
  • 1 Sam 6:20 : 20 Og Mændene af Beth-Semes sagde: Hvo kan bestaae for Herrens, denne hellige Guds, Ansigt? og til hvem skal den drage op fra os?
  • 1 Krøn 15:12-13 : 12 Og han sagde til dem: I ere Fædrenes Øverster iblandt Leviterne; helliger eder og eders Brødre, og fører Herrens, Israels Guds, Ark op (til det Sted), som jeg haver beredt til den. 13 Thi tilforn, fordi I ikke vare (tilstede), gjorde Herren vor Gud et Rift paa os, fordi vi ikke søgte ham, saasom ret var.
  • Job 1:20-21 : 20 Da opstod Job og sønderrev sin Kappe og klippede sit Hoved, og faldt paa Jorden og nedbøiede sig (for Gud). 21 Og han sagde: Nøgen udkom jeg af min Moders Liv, og nøgen skal jeg fare derhen igjen; Herren gav, og Herren tog, Herrens Navn være lovet!
  • Job 2:10 : 10 Men han sagde til hende: Du taler, ligesom en af de daarlige (Qvinder) taler; skulle vi alene tage imod det Gode af Gud og ikke tage imod det Onde? I alt dette syndede Job ikke med sine Læber.
  • Sal 46:10 : 10 som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, brænder Vognene med Ilden.
  • Sal 89:7 : 7 Thi hvo kan gjælde lige med Herren i den øverste Sky? (hvo) er Herren lig iblandt Guders Børn?
  • Sal 119:120 : 120 (Haaret paa) mit Kjød reiste sig af Frygt for dig, og jeg frygtede for dine Domme.
  • Jes 39:8 : 8 Men Ezechias sagde til Esaias: Det Herrens Ord, som du haver talet, er godt; og han sagde (ydermere): Thi der skal være Fred og Trofasthed i mine Dage.
  • 1 Mos 18:25 : 25 Det være langt fra dig at gjøre efter denne Viis, at ihjelslaae den Retfærdige med den Ugudelige, at den Retfærdige skulde være ligesom den Ugudelige, det være langt fra dig, den, som dømmer den ganske Jord, skulde han ikke gjøre Ret?
  • 2 Mos 29:43-44 : 43 Og der vil jeg komme til Israels Børn, og det skal helliggjøres ved min Herlighed. 44 Og jeg vil helliggjøre Forsamlingens Paulun og Alteret; og jeg vil helliggjøre Aron og hans Sønner, til at gjøre Præsteembede for mig.
  • 3 Mos 8:35 : 35 Og for Forsamlingens Pauluns Dør skulle I blive Dag og Nat i syv Dage, og tage vare paa Herrens Tjeneste, at I skulle ikke døe; thi saaledes er det mig befalet.
  • Jes 52:11 : 11 Viger, viger, farer ud derfra, rører ikke ved noget Ureent; gaaer ud midt udaf den, renser eder, I, som bære Herrens Kar!
  • Esek 20:41 : 41 Jeg vil have Behagelighed til eder for den søde Lugts Skyld, naar jeg udfører eder fra Folkene og sanker eder af Landene, i hvilke I ere adspredte; og jeg vil helliggjøres i eder for Hedningernes Øine.
  • 3 Mos 21:8 : 8 Derfor skal du holde ham hellig, thi han offrer din Guds Brød; han skal være dig hellig, thi jeg, Herren, er hellig, som eder gjør hellige.
  • 3 Mos 21:15 : 15 Og han skal ikke vanhellige sin Sæd iblandt sit Folk; thi jeg er Herren, som gjør ham hellig.
  • Esek 42:13 : 13 Og han sagde til mig: De Kammere mod Norden (og) de Kammere mod Sønden, som ere mod den afdeelte (Plads), disse ere Helligdommens Kammere, der hvor Præsterne, som ere Herren nær, skulle æde de særdeles hellige Ting; der skulle de lægge de særdeles hellige Ting og Madofferet og Syndofferet og Skyldofferet, thi det er et helligt Sted.
  • Matt 10:37 : 37 Hvo, som elsker Fader eller Moder mere end mig, er mig ikke værd, og hvo, som elsker Søn eller Datter mere end mig, er mig ikke værd.
  • Joh 12:28 : 28 Fader, herliggjør dit Navn! Der kom da en Røst af Himmelen: Baade haver jeg herliggjort og vil atter herliggjøre det.
  • Joh 13:31-32 : 31 Der han da var udgangen, sagde Jesus: Nu er Menneskens Søn herliggjort, og Gud er herliggjort i ham. 32 Dersom Gud er herliggjort i ham, skal Gud og herliggjøre ham i sig selv, og han skal snart herliggjøre ham.
  • Joh 14:13 : 13 Og hvadsomhelst I bede om i mit Navn, det vil jeg gjøre, paa det at Faderen maa forherliges ved Sønnen.
  • Apg 5:11-13 : 11 Og en stor Frygt kom over den ganske Menighed og over Alle, som dette hørte. 12 Men der skede mange Tegn og Undergjerninger iblandt Folket ved Apostlernes Hænder; — og de vare alle samdrægtigen i Salomons Buegang. 13 Men Ingen af de Andre turde holde sig til dem, men Folket gjorde meget af dem; —
  • 2 Tess 1:10 : 10 naar han kommer paa hiin Dag, at herliggjøres i sine Hellige og beundres i alle dem, som troe; thi vort Vidnesbyrd er blevet troet hos eder.
  • Hebr 12:28-29 : 28 Efterdi vi da have bekommet et ubevægeligt Rige, saa lader os holde fast ved Naaden, ved hvilken vi kunne tjene Gud velbehageligen, med Undseelse og Ærefrygt. 29 Thi og vor Gud er en fortærende Ild.
  • 1 Pet 4:17 : 17 Thi det er Tiden, at Dommen skal begynde fra Guds Huus; men (begynder den) først fra os, hvad Ende vil det faae med dem, som ikke troe Guds Evangelium?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 78%

    6 Da sagde Mose til Aron, og til Eleasar og til Ithamar, hans Sønner: I skulle ikke blotte eders Hoveder og ei sønderrive eders Klæder, at I ikke skulle døe, og (Herren) skulde blive vred paa al Menigheden; men lader eders Brødre af alt Israels Huus græde over denne Brand, som Herren haver optændt.

    7 Men I skulle ikke gaae ud af Forsamlingens Pauluns Dør, at I ikke skulle døe, thi Herrens Salveolie er paa eder; og de gjorde efter Mose Ord.

    8 Men Herren talede til Aron og sagde:

  • 5 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 78%

    1 Og Herren talede til Mose, efterat de to Arons Sønner vare døde, der de vare gangne nær til for Herrens Ansigt og vare døde.

    2 Og Herren sagde til Mose: Siig til Aron, din Broder, at han kommer ikke til enhver Tid ind til Helligdommen, indenfor Forhænget, lige for Naadestolen, som er paa Arken, at han ikke døer; thi jeg vil sees i Skyen, over Naadestolen.

    3 Med dette skal Aron komme til Helligdommen: Med en ung Stud til Syndoffer og en Væder til Brændoffer

  • 4 Men Mose kaldte ad Misael og ad Elzaphan, Ussiels, Arons Farbroders, Sønner, og sagde til dem: Gaaer nær til, bærer eders Brødre fra Helligdommen, hen udenfor Leiren.

  • 11 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 20 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

  • 35 Og Aron skal have den paa, naar han tjener, at Lyden deraf høres, naar han kommer til Helligdommen for Herrens Aasyn, og naar han gaaer ud, at han skal ikke døe.

  • 76%

    1 Og Herren talede til Mose og sagde:

    2 Siig til Aron og til hans Sønner, at de skille sig fra Israels Børns hellige Ting, og ikke vanhellige mit hellige Navn; (de skulle holde sig fra de Ting), hvilke de hellige mig; jeg er Herren.

  • 76%

    46 Og Mose sagde til Aron: Tag Ildkarret, og læg Ild (derpaa) af Alteret, og læg Røgelse derpaa, og gak hasteligen hen til Menigheden, og gjør Forligelse for dem; thi en (hastig) Vrede er udgangen fra Herrens Ansigt, Plagen er begyndt.

    47 Og Aron tog det, saasom Mose havde sagt, og løb hen midt iblandt Forsamlingen, og see, Plagen var begyndt iblandt Folket; saa gav han Røgelse (derpaa) og gjorde Forligelse for Folket.

  • 75%

    36 Og Herren talede til Mose og sagde:

    37 Siig til Eleasar, Arons Søn, Præsten, at han skal optage Ildkarrene af Branden og udsprede Ilden bort, thi de ere hellige;

  • 19 Men Aron sagde til Mose: See, idag have de offret deres Syndoffer og deres Brændoffer for Herrens Ansigt, og mig er Sligt vederfaret; skulde jeg da æde Syndofferet idag, skulde det være godt for Herrens Øine?

  • 75%

    6 Da sagde Mose: Dette Ord, som Herren haver befalet, skulle I gjøre; saa skal Herrens Herlighed sees af eder.

    7 Og Mose sagde til Aron: Gak nær til Alteret, og gjør dit Syndoffer og dit Brændoffer, og gjør en Forligelse for dig og for Folket; og gjør (siden) Folkets Offer, og gjør en Forligelse for dem, saasom Herren haver befalet.

  • 17 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

  • 24 Og Mose sagde dette til Aron og til hans Sønner og til alle Israels Børn.

  • 44 Og jeg vil helliggjøre Forsamlingens Paulun og Alteret; og jeg vil helliggjøre Aron og hans Sønner, til at gjøre Præsteembede for mig.

  • 30 Og Aron talede alle de Ord, som Herren havde talet med Mose, og gjorde Tegnene for Folkets Øine.

  • 74%

    27 Og Herren sagde til Aron: Gak imod Mose i Ørken; og han gik, og mødte ham hos Guds Bjerg, og kyssede ham.

    28 Og Mose forkyndte Aron alle Herrens Ord, som havde udsendt ham, og alle de Tegn, som han havde befalet ham.

  • 11 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 74%

    9 Og Mose sagde til Aron: Siig til al Israels Børns Menighed: Kommer frem for Herrens Ansigt, thi han hørte eders megen Knur.

    10 Og det skede, der Aron talede til al Israels Børns Menighed, da saae de hen til Ørken; og see, Herrens Herlighed saaes i Skyen.

  • 10 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 13 Amrams Sønner vare: Aron og Mose; og Aron blev fraskilt, at han skulde hellige det særdeles Hellige, han og hans Sønner til evig (Tid), at gjøre Røgelse for Herrens Ansigt, til at tjene ham og at velsigne i hans Navn til evig (Tid).

  • 17 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 28 Og Mose afførte Aron hans Klæder, og iførte Eleasar, hans Søn, dem; saa døde Aron der ovenpaa Bjerget; men Mose og Eleasar gik ned af Bjerget.

  • 33 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

  • 2 Da foer en Ild ud fra Herrens Ansigt og fortærede dem; og de døde for Herrens Ansigt.

  • 8 Og en skal opløfte af det med sin Næve af Madofferets Meel og af Olien dertil, og al Virak, som er paa Madofferet, og gjøre et Røgoffer paa Alteret, til en sød Lugt af dets Ihukommelsesoffer for Herren.

  • 23 Og Mose og Aron gik til Forsamlingens Paulun, og de gik ud og velsignede Folket, og Herrens Herlighed saaes af alt Folket.

  • 6 Og Mose og Aron kom fra Menighedens Ansigt til Forsamlingens Pauluns Dør, og faldt ned paa deres Ansigter; og Herrens Herlighed blev seet for dem.

  • 16 Og Mose ledte flittig efter Syndofferets Buk, og see, den var opbrændt; og han blev vred paa Eleasar og paa Ithamar, Arons Sønner, de, som vare overblevne, og sagde:

  • 1 Og disse ere Arons og Mose Slægter, paa den Dag, Herren talede med Mose paa Sinai Bjerg.

  • 2 Tal til Aron og til hans Sønner og til alle Israels Børn, og du skal sige til dem: Dette er det Ord, som Herren haver befalet og sagt:

  • 16 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 40 Israels Børn til en Ihukommelse, paa det at ingen fremmed Mand, som er ikke af Arons Sæd, skal komme nær til, at gjøre Røgoffer af Røgelse for Herrens Ansigt, og at han ikke skal blive som Korah og som hans Selskab, eftersom Herren havde sagt ham formedelst Mose.

  • 49 Men Aron og hans Sønner gjorde Røgoffer paa Brændofferets Alter og paa Røgelsens Alter, (og vare) til allehaande Gjerning i det Allerhelligste og til at gjøre Forligelse for Israel, efter alt det, som Mose, Guds Tjener, havde befalet.

  • 1 Og Herren sagde til Aron: Du og dine Sønner og din Faders Huus med dig, I skulle bære Helligdommens Misgjerning; og du og dine Sønner med dig, I skulle bære eders Præstedømmes Misgjerning.

  • 44 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 30 Og Mose tog af Salveolien og af Blodet, som var paa Alteret, og stænkede paa Aron, paa hans Klæder, og paa hans Sønner, og paa hans Sønners Klæder med ham; og han helligede Aron, hans Klæder, og hans Sønner, og hans Sønners Klæder med ham.

  • 21 Og Mose sagde til Aron: Hvad haver dette Folk gjort dig, at du haver ført en saa stor Synd over det?

  • 23 Saa skal Aron gaae ind i Forsamlingens Paulun og afføre sig Linklæderne, som han iførte sig, der han gik ind i Helligdommen; og han skal lade dem ligge der.

  • 12 Og Herren talede til Mose og sagde: