3 Mosebok 16:1

Original Norsk Bibel 1866

Og Herren talede til Mose, efterat de to Arons Sønner vare døde, der de vare gangne nær til for Herrens Ansigt og vare døde.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 3 Mos 10:1-2 : 1 Og Arons Sønner, Nadab og Abihu, toge hver sit Ildkar og lagde Ild derudi, og lagde Røgelse derpaa; og de førte fremmed Ild nær til for Herrens Ansigt, hvilket han havde ikke befalet dem. 2 Da foer en Ild ud fra Herrens Ansigt og fortærede dem; og de døde for Herrens Ansigt.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    2Og Herren sagde til Mose: Siig til Aron, din Broder, at han kommer ikke til enhver Tid ind til Helligdommen, indenfor Forhænget, lige for Naadestolen, som er paa Arken, at han ikke døer; thi jeg vil sees i Skyen, over Naadestolen.

    3Med dette skal Aron komme til Helligdommen: Med en ung Stud til Syndoffer og en Væder til Brændoffer

  • 82%

    4Men Nadab og Abihu døde for Herrens Ansigt, der de førte fremmed Ild frem for Herrens Ansigt i Sinai Ørk, og de havde ingen Sønner; men Eleasar og Ithamar gjorde Præsteembede for Arons, deres Faders, Ansigt.

    5Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 36Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 1Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 11Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 20Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

  • 61Og Nadab og Abihu døde, der de offrede fremmed Ild for Herrens Ansigt.

  • 1Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

  • 77%

    1Og Arons Sønner, Nadab og Abihu, toge hver sit Ildkar og lagde Ild derudi, og lagde Røgelse derpaa; og de førte fremmed Ild nær til for Herrens Ansigt, hvilket han havde ikke befalet dem.

    2Da foer en Ild ud fra Herrens Ansigt og fortærede dem; og de døde for Herrens Ansigt.

    3Da sagde Mose til Aron: Dette er det, som Herren haver talet og sagt: Jeg vil helliggjøres i dem, som komme nær til mig, og jeg skal herliggjøres for alt Folkets Aasyn; og Aron taug.

  • 1Og Herren sagde til Mose: Tal til Præsterne, Arons Sønner, og siig til dem: En (Præst) skal ikke gjøre sig ureen paa et Liig iblandt sit Folk;

  • 8Men Herren talede til Aron og sagde:

  • 76%

    1Og Herren talede til Mose og sagde:

    2Tal til Aron og til hans Sønner og til alle Israels Børn, og du skal sige til dem: Dette er det Ord, som Herren haver befalet og sagt:

  • 23Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 17Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

  • 17Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 44Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 11Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 16Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 35Og Aron skal have den paa, naar han tjener, at Lyden deraf høres, naar han kommer til Helligdommen for Herrens Aasyn, og naar han gaaer ud, at han skal ikke døe.

  • 6Og Israels Børn reiste fra Beeroth-Bene-Jaakan (til) Mosera; der døde Aron og blev begraven der, og hans Søn Eleasar gjorde Præsteembede i hans Sted.

  • 16Og Mose ledte flittig efter Syndofferets Buk, og see, den var opbrændt; og han blev vred paa Eleasar og paa Ithamar, Arons Sønner, de, som vare overblevne, og sagde:

  • 11Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 75%

    40Israels Børn til en Ihukommelse, paa det at ingen fremmed Mand, som er ikke af Arons Sæd, skal komme nær til, at gjøre Røgoffer af Røgelse for Herrens Ansigt, og at han ikke skal blive som Korah og som hans Selskab, eftersom Herren havde sagt ham formedelst Mose.

    41Men om anden Dagen knurrede al Israels Børns Menighed mod Mose og mod Aron, og sagde: I, I have slaaet Herrens Folk ihjel.

  • 28Og Mose afførte Aron hans Klæder, og iførte Eleasar, hans Søn, dem; saa døde Aron der ovenpaa Bjerget; men Mose og Eleasar gik ned af Bjerget.

  • 21Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 1Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

  • 10Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 1Og det skede efter Plagen, at Herren talede til Mose og til Eleasar, Arons, Præstens, Søn, og sagde:

  • 1Og Herren talede til Mose og Aron, og sagde til dem:

  • 46Og Mose sagde til Aron: Tag Ildkarret, og læg Ild (derpaa) af Alteret, og læg Røgelse derpaa, og gak hasteligen hen til Menigheden, og gjør Forligelse for dem; thi en (hastig) Vrede er udgangen fra Herrens Ansigt, Plagen er begyndt.

  • 8Og en skal opløfte af det med sin Næve af Madofferets Meel og af Olien dertil, og al Virak, som er paa Madofferet, og gjøre et Røgoffer paa Alteret, til en sød Lugt af dets Ihukommelsesoffer for Herren.

  • 19Og gjører dette med dem, saa skulle de leve og ikke døe, naar de komme nær til det, (som er) særdeles helligt; Aron og hans Sønner skulle komme og sætte dem, hver Mand til sin Tjeneste og til sin Byrde.

  • 1Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 1Og det skede paa den ottende Dag, da kaldte Mose ad Aron og hans Sønner, og ad de Ældste af Israel.

  • 1Og disse ere Arons og Mose Slægter, paa den Dag, Herren talede med Mose paa Sinai Bjerg.

  • 1Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

  • 74%

    22Og derefter kom Leviterne til at betjene deres Tjeneste i Forsamlingens Paulun, for Arons Ansigt og for hans Sønners Ansigt; saasom Herren havde befalet Mose og Leviterne, saa gjorde de ved dem.

    23Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 1Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

  • 1Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

  • 6Da sagde Mose til Aron, og til Eleasar og til Ithamar, hans Sønner: I skulle ikke blotte eders Hoveder og ei sønderrive eders Klæder, at I ikke skulle døe, og (Herren) skulde blive vred paa al Menigheden; men lader eders Brødre af alt Israels Huus græde over denne Brand, som Herren haver optændt.

  • 19Præsten, som gjør et Syndoffer af det, skal æde det; det skal ædes paa et helligt Sted, i Forsamlingens Pauluns Forgaard.

  • 22Og Herren talede til Mose og sagde: