4 Mosebok 3:4
Men Nadab og Abihu døde for Herrens Ansigt, der de førte fremmed Ild frem for Herrens Ansigt i Sinai Ørk, og de havde ingen Sønner; men Eleasar og Ithamar gjorde Præsteembede for Arons, deres Faders, Ansigt.
Men Nadab og Abihu døde for Herrens Ansigt, der de førte fremmed Ild frem for Herrens Ansigt i Sinai Ørk, og de havde ingen Sønner; men Eleasar og Ithamar gjorde Præsteembede for Arons, deres Faders, Ansigt.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Men for Arons Børn vare (disse) deres Skifter: Arons Sønner vare: Nadab og Abihu, Eleasar og Ithamar.
2Men Nadab og Abihu døde for deres Faders Ansigt, og de havde ingen Børn; og Eleasar og Ithamar gjorde Præsteembede.
60Men Aron bleve fødte Nadab og Abihu, Eleasar og Ithamar
61Og Nadab og Abihu døde, der de offrede fremmed Ild for Herrens Ansigt.
1Og Arons Sønner, Nadab og Abihu, toge hver sit Ildkar og lagde Ild derudi, og lagde Røgelse derpaa; og de førte fremmed Ild nær til for Herrens Ansigt, hvilket han havde ikke befalet dem.
2Da foer en Ild ud fra Herrens Ansigt og fortærede dem; og de døde for Herrens Ansigt.
3Da sagde Mose til Aron: Dette er det, som Herren haver talet og sagt: Jeg vil helliggjøres i dem, som komme nær til mig, og jeg skal herliggjøres for alt Folkets Aasyn; og Aron taug.
5Og Herren talede til Mose og sagde:
6Lad Levi Stamme komme nær til, og du skal stille den for Præstens, Arons, Ansigt; og de skulle tjene ham.
1Og disse ere Arons og Mose Slægter, paa den Dag, Herren talede med Mose paa Sinai Bjerg.
2Og disse ere Arons Sønners Navne: Den Førstefødte Nadab, og (siden) Abihu, Eleasar og Ithamar.
3Disse ere Arons Sønners Navne, som vare salvede Præster, hvis Hænder han havde fyldt til at gjøre Præsteembede.
1Og Herren talede til Mose, efterat de to Arons Sønner vare døde, der de vare gangne nær til for Herrens Ansigt og vare døde.
2Og Herren sagde til Mose: Siig til Aron, din Broder, at han kommer ikke til enhver Tid ind til Helligdommen, indenfor Forhænget, lige for Naadestolen, som er paa Arken, at han ikke døer; thi jeg vil sees i Skyen, over Naadestolen.
1Og du, du skal lade din Broder Aron komme frem til dig, og hans Sønner med ham, midt ud af Israels Børn, til at gjøre Præsteembede for mig: Aron, Nadab og Abihu, Eleasar og Ithamar, Arons Sønner.
6Og Israels Børn reiste fra Beeroth-Bene-Jaakan (til) Mosera; der døde Aron og blev begraven der, og hans Søn Eleasar gjorde Præsteembede i hans Sted.
3Og Amrams Børn vare: Aron og Mose og Maria, og Arons Sønner vare: Nadab og Abihu, Eleasar og Ithamar.
10Men Aron og hans Sønner skal du beskikke, at de skulle tage vare paa deres Præsteembede; men gaaer nogen Fremmed nær til, da skal han dødes.
11Og Herren talede til Mose og sagde:
19Og gjører dette med dem, saa skulle de leve og ikke døe, naar de komme nær til det, (som er) særdeles helligt; Aron og hans Sønner skulle komme og sætte dem, hver Mand til sin Tjeneste og til sin Byrde.
7Men du og dine Sønner med dig skulle tage vare paa eders Præstedømme, i al den Gjerning, (som hører til) Alteret, og indenfor Forhænget, og I skulle tjene (der); jeg giver (eder) eders Præstedømme som en Gaves Tjeneste, men den Fremmede, som holder sig nær til, skal dødes.
49Men Aron og hans Sønner gjorde Røgoffer paa Brændofferets Alter og paa Røgelsens Alter, (og vare) til allehaande Gjerning i det Allerhelligste og til at gjøre Forligelse for Israel, efter alt det, som Mose, Guds Tjener, havde befalet.
50Og disse ere Arons Børn: Eleasar var hans Søn, Pinehas hans Søn, Abisua hans Søn,
1Og Herren sagde til Aron: Du og dine Sønner og din Faders Huus med dig, I skulle bære Helligdommens Misgjerning; og du og dine Sønner med dig, I skulle bære eders Præstedømmes Misgjerning.
2Og før ogsaa dine Brødre, Levi Stamme, din Faders Stamme, nær til (tillige) med dig, og de skulle føies til dig og tjene dig; men du og dine Sønner med dig skulle være foran Vidnesbyrdets Paulun.
16Og Mose ledte flittig efter Syndofferets Buk, og see, den var opbrændt; og han blev vred paa Eleasar og paa Ithamar, Arons Sønner, de, som vare overblevne, og sagde:
17Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:
1Og Herren sagde til Mose: Tal til Præsterne, Arons Sønner, og siig til dem: En (Præst) skal ikke gjøre sig ureen paa et Liig iblandt sit Folk;
43Og dem skulle Aron og hans Sønner have paa, naar de gaae ind i Forsamlingens Paulun, eller de gaae nær til Alteret, for at tjene i Helligdommen, at de ikke skulle bære Misgjerning og døe; (denne skal være) ham en evig Skik og hans Sæd efter ham.
38Men de, som leirede sig lige for Tabernaklet foran, lige for Forsamlingens Paulun mod Østen, vare Mose og Aron og hans Sønner, som toge vare paa, hvad der var at tage vare paa ved Helligdommen for Israels Børn; men gik nogen Fremmed nær til, da skulde han dødes.
22Og derefter kom Leviterne til at betjene deres Tjeneste i Forsamlingens Paulun, for Arons Ansigt og for hans Sønners Ansigt; saasom Herren havde befalet Mose og Leviterne, saa gjorde de ved dem.
13Amrams Sønner vare: Aron og Mose; og Aron blev fraskilt, at han skulde hellige det særdeles Hellige, han og hans Sønner til evig (Tid), at gjøre Røgelse for Herrens Ansigt, til at tjene ham og at velsigne i hans Navn til evig (Tid).
6Da sagde Mose til Aron, og til Eleasar og til Ithamar, hans Sønner: I skulle ikke blotte eders Hoveder og ei sønderrive eders Klæder, at I ikke skulle døe, og (Herren) skulde blive vred paa al Menigheden; men lader eders Brødre af alt Israels Huus græde over denne Brand, som Herren haver optændt.
3Vor Fader er død i Ørken, og han var ikke midt iblandt det Selskab, som forsamledes imod Herren i Korahs Selskab; men han døde i sin Synd, og han havde ikke Sønner.
40Israels Børn til en Ihukommelse, paa det at ingen fremmed Mand, som er ikke af Arons Sæd, skal komme nær til, at gjøre Røgoffer af Røgelse for Herrens Ansigt, og at han ikke skal blive som Korah og som hans Selskab, eftersom Herren havde sagt ham formedelst Mose.
26Og affør Aron hans Klæder, og ifør Eleasar, hans Søn, dem, og Aron skal samles (til sine Folk) og døe der.
28Og Mose afførte Aron hans Klæder, og iførte Eleasar, hans Søn, dem; saa døde Aron der ovenpaa Bjerget; men Mose og Eleasar gik ned af Bjerget.
5Og Arons Sønner skulle gjøre et Røgoffer deraf paa Alteret, tilligemed Brændofferet, som er paa Veden, som (ligger) paa Ilden; det er et Ildoffer, en sød Lugt for Herren.
23Og Aron tog Eliseba, Amminadabs Datter, Nahessons Søster, sig til Hustru, og hun fødte ham Nadab og Abihu, Eleasar og Ithamar.
35Denne er Arons Salvelses og hans Sønners Salvelses (Deel) af Herrens Ildoffere, fra den Dag, man førte dem nær til, at gjøre Præsteembede for Herren,
20Naar de komme til Forsamlingens Paulun, skulle de toe sig med Vand, at de ikke skulle døe, eller naar de holde sig nær til Alteret, til at tjene og at antænde Ildoffer for Herren.
11Og Aron skal bevæge Leviterne af Israels Børn med en Bevægelse for Herrens Ansigt, og de skulle være til at betjene Herrens Tjeneste.
1Og han sagde til Mose: Stig op til Herren, du og Aron, Nadab og Abihu, og halvfjerdsindstyve af de Ældste i Israel; og I skulle tilbede langt fra.
8Men Herren talede til Aron og sagde:
15Og Aron og hans Sønner skulle fuldende at skjule Helligdommen og alle Helligdommens Redskaber, naar Leiren reiser, og derefter skulle Kahaths Børn komme at bære det, og ikke røre ved Helligdommen og døe; denne er Kahaths Børns Byrde i Forsamlingens Paulun.
7Og Arons, Præstens, Sønner skulle gjøre Ild paa Alteret, og de skulle ordentligen lægge Ved paa Ilden.
13Og du skal stille Leviterne for Arons Ansigt og for hans Sønners Ansigt, og du skal bevæge dem med en Bevægelse, for (at høre) Herren (til).
9Og Mose og Aron, Nadab og Abihu, og halvfjerdsindstyve af de Ældste af Israel stege op.
1Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde: