Men de, som leirede sig lige for Tabernaklet foran, lige for Forsamlingens Paulun mod Østen, vare Mose og Aron og hans Sønner, som toge vare paa, hvad der var at tage vare paa ved Helligdommen for Israels Børn; men gik nogen Fremmed nær til, da skulde han dødes.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10 Men Aron og hans Sønner skal du beskikke, at de skulle tage vare paa deres Præsteembede; men gaaer nogen Fremmed nær til, da skal han dødes.
11 Og Herren talede til Mose og sagde:
50 Men du, du skal beskikke Leviterne til Vidnesbyrdets Tabernakel, og til alt Redskabet dertil, og til alt det, som der hører til, de, de skulle bære Tabernaklet og alt Redskab dertil, og de, de skulle tjene det; og de skulle leire sig trindt om Tabernaklet.
51 Og naar Tabernaklet skal reise, skulle Leviterne tage det ned, men naar Tabernaklet skal leire sig, skulle Leviterne reise det op; og kommer nogen Fremmed nær dertil, skal han dødes.
52 Og Israels Børn skulle leire sig, hver i sin Leir, og hver hos sit Banner, efter deres Hære.
53 Men Leviterne skulle leire sig omkring Vidnesbyrdets Tabernakel, at ikke en Vrede skal være over Israels Børns Menighed; derfor skulle Leviterne tage vare paa, hvad der er at tage vare paa ved Vidnesbyrdets Tabernakel.
3 Og de skulle tage vare paa din Varetægt og paa det ganske Pauluns Varetægt, dog skulle de ikke komme nær til Helligdommens Redskaber eller til Alteret, at ikke baade de og I skulle døe.
4 Men de skulle føies til dig og tage vare paa Forsamlingens Pauluns Varetægt, i al Paulunets Tjeneste; men en Fremmed skal ikke holde sig nær til eder.
5 Saa tager vare paa Helligdommens Varetægt og paa Alterets Varetægt, at der ikke skal ydermere være en (hastig) Vrede over Israels Børn.
6 Og jeg, see, jeg haver taget eders Brødre, Leviterne, midt udaf Israels Børn, som ere givne eder til en Gave for Herren, til at betjene Forsamlingens Pauluns Tjeneste.
7 Men du og dine Sønner med dig skulle tage vare paa eders Præstedømme, i al den Gjerning, (som hører til) Alteret, og indenfor Forhænget, og I skulle tjene (der); jeg giver (eder) eders Præstedømme som en Gaves Tjeneste, men den Fremmede, som holder sig nær til, skal dødes.
35 Og for Forsamlingens Pauluns Dør skulle I blive Dag og Nat i syv Dage, og tage vare paa Herrens Tjeneste, at I skulle ikke døe; thi saaledes er det mig befalet.
36 Og Aron og hans Sønner gjorde det, nemlig alle de Ord, som Herren havde befalet formedelst Mose.
22 Og Israels Børn skulle ikke ydermere komme nær til Forsamlingens Paulun, at (de ikke skulle) bære Synd og døe.
40 Israels Børn til en Ihukommelse, paa det at ingen fremmed Mand, som er ikke af Arons Sæd, skal komme nær til, at gjøre Røgoffer af Røgelse for Herrens Ansigt, og at han ikke skal blive som Korah og som hans Selskab, eftersom Herren havde sagt ham formedelst Mose.
19 Og gjører dette med dem, saa skulle de leve og ikke døe, naar de komme nær til det, (som er) særdeles helligt; Aron og hans Sønner skulle komme og sætte dem, hver Mand til sin Tjeneste og til sin Byrde.
20 Men de skulle ikke komme til at see til, naar de hasteligen skjule Helligdommen, og døe
21 Og Herren talede til Mose og sagde:
13 Enhver, som kommer nær, den, som kommer nær til Herrens Tabernakel, han skal døe; mon vi da skulle faae Ende og opgive Aanden?
4 Men Nadab og Abihu døde for Herrens Ansigt, der de førte fremmed Ild frem for Herrens Ansigt i Sinai Ørk, og de havde ingen Sønner; men Eleasar og Ithamar gjorde Præsteembede for Arons, deres Faders, Ansigt.
5 Og Herren talede til Mose og sagde:
6 Lad Levi Stamme komme nær til, og du skal stille den for Præstens, Arons, Ansigt; og de skulle tjene ham.
7 Og de skulle tage vare paa, hvad der er at tage vare paa for ham og al Menigheden, foran Forsamlingens Paulun, at de maae besørge Tabernaklets Tjeneste.
8 Og de skulle tage vare paa alle Forsamlingens Pauluns Redskaber og paa det, som er at tage vare paa for Israels Børn, at de maae besørge Tabernaklets Tjeneste.
15 Og Aron og hans Sønner skulle fuldende at skjule Helligdommen og alle Helligdommens Redskaber, naar Leiren reiser, og derefter skulle Kahaths Børn komme at bære det, og ikke røre ved Helligdommen og døe; denne er Kahaths Børns Byrde i Forsamlingens Paulun.
43 Og dem skulle Aron og hans Sønner have paa, naar de gaae ind i Forsamlingens Paulun, eller de gaae nær til Alteret, for at tjene i Helligdommen, at de ikke skulle bære Misgjerning og døe; (denne skal være) ham en evig Skik og hans Sæd efter ham.
32 og at de skulle tage vare paa Forsamlingens Pauluns Varetægt og paa Helligdommens Varetægt og paa Arons Børns, deres Brødres, Varetægt, til Herrens Huses Tjeneste.
35 Og Aron skal have den paa, naar han tjener, at Lyden deraf høres, naar han kommer til Helligdommen for Herrens Aasyn, og naar han gaaer ud, at han skal ikke døe.
12 Og du skal sætte Folket Grændser omkring, sigende: Vogter eder at gaae op paa Bjerget og at røre ved dets Yderste; hver den, som rører ved Bjerget, skal visseligen dødes.
17 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:
31 Og I skulle skille Israels Børn fra deres Ureenhed, at de ikke døe i deres Ureenhed, idet de gjøre mit Tabernakel ureent, som er midt iblandt dem.
1 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:
7 Men I skulle ikke gaae ud af Forsamlingens Pauluns Dør, at I ikke skulle døe, thi Herrens Salveolie er paa eder; og de gjorde efter Mose Ord.
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
20 Naar de komme til Forsamlingens Paulun, skulle de toe sig med Vand, at de ikke skulle døe, eller naar de holde sig nær til Alteret, til at tjene og at antænde Ildoffer for Herren.
35 Og Herren sagde til Mose: Den Mand skal visseligen dødes; den ganske Menighed skal stene ham med Stene, udenfor Leiren.
36 Da førte al Menigheden ham ud, udenfor Leiren, og de stenede ham med Stene, og han døde, saasom Herren havde befalet Mose.
37 Og Herren talede til Mose og sagde:
37 Disse vare de Talte af de Kahathiters Slægter, hver, som tjente i Forsamlingens Paulun, hvilke Mose og Aron talte efter Herrens Mund formedelst Mose.
21 Dette er Regningen over de Ting, som bleve brugte til Tabernaklet, Vidnesbyrdets Tabernakel, eftersom det blev beregnet efter Mose Ord, til Leviternes Tjeneste, under Ithamars, Arons, Præstens, Søns, Haand.
19 Og jeg gav Aron og hans Sønner Leviterne til en Gave, midt ud af Israels Børn, til at betjene Israels Børns Tjeneste i Forsamlingens Paulun, og til at gjøre Forligelse for Israels Børn, at der ikke skal være Plage iblandt Israels Børn, naar Israels Børn ville holde sig nær til Helligdommen.
20 Og Mose og Aron og al Israels Børns Menighed gjorde (saa) ved Leviterne; efter alt det, som Herren havde befalet Mose om Leviterne, saa gjorde Israels Børn ved dem.
21 I Forsamlingens Paulun, udenfor Forhænget, som (hænger) for Vidnesbyrdet, skal Aron og hans Sønner berede den, (til at lyse) fra Aftenen til Morgenen for Herrens Ansigt; det skal være en evig Skik for deres Efterkommere, (som skal holdes) af Israels Børn.
22 Og derefter kom Leviterne til at betjene deres Tjeneste i Forsamlingens Paulun, for Arons Ansigt og for hans Sønners Ansigt; saasom Herren havde befalet Mose og Leviterne, saa gjorde de ved dem.
23 Og Herren talede til Mose og sagde:
4 Men Mose kaldte ad Misael og ad Elzaphan, Ussiels, Arons Farbroders, Sønner, og sagde til dem: Gaaer nær til, bærer eders Brødre fra Helligdommen, hen udenfor Leiren.
11 Og Herren talede til Mose og sagde:
1 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:
1 Og Herren sagde til Mose: Tal til Præsterne, Arons Sønner, og siig til dem: En (Præst) skal ikke gjøre sig ureen paa et Liig iblandt sit Folk;
34 Og Mose og Aron og Menighedens Fyrster talte de Kahathiters Børn efter deres Slægter og efter deres Fædres Huus,