Josva 22:19

Original Norsk Bibel 1866

Men dog, dersom eders Eiendoms Land er ureent, da kommer over til Herrens Eiendoms Land, der, hvor Herrens Tabernakel boer, og tager (Arv) midt iblandt os; og værer ikke gjenstridige imod Herren, og værer ikke gjenstridige imod os, at I bygge eder et Alter foruden Herrens vor Guds Alter.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jos 18:1 : 1 Og al Israels Børns Menighed samledes i Silo, og satte der Forsamlingens Paulun; og Landet var underlagt for deres Ansigt.
  • 2 Krøn 11:13 : 13 Og Præsterne og Leviterne, som vare udi al Israel, de stillede sig for ham af alt deres Landemærke.
  • 2 Krøn 11:16-17 : 16 Og efter dem (fulgte) af alle Israels Stammer de, som gave deres Hjerte til at søge Herren, Israels Gud; de kom til Jerusalem for at offre til Herren, deres Fædres Gud. 17 Og de styrkede Judæ Rige og bekræftede Rhoboam, Salomos Søn, i tre Aar; thi de vandrede i Davids og Salomos Vei i tre Aar.
  • Amos 7:17 : 17 Derfor sagde Herren saaledes: Din Hustru skal bedrive Horeri i Staden, og dine Sønner og dine Døttre skulle falde ved Sværdet, og dit Land deles med Snoren, og du, du skal døe i et ureent Land, og Israel skal visseligen bortføres af sit Land.
  • Apg 10:14-15 : 14 Men Petrus sagde: Ingenlunde, Herre! thi jeg haver aldrig ædet noget Vanhelligt eller Ureent. 15 Og Røsten sagde atter anden Gang til ham: Hvad Gud haver renset, holde du ikke for ureent!
  • Apg 11:8-9 : 8 Men jeg sagde: Ingenlunde, Herre! thi aldrig kom noget Vanhelligt eller Ureent i min Mund. 9 Men Røsten svarede mig anden Gang af Himmelen: Hvad Gud haver renset, holde du ikke for Ureent.
  • 2 Mos 15:17 : 17 Du skal føre dem ind og plante dem paa din Arvs Bjerg; du haver gjort en Bolig, hvorudi du vilde boe, o Herre! en Helligdom, Herre, have dine Hænder beredt.
  • 3 Mos 17:8-9 : 8 Og du skal sige til dem: Hvilkensomhelst af Israels Huus eller af Fremmede, som ere fremmede midt iblandt eder, der offrer Brændoffer eller Slagtoffer, 9 og ikke fører det frem til Forsamlingens Pauluns Dør, at berede det for Herren, den samme Mand skal udryddes fra sine Folk.
  • 3 Mos 18:25-28 : 25 Og Landet er blevet ureent, og jeg haver hjemsøgt dets Misgjerning paa det; og Landet skal udspye sine Indbyggere. 26 Og I skulle holde mine Skikke og mine Rette, og ikke gjøre (noget) af alle disse Vederstyggeligheder, (hverken) Indfødt eller Fremmed, som er fremmed midt iblandt eder — 27 thi dette Lands Folk, som er for eder, haver gjort alle disse Vederstyggeligheder, og Landet er blevet ureent — 28 at Landet skal ikke udspye eder, naar I gjøre det ureent, ligesom det skal udspye det Folk, som er for eder.
  • 5 Mos 12:5-6 : 5 Men paa det Sted, som Herren eders Gud udvælger af alle eders Stammer til der at sætte sit Navn, for at boe der, skulle I søge (ham), og du skal komme derhen. 6 Og derhen skulle I føre eders Brændoffere, og eders Slagtoffere, og eders Tiender, og eders Haands Opløftelsesoffere, og eders Løfter, og eders frivillige (Offere), og de Førstefødte af eders store Qvæg og af eders smaae Qvæg.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    23at vi vilde bygge os et Alter for at vende tilbage fra (at vandre) efter Herren; og dersom (det er skeet) for at offre Brændoffer derpaa eller Madoffer, og dersom (det er skeet) til at gjøre Takoffers Offere derpaa, da skal Herren selv udkræve det,

    24og dersom vi ikke gjorde dette af Omhyggelighed for denne Sags Skyld, sigende: Eders Børn maatte sige til vore Børn herefter, sigende: Hvad have I (at gjøre) med Herren, Israels Gud?

    25Herren haver jo sat Jordanen til Landemærke imellem os og imellem eder, I Rubens Børn og Gads Børn, I have ingen Deel i Herren; saa maatte eders Børn komme vore Børn til at høre op, at de skulde ikke frygte Herren.

    26Derfor sagde vi: Kjære, lader os gjøre os det, at bygge et Alter, ikke til Brændoffer og ei til Slagtoffer;

    27men det skal være et Vidne imellem os og imellem eder og imellem vore Efterkommere efter os, at vi maae betjene Herrens Tjeneste for hans Ansigt med vore Brændoffere og med vore Slagtoffere og med vore Takoffere; og eders Børn skulle ikke herefter sige til vore Børn: I have ingen Deel i Herren.

    28Derfor sagde vi: Naar det skeer, at de sige (sligt) til os eller til vore Efterkommere herefter, da ville vi sige: Seer Herrens Alters Lignelse, som vore Fædre gjorde, ikke til Brændoffer og ei til Slagtoffer, men det er et Vidne imellem os og imellem eder.

    29Det være langt fra os at være gjenstridige mod Herren og at vende os idag tilbage fra (at vandre) efter Herren, til at bygge et Alter til Brændoffer, til Madoffer og til Slagtoffer, foruden Herrens vor Guds Alter, som er foran hans Tabernakel.

  • 18Og I, I vende tilbage idag fra Herren; og det skeer, om I ere idag gjenstridige imod Herren, at han herefter bliver vred paa al Israels Menighed.

  • 16Saa siger al Herrens Menighed: Hvad er denne for en Forgribelse, som I have forgrebet eder med mod Israels Gud, at vende (eder) idag tilbage fra Herren, idet I bygge eder et Alter, at I ville idag være gjenstridige mod Herren?

  • 2Og I skulle ikke gjøre Pagt med dette Lands Indbyggere, I skulle nedbryde deres Altere; men I hørte ikke min Røst; hvi have I gjort dette?

  • 4I skulle ikke gjøre saaledes ved Herren eders Gud.

  • 74%

    22og Landet bliver underlagt for Herrens Ansigt, saa maae I derefter vende tilbage, og I skulle være uskyldige for Herren og for Israel, og I skulle have dette Land til Eiendom for Herrens Ansigt.

    23Men dersom I ikke ville gjøre saaledes, see, da have I syndet imod Herren, og vider, at eders Synd skal finde eder.

  • 11hvilke du haver budet formedelst dine Tjenere, Propheterne, sigende: Det Land, som I komme ind udi at eie, det er et slemt Land for Folkenes slemme Gjerningers Skyld i Landene, for deres Vederstyggeligheders Skyld, hvormed de have opfyldt det her og der med deres Ureenhed.

  • 74%

    22Desligeste gjorde I Herren vred i Tabeera og i Massa og i Kibroth-Hattaava.

    23Og da Herren sendte eder fra Kades-Barnea og sagde: Gaaer op og indtager Landet, som jeg haver givet eder, da vare I Herrens eders Guds Mund gjenstridige, og troede ikke paa ham, og hørte ikke paa hans Røst.

  • 20Mon ikke Achan, Serahs Søn, forgreb sig saare paa det Forbandede? og der var en Vrede over al Israels Menighed, og denne Mand, han opgav ikke ene Aanden for sin Misgjerning.

  • 25Og dersom du vil gjøre mig et Alter af Steen, da skal du ikke bygge det af huggen Steen; thi lader du dit Huggejern komme derover, da vanhelliger du det.

  • 14Du skal ikke forflytte din Næstes Markeskjel, som de Forrige satte til Skjel, i din Arv, som du arver i dit Land, som Herren din Gud giver dig at eie det.

  • 34Og du skal ikke gjøre Landet ureent, hvilket I boe udi, hvilket jeg boer midt udi; thi jeg Herren boer midt iblandt Israels Børn.

  • 18Men aleneste forvarer I eder for det Bandsatte, at I ikke sætte eder selv i Band, idet I tage af det Bandsatte; (thi) da sætte I Israels Leir i Band og forstyrre den.

  • 13Staa op, hellige Folket og siig: Helliger eder til imorgen; thi saa siger Herren, Israels Gud: Der er Band iblandt dig, Israel, du kan ikke staae for dine Fjenders Ansigt, indtil I borttage den Band midt ud af eder.

  • 22Og Israels Børn skulle ikke ydermere komme nær til Forsamlingens Paulun, at (de ikke skulle) bære Synd og døe.

  • 72%

    10Og der de kom til de Grændser ved Jordanen, som ligge i Canaans Land, da byggede Rubens Børn og Gads Børn og den halve Manasse Stamme der et Alter ved Jordanen, et stort Alter af Anseelse.

    11Og der Israels Børn hørte sige: See, Rubens Børn og Gads Børn og den halve Manasse Stamme have bygget et Alter foran i Canaans Land ved Grændserne ved Jordanen, ved Israels Børns Vadested,

  • 9Thi I ere ikke endnu komne til den Rolighed og til den Arv, som Herren din Gud giver dig.

  • 19Giver nu eders Hjerte og eders Sjæl til at søge Herren eders Gud, og gjører eder rede og bygger den Herre Guds Helligdom, til at indføre Herrens Pagtes Ark og Guds Helligdoms Kar i Huset, som skal bygges til Herrens Navn.

  • 26Men I vilde ikke drage op, og I vare Herrens eders Guds Mund gjenstridige.

  • 14Thi Herren din Gud vandrer midt iblandt din Leir, for at udfrie dig og at give dine Fjender for dit Ansigt, og din Leir skal være hellig, at han skal ikke see nogen ubluelig Handel hos dig, og vende sig bort fra dig.

  • 28at Landet skal ikke udspye eder, naar I gjøre det ureent, ligesom det skal udspye det Folk, som er for eder.

  • 5Saa tager vare paa Helligdommens Varetægt og paa Alterets Varetægt, at der ikke skal ydermere være en (hastig) Vrede over Israels Børn.

  • 24Gjører eder ikke urene ved alt dette; thi Hedningerne ere blevne urene ved dette altsammen, hvilke jeg uddriver for eder.

  • 15at du skal ikke gjøre Pagt med nogen Indbygger i det Land; thi de kunde høre efter deres Guder og offre til deres Guder, og Nogen kunde indbyde dig, at du aad af hans Offer,

  • 71%

    22Saa skulle I holde alle mine Skikke og alle mine Rette, og gjøre dem, at det Land ikke skal udspye eder, som jeg vil føre eder ind udi, til at boe derudi.

    23Og I skulle ikke vandre i det Folks Skikke, hvilket jeg skal udkaste for eder; thi alle disse Ting have de gjort, og jeg væmmedes ved dem.

  • 13Men om I sige: Vi ville ikke blive i dette Land, (saa I) ikke lyde Herrens eders Guds Røst,

  • 31Thi I gaae over Jordanen, at komme ind til at eie Landet, som Herren eders Gud giver eder; og I skulle eie det og boe i det.

  • 21Og Herren blev vred paa mig for eders Handelers Skyld, og svoer, at jeg skulde ikke gaae over Jordanen, ei heller komme ind i det gode Land, som Herren din Gud giver dig til Arv.

  • 30Men dersom de ikke drage bevæbnede over med eder, da skulle de tage (Arv) midt iblandt eder i Canaans Land.

  • 21See, Herren din Gud haver givet det Land for dit Ansigt; drag op, indtag det, saasom Herren, dine Fædres Gud, haver sagt dig, frygt ikke og ræddes ikke.

  • 10Vi have et Alter, af hvilket de ikke have Ret at æde, som tjene ved Tabernaklet.

  • 22Og naar I forsee eder og ikke gjøre alle disse Bud, som Herren haver talet til Mose,

  • 31Og I skulle skille Israels Børn fra deres Ureenhed, at de ikke døe i deres Ureenhed, idet de gjøre mit Tabernakel ureent, som er midt iblandt dem.

  • 8Nu, forhærder ikke eders Nakke, som eders Fædre; giver Herren Haanden og kommer til hans Helligdom, som han haver helliggjort evindelig, og tjener Herren eders Gud, saa skal hans grumme Vrede vendes fra eder.

  • 19Thi vi ville ikke arve med dem paa hiin Side Jordanen og bedre frem, men vor Arv skal tilfalde os paa denne Side Jordanen mod Østen.

  • 37Syv Dage skal du gjøre den Forligelse for Alteret og hellige det; og Alteret skal være en saare hellig Ting; hver den, som rører ved Alteret, skal være hellig.

  • 12Forvar dig, at du ei gjør Pagt med nogen Indbygger i det Land, til hvilket du kommer, paa det han ikke skal blive til en Snare midt iblandt dig

  • 9Aleneste værer I ikke gjenstridige imod Herren, og I, frygter ikke for Folket i det Land, thi vi ville æde dem; deres Beskjærmelse er veget fra dem, men Herren er med os, frygter ikke for dem.

  • 22Men dersom Nogen helliger Herren en Ager, som han haver kjøbt, som ikke er af hans Eiendoms Agre,

  • 22Ogsaa Præsterne, som komme nær til Herren, de skulle hellige sig, at Herren ikke skal gjøre et Nederlag iblandt dem.