4 Mosebok 32:22
og Landet bliver underlagt for Herrens Ansigt, saa maae I derefter vende tilbage, og I skulle være uskyldige for Herren og for Israel, og I skulle have dette Land til Eiendom for Herrens Ansigt.
og Landet bliver underlagt for Herrens Ansigt, saa maae I derefter vende tilbage, og I skulle være uskyldige for Herren og for Israel, og I skulle have dette Land til Eiendom for Herrens Ansigt.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18 Vi ville ikke vende tilbage til vore Huse, førend Israels Børn have indtaget hver sin Arv.
19 Thi vi ville ikke arve med dem paa hiin Side Jordanen og bedre frem, men vor Arv skal tilfalde os paa denne Side Jordanen mod Østen.
20 Og Mose sagde til dem: Dersom I ville gjøre denne Gjerning, dersom I ville bevæbne eder til Strid for Herrens Ansigt,
21 og I ville, hver Bevæbnet af eder, drage over Jordanen for Herrens Ansigt, indtil han har fordrevet sine Fjender fra sit Ansigt,
13 Kommer det Ord ihu, som Mose, Herrens Tjener, bød eder og sagde: Herren eders Gud skaffer eder Rolighed og giver eder dette Land.
14 Lader eders Hustruer og eders smaae Børn og eders Fæ blive i Landet, som Mose haver givet eder paa denne Side Jordanen; men I skulle drage over bevæbnede for eders Brødres Ansigt, alle vældige til Strid, og, hjælpe dem;
15 indtil at Herren skaffer eders Brødre Rolighed som eder, at ogsaa de kunne eie Landet, som Herren eders Gud skal give dem; saa skulle I vende tilbage til eders Eiendoms Land, og eie det, som Mose, Herrens Tjener, gav eder paa denne Side Jordanen mod Solens Opgang.
31 Thi I gaae over Jordanen, at komme ind til at eie Landet, som Herren eders Gud giver eder; og I skulle eie det og boe i det.
32 Saa skulle I tage vare paa at gjøre efter alle de Skikke og Rette, som jeg lægger for eders Ansigt paa denne Dag.
32 Vi, vi ville drage bevæbnede for Herrens Ansigt over i Canaans Land, og vor Arvs Eiendom skulle vi have paa denne Side Jordanen.
20 indtil Herren skaffer eders Brødre Rolighed, ligesom eder, at de ogsaa kunne eie det Land, som Herren eders Gud giver dem paa hiin Side Jordanen; saa skulle I vende tilbage, hver til sin Eiendom, som jeg haver givet eder.
4 Og (efterdi) nu Herren eders Gud har skaffet eders Brødre Rolighed, saasom han havde tilsagt dem, da vender eder nu og gaaer til eders Pauluner, til eders Eiendoms Land, som Mose, Herrens Tjener, gav eder paa hiin Side Jordanen.
29 og Mose sagde til dem: Dersom Gads Børn og Rubens Børn drage med eder over Jordanen, hver bevæbnet til Krigen, for Herrens Ansigt, og Landet er underlagt for eders Ansigt, da skulle I give dem det Land Gilead til Eiendom.
30 Men dersom de ikke drage bevæbnede over med eder, da skulle de tage (Arv) midt iblandt eder i Canaans Land.
4 det Land, som Herren haver slaget for Israels Menigheds Ansigt, det er et Land for Fæ, og dine Tjenere have Fæ.
5 Og de sagde: Dersom vi have fundet Naade for dine Øine, da lad dette Land gives dine Tjenere til Eiendom, lad os ikke gaae over Jordanen.
7 Vender om, og reiser, og kommer til Amoriternes Bjerg og til alle Naboerne derhos, paa den slette Mark, paa Bjerget, og i det Lave, og i Sønden, og hos Havets Havn, til Cananiternes Land og til Libanon, indtil den store Flod, den Flod Phrat.
8 See, jeg haver givet det Land for eders Ansigt; kommer og indtager det Land (til Arv), som Herren haver svoret eders Fædre, Abraham, Isak og Jakob, at give dem og deres Sæd efter dem.
51 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I ere gangne over Jordanen ind i Canaans Land,
52 da skulle I fordrive alle Landets Indbyggere for eder og fordærve alle deres udgravne (Stene), og I skulle fordærve alle deres støbte Billeder og ødelægge alle deres Høie.
53 Og I skulle indtage Landet og boe derudi; thi eder haver jeg givet Landet, til at eie det.
18 Og jeg bød eder paa samme Tid og sagde: Herren eders Gud haver givet eder dette Land, at eie det; I skulle drage bevæbnede over for eders Brødres, Israels Børns, Ansigt, alle de, som ere stærke.
23 Men dersom I ikke ville gjøre saaledes, see, da have I syndet imod Herren, og vider, at eders Synd skal finde eder.
21 See, Herren din Gud haver givet det Land for dit Ansigt; drag op, indtag det, saasom Herren, dine Fædres Gud, haver sagt dig, frygt ikke og ræddes ikke.
18 Og du skal gjøre det, som er ret og godt for Herrens Øine, paa det at det skal gaae dig vel, og du skal indkomme og eie det gode Land, hvilket Herren haver svoret dine Fædre;
10 Naar I ere gangne over Jordanen og boe i Landet, som Herren eders Gud giver eder til Arv, da skal han give eder Rolighed for alle eders Fjender trindt omkring, og I skulle boe tryggeligen.
5 Og Herren eders Gud, han skal udstøde dem fra eders Ansigt, og han skal fordrive dem fra at være for eders Ansigt; og I skulle eie deres Land, saasom Herren eders Gud har tilsagt eder.
22 Og de indtoge alt Amoriternes Landemærke til Eiendom, fra Arnon og indtil Jabok, og fra Ørken og indtil Jordanen.
23 Saa haver nu Herren, Israels Gud, fordrevet Amoriterne fra sit Folks Israels Ansigt; og du, du vil eie dem?
19 Men dog, dersom eders Eiendoms Land er ureent, da kommer over til Herrens Eiendoms Land, der, hvor Herrens Tabernakel boer, og tager (Arv) midt iblandt os; og værer ikke gjenstridige imod Herren, og værer ikke gjenstridige imod os, at I bygge eder et Alter foruden Herrens vor Guds Alter.
8 Derfor skulle I holde alt det Bud, som jeg byder dig idag, at I maae blive stærke, og komme ind og eie Landet, hvortil I drage over, for at eie det,
23 da skal Herren fordrive alle disse Folk fra at være for eders Ansigt, og I skulle eie større og stærkere Folk, end I ere.
3 Herren din Gud, han gaaer over for dit Ansigt, han skal ødelægge disse Folk for dit Ansigt, at du skal eie dem; Josva, han skal gaae over for dit Ansigt, saasom Herren haver sagt.
22 Thi jeg døer i dette Land, jeg gaaer ikke over Jordanen; men I skulle gaae over den, og eie dette gode Land.
27 Men dine Tjenere ville drage over, hver, som er bevæbnet til Strid, for Herrens Ansigt, i Krigen, saasom min Herre siger.
2 Byd Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I komme til Canaans Land, da skal dette være det Land, som eder skal falde til Arv, (nemlig) Canaans Land med sine Grændser.
18 Er ei Herren eders Gud med eder og haver skaffet eder Rolighed trindt omkring? thi han haver givet Landets Indbyggere i min Haand, og Landet er underlagt for Herrens Ansigt og for hans Folks Ansigt.
1 Og det skal skee, naar du kommer ind i det Land, som Herren din Gud giver dig til Arv, og du eier det og boer derudi,
24 Og Sønnerne kom og indtoge Landet til Eiendom, og du ydmygede Landets Indbyggere, Cananiterne, for deres Ansigt, og gav dem og deres Konger og Folket i Landet i deres Haand, at de kunde gjøre med den: efter deres Villie.
47 Thi det er ikke et forgjæves Ord for eder, thi det er eders Liv; og ved dette Ord skulle I forlænge eders Dage i det Land, hvorhen I drage over Jordanen, til at eie det.
29 Naar Herren din Gud faaer udryddet Hedningerne for dit Ansigt, der, hvor du drager hen at eie dem, og du eier dem og boer i deres Land,
39 Og eders smaae Børn, om hvilke I sagde: De skulle blive til Rov, og eders Sønner, som ikke paa denne Dag forstaae Godt eller Ondt, de skulle komme derind; og jeg vil give dem det, og de skulle arve det.
5 Og naar Herren giver dem for eders Ansigt, da skulle I gjøre ved dem efter alt det Bud, som jeg haver budet eder.
2 Hevn Israels Børn paa Midianiterne; derefter skal du samles til dine Folk.
4 Naar Herren din Gud har udstødt dem fra at være for dit Ansigt, da skal du ikke tale i dit Hjerte, sigende: For min Retfærdigheds Skyld haver Herren ført mig ind at eie dette Land; thi for disse Hedningers Ugudeligheds Skyld fordriver Herren dem for dit Ansigt.
5 Ikke for din Retfærdighed eller for dit Hjertes Oprigtighed kommer du til at eie deres Land; men for disse Hedningers Ugudelighed, fordriver Herren din Gud dem for dit Ansigt, og for at stadfæste det Ord, som Herren svoer dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob.
22 og du gav dem dette Land, som du svoer deres Fædre at give dem, et Land, som flyder med Melk og Honning;
3 Og Josva sagde til Israels Børn: Hvorlænge ere I (saa) efterladne at komme til at eie Landet, som Herren, Eders Fædres Gud, haver givet eder?
10 Naar I komme, da skulle I komme til et trygt Folk, og Landet er vidt og bredt; thi Gud har givet det i eders Haand, et Sted, hvor ingen Mangel er paa al den Ting, som paa Jorden er.