4 Mosebok 32:23
Men dersom I ikke ville gjøre saaledes, see, da have I syndet imod Herren, og vider, at eders Synd skal finde eder.
Men dersom I ikke ville gjøre saaledes, see, da have I syndet imod Herren, og vider, at eders Synd skal finde eder.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
24(Saa) bygger eder Stæder for eders smaae Børn, og Stier for eders smaae Qvæg, og gjører efter det, som er udgaaet af eders Mund.
22og Landet bliver underlagt for Herrens Ansigt, saa maae I derefter vende tilbage, og I skulle være uskyldige for Herren og for Israel, og I skulle have dette Land til Eiendom for Herrens Ansigt.
14Og see, I ere opstandne i eders Fædres Sted, en Mængde af syndige Mennesker, at gjøre Herrens grumme Vrede endnu større imod Israel.
15Thi dersom I vende eder bort fra ham, da skal han endnu længere lade ham blive i Ørken, og (dermed) fordærve I alt dette Folk.
22Og naar I forsee eder og ikke gjøre alle disse Bud, som Herren haver talet til Mose,
25Men gjøre I alligevel ilde, da skulle baade I og eders Konge omkomme.
14Men dersom I ikke lyde mig, og ikke gjøre alle disse Bud,
15og dersom I foragte mine Skikke, og dersom eders Sjæl væmmes ved mine Rette, at I ikke gjøre alle mine Bud, men gjøre min Pagt til Intet,
17Og naar en Person synder og gjør imod eet af alle Herrens Bud, som ikke skulde skee, og vidste det ikke, og er bleven skyldig, da skal han bære sin Misgjerning.
21Naar du lover Herren din Gud et Løfte, da skal du ikke tøve at betale det; thi Herren din Gud vil visseligen udkræve det af dig, og det skal være dig til Synd.
22Men naar du efterlader at love, skal det ikke være dig til Synd.
14da skal du randsage og udforske og spørge flitteligen; og see, er det Sandhed, er det Ord vist, at denne Vederstyggelighed er skeet midt iblandt eder,
15Men dersom I ikke høre Herrens Røst, men ere Herrens Mund gjenstridige, da skal Herrens Haand være imod eder og imod eders Fædre.
18Og I, I vende tilbage idag fra Herren; og det skeer, om I ere idag gjenstridige imod Herren, at han herefter bliver vred paa al Israels Menighed.
19Men dog, dersom eders Eiendoms Land er ureent, da kommer over til Herrens Eiendoms Land, der, hvor Herrens Tabernakel boer, og tager (Arv) midt iblandt os; og værer ikke gjenstridige imod Herren, og værer ikke gjenstridige imod os, at I bygge eder et Alter foruden Herrens vor Guds Alter.
15Og det skal skee, dersom du ikke hører Herrens din Guds Røst, at holde og at gjøre alle hans Bud og hans Skikke, som jeg byder dig idag, da skulle alle disse Forbandelser komme over dig og vederfares dig:
19Din Ondskab skal tugte dig, og dine Afvendelser straffe dig, og viid og see, at det er ondt og beeskt, at du haver forladt Herren din Gud, og at min Frygt er ikke hos dig, siger Herren, den Herre Zebaoth.
18Og ville I ikke endda formedelst disse Ting lyde mig, da vil jeg lægge syv Gange mere til, og tugte eder for eders Synder.
2Byd Aron og hans Sønner, og siig: Denne er Brændofferets Lov: Det er det, som opstiger paa Ildstedet paa Alteret den ganske Nat indtil om Morgenen; thi Alterets Ild skal (altid) være optændt derpaa.
3Og Præsten skal iføre sig sit linnede Klædebon og drage linnede Underklæder paa sit Legeme, og han skal opløfte Asken, naar Ilden haver fortæret Brændofferet paa Alteret, og lægge den ved Alteret.
17og Herrens Vrede optændes imod eder, og han lukker Himmelen til, at der ingen Regn kommer, og Jorden ikke giver sin Grøde, og I snart omkomme fra det gode Land, som Herren giver eder.
11paa det at ganske Israel maa det høre og frygte, og ikke blive ved at gjøre efter denne onde Handel, midt iblandt eder.
12Om du hører i een af dine Stæder, som Herren din Gud giver dig at boe derudi, at man siger:
6Dersom du haver syndet, hvad kan du gjøre imod ham? og (om) dine Overtrædelser ere mange, hvad kan du gjøre ham?
16Naar I overtræde Herrens eders Guds Pagt, som han bød eder, og gaae og tjene andre Guder, og tilbede for dem, da skal Herrens Vrede optændes imod eder, og I skulle snart omkomme af det gode Land, som han har givet eder.
6Tal til Israels Børn: Naar Mand eller Qvinde begaaer (nogen) af alle de Synder, som et Menneske (kan begaae), og forgriber sig saare imod Herren, da er den samme Sjæl bleven skyldig.
13Men om I sige: Vi ville ikke blive i dette Land, (saa I) ikke lyde Herrens eders Guds Røst,
23Og dersom I ved disse Ting ikke ville lade eder tugte af mig, men I ville vandre imod mig modvilligen,
28men Forbandelse, dersom I ikke lyde Herrens eders Guds Bud, og vige af den Vei, som jeg byder eder idag, til at vandre efter andre Guder, som I ikke kjende.
10Og nu sige I, at I ville undertvinge Judæ Børn og Jerusalem, eder til Tjenere og Tjenestepiger; mon det er andet, end at I bære paa eder megen Skyld mod Herren eders Gud?
4Og du skal sige til dem: Saa sagde Herren: Dersom I ikke høre mig, saa I vandre i min Lov, som jeg gav for eders Ansigt,
13Og dersom al Israels Menighed forseer sig, og Gjerningen er skjult for Forsamlingens Øine, og de have gjort Noget (imod noget) af Herrens Bud, som ikke skulde skee, og ere blevne skyldige,
3Og Herren lod komme og gjorde, efter som han havde talet; thi I syndede imod Herren og hørte ikke hans Røst, derfor er eder skeet efter dette Ord.
19Og det skal skee, om du glemmer Herren din Gud og vandrer efter andre Guder, og tjener dem og tilbeder for dem, da vidner jeg over eder idag, at I skulle aldeles omkomme,
2Naar der findes midt iblandt dig, inden een af dine Porte, som Herren din Gud giver dig, Mand eller Qvinde, som gjør det, som er ondt for Herrens din Guds Øine, at overtræde hans Pagt,
5Men dersom I alvorlig bedre eders Veie og eders Idrætter, og I gjøre Ret imellem Mand og hans Næste,
31Da skulle I komme eders de onde Veie ihu og eders Idrætter, som ikke vare gode; og I skulle væmmes ved eder selv for eders Misgjerninger og for eders Vederstyggeligheder.
1Og naar en Person synder, idet han hører nogen Forbandelses Røst, og han er Vidne (dertil), eller han haver seet eller vidst det, dersom han ikke giver det tilkjende, da skal han bære sin Misgjerning.
2Tal til Israels Børn og siig: Naar en Person synder af Vanvittighed (imod noget) af alle Herrens Bud, hvilket ikke skulde skee, og gjør (imod noget) af eet af dem —
4og det bliver givet dig tilkjende, og du hører det, da skal du vel randsage det, og see, er det Sandhed, er det Ord vist, at denne Vederstyggelighed er skeet i Israel,
13Saa bedrer nu eders Veie og eders Idrætter, og hører Herrens, eders Guds, Røst, saa skal Herren angre det Onde, som han haver talet imod eder.
6(Men) dersom I vende tilbage, I og eders Børn fra mig, og ikke holde mine Bud, mine Skikke, som jeg gav for eders Ansigt, og gaae og tjene andre Guder og tilbede for dem,
3Dersom I vandre i mine Skikke, og holde mine Bud, og gjøre dem,
43Og der skulle I ihukomme eders Veie og alle eders Handeler, med hvilke I ere besmittede, og I skulle væmmes ved eder selv for alle eders Ondskaber, som I have gjort.
25Dersom en Mand synder mod en (anden) Mand, da kunne Dommerne dømme ham, men dersom Nogen synder mod Herren, hvo skal bede for ham? men de hørte ikke deres Faders Røst; thi Herren havde Villie til at slaae dem ihjel.
19Men dersom I vende eder tilbage og forlade mine Skikke og mine Bud, som jeg haver givet for eders Ansigt, og I gaae hen og tjene andre Guder og tilbede dem,
13Den, som skjuler sine Overtrædelser, skal ikke have Lykke, men den, som bekjender, og som forlader (dem), skal faae Barmhjertighed.
47og de tage det igjen til Hjerte i Landet, hvorudi de ere fangne, og omvende sig og bede til dig om Naade i deres Land, som have taget dem fangne, og sige: Vi have syndet og handlet ilde, vi have været ugudelige,
14(da,) dersom der er Uretfærdighed i din Haand, da kast den langt bort, og lad ikke boe Uret i dine Pauluner.
32Men I troede ikke formedelst dette Ord paa Herren eders Gud,