1 Samuelsbok 2:25

Original Norsk Bibel 1866

Dersom en Mand synder mod en (anden) Mand, da kunne Dommerne dømme ham, men dersom Nogen synder mod Herren, hvo skal bede for ham? men de hørte ikke deres Faders Røst; thi Herren havde Villie til at slaae dem ihjel.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 4 Mos 15:30 : 30 Men den Person, som gjør (Noget) af Trodsighed, være sig af Indfødt eller af Fremmed, den haver forhaanet Herren, og den samme Person skal udryddes midt udaf sit Folk.
  • Jos 11:20 : 20 Thi det skede af Herren, at de forhærdede deres Hjerte, at møde Israel med Krig, at han skulde ødelægge dem, at dem skulde ikke bevises Naade, men at han skulde fordærve dem, som Herren bød Mose.
  • 1 Sam 3:14 : 14 Derfor har jeg og svoret Elis Huus, at Elis Huses Misgjerning skal ikke blive forsonet med Slagtoffer eller med Madoffer til evig (Tid).
  • Hebr 10:26 : 26 Thi synde vi med Villie, efter at have annammet Sandhedens Erkjendelse, er der ikke Offer mere tilbage for Synden,
  • Hebr 7:25 : 25 hvorfor han og kan fuldkommeligen gjøre dem salige, som komme til Gud formedelst ham, efterdi han lever altid til at træde frem for dem.
  • Ordsp 15:10 : 10 Tugt er ond for den, som forlader en Sti; den, som hader Straf, skal døe.
  • Joh 12:39-40 : 39 Derfor kunde de ikke troe; thi Esaias siger atter: 40 Han haver forblindet deres Øine og forhærdet deres Hjerte, at de ikke skulde see med Øinene, og forstaae med Hjertet og omvende sig, at jeg maatte helbrede dem.
  • 1 Tim 2:5 : 5 Thi der er een Gud, og een Midler imellem Gud og Menneskene, det Menneske Christus Jesus,
  • 2 Krøn 25:16 : 16 Men det skede, der han talede til ham, da sagde han til ham: Mon man har sat dig til Kongens Raad? lad af, dig (selv til Bedste); hvorfor skulle de slaae dig? da lod Propheten af og sagde: Jeg fornemmer, at Gud haver (i sit Raad) besluttet at fordærve dig, fordi du gjorde dette og ikke adlød mit Raad.
  • Sal 51:4 : 4 To mig meget af min Misgjerning, og rens mig af min Synd.
  • Sal 51:16 : 16 Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Saligheds Gud! saa skal min Tunge synge (med Fryd) om din Retfærdighed.
  • 5 Mos 1:17 : 17 I skulle Ingens Person ansee i Dommen, I skulle høre den Mindste med den Største, I skulle ikke frygte for nogen Person, thi Dommen hører Gud til; men den Sag, som bliver eder for svar, den lader komme frem til mig, saa vil jeg høre den.
  • 5 Mos 2:30 : 30 Men Sihon, Kongen i Hesbon, vilde ikke lade os drage igjennem det; thi Herren din Gud forhærdede hans Aand og stivgjorde hans Hjerte, for at give ham i dine Hænder, som (man seer) paa denne Dag.
  • 5 Mos 17:8-9 : 8 Naar en Sag for Retten er for underlig for dig, imellem Blod og Blod, imellem Sag og Sag, og imellem Plage og Plage, (i hvad) trætagtige Sager, som ere inden dine Porte, da skal du gjøre dig rede og gaae op til det Sted, som Herren din Gud skal udvælge. 9 Og du skal komme til Præsterne, Leviterne, og til den Dommer, som monne være i de samme Dage; og du skal spørge, saa skulle de give dig Rettens Ord tilkjende. 10 Og du skal gjøre efter det Ords Lydelse, som de give dig tilkjende paa det samme Sted, som Herren skal udvælge; og du skal tage vare paa, at du gjør efter alt det, som de skulle lære dig. 11 Efter Lovens Lydelse, som de skulle lære dig, og efter den Ret, som de skulle sige dig, skal du gjøre; du skal ikke vige fra det Ord, som de skulle tilkjendegive dig, til høire eller venstre Side. 12 Men den Mand, som gjør Noget i Hovmodighed, at han ikke vil høre Præsten, som staaer at tjene der for Herren din Gud, eller Dommeren, den samme Mand skal døe, og du skal borttage den Onde af Israel;
  • 5 Mos 25:1-3 : 1 Naar der er Trætte imellem Mænd, og de komme frem for Retten, at de skulle dømme dem, da skulle de dømme den Retfærdige at være retfærdig, og dømme den Ugudelige at være ugudelig. 2 Og det skal skee, om den Ugudelige haver fortjent at slaaes, da skal Dommeren lade ham falde ned, og lade ham slaae for sit Ansigt efter hans Ugudelighed med et (vist) Tal. 3 Man skal slaae ham fyrretyve (Slag), man skal ikke lægge til, at man skal ikke blive ved at slaae ham mange Slag over disse, og din Broder skal ringeagtes for dine Øine.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 77%

    23Og han sagde til dem: Hvorfor gjøre I disse Ting? thi jeg hører disse eders onde Handeler af alt dette Folk.

    24Ikke saa, mine Sønner! thi det er ikke et godt Rygte, som jeg hører; I komme Herrens Folk til at overtræde.

  • 46Naar de synde imod dig, — thi der er intet Menneske, som jo synder — og du bliver vred paa dem og overgiver dem for Fjendens Ansigt, og de, som have fanget dem, føre dem fangne i Fjendens Land, langt borte eller nær hos,

  • 17Og de unge Mænds Synd var saare stor for Herrens Ansigt; thi Mændene foragtede Herrens Madoffer.

  • 36Naar de synde imod dig, — thi der er intet Menneske, som jo synder — og du bliver vred paa dem og overgiver dem for (deres) Fjenders Ansigt, og de, som have fanget dem, føre dem fangne bort i et Land langt borte eller nær hos,

  • 13Thi jeg haver givet ham det tilkjende, at jeg vil være Dommer over hans Huus til evig (Tid) for den Misgjernings Skyld, at han vidste, at hans Sønner gjorde sig foragtelige, og saae ikke mørkt paa dem.

  • 22Dersom Nogen synder imod sin Næste, og man lægger en Ed paa ham at lade ham sværge, og den Ed kommer for dit Alter i dette Huus,

  • 4Dersom dine Sønner have syndet for ham, da haver han henkastet dem formedelst deres Overtrædelser.

  • 27Men dersom en Person af det menige Folk synder af Vanvittighed, saa han gjør Noget (imod) Herrens Bud, som skulde ikke skee, og bliver skyldig,

  • 2Tal til Israels Børn og siig: Naar en Person synder af Vanvittighed (imod noget) af alle Herrens Bud, hvilket ikke skulde skee, og gjør (imod noget) af eet af dem —

  • 6Tal til Israels Børn: Naar Mand eller Qvinde begaaer (nogen) af alle de Synder, som et Menneske (kan begaae), og forgriber sig saare imod Herren, da er den samme Sjæl bleven skyldig.

  • 23Men dersom I ikke ville gjøre saaledes, see, da have I syndet imod Herren, og vider, at eders Synd skal finde eder.

  • 26Men Samuel, Drengen, gik og blev stor og behagelig baade for Herren, saa og for Menneskene.

  • 14Og han søgte ikke Herren; derfor dræbte han ham og vendte Riget til David, Isai Søn.

  • 6Dersom du haver syndet, hvad kan du gjøre imod ham? og (om) dine Overtrædelser ere mange, hvad kan du gjøre ham?

  • 17Men de vare heller ikke deres Dommere lydige, thi de bedreve Hor efter andre Guder og tilbade for dem; de vege snart af fra den Vei, som deres Fædre havde vandret paa, at lyde Herrens Bud; de gjorde ikke saaledes.

  • 15Men dersom I ikke høre Herrens Røst, men ere Herrens Mund gjenstridige, da skal Herrens Haand være imod eder og imod eders Fædre.

  • 3Men hans Sønner vandrede ikke i hans Veie, men bøiede sig efter Gjerrighed; og de toge Gave og bøiede Retten.

  • 1Naar der er Trætte imellem Mænd, og de komme frem for Retten, at de skulle dømme dem, da skulle de dømme den Retfærdige at være retfærdig, og dømme den Ugudelige at være ugudelig.

  • 6Men han dræbte ikke deres Børn, som havde slaget (ham), som skrevet er i Mose Lovbog, som Herren bød og sagde: Forældre skulle ikke dødes for Børnenes Skyld, og Børn ikke dødes for Forældrenes Skyld, men hver skal dødes for sin Synds Skyld.

  • 19Og hvorfor adlød du ikke Herrens Røst? men du ilede til Rov og gjorde det Onde for Herrens Øine.

  • 14Og see, (om) han avlede en Søn, og denne saae alle sin Faders Synder, som han gjorde, og saae det, og gjorde ikke derefter, —

  • 30Og han sagde: Jeg har syndet, men Kjære, ær mig nu for mit Folks Ældste og for Israel, og vend tilbage med mig, at jeg maa tilbede Herren din Gud.

  • 16Forældre skulle ikke dødes for Børn, og Børn skulle ikke dødes for Forældrene; de skulle dødes, hver for sin Synd.

  • 4Men han dræbte ikke deres Børn; thi han (gjorde), saasom er skrevet i Loven, i Mose Bog, det, som Herren bød, sigende: Forældre skulle ikke døe for Børnene, og Børn skulle ikke døe for Forældrene, men de skulle døe, hver for sin Synds Skyld.

  • 70%

    19Men det skede, naar den Dommer døde, da vendte de tilbage og fordærvede sig mere end deres Fædre ved at vandre efter andre Guder, at tjene dem og at tilbede for dem; de lode Intet falde af deres Gjerninger eller af deres haarde Vei.

    20Og Herrens Vrede optændtes over Israel, og han sagde: Efterdi dette Folk har overtraadt min Pagt, som jeg har budet deres Fædre, og de løde ikke min Røst,

  • 18Hans Fader, fordi han med Vold undertrykkede, røvede Rov fra en Broder, og midt iblandt sit Folk gjorde det, som ikke var godt, ja, see, han skal døe for sin Misgjernings Skyld.

  • 27Og jeg, jeg har intet syndet imod dig, og du gjør Ondt imod mig, at du strider imod mig; Herren, som er Dommer, skal dømme idag imellem Israels Børn og imellem Ammons Børn.

  • 25da ville du høre af Himmelen og forlade dit Folks Israels Synd, og føre dem igjen i det Land, som du haver givet dem og deres Fædre!

  • 22(Men) naar en Fyrste synder og gjør Noget (imod noget) af Herrens sin Guds Bud, som ikke skulde skee, af Vanvittighed, og bliver skyldig,

  • 29Hvorfor ville I trætte imod mig? I have alle gjort Overtrædelse imod mig, siger Herren.

  • 13Og dersom al Israels Menighed forseer sig, og Gjerningen er skjult for Forsamlingens Øine, og de have gjort Noget (imod noget) af Herrens Bud, som ikke skulde skee, og ere blevne skyldige,

  • 18Om en Mand haver en modvillig og gjenstridig Søn, som ikke lyder sin Faders Røst og sin Moders Røst, og de tugte ham, og han vil ikke lyde dem,

  • 69%

    38Da sagde Saul: Kommer frem herhid af alle Hjørner af Folket, og kjender og seer, paa hvilken denne Synd er idag.

    39Thi (saa vist som) Herren lever, der frelser Israel, var den end paa Jonathan, min Søn, da skal han visseligen døe; og Ingen svarede ham af alt Folket.

  • 31Nemlig, naar Nogen synder imod sin Næste, og man lægger en Ed paa ham at lade ham sværge, og den Ed kommer for dit Alter i dette Huus,

  • 2Byd Aron og hans Sønner, og siig: Denne er Brændofferets Lov: Det er det, som opstiger paa Ildstedet paa Alteret den ganske Nat indtil om Morgenen; thi Alterets Ild skal (altid) være optændt derpaa.

  • 6Og han sagde til Dommerne: Seer til, hvad I gjøre, thi I holde ikke Dom for et Menneske, men for Herren, og han er med eder i Dommens Handel.

  • 17Og naar en Person synder og gjør imod eet af alle Herrens Bud, som ikke skulde skee, og vidste det ikke, og er bleven skyldig, da skal han bære sin Misgjerning.

  • 17Og David sagde til Herren, der han saae Engelen, som slog paa Folket, ja han sagde: See, jeg, jeg har syndet, og jeg har handlet ilde, men disse Faar, hvad have de gjort? Kjære, lad din Haand være imod mig og imod min Faders Huus.

  • 1Og Herren sagde til mig: Dersom Mose og Samuel (end) stode for mit Ansigt, haver jeg dog ingen Villie til dette Folk; udlad (dem) fra mit Ansigt, og lad dem gaae ud.

  • 69%

    4Saa talede Jonathan godt om David til Saul, sin Fader, og sagde til ham: Kongen synde ikke imod sin Tjener, imod David, thi han har ikke syndet imod dig, saa ere og hans Gjerninger dig meget gode.

    5Thi han har sat sit Liv i sin Haand og slog den Philister, og Herren gjorde en stor Frelsning for al Israel, det har du seet og glædet dig (derved); og hvorfor vil du synde imod uskyldigt Blod, at ihjelslaae David uforskyldt?

  • 26Men til Judæ Konge, som sendte eder at adspørge Herren, til ham skulle I saa sige: Saa sagde Herren, Israels Gud, (om) de Ord, som du hørte:

  • 8Saa gjør Miskundhed mod din Tjener, thi du har ført din Tjener i en Pagt med dig for Herren; men dersom der er nogen Misgjerning hos mig, saa slaa du mig ihjel, og hvorfor vilde du føre mig hen til din Fader?

  • 6Og din Tjenerinde havde to Sønner, og de to trættede paa Marken, og der var Ingen, som kunde redde imellem dem; da slog den Ene den Anden og dræbte ham.

  • 17I gjøre Herren Møie med eders Ord; dog sige I: Hvormed gjøre vi ham Møie? idet I sige: Hver, som gjør Ondt, er god for Herrens Øine, og han haver Lyst til dem, eller: Hvor er Dommens Gud?

  • 4Kan du (vel) dømme dem (fri), kan du (vel) dømme dem (fri), du Menneskesøn? giv dem deres Fædres Vederstyggeligheder tilkjende.

  • 6Men det Ord var ondt for Samuels Øine, som de sagde: Giv os en Konge at dømme os; og Samuel bad ydmygeligen til Herren.