2 Krønikebok 6:22
Dersom Nogen synder imod sin Næste, og man lægger en Ed paa ham at lade ham sværge, og den Ed kommer for dit Alter i dette Huus,
Dersom Nogen synder imod sin Næste, og man lægger en Ed paa ham at lade ham sværge, og den Ed kommer for dit Alter i dette Huus,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
30 og at du ville høre din Tjeners og dit Folks Israels ydmyge Begjæring, som de skulle bede paa dette Sted, og at du ville høre paa det Sted, hvor du boer i Himmelen, og ville høre og forlade!
31 Nemlig, naar Nogen synder imod sin Næste, og man lægger en Ed paa ham at lade ham sværge, og den Ed kommer for dit Alter i dette Huus,
32 da ville du høre i Himmelen og gjøre og dømme dine Tjenere, at fordømme den Ugudelige, at føre hans Vei paa hans Hoved, og retfærdiggjøre den Retfærdige, at give ham efter hans Retfærdighed!
33 Naar dit Folk Israel bliver slaget for Fjendens Ansigt, fordi de have syndet imod dig, og de omvende sig til dig og bekjende dit Navn og bede, og bede om Naade til dig i dette Huus,
34 da ville du høre i Himmelen og forlade dit Folks Israels Synd, og føre dem tilbage i det Land, som du haver givet deres Fædre!
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
2 Byd Aron og hans Sønner, og siig: Denne er Brændofferets Lov: Det er det, som opstiger paa Ildstedet paa Alteret den ganske Nat indtil om Morgenen; thi Alterets Ild skal (altid) være optændt derpaa.
3 Og Præsten skal iføre sig sit linnede Klædebon og drage linnede Underklæder paa sit Legeme, og han skal opløfte Asken, naar Ilden haver fortæret Brændofferet paa Alteret, og lægge den ved Alteret.
4 Og han skal afføre sig sine Klæder og iføre sig andre Klæder, og han skal bære Asken ud, udenfor Leiren til et reent Sted.
5 Og Ilden paa Alteret skal være optændt derpaa, den skal ikke udslukkes, og Præsten skal tænde Træ derpaa hver Morgen, og han skal ordentligen lægge Brændofferet derpaa, og gjøre et Røgoffer derpaa af Takofferets Fedme.
6 Ilden skal stedse være optændt paa Alteret, den skal ikke udslukkes.
7 Og denne er Madofferets Lov: Arons Sønner skulle føre det nær til for Herrens Ansigt, lige for Alteret.
23 da ville du høre af Himmelen og gjøre og dømme dine Tjenere, at betale den Ugudelige, at give hans Vei paa hans Hoved, og retfærdiggjøre den Retfærdige, at give ham efter hans Retfærdighed!
24 Dersom og dit Folk Israel bliver slaget for Fjendens Ansigt, naar de have syndet imod dig, og de omvende sig og bekjende dit Navn og bede, og bede om Naade for dit Ansigt i dette Huus,
25 da ville du høre af Himmelen og forlade dit Folks Israels Synd, og føre dem igjen i det Land, som du haver givet dem og deres Fædre!
26 Naar Himmelen bliver tillukket, og der vorder ikke Regn, fordi de have syndet imod dig, og de (da) bede paa dette Sted og bekjende dit Navn, og omvende sig fra deres Synd, naar du plager dem,
20 Derfor, hvo, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpaa.
21 Og hvo, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved den, der boer i det.
22 Og hvo, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Throne og ved den, som sidder paa den.
4 Eller naar en Person sværger og taler ubetænksomt med (sine) Læber om at gjøre ilde eller at gjøre vel, efter alt det, som et Menneske kan tale ubetænksomt med Ed, og det er skjult for ham, og han faaer det (siden) at vide, da er han bleven skyldig imod eet af disse.
5 Og det skal skee, naar Nogen bliver skyldig i eet af disse, og bekjender sig, at han haver syndet derimod,
14 Og naar Nogen hovmodeligen opsætter sig imod sin Næste, at slaae ham ihjel med Svig, da skal du tage ham fra mit Alter til at døe.
18 Fremdeles: Hvo, som sværger ved Alteret, det er Intet, men hvo, som sværger ved den Gave, som er derpaa, er skyldig.
21 og at du ville høre paa din Tjeners og dit Folks Israels ydmyge Begjæringer, som de skulle bede paa dette Sted, og at du ville høre det paa det Sted, hvor du boer i Himmelen, ja at du ville høre og forlade!
23 at vi vilde bygge os et Alter for at vende tilbage fra (at vandre) efter Herren; og dersom (det er skeet) for at offre Brændoffer derpaa eller Madoffer, og dersom (det er skeet) til at gjøre Takoffers Offere derpaa, da skal Herren selv udkræve det,
1 Og naar en Person synder, idet han hører nogen Forbandelses Røst, og han er Vidne (dertil), eller han haver seet eller vidst det, dersom han ikke giver det tilkjende, da skal han bære sin Misgjerning.
6 Tal til Israels Børn: Naar Mand eller Qvinde begaaer (nogen) af alle de Synder, som et Menneske (kan begaae), og forgriber sig saare imod Herren, da er den samme Sjæl bleven skyldig.
7 Og de skulle bekjende deres Synd, som de have gjort, og han skal igjengive sin Skyld i sin Hovedsum, og den femte Deel deraf skal han lægge til over det samme, og han skal give den det, som han er bleven skyldig imod.
2 Og Mose talede til Høvedsmændene for Israels Børns Stammer, og sagde: Dette er det Ord, som Herren haver befalet.
5 Men dersom I alvorlig bedre eders Veie og eders Idrætter, og I gjøre Ret imellem Mand og hans Næste,
23 Derfor, naar du offrer din Gave paa Alteret og kommer der ihu, at din Broder haver Noget imod dig,
11 da skal Herrens Ed være imellem dem begge, om han ikke haver lagt sin Haand paa sin Næstes Gods; og den skal dets Eiermand antage, og (den Anden) skal ikke betale.
12 Men bliver det stjaalet fra ham, da skal han betale dets Eiermand det.
7 Om Nogen flyer til sin Næste Penge eller Tøi at forvare, og det bliver stjaalet af Mandens Huus, dersom Tyven findes, skal han betale dobbelt.
8 Men findes Tyven ikke, da skal Huusbonden føres frem for Dommerne, om han ikke haver lagt sin Haand paa sin Næstes Tøi.
39 da ville du høre af Himmelen, af den Bolig, som du boer udi, deres Bøn og deres ydmyge Begjæringer, og udføre deres Ret, og forlade dit Folk det, som de have syndet imod dig!
25 Dersom en Mand synder mod en (anden) Mand, da kunne Dommerne dømme ham, men dersom Nogen synder mod Herren, hvo skal bede for ham? men de hørte ikke deres Faders Røst; thi Herren havde Villie til at slaae dem ihjel.
36 Naar de synde imod dig, — thi der er intet Menneske, som jo synder — og du bliver vred paa dem og overgiver dem for (deres) Fjenders Ansigt, og de, som have fanget dem, føre dem fangne bort i et Land langt borte eller nær hos,
5 Men om I ikke ville høre disse Ord, da haver jeg svoret ved mig (selv), siger Herren, at dette Huus skal blive til et øde Sted.
46 Naar de synde imod dig, — thi der er intet Menneske, som jo synder — og du bliver vred paa dem og overgiver dem for Fjendens Ansigt, og de, som have fanget dem, føre dem fangne i Fjendens Land, langt borte eller nær hos,
20 Men dersom du kundgjør denne vor Handel, da ville vi være uskyldige for den Ed, som du kom os til at sværge.
34 Naar dit Folk drager ud til Krigen imod sine Fjender, paa Veien, som du sender dem hen, og de bede til dig mod Veien til denne Stad, som du udvalgte, og til det Huus, som jeg haver bygget til dit Navn,
5 Og naar Nogen er retfærdig og gjør Ret og Retfærdighed, —
10 Men (anlangende) en Enkes eller en uddreven (Qvindes) Løfte, alt det, som hun forpligter sig med paa sin Sjæl, skal staae (ved Magt) for hende.
22 (Men) naar en Fyrste synder og gjør Noget (imod noget) af Herrens sin Guds Bud, som ikke skulde skee, af Vanvittighed, og bliver skyldig,
29 al Bøn, al ydmyg Begjæring, som skeer af hvert Menneske eller af alt dit Folk Israel, som kjender hver sin Plage og sin Smerte og udbreder sine Hænder til dette Huus,
30 (den) ville du da høre af Himmelen, (af) den Bolig, som du boer udi, at forlade og give Enhver efter alle hans Veie, ligesom du kjender hans Hjerte; thi du, du kjender for dig alene Menneskens Børns Hjerte;
6 Dersom du haver syndet, hvad kan du gjøre imod ham? og (om) dine Overtrædelser ere mange, hvad kan du gjøre ham?
14 Og naar Nogen laaner Noget af sin Næste, og det fordærves eller døer, er dets Eiermand ikke derhos, da skal han vist betale
6 Thi (ligesom) hvor mange Drømme ere, (der ere) og Forfængeligheder, (saa) og i mange Ord; men frygt Gud.