4 Mosebok 30:10

Original Norsk Bibel 1866

Men (anlangende) en Enkes eller en uddreven (Qvindes) Løfte, alt det, som hun forpligter sig med paa sin Sjæl, skal staae (ved Magt) for hende.

Tilleggsressurser

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 92%

    2Og Mose talede til Høvedsmændene for Israels Børns Stammer, og sagde: Dette er det Ord, som Herren haver befalet.

    3Naar en Mand lover Herren et Løfte eller sværger en Ed, saa han med en Forpligtelse forpligter sin Sjæl, han skal ikke vanhellige sit Ord; han skal gjøre efter alt det, som er udgaaet af hans Mund.

    4Og naar en Qvinde lover Herren et Løfte og forpligter sig med en Forpligtelse i sin Faders Huus, i sin Ungdom,

    5og hendes Fader hører hendes Løfte og hendes Forpligtelse, som hun har forpligtet sig med paa sin Sjæl, og hendes Fader tier dertil, da skulle alle hendes Løfter staae (ved Magt), og al den Forpligtelse, som hun har forpligtet sig med paa sin Sjæl, skal staae (ved Magt).

    6Men dersom hendes Fader gjør det til Intet paa den Dag, som han hører alle hendes Løfter og hendes Forpligtelser, som hun haver forpligtet sig med paa sin Sjæl, da skal det ikke staae (ved Magt); og Herren skal forlade hende det, efterdi hendes Fader haver gjort det til Intet.

    7Men dersom hun er en Mands (Hustru), og hendes Løfter ere paa hende, eller et ubetænksomt Ord (udfalder) af hendes Læber, med hvilket hun har forpligtet sig paa sin Sjæl,

    8og hendes Mand hører det og tier dertil paa den Dag, han hører det, da skulle hendes Løfter staae (ved Magt), og hendes Forpligtelser, som hun har forpligtet sig med paa sin Sjæl, de skulle staae (ved Magt).

    9Men dersom hendes Mand gjør det til Intet paa den Dag, han hører det, og rygger hendes Løfte, som er paa hende, og det ubetænksomme Ord, (som er udfaldet) af hendes Læber, med hvilket hun har forpligtet sig paa sin Sjæl, da skal Herren forlade hende det.

  • 88%

    11Men dersom hun lovede det i sin Mands Huus, eller forpligtede sig med en Forpligtelse paa sin Sjæl ved en Ed,

    12og hendes Mand hørte det og taug dertil, (og) gjorde det ikke til Intet, da skulle alle hendes Løfter staae (ved Magt), og al den Forpligtelse, som hun forpligter sig med paa sin Sjæl, skal staae (ved Magt).

    13Men dersom hendes Mand aldeles rygger dem paa den Dag, han hører (dem), da skal alt, som er udgaaet af hendes Læber, anlangende hendes Løfter og hendes Sjæls Forpligtelse, ikke staae (ved Magt); hendes Mand har rygget dem, og Herren skal forlade hende det.

    14Hvert Løfte og hver Forpligtelses Ed til at ydmyge Sjælen med, det maa hendes Mand stadfæste, og det maa hendes Mand rygge.

    15Og dersom hendes Mand tier aldeles dertil (den ene) Dag efter den anden, da stadfæster han alle hendes Løfter og alle hendes Forpligtelser, som hun haver paa sig; dem stadfæster han, fordi han taug dertil den Dag, han hørte det.

    16Men dersom han rygger dem aldeles, efterat han har hørt det, da skal han bære hendes Misgjerning.

  • 74%

    8Dersom hun er ond for hendes Herres Øine, som haver trolovet sig hende, da skal han lade hende løses; han skal ikke have Magt til at sælge hende til et fremmed Folk, naar han forlader hende.

    9Men dersom han trolover hende til sin Søn, skal han gjøre hende efter Døttrenes Ret

    10Dersom han tager sig en anden, da skal han ikke formindske hendes Livs Ophold, hendes Klæder og hendes Ægteskabs-Pligt.

    11Men dersom han ikke gjør mod hende disse tre, da skal hun udgaae for Intet, foruden Penge.

  • 73%

    19Og Præsten skal besværge hende og sige til Qvinden: Dersom ingen Mand haver ligget hos dig, og dersom du ikke er modvilligen undveget fra at være under din Mand, til Ureenhed, da vær fri for dette beske Vand, som gjør Forbandelse

    20Men er du modvilligen undveget fra at være under din Mand, og om du er bleven ureen, og haver nogen Mand ligget hos dig foruden din Mand,

  • 72%

    13Naar en Mand tager en Hustru, og kommer ind til hende, og faaer Had til hende,

    14og lægger hende Sagers Handeler til, og udfører et ondt Rygte om hende og siger: Denne Qvinde tog jeg og holdt mig nær til hende, og jeg fandt ikke Jomfrudom hos hende,

  • 13og en Mand ligger hos hende med Sæd, og det bliver skjult for hendes Mands Øine, og bliver dulgt, at hun er bleven ureen, og der er intet Vidne mod hende, og hun er ikke greben (derudi),

  • Rom 7:2-3
    2 vers
    72%

    2Thi den gifte Qvinde er bunden ved Loven til Manden, saalænge han lever; men dersom Manden døer, haver hun Intet at gjøre med Loven om Manden.

    3Derfor skal hun kaldes en Hore, om hun, medens Manden lever, bliver en anden Mands; men dersom Manden er død, er hun fri fra den Lov, saa at hun ikke er en Hore, om hun bliver en anden Mands.

  • 20Men dersom det samme Ord har været Sandhed, at Pigens Jomfrudom ikke fandtes,

  • 71%

    12da skal du føre hende midt ind i dit Huus, og hun skal lade rage sit Hoved og afskjære sine Negle.

    13Og hun skal bortlægge sin Fængsels Klæder fra sig, og hun skal blive i dit Huus og begræde sin Fader og sin Moder en heel Maaned; og derefter maa du gaae til hende og ægte hende, og hun skal blive dig til Hustru.

  • 10da maa min Hustru male med en Anden, og Andre bøie sig over hende.

  • 71%

    1Naar en Mand tager en Hustru og ægter hende, og det skeer, at hun ikke finder Naade for hans Øine, thi han fandt en ubluelig Handel hos hende, da skal han skrive hende et Skilsmissebrev og give i hendes Haand, og lade hende fare af sit Huus.

    2Og naar hun er udgangen af hans Huus, og hun gaaer bort og bliver en anden Mands,

    3og den samme anden Mand faaer Had til hende, og skriver hende et Skilsmissebrev, og giver i hendes Haand, og lader hende fare af sit Huus, eller om den anden Mand døer, som tog sig hende til Hustru,

  • 30Du skal trolove dig en Hustru, og en anden Mand skal ligge hos hende; du skal bygge et Huus, men du skal ikke boe derudi; du skal plante en Viingaard, men du skal ikke gjøre den almindelig.

  • 31Nemlig, naar Nogen synder imod sin Næste, og man lægger en Ed paa ham at lade ham sværge, og den Ed kommer for dit Alter i dette Huus,

  • 70%

    16Og naar Nogen lokker en Jomfru som ikke er trolovet, og ligger hos hende, da skal han visseligen give hende Morgengave (og tage hende) sig til Hustru.

    17Men om hendes Fader vægrer sig for at give ham hende, da skal han tilveie Penge efter Jomfruernes Morgengave.

  • 39En Hustru er bunden ved Loven, saa lang Tid hendes Mand lever; men er hendes Mand hensovet, er hun fri, at giftes med hvem hun vil, alene (at det skeer) i Herren.

  • 20Men dersom du kundgjør denne vor Handel, da ville vi være uskyldige for den Ed, som du kom os til at sværge.

  • 12Og dersom en Qvinde skiller sig fra sin Mand og ægtes af en anden, hun bedriver Hor.

  • 11men skilles hun og (fra ham), da blive hun ugift, eller forlige sig med Manden — og at en Mand ikke skal forlade (sin) Hustru.

  • 17Og Mændene sagde til hende: Vi ville være uskyldige for denne din Ed, som du kom os til at sværge.

  • 22Dersom Nogen synder imod sin Næste, og man lægger en Ed paa ham at lade ham sværge, og den Ed kommer for dit Alter i dette Huus,

  • 23Naar en Pige, en Jomfru, er trolovet med en Mand, og en Mand finder hende i Staden og ligger hos hende,

  • 23ved en forhadt Qvinde, naar hun bliver gift, og en Tjenestepige, naar hun bliver sin Frues Arving.

  • 4Eller naar en Person sværger og taler ubetænksomt med (sine) Læber om at gjøre ilde eller at gjøre vel, efter alt det, som et Menneske kan tale ubetænksomt med Ed, og det er skjult for ham, og han faaer det (siden) at vide, da er han bleven skyldig imod eet af disse.

  • 27Naar han har givet hende Vandet at drikke, da skal det skee, om hun er bleven ureen og haver forgrebet sig saare imod sin Mand, da skal det Vand, som gjør Forbandelse, komme i hende (og blive hende) til Beeskheder, at hendes Bug skal opsvulme, og hendes Lænder svinde; og den Qvinde skal være til en Forbandelse midt iblandt sit Folk.

  • 8Men dersom Qvinden vil ikke følge dig, da skal du være fri for denne min Ed; aleneste min Søn skal du ikke føre derhen.

  • 32(men du var som) en Horkone, der tager Fremmede i sin Mands Sted.

  • 17som forlader sin Ungdoms Leder, og som haver glemt sin Guds Pagt;

  • 29Denne er Nidkjærhedens Lov: Naar som en Qvinde modvilligen undviger fra at være under sin Mand, og hun bliver ureen,