Ordspråkene 30:23

Original Norsk Bibel 1866

ved en forhadt Qvinde, naar hun bliver gift, og en Tjenestepige, naar hun bliver sin Frues Arving.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 19:13 : 13 En daarlig Søn er sin Fader en (stor) Ulykke, og en Qvindes Trætter ere et ideligt Dryp.
  • Ordsp 21:9 : 9 Det er bedre at boe i et Hjørne paa Taget end hos en trættefuld Qvinde, og det i et Huus (fuldt) af Selskab.
  • Ordsp 21:19 : 19 Det er bedre at boe i et øde Land end hos en trættefuld og fortørnet Qvinde.
  • Ordsp 27:15 : 15 Et ideligt Dryp paa den Dag, det regner saare, og en trættekjær Qvinde ligne (hverandre).
  • Ordsp 29:21 : 21 Naar En opføder sin Tjener kræsent fra Ungdommen, da vil han paa det Sidste være en Søn.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 76%

    20 Saa er en Horkones Vei: Hun aad og afviskede sin Mund, og sagde: Jeg haver ikke gjort Uret.

    21 Et Land bevæges ved tre (Ting), og fire kan det ikke bære:

    22 Ved en Tjener, naar han regjerer, og en Daare, naar han bliver mæt af Brød,

  • 23 Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder hos de Ældste i Landet.

  • 71%

    10 da maa min Hustru male med en Anden, og Andre bøie sig over hende.

    11 Thi det er en Skjændsel, og det er en Misgjerning for Dommerne.

  • 71%

    13 Naar en Mand tager en Hustru, og kommer ind til hende, og faaer Had til hende,

    14 og lægger hende Sagers Handeler til, og udfører et ondt Rygte om hende og siger: Denne Qvinde tog jeg og holdt mig nær til hende, og jeg fandt ikke Jomfrudom hos hende,

  • 24 Det er bedre at boe i Hjørnet paa et Tag end hos en trættefuld Qvinde i et Huus (fuldt) af Selskab.

  • 26 Og jeg fandt (en Ting) beskere end Døden, en Qvinde, hvis Hjerte var (som) Jægergarn og (som) Fiskergarn, (og) hvis Hænder vare (som) Baand; den, som er god for Guds Ansigt, skal undkomme fra hende, men en Synder skal fanges ved hende.

  • 32 (men du var som) en Horkone, der tager Fremmede i sin Mands Sted.

  • 71%

    1 Naar en Mand tager en Hustru og ægter hende, og det skeer, at hun ikke finder Naade for hans Øine, thi han fandt en ubluelig Handel hos hende, da skal han skrive hende et Skilsmissebrev og give i hendes Haand, og lade hende fare af sit Huus.

    2 Og naar hun er udgangen af hans Huus, og hun gaaer bort og bliver en anden Mands,

    3 og den samme anden Mand faaer Had til hende, og skriver hende et Skilsmissebrev, og giver i hendes Haand, og lader hende fare af sit Huus, eller om den anden Mand døer, som tog sig hende til Hustru,

  • 30 Du skal trolove dig en Hustru, og en anden Mand skal ligge hos hende; du skal bygge et Huus, men du skal ikke boe derudi; du skal plante en Viingaard, men du skal ikke gjøre den almindelig.

  • 15 Om en Mand haver to Hustruer, een, som han elsker, og een, som han hader, og de have født ham Børn, (baade) den, han elsker, og den, han hader, og den førstefødte Søn er den Forhadtes,

  • 70%

    15 Et ideligt Dryp paa den Dag, det regner saare, og en trættekjær Qvinde ligne (hverandre).

    16 (Hver), som søger at skjule hende, vil skjule Veir, og i sin høire Haand (gjemme) Olie, (som dog) raaber.

  • 9 Det er bedre at boe i et Hjørne paa Taget end hos en trættefuld Qvinde, og det i et Huus (fuldt) af Selskab.

  • 70%

    13 En daarlig Søn er sin Fader en (stor) Ulykke, og en Qvindes Trætter ere et ideligt Dryp.

    14 Huus og Gods arves efter Forældre, men en forstandig Qvinde (kommer) fra Herren.

  • 70%

    30 Yndelighed er Bedragelighed, og Deilighed er Forfængelighed, (men) en Qvinde, (i hvilken der er) Herrens Frygt, hun skal roses.

    31 Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gjerninger skulle prise hende i Portene.

  • 56 Den, som (før) haver været saa øm og kræsen hos dig, at hun haver ikke forsøgt at sætte sin Fodsaale paa Jorden, fordi hun har været saa kræsen og saa øm, skal misunde sin Mand i sin Arm, eller sin Søn eller sin Datter,

  • 27 Thi en Hore er en dyb Grav, og en fremmed (Qvinde) en snever Brønd.

  • 22 (Som) et Smykke af Guld er i en Soes Næse, (saa er) en deilig Qvinde, som viger fra Fornuftighed.

  • 19 Det er bedre at boe i et øde Land end hos en trættefuld og fortørnet Qvinde.

  • 11 Hun larmer og er gjenstridig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Huus.

  • 10 Men (anlangende) en Enkes eller en uddreven (Qvindes) Løfte, alt det, som hun forpligter sig med paa sin Sjæl, skal staae (ved Magt) for hende.

  • 27 Hun seer, hvorledes det gaaer til i hendes Huus, og æder ikke Brød med Ladhed.

  • 7 Og naar Nogen sælger sin Datter til at være en Tjenestepige, da skal hun ikke udgaae, som Tjenere udgaae.

  • 69%

    9 Men dersom han trolover hende til sin Søn, skal han gjøre hende efter Døttrenes Ret

    10 Dersom han tager sig en anden, da skal han ikke formindske hendes Livs Ophold, hendes Klæder og hendes Ægteskabs-Pligt.

  • 4 En duelig Qvinde er sin Mands Krone, men (naar) hun beskjæmmer (ham, er hun) som Raaddenhed i hans Been.

  • 24 Disse fire ere smaae (Ting) paa Jorden, dog ere de vise og have lært Viisdom:

  • 4 Dersom hans Herre haver givet ham en Hustru, og hun haver født ham Sønner eller Døttre, da skal Qvinden og hendes Børn høre hendes Herre til, og han selv skal udgaae eenlig.

  • 13 Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig,

  • 15 Og hun staaer op, naar det endnu er Nat, og giver sit Huus Spise, og sine unge Piger (deres) beskikkede (Deel).

  • 33 dine Øine maatte see efter fremmede (Qvinder), og dit Hjerte tale forvendte Ting,

  • 17 Thi Dronningens Gjerning skal udkomme til alle Qvinderne, saa at de foragte deres Mænd for deres Øine, naar de sige: Kongen, Ahasverus, sagde, at man skulde føre Dronning Vasthi frem for hans Ansigt, og hun kom ikke.

  • 26 Thi for en Horqvindes Skyld (nødes En til at tigge) om et Stykke Brød, og en (anden) Mands Hustru jager den dyrebare Sjæl.

  • 6 Men dersom hendes Fader gjør det til Intet paa den Dag, som han hører alle hendes Løfter og hendes Forpligtelser, som hun haver forpligtet sig med paa sin Sjæl, da skal det ikke staae (ved Magt); og Herren skal forlade hende det, efterdi hendes Fader haver gjort det til Intet.

  • 4 Men det Sidste af hende er beskt som Malurten, hvast som et tveegget Sværd.

  • 13 En (meget) daarlig Qvinde er urolig, (ja) Vanvittighed (selv), og veed ikke Noget.

  • 3 Naar en Mand lover Herren et Løfte eller sværger en Ed, saa han med en Forpligtelse forpligter sin Sjæl, han skal ikke vanhellige sit Ord; han skal gjøre efter alt det, som er udgaaet af hans Mund.

  • 11 Naar Mænd trættes tilsammen, en med en anden, og den enes Hustru kommer nær til, at udfrie sin Mand af hans Haand, som slaaer ham, og hun rækker sin Haand ud og tager fat i hans Blusel,

  • 16 I dens høire Haand er et langt Liv, i dens venstre Haand er Rigdom og Ære.

  • 13 Hun søger efter Uld og Hør, og arbeider gjerne med sine Hænder.