Ordspråkene 30:24
Disse fire ere smaae (Ting) paa Jorden, dog ere de vise og have lært Viisdom:
Disse fire ere smaae (Ting) paa Jorden, dog ere de vise og have lært Viisdom:
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
28Edderkoppen tager fat paa med Hænderne, og er i en Konges Paladser.
29Disse tre (Ting) have en god Gang, og fire gaae vel:
25Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;
26Kaninerne ere et afmægtigt Folk, dog sætte de deres Huus i Klippen;
18Disse tre (Ting) ere mig for underlige, og (der ere) fire (Ting), som jeg ikke veed:
21Et Land bevæges ved tre (Ting), og fire kan det ikke bære:
22Ved en Tjener, naar han regjerer, og en Daare, naar han bliver mæt af Brød,
23ved en forhadt Qvinde, naar hun bliver gift, og en Tjenestepige, naar hun bliver sin Frues Arving.
24Herre, hvormange ere dine Gjerninger! du gjorde dem alle viseligen; Jorden er fuld af dine Eiendomme.
25(Anlangende) dette store og vide (og) brede Hav, der vrimler det, og der er ikke Tal paa, der ere levende (Fiske), de smaae med de store.
33Og han talede om Træerne, fra Cederen, som er paa Libanon, og indtil Isoppen, som udvoxer af Væggen, og han talede om Dyrene og om Fuglene og om de krybende Dyr og om Fiskene.
34Og der kom fra alle Folk for at høre Salomos Viisdom, fra alle Konger paa Jorden, som havde hørt om hans Viisdom.
24Der er Viisdom for den Forstandiges Ansigt, men en Daares Øine ere ved Jordens Ende.
30Og Salomos Viisdom var større end alle de Folks Viisdom af Østen og end alle Ægypternes Viisdom.
31Og han var visere end alle Mennesker, end Ethan, den Esrahiter, og Heman og Chalchol og Darda, Mahols Sønner, og hans Navn var (berømt) hos alle Hedninger trindt omkring.
3Ved Viisdom bygges et Huus, og ved Forstand befæstes det,
4og ved Kundskab blive de inderste Kammere fulde af alt dyrebart og lifligt Gods.
5En viis Mand er stærk, og en forstandig Mand bestyrker (sine) Kræfter.
7Viisdommens Begyndelse er: Kjøb Viisdom, og for al din Eiendom kjøb Forstand.
13Jeg haver og seet denne Viisdom under Solen, og den (syntes) stor for mig:
14Der var en liden Stad, og faa Folk i den, og der kom en mægtig Konge imod den og omringede den og byggede store Bolværker om den;
11Thi Viisdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man haver Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
12Jeg, Viisdom, jeg boer hos Vittighed, og finder (kloge) Anslags Kundskab.
24De Vises Krone er deres Rigdom, men Daarers Daarlighed (bliver) Daarlighed.
24Livsens Vei er for den Kloge oventil, paa det han skal undvige Helvede nedentil.
12Men Viisdom, hvorfra vil man finde den? og hvor er Forstands Sted?
6Du Lade, gak til Myren, see dens Veie og bliv viis.
19Viisdom styrker en Viis mere, end ti Regenter, som ere i en Stad.
7Al Viisdom er en Daare (for) høi; han kan ikke oplade sin Mund i Porten.
13Bedre er et fattigt Barn, som er viist, end en gammel Konge, som er en Daare, som endnu ikke veed at lade sig paaminde.
4Bemøi dig ikke for at blive rig; hold op fra at (anvende dertil) din Forstand.
24Det, som har været, er langt borte og meget dybt; hvo kan finde det?
8Thi hvad haver en Viis mere end en Daare? hvad haver en Fattig, som veed at vandre for de Levende?
30(Der hjælper) ikke Viisdom, ei heller Forstand, ei heller Raad imod Herren.
4Sagtmodigheds Løn er Herrens Frygt, Rigdom og Ære og Livet.
4Veed du (ikke) dette, (at det er gaaet saa til) fra Evighed, siden (Gud) satte Mennesket paa Jorden,
20Hvorfra skal da Viisdom komme, og hvor er Forstands Sted?
33Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.
32Der jeg saae det, lagde jeg mig det paa Hjertet; jeg saae til, jeg annammede Tugt.
12Fremdeles er et Ord mig tilbragt hemmeligen, og mit Øre fattede lidet deraf.
20I den Vises Bolig er et ønskeligt Liggendefæ og Olie, men et daarligt Menneske opsluger det.
16Da sagde jeg: Viisdom er bedre end Styrke; dog blev den Fattiges Viisdom foragtet, og hans Ord bleve ikke hørte.
14Saaledes skal og Viisdoms Kundskab være for din Sjæl; naar du finder (den), da er der (Belønning) paa det Sidste, og din Forhaabning skal ikke udryddes.
24Og (af) alle Lande søgte de Salomo for at høre hans Viisdom, som Gud havde givet i hans Hjerte.
23Du skal grandt kjende dine Faars Skikkelse; sæt dit Hjerte til Hjordene.
14De Vise skulle gjemme Kundskab, men en Daares Mund er nær ved Fordærvelse.
12I de Udlevede er Viisdom, og Dagenes Længde (giver) Forstand.
15Blodiglen haver to Døttre, (som hedde): Giv hid! giv hid! disse tre (Ting) kunne ikke mættes, (ja) fire sige ikke: (Det er) nok:
1(Hver af) de vise Qvinder bygger sit Huus, men en daarlig bryder det ned med sine Hænder.
11som lærer os fremfor Dyr paa Jorden, og gjør os visere end Fuglene under Himmelen?