Ordspråkene 30:21
Et Land bevæges ved tre (Ting), og fire kan det ikke bære:
Et Land bevæges ved tre (Ting), og fire kan det ikke bære:
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18Disse tre (Ting) ere mig for underlige, og (der ere) fire (Ting), som jeg ikke veed:
19Ørnens Vei i Himmelen, Slangens Vei paa en Klippe, et Skibs Vei midt i Havet, og en Mands Vei til en Jomfru.
20Saa er en Horkones Vei: Hun aad og afviskede sin Mund, og sagde: Jeg haver ikke gjort Uret.
22Ved en Tjener, naar han regjerer, og en Daare, naar han bliver mæt af Brød,
23ved en forhadt Qvinde, naar hun bliver gift, og en Tjenestepige, naar hun bliver sin Frues Arving.
24Disse fire ere smaae (Ting) paa Jorden, dog ere de vise og have lært Viisdom:
29Disse tre (Ting) have en god Gang, og fire gaae vel:
15Blodiglen haver to Døttre, (som hedde): Giv hid! giv hid! disse tre (Ting) kunne ikke mættes, (ja) fire sige ikke: (Det er) nok:
16Helvede og det tillukkede Modersliv, Jorden, (som) ikke bliver mæt af Vand, og Ilden, (som) ikke siger: (Det er) nok.
17(Der skal være) Forskrækkelse og Hule og Snare over dig, du Landets Indbygger!
18Og det skal skee, om Nogen flyer for Forskrækkelsens Lyd, han skal falde i Hulen, og den, som opstiger midt af Hulen, skal fanges i Snaren; thi Sluserne af det Høie skulle oplades, og Jordens Grundvolde bæve.
19Landet skal aldeles sønderslaaes, Landet skal aldeles sønderrives, Landet skal aldeles bevæges.
20Landet skal aldeles rave som den Drukne, og bortflyttes som en Nathytte; thi dets Overtrædelse er svar over det, og det skal falde og ikke staae op ydermere.
6han, som bevæger Jorden af dens Sted, at dens Piller maae bæve,
3Derfor skal Landet sørge, og hver skal vansmægte, som boer deri, med (vilde) Dyr paa Marken og med Fuglene under Himmelen, og selv Fiskene i Havet skulle bortsamles.
11Himmelens Piller skjælve og forfærdes for hans Trudsel.
4Landet sørger, det forsmægter, Jorderige er afmægtigt, det forsmægter; de Høie af Folket i Landet ere blevne afmægtige.
23Jeg saae Landet, og see, det var øde og tomt; og (jeg saae) til Himlene, og deres Lys (var der) ikke.
24Jeg saae Bjergene, og see, de bævede, og alle Høiene skjælvede.
4Veed du (ikke) dette, (at det er gaaet saa til) fra Evighed, siden (Gud) satte Mennesket paa Jorden,
1Ogsaa for dette maa mit Hjerte forskrækkes og springe af sit Sted.
13indtil den faaer taget fat paa Jordens Vinger, at de Ugudelige udrystes af den,
5Af Jorden fremkommer Brød, og derunder omvæltes der som (af) Ild.
1See, Herren udtømmer Landet og gjør det øde, og forvender dets Skikkelse og adspreder dets Indbyggere.
4(Du,) som slider dig selv i din Vrede, mon Jorden skal forlades for din Skyld? og skal en Klippe flyttes fra sit Sted?
3Derfor ere mine Lænder fulde af Forfærdelse, Veer have betaget mig, ligesom Veer (betage den), som føder; jeg vred mig for at høre det, jeg blev forfærdet, da jeg saae det.
4Mit Hjerte blev forvildet, Gruelse haver forfærdet mig, Tusmørket, som jeg havde Lyst til, haver han sat mig til Forfærdelse.
21til at komme i Klippernes Kløfter, i Steenklippernes Huler for Herrens frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han gjør sig rede til at forfærde Jorden.
30En forskrækkelig og gruelig Ting skeer i Landet:
7Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; (og) han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab for hans Ansigt kom for hans Øren.
15See, han opholder Vandet, og det borttørres, og han udlader det, og det omvælter Landet.
8Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
11Thi det er en Skjændsel, og det er en Misgjerning for Dommerne.
12Thi det er en Ild, hvilken fortærer til Fordærvelse, og skulde have oprykket med Rod alt mit Indkomme.
10Røver Sølv, røver Guld! thi der er ingen Ende paa Forraad (og) Herlighed af alt kosteligt Tøi.
4Hvorlænge skal Landet sørge, og Urter paa al Marken tørres? For deres Ondskabs Skyld, som boe derudi, ere (baade) Dyr og Fugle omkomne; thi de sagde: Han kan ikke see det Sidste af os.
30Al Jorden bæve for hans Ansigt, og (Jordens) Kreds skal befæstes, at den ikke ryster.
7Thi Folk skal opreise sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Hunger og Pestilentser og Jordskjælv her og der.
2Deel ud til Syv, ja og til Otte; thi du kan ikke vide, hvad for Ulykke der skal skee paa Jorden.
6Derfor fortærer Forbandelsen Landet, og de, som boe deri, blive ødelagte; derfor blive de brændte, som boede i Landet, og der skulle blive faa Mennesker tilovers.
16Disse sex Stykker hader Herren, og de syv ere en Vederstyggelighed for hans Sjæl:
27Himmelen skal aabenbare hans Misgjerning, og Jorden skal opreise sig imod ham.
31en (Hest), som er anbunden om Lænderne, en Buk, og en Konge, som Ingen (tør) staae op imod.
10Derfor ere Snarerne trindt omkring dig, og Rædsel haver hasteligen forfærdet dig,
7Bæv, (du) Jord, for Herrens Ansigt, for Jakobs Guds Ansigt, 8. han, som forvandlede Klippen til en Vandsø, den haarde Steen til en Vandkilde.
14med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de øde Stæder,
3Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.
4De lede de Fattige af Veien, de Elendige i Landet have skjult sig tillige.
23Thi den Fordærvelse, (som kommer) fra Gud, var en Frygt for mig, og at jeg kunde ikke (frie mig) for hans Høihed.
20Fordi han ikke haver vidst (at være) rolig i sin Bug, skal han ikke undkomme ved sit kostelige Gods.