Jesaja 24:17
(Der skal være) Forskrækkelse og Hule og Snare over dig, du Landets Indbygger!
(Der skal være) Forskrækkelse og Hule og Snare over dig, du Landets Indbygger!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18 Og det skal skee, om Nogen flyer for Forskrækkelsens Lyd, han skal falde i Hulen, og den, som opstiger midt af Hulen, skal fanges i Snaren; thi Sluserne af det Høie skulle oplades, og Jordens Grundvolde bæve.
19 Landet skal aldeles sønderslaaes, Landet skal aldeles sønderrives, Landet skal aldeles bevæges.
20 Landet skal aldeles rave som den Drukne, og bortflyttes som en Nathytte; thi dets Overtrædelse er svar over det, og det skal falde og ikke staae op ydermere.
21 Og det skal skee paa den samme Dag, at Herren skal hjemsøge de Høies Hær i det Høie og Jordens Konger paa Jorden.
22 Og de skulle samles (tilhobe), som Bundne samles til en Hule, og blive lukkede i Fængsel; men de skulle hjemsøges mange Dage derefter.
43 Frygt og Hule og Snare (skal komme) over dig, du, som boer i Moab! siger Herren.
44 Den, som flyer for Frygten, skal falde i Hulen, og den, som kommer op af Hulen, skal fanges i Snaren; thi jeg vil lade komme til den, til Moab, deres Hjemsøgelses Aar, siger Herren.
47 Der var Forskrækkelse og Hule for os, (ja) Ødelæggelse og Forstyrrelse.
10 Derfor ere Snarerne trindt omkring dig, og Rædsel haver hasteligen forfærdet dig,
35 Thi den skal komme som en Snare over alle dem, som boe paa den ganske Jordens Kreds.
10 Hans Strikke er skjult i Jorden, og hans Fælde er paa en Sti.
11 Forskrækkelser skulle forfærde ham trindt omkring, og de skulle drive ham hid og did, hvor han gaaer.
21 til at komme i Klippernes Kløfter, i Steenklippernes Huler for Herrens frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han gjør sig rede til at forfærde Jorden.
19 Og de skulle gaae ind i Klippers Huler og i Støvets Kuler for Herrens Frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han gjør sig rede til at forfærde Jorden.
25 Du skal ikke frygte for hastig Forskrækkelse, ei heller for de Ugudeliges Ødelæggelse, naar den kommer.
27 naar det kommer som en Ødelæggelse, det, som I frygte for, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder.
6 (De gave sig) til Kløfter i Dalene til at boe udi, til Huler i Jorden og Klipperne.
25 Gak ikke ud paa Ageren, og gak ikke paa Veien; thi der er Fjendens Sværd, (ja) Rædsel trindt omkring.
15 Men du skal nedfare til Helvede, til Hulens Sider.
16 Hvo dig seer, skal stirre paa dig, de skulle betragte dig (og sige): Mon denne være den Mand, som kom Jorden til at bæve, som kom Rigerne til at skjælve?
4 Landet sørger, det forsmægter, Jorderige er afmægtigt, det forsmægter; de Høie af Folket i Landet ere blevne afmægtige.
22 Lad der høres Skrig af deres Huse, naar du hasteligen skal lade komme en Trop over dem; thi de grove en Grav til at gribe mig, og skjulte Snarer for mine Fødder.
14 Folkene hørte det, de maatte bæve; Angest betog dem, som boe i Palæstina.
15 Paa det jeg kan fortælle al din Lov i Zions Datters Porte, at jeg maa fryde mig i din Frelse.
17 De skulle slikke Støv som Slangen; som (Orme), der krybe paa Jorden, skulle de bevæge sig af deres indelukkede (Huller); de skulle forskrækkes (og løbe) til Herren vor Gud, og frygte sig for dig.
8 Al Jorden frygte sig for Herren, alle Verdens Indbyggere ræddes for ham!
25 At forfærdes for et Menneske fører i Strikke, men den, som forlader sig paa Herren, bliver ophøiet.
1 See, Herren udtømmer Landet og gjør det øde, og forvender dets Skikkelse og adspreder dets Indbyggere.
35 Alle Øernes Indbyggere forskrækkedes over dig, og deres Konger forfærdedes saare, de saae jammerligen ud i Ansigtet.
5 Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.
5 Men nu det kommer til dig, da kjedes du (derved); det haver rammet paa dig, og du er forfærdet.
16 Vi høre Lovsange fra Jordens yderste (Ende), den Retfærdige til Ære; men (nu) maa jeg sige: Jeg er mager, jeg er mager, vee mig! thi de Troløse handle troløst, ja, med Troløshed handle de Troløse troløst.
19 Hvorledes blive de i et Øieblik til en Ødelæggelse? de omkomme, de faae Ende for Forskrækkelser.
30 Al Jorden bæve for hans Ansigt, og (Jordens) Kreds skal befæstes, at den ikke ryster.
7 Bæv, (du) Jord, for Herrens Ansigt, for Jakobs Guds Ansigt, 8. han, som forvandlede Klippen til en Vandsø, den haarde Steen til en Vandkilde.
23 Dens Grave ere gjorte ved Siderne i Hulen, og dens Forsamling var trindt omkring dens Grav; de ere alle ihjelslagne (og) faldne ved Sværd, som gjorde Forskrækkelse i de Levendes Land.
10 Gak ind i Klippen og skjul dig i Støvet for Herrens Frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld.
17 Sank dit Kjøbmandskab af Landet, du, som boer i Befæstningen!
17 See, Herren skal bortkaste dig, (som) en (stærk) Mand bortkaster En, og aldeles skjule dig.
29 Land! Land! Land! hør Herrens Ord.
6 Derfor fortærer Forbandelsen Landet, og de, som boe deri, blive ødelagte; derfor blive de brændte, som boede i Landet, og der skulle blive faa Mennesker tilovers.
20 Gak, mit Folk! kom i dine inderste Kammere, og luk dine Døre efter dig, skjul dig som et lidet Øieblik, indtil Vreden gaaer over.
22 Og han skal see til Jorden, og see, (der skal være) Angest og Mørkhed; Han skal være formørket ved Trængsel, og han skal bortdrives i Dunkelhed.
26 naar Menneskene forsmægte af Frygt og af de Tings Forventelse, som skulle komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle røres.
17 Thi saasnart Morgenen kommer, da er den for dem som Dødens Skygge; naar man kan kjende (dem, strax falder paa dem) Dødens Skygges Forskrækkelser.
15 Og Kongerne paa Jorden og de Store og Høvedsmændene over Tusinde og de Rige og de Vældige, og hver Træl og hver Fri skjulte sig i Huler og i Bjergenes Kløfter,
16 da flye paa Bjergene hvo, som er i Judæa,
12 vi ville sluge dem levende, som Graven, ja ganske som dem, der nedfare i Hulen,
25 Thi det, jeg frygtede saare for, det kom over mig, og det, jeg gruede for, kom paa mig.