Mika 7:17
De skulle slikke Støv som Slangen; som (Orme), der krybe paa Jorden, skulle de bevæge sig af deres indelukkede (Huller); de skulle forskrækkes (og løbe) til Herren vor Gud, og frygte sig for dig.
De skulle slikke Støv som Slangen; som (Orme), der krybe paa Jorden, skulle de bevæge sig af deres indelukkede (Huller); de skulle forskrækkes (og løbe) til Herren vor Gud, og frygte sig for dig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16Hedningerne skulle see det og beskjæmmes for al deres Styrke, de skulle lægge Haand paa Mund, deres Øren skulle blive døve.
19Og de skulle gaae ind i Klippers Huler og i Støvets Kuler for Herrens Frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han gjør sig rede til at forfærde Jorden.
9De, (som boe i) Ørken, skulle bøie sig for hans Ansigt, og hans Fjender skulle slikke Støv.
21til at komme i Klippernes Kløfter, i Steenklippernes Huler for Herrens frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han gjør sig rede til at forfærde Jorden.
10Gak ind i Klippen og skjul dig i Støvet for Herrens Frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld.
11Herren (skal være) forfærdelig over dem, naar han lader bortsvinde alle Jordens Guder, og de skulle tilbede ham, hver fra sit Sted, (ja) alle Hedningernes Øer.
19Og de skulle komme og nedlade sig allesammen i de øde Dale og i Klippernes Rifter og i alle Tornebuskene og i alle priselige (Steder).
4Da skal du blive fornedret, du skal tale af Jorden, og din Tale skal mumle af Støvet, og din Røst skal være ligesom en Spaadomsaands af Jorden, og din Tale qviddre af Støvet.
5Og de Fremmedes Mangfoldighed imod dig skal vorde som tyndt Støv, og de Forfærdeliges Mangfoldighed som Avnen, der henfarer, og det skal skee i et Øieblik hasteligen.
17(Der skal være) Forskrækkelse og Hule og Snare over dig, du Landets Indbygger!
20Og Herren din Gud skal endog udsende Gjedehamser paa dem, indtil at de omkomme, som ere blevne tilovers, og som have skjult sig for dit Ansigt.
5Kjende de det ikke, de, som gjøre Uret, som æde mit Folk, (som) de aade Brød? de kalde ikke paa Gud.
46Den Fremmedes Børn affaldt, og de ombandt sig (med deres Vaaben, naar de udgik) af deres indelukkede (Huler).
4Og eders Rov skal sankes, som man sanker Kornorme; som Græshopper springe hid og did, skal man springe hid og did derudi.
10De skulle vandre efter Herren, han skal brøle som en Løve; naar han, han skal brøle, saa skulle Børn være forfærdede og (komme) fra Havet.
11De skulle være forfærdede (og komme) som en Fugl af Ægypten og som en Due af Assurs Land, og jeg vil lade dem boe i deres Huse, siger Herren.
13Folkene skulle (vel) buldre som store Vandes Bulder, men han skal true ham, saa han skal flye langt bort; og han skal forfølges som Avner paa Bjergene for Veiret, og som en Hvirvel for Hvirvelvind.
25Herren skal lade dig slaaes for dine Fjenders Ansigt; ad een Vei skal du drage ud imod ham, og ad syv Veie skal du flye for hans Ansigt; og du skal være i Ustadighed iblandt alle Riger paa Jorden.
11I vor Gang have de nu omkringgivet os; de sætte deres Øine (til os) at bøie (os ned) til Jorden.
45Da deres Øre hørte (om mig), adløde de mig, den Fremmedes Børn smigrede for mig.
7Bæv, (du) Jord, for Herrens Ansigt, for Jakobs Guds Ansigt, 8. han, som forvandlede Klippen til en Vandsø, den haarde Steen til en Vandkilde.
15Der skal Ilden fortære dig, Sværdet skal udrydde dig, det skal fortære dig som Oldenborrer; skaf dig en svar (Hob Folk) som Oldenborrer, (o Konge!) skaf dig en svar (Hob Folk) som Græshopper, (o Ninive!)
17Thi see, jeg sender iblandt eder Slanger, Basilisker, som ikke ere besvorne, og de skulle bide eder, siger Herren.
7Skulde de ikke hasteligen opstaae, som skulle bide dig, og de opvaagne, som skulle ruste dig? og skulde du (ikke) blive dem til Rov?
8Men Gud haver skudt dem; deres Plager ere en hastig Piil.
9Og de skulle gjøre, at (Enhver af dem selv) skal falde ved deres (egen) Tunge; de skulle, hver som seer paa dem, flye (langt) bort.
24De skulle fortæres af Hunger og opædes af Hede-Syge og bitter Ødelæggelse; og jeg vil sende Dyrs Tænder paa dem med (Hugormes) Forgift, som krybe i Støv.
7Jeg sagde: Du skal dog frygte mig, du skal annamme Tugt, saa skulde dens Bolig ikke udryddes, efter alt det, som jeg vilde besøgt den med; (men) de have sandelig aarle gjort sig rede, de have fordærvet alle deres Handeler.
15Da forfærdedes Edoms Fyrster; de Vældige i Moab, dem betog Bævelse; alle Indbyggerne i Canaan bleve mistrøstige.
16Forfærdelse skal falde over dem, og Frygt; ved din Arms Magt skulle de tie som en Steen, indtil dit Folk, Herre, kommer over, til det Folk kommer over, som du haver forhvervet.
15Thi dine Tjenere have Behagelighed til dens Stene, og de forbarme sig over dens Støv.
26De skulle ligge tilsammen i Støvet, og Ormene skulle skjule dem.
17Alle Hænder skulle synke, og alle Knæ gaae (ustadige som) Vand.
18Og de skulle ombinde Sække, og Bævelse skal skjule dem; og over alle Ansigter (skal være) Skam, og alle deres Hoveder (skulle blive) skaldede.
16Hvo dig seer, skal stirre paa dig, de skulle betragte dig (og sige): Mon denne være den Mand, som kom Jorden til at bæve, som kom Rigerne til at skjælve?
8Al Jorden frygte sig for Herren, alle Verdens Indbyggere ræddes for ham!
20Herre! staa op, lad et Menneske ikke bekræfte sig; lad Hedningerne dømmes for dit Ansigt.
3Og I skulle undertræde de Ugudelige, thi de skulle vorde Aske under eders Fødders Saaler, paa den Dag, hvilken jeg gjør, siger den Herre Zebaoth.
7Det er græsseligt og forfærdeligt; hvis Ret og hvis Høihed udkommer af den samme.
17Og jeg vil ængste Folket, og de skulle gaae som de Blinde, thi de have syndet for Herren; og deres Blod skal udøses som Støvet, og deres Kjød som Skarnet.
10Jorden bæver for deres Ansigt, Himmelen bæver; Sol og Maane blive sorte, og Stjernerne forholde deres Skin.
3Thi see, Herren skal gaae ud fra sit Sted, og nedfare og træde paa Høiene i Landet.
5Og de skulle være som vældige (Stridsmænd), der træde i Dynd paa Gaderne i Krigen, og de skulle stride, thi Herren skal være med dem; og de, som ride paa Heste, skulle beskjæmmes.
21Thi nu ere I (som) Intet; I see (min) Rædsel og frygte.
13Dens Been ere (som) stærkt Kobber, (ja) dens Been ere ligesom en Jernstang.
10Og alle Folk paa Jorden skulle see, at du er kaldet efter Herrens Navn, og de skulle frygte for dig.
12I Himle, forskrækkes saare over dette, og forfærdes, (ja) bliver saare øde, siger Herren.
35Alle Øernes Indbyggere forskrækkedes over dig, og deres Konger forfærdedes saare, de saae jammerligen ud i Ansigtet.
10Og min Modstanderinde skal see det, og Skam skal skjule hende, som siger til mig: Hvor er Herren din Gud? mine Øine skulle see det paa hende, nu skal hun blive til at nedtrædes som Dynd paa Gaderne.
11Skulde ikke hans Høihed forfærde eder, og hans Rædsel falde over eder?