Job 6:21
Thi nu ere I (som) Intet; I see (min) Rædsel og frygte.
Thi nu ere I (som) Intet; I see (min) Rædsel og frygte.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5 Men nu det kommer til dig, da kjedes du (derved); det haver rammet paa dig, og du er forfærdet.
6 Var ikke din Gudsfrygt dit Haab, (og dine) Veies Fuldkommenhed din Forventelse?
24 See, I ere (mindre) end Intet, og eders Gjerning er (værre) end en Øgle; (den er) en Vederstyggelighed, som udvælger eder.
20 De bluedes derved, at de havde forladt sig (paa dem); de kom til dem og bleve beskjæmmede.
5 Kjende de det ikke, de, som gjøre Uret, som æde mit Folk, (som) de aade Brød? de kalde ikke paa Gud.
11 Skulde ikke hans Høihed forfærde eder, og hans Rædsel falde over eder?
18 Sandeligen, du sætter dem paa de slibrige (Stæder), du lader dem falde til at ødelægges.
19 Hvorledes blive de i et Øieblik til en Ødelæggelse? de omkomme, de faae Ende for Forskrækkelser.
22 Mon jeg haver sagt: Giver mig hid, og skjænker (Noget) for min Skyld af eders Formue?
35 Alle Øernes Indbyggere forskrækkedes over dig, og deres Konger forfærdedes saare, de saae jammerligen ud i Ansigtet.
11 See, de skulle beskjæmmes og skamme sig, alle de, (som ere) optændte imod dig; de skulle blive som Intet, og de Mænd, som trætte med dig, skulle omkomme.
12 Du skal søge efter dem og ikke finde dem; de Mænd, som kives med dig, de skulle blive som Intet, og de Mænd, som (føre) Krig imod dig, som (det, der haver) Ende.
10 Derfor ere Snarerne trindt omkring dig, og Rædsel haver hasteligen forfærdet dig,
27 naar det kommer som en Ødelæggelse, det, som I frygte for, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder.
15 Men du skal nedfare til Helvede, til Hulens Sider.
16 Hvo dig seer, skal stirre paa dig, de skulle betragte dig (og sige): Mon denne være den Mand, som kom Jorden til at bæve, som kom Rigerne til at skjælve?
6 Thi naar jeg kommer det ihu, da er jeg forfærdet, og Bævelse betager mit Kjød.
4 Ja du, du gjør Gudsfrygt til Intet, og formindsker Bønnen for Guds Ansigt.
9 Dens Nysen gjør (hver Gang), at der skinner et Lys, og dens Øine ere som Morgenrødens Øienlaage.
12 See, I alle, I have seet det; hvorfor ville I da vorde saa aldeles forfængelige?
21 Lad din Haand være langt fra mig, og lad din Redsel ikke forfærde mig.
6 Du elskede alle fordærvelige Ord (og) en svigefuld Tunge.
19 Alle, som dig kjende iblandt Folkene, skulle forskrækkes over dig; du er bleven til Forskrækkelser og (skal) ikke (være mere til) evindelig.
6 Til dig raabte de og undkom; de forlode sig paa dig og bleve ikke beskjæmmede.
12 I Himle, forskrækkes saare over dette, og forfærdes, (ja) bliver saare øde, siger Herren.
21 Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er et strengt Menneske; du tager det, som du ikke lagde, og høster det, som du ikke saaede.
10 De alle, de svare og sige til dig: Du er og bleven svag som vi, du er bleven os lig.
46 Den Fremmedes Børn affaldt, og de ombandt sig (med deres Vaaben, naar de udgik) af deres indelukkede (Huler).
18 Der er ikke Gudsfrygt for deres Øine.
17 Alle Hedningerne ere som Intet for ham; de ere agtede for ham mindre end Intet og det Øde.
11 Og for hvem er du bekymret og frygtede du, at du vilde lyve, og kom ikke mig ihu, (og) lagde det ikke paa dit Hjerte? mon (det) ikke (skeer, fordi) jeg tier, og (det) fra fordum (Tid) af, men skulde du ikke frygte mig?
5 Men jeg vil vise eder, for hvem I skulle frygte: Frygter for den, som haver Magt til, efterat han haver slaaet ihjel, at kaste i Helvede; ja, jeg siger eder: Frygter for ham.
7 Ved din Trudsel, Jakobs Gud! er falden i en dyb Søvn baade Hest og Vogn.
26 Frygter derfor ikke for dem; thi Intet er skjult, som jo skal aabenbares, og Intet er lønligt, som man jo skal faae at vide.
20 Herre! staa op, lad et Menneske ikke bekræfte sig; lad Hedningerne dømmes for dit Ansigt.
10 Gak ind i Klippen og skjul dig i Støvet for Herrens Frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld.
27 Ja, I overfalde den Faderløse, og grave (en Grav) imod eders Næste.
21 Jeg vil gjøre dig til Forskrækkelser, og du skal ikke (mere være til); naar der spørges om dig, da skal du ikke findes ydermere evindelig, siger den Herre Herre.
5 Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.
15 Thi see, jeg vil gjøre dig liden iblandt Hedningerne, foragtet iblandt Menneskene.
29 Thi de skulle blive tilskamme for de Eges Skyld, som I have Lyst til, og I skulle beskjæmmes for de Havers Skyld, som I Udvalgte.
15 Thi da kan du opløfte dit Ansigt uden Lyde, og blive fast og ikke frygte.
17 De skulle slikke Støv som Slangen; som (Orme), der krybe paa Jorden, skulle de bevæge sig af deres indelukkede (Huller); de skulle forskrækkes (og løbe) til Herren vor Gud, og frygte sig for dig.
13 I, som glædes ved ingen Ting, som sige: Have vi ikke taget os Horn ved vor Styrke?
22 Forstaaer dog dette, I, som have glemt Gud! at jeg ikke skal henrive, og der er Ingen, som frier.
22 Dine Hadere skulle klædes med Skam, og de Ugudeliges Paulun skal ikke mere findes.
21 Hvad havde I da for Frugt af de Ting, ved hvilke I nu skamme eder? thi Enden paa dem er Døden.
11 I vor Gang have de nu omkringgivet os; de sætte deres Øine (til os) at bøie (os ned) til Jorden.
6 I beskjæmme en Fattigs Raad; men Herren er hans Tilflugt.
17 (Der skal være) Forskrækkelse og Hule og Snare over dig, du Landets Indbygger!