Esekiel 26:21

Original Norsk Bibel 1866

Jeg vil gjøre dig til Forskrækkelser, og du skal ikke (mere være til); naar der spørges om dig, da skal du ikke findes ydermere evindelig, siger den Herre Herre.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Esek 27:36 : 36 Kjøbmændene iblandt Folkene hvidslede over dig; du er bleven til Forskrækkelse, og du (skal) ikke (mere være til), indtil evig (Tid).
  • Esek 28:19 : 19 Alle, som dig kjende iblandt Folkene, skulle forskrækkes over dig; du er bleven til Forskrækkelser og (skal) ikke (være mere til) evindelig.
  • Åp 18:21 : 21 Og en vældig Engel opløftede en Steen, som en stor Møllesteen, og kastede den i Havet og sagde: Saa skal Babylon, den store Stad, nedkastes med Hast og ikke findes mere.
  • Sal 37:36 : 36 Men man gik forbi, og see, han var ikke (mere), og jeg søgte efter ham, men han fandtes ikke.
  • Jer 51:64 : 64 Og du skal sige: Saa skal Babel synke og ikke komme op fra den Ulykke, som jeg lader komme over den, og de skulle blive trætte. Hertil (gaae) Jeremias Ord.
  • Esek 26:14-16 : 14 Jeg vil gjøre dig til en høi Klippe, du skal vorde til at udbrede Fiskergarn paa, du skal ikke ydermere bygges; thi jeg, Herren, jeg haver talet det, siger den Herre Herre. 15 Saa sagde den Herre Herre til Tyrus: Mon ikke Øerne skulle bæve for dit Falds Lyd, naar de Saarede jamre sig, naar de aldeles ihjelslaaes midt i dig? 16 Og alle Fyrster ved Havet skulle nedstige af deres Throner, og aflægge deres Kapper, og afføre deres stukkede Klæder; de skulle iføre sig Forfærdelse, sidde paa Jorden, og forfærdes hvert Øieblik, og forskrækkes over dig.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 86%

    19Alle, som dig kjende iblandt Folkene, skulle forskrækkes over dig; du er bleven til Forskrækkelser og (skal) ikke (være mere til) evindelig.

    20Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 81%

    18Nu skulle Øerne forfærdes paa dit Falds Dag, ja Øer, som ere i Havet, skulle forskrækkes for din Udgang.

    19Thi saa sagde den Herre Herre: Naar jeg gjør dig til en ødelagt Stad, som Stæderne, i hvilke man ikke boer, naar jeg lader opkomme Afgrunden over dig, og de mange Vande bedække dig,

    20da vil jeg nedkaste dig med dem, som nedfare i Hulen, til det gamle Folk, og lade dig blive i de nederste (Steder i) Jorden, i de øde (Steder, som have været) fra gammel (Tid), med dem, som nedfare i Hulen, paa det du skal ikke beboes, og jeg vil give Deilighed i de Levendes Land.

  • 80%

    31Og jeg vil udøse min Vrede over dig, i min Grumheds Ild vil jeg blæse paa dig; og jeg vil give dig i ufornuftige Mænds Hænder, som ere Mestere til at fordærve.

    32Du skal være Ilden til Spise, dit Blod skal være (udøst) midt i Landet; du skal ikke ihukommes, thi jeg, Herren, jeg haver talet det.

  • 79%

    13Og jeg vil lade ophøre dine Sanges Bulder, og dine Harpers Lyd skal ikke høres ydermere.

    14Jeg vil gjøre dig til en høi Klippe, du skal vorde til at udbrede Fiskergarn paa, du skal ikke ydermere bygges; thi jeg, Herren, jeg haver talet det, siger den Herre Herre.

    15Saa sagde den Herre Herre til Tyrus: Mon ikke Øerne skulle bæve for dit Falds Lyd, naar de Saarede jamre sig, naar de aldeles ihjelslaaes midt i dig?

  • 36Kjøbmændene iblandt Folkene hvidslede over dig; du er bleven til Forskrækkelse, og du (skal) ikke (mere være til), indtil evig (Tid).

  • 9Jeg vil gjøre dig til evige Ødelæggelser, dine Stæder skulle ikke beboes, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.

  • 75%

    13Saa sagde den Herre Herre: Efterdi de sige til eder: Du (Land!) haver ædet Mennesker, og du haver været (et Land), som haver gjort dine Folk barnløse,

    14derfor skal du ikke ydermere æde Folk, og ei ydermere gjøre dine Folk barnløse, siger den Herre Herre.

    15Og jeg vil gjøre, at man ikke ydermere skal høre Hedningernes Forsmædelse over dig, og du skal ikke ydermere bære Folkenes Forhaanelse, og ikke gjøre dine Folk barnløse ydermere, siger den Herre Herre.

    16Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 26Og de skulle ikke tage en Steen til et Hjørne eller en Steen til Grundvolde af dig, men du skal blive til evige Ødelæggelser, siger Herren.

  • 74%

    19Men du, du er bortkastet fra din Grav som en vederstyggelig Qvist, (som) de Ihjelslagnes Klæder, hvilke ere stukne med Sværd, de, som nedfare til Hulens Stene, ligesom en nedtraadt (død) Krop.

    20Du skal ikke forenes med dem ved Begravelse, thi du haver fordærvet dit Land, ihjelslaget dit Folk; de Ondes Sæd skal ikke nævnes evindeligen.

  • 7derfor, see, jeg, jeg udrækker min Haand over dig, og giver Hedningerne dig til Bytte, og udrydder dig fra Folkene, og lader dig omkomme af Landene; jeg vil ødelægge dig, og du skal fornemme, at jeg er Herren.

  • 74%

    8De skulle kaste dig ned i Graven, og du skal døe, (som) de Saarede døe, midt i Havet.

    9Mon du (da) vel skulde sige for den, som ihjelslaaer dig: Jeg er Gud? da du (dog) er et Menneske og ikke Gud i hans Haand, som ihjelslaaer dig.

  • 5See, jeg lader komme Frygt over dig, siger den Herre, Herre Zebaoth, fra Alle, (som ere) trindt omkring dig; og I skulle blive fordrevne, hver hen for sig, og (der skal) Ingen (være), som skal samle dem, som flye.

  • 16Og det skal ikke ydermere være Israels Huus til en Tillid, som skal gjøre, at jeg ihukommer Misgjerning, naar de, de vende Ansigtet efter dem; og de skulle fornemme, at jeg er den Herre Herre.

  • 14Og jeg vil gjøre dig til et øde (Sted) og til Forhaanelse iblandt Hedningerne, som ere trindt omkring dig, for hvers Øine, som gaaer forbi.

  • 14Og Herren haver budet imod dig, at der skal ikke være Sæd af dit Navn ydermere; jeg vil udrydde det udskaarne og støbte Billede af din Guds Huus, jeg vil (der) gjøre din Grav, naar du er bleven foragtelig.

  • 5Du elskede Ondt mere end Godt, Løgn mere end at tale Retfærdighed. Sela.

  • 14Saa sagde den Herre Herre: Ligesom alt Landet glæder sig, (saa) vil jeg gjøre dig (aldeles) øde.

  • 4Jeg vil gjøre dine Stæder øde, og du, du skal være en Ødelæggelse og fornemme, at jeg er Herren.

  • 15Men du skal nedfare til Helvede, til Hulens Sider.

  • 14De Døde, de skulle ikke leve (igjen), Dødningerne skulle ikke opstaae, fordi du haver hjemsøgt og ødelagt dem, og fordærvet al deres Ihukommelse.

  • 72%

    32Og jeg, jeg vil gjøre Landet øde, at eders Fjender, som boe i det, skulle grue derfor.

    33Men eder vil jeg bortstrøe iblandt Hedningerne, og drage Sværdet ud efter eder, og eders Land skal vorde øde, og eders Stæder skulle være en Ørk.

  • 5Du skal falde paa Marken; thi jeg, jeg haver talet det, siger den Herre Herre.

  • 7Og Saarede skulle falde midt iblandt eder, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.

  • 71%

    8Jeg vil lade alle klare Lys i Himmelen blive sorte over dig, og jeg vil give Mørkhed over dit Land, siger den Herre Herre.

    9Og jeg vil gjøre mange Folks Hjerte Fortræd, naar jeg fører din Forstyrrelse iblandt Hedningerne, i de Lande, som du ikke kjender.

    10Og jeg vil gjøre, at mange Folk skulle saare forskrækkes over dig, og deres Konger skulle saare forfærdes over dig, naar jeg lader mit Sværd blinke for deres Ansigt, og de skulle bæve (hvert) Øieblik, hver i sin Sjæl, paa dit Falds Dag.

  • 9Og jeg vil gjøre ved dig, som jeg ikke haver gjort, og Saadant, som jeg ikke skal gjøre ydermere, for alle dine Vederstyggeligheder.

  • 40Og jeg vil lægge paa eder evig Forhaanelse og evig Forsmædelse, som ikke skal glemmes.

  • 12Du skal søge efter dem og ikke finde dem; de Mænd, som kives med dig, de skulle blive som Intet, og de Mænd, som (føre) Krig imod dig, som (det, der haver) Ende.

  • 62Og du skal sige: Herre! du haver talet imod dette Sted til at udrydde det, at der Ingen skal være, som boer i det, hverken Menneske eller Dyr; thi det skal være (til) evige Ødelæggelser.

  • 19Og jeg vil støde dig ned af dit Stade, og han skal nedkaste dig fra din Stand.

  • 28Thi jeg vil gjøre Landet til en Ødelæggelse og (aldeles) øde, at dets Styrkes Hovmodighed skal ophøre; og Israels Bjerge skulle ødelægges, at Ingen skal gaae over (dem).

  • 26Og jeg vil bortkaste dig og din Moder, som dig fødte, til et andet Land, hvor I ikke bleve fødte, og der skulle I døe.

  • 14Jeg, Herren, jeg haver talet det, det kommer, og jeg haver gjort det, jeg vil ikke lade det fare og ikke spare, ei heller angre; efter dine Veie og efter dine Handeler skulle de dømme dig, siger den Herre Herre.

  • 11Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 23derfor skulle I ikke see Forfængelighed, og ei spaae (falsk) Spaadom ydermere; og jeg vil redde mit Folk af eders Haand, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.

  • 18Hvem er du bleven lig, (du, som var) saadan i Ære og Storhed iblandt Edens Træer? ja, du maa nedfare med Edens Træer hen under i Jorden; midt iblandt dem, som have Forhud, skal du ligge med de Ihjelslagne ved Sværdet; denne er Pharao og al hans Mangfoldighed, siger den Herre Herre.

  • 17Og jeg vil sætte mit Ansigt mod eder, og I skulle blive slagne for eders Fjenders Ansigt, og de, som hade eder, skulle regjere over eder, og I skulle flye, naar Ingen forfølger eder.