Jesaia 26:14
De Døde, de skulle ikke leve (igjen), Dødningerne skulle ikke opstaae, fordi du haver hjemsøgt og ødelagt dem, og fordærvet al deres Ihukommelse.
De Døde, de skulle ikke leve (igjen), Dødningerne skulle ikke opstaae, fordi du haver hjemsøgt og ødelagt dem, og fordærvet al deres Ihukommelse.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
19 Men du, du er bortkastet fra din Grav som en vederstyggelig Qvist, (som) de Ihjelslagnes Klæder, hvilke ere stukne med Sværd, de, som nedfare til Hulens Stene, ligesom en nedtraadt (død) Krop.
20 Du skal ikke forenes med dem ved Begravelse, thi du haver fordærvet dit Land, ihjelslaget dit Folk; de Ondes Sæd skal ikke nævnes evindeligen.
21 Tilreder for hans Børn, at de maae slagtes for deres Fædres Misgjerning, at de ikke komme op, hverken at arve Landet eller at fylde Jorderiges Kreds med Stæder.
5 Thi du haver udført min Ret og min Sag; du sad paa (din) Throne, (du,) som dømmer i Retfærdighed.
6 Du skjeldte paa Hedningerne, du fordærvede den Ugudelige; du udslettede deres Navn evindeligen og altid.
5 Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen; jeg er som en Mand, (der haver) ingen Styrke.
13 Herre, vor Gud! der have (andre) Herrer hersket over os foruden dig, (men) alene ved dig ville vi komme dit Navn ihu.
15 Herre! du formerede Folket, du formerede Folket, du er bleven herlig; (men) du skilte dem langt bort (indtil) alle Jordens Ender.
20 Fra Morgenen indtil Aftenen sønderknuses de; uden at der er Nogen, som lægger (det paa Hjerte), fordærves de evindeligen.
15 De skulle være altid for Herren, og han skal udrydde deres Ihukommelse af Jorden;
19 Hvorledes blive de i et Øieblik til en Ødelæggelse? de omkomme, de faae Ende for Forskrækkelser.
5 thi de Levende vide, at de skulle døe, men de Døde vide ikke Noget, og de have ingen Løn ydermere, men deres Ihukommelse er glemt.
17 De Døde kunne ikke love Herren, ei heller Nogen af dem, som nedfare i Stilheden.
15 De ere Forfængelighed, (ja) en meget besvigelig Gjerning; til den Tid, naar de blive hjemsøgte, skulle de omkomme.
5 Vend om, Herre! fri min Sjæl, frels mig for din Miskundheds Skyld.
4 De skulle døe af Sygdoms Død, de skulle ikke begrædes og ei begraves, de skulle vorde til Møg ovenpaa Landet, og de skulle (aldeles) udryddes ved Sværdet og ved Hungeren, og deres Kroppe skulle blive Himmelens Fugle og Dyr paa Jorden til Spise.
9 Helvede nedenunder bævede for dig, for (at tage) imod dit Komme; det opvækker Dødninger for din Skyld, alle Jordens (modige) Bukke, det kommer alle Hedningers Konger til at staae op af deres Throner.
10 De alle, de svare og sige til dig: Du er og bleven svag som vi, du er bleven os lig.
12 (saa) ligger og et Menneske og opstaaer ikke; indtil Himlene ere ikke (mere), opvaagne de ikke, og de opvækkes ikke af deres Søvn.
14 Denne deres Vei er en Daarlighed af dem; dog love deres Efterkommere det med deres Mund. Sela.
18 De ere Forfængelighed, (ja) en meget besvigelig Gjerning; de skulle omkomme paa deres Hjemsøgelses Tid.
6 Og de skulle døe, Store og Smaae, i dette Land, de skulle ikke begraves, og man skal ikke begræde dem, og man skal ikke saare sig og ei gjøre sig skaldet for dem.
14 Og Herren haver budet imod dig, at der skal ikke være Sæd af dit Navn ydermere; jeg vil udrydde det udskaarne og støbte Billede af din Guds Huus, jeg vil (der) gjøre din Grav, naar du er bleven foragtelig.
16 og den Pode, som din høire Haand plantede, og den Søn, som du bekræftede dig.
20 da vil jeg nedkaste dig med dem, som nedfare i Hulen, til det gamle Folk, og lade dig blive i de nederste (Steder i) Jorden, i de øde (Steder, som have været) fra gammel (Tid), med dem, som nedfare i Hulen, paa det du skal ikke beboes, og jeg vil give Deilighed i de Levendes Land.
21 Jeg vil gjøre dig til Forskrækkelser, og du skal ikke (mere være til); naar der spørges om dig, da skal du ikke findes ydermere evindelig, siger den Herre Herre.
19 Dine Døde skulle leve, (tilligemed) min (døde) Krop skulle de opstaae; vaagner op og synger (med Fryd), I, som boe i Støv! thi din Dug er (som) Dug over (grønne) Urter, men du skal fælde Kjæmperne til Jorden.
2 og udsprede dem for Solen og for Maanen og for al Himmelens Hær, hvilke de elskede, og hvilke de tjente, og hvilke de vandrede efter, og hvilke de søgte, og for hvilke de tilbade; de skulle ikke sankes og ei begraves, men vorde til Møg ovenpaa Jorden.
3 Og Døden skal udvælges mere end Livet af hver den, som er tilovers af de Overblevne af denne den onde Slægt, de, som ere overblevne paa alle de Steder, der hvor jeg driver dem hen, siger den Herre Zebaoth.
39 Ja, jeg har fortæret dem og knust dem, at de ikke skulle opstaae; og de faldt under mine Fødder.
24 Og de skulle gaae ud og see paa de Folks (døde) Kroppe, som have gjort Overtrædelse imod mig; thi deres Orm skal ikke døe, og deres Ild skal ikke udslukkes, og de skulle være en Væmmelse for alt Kjød.
26 Jeg haver sagt: Jeg vilde adsprede dem i (alle) Hjørner, jeg vilde lade ophøre deres Ihukommelse iblandt Menneskene,
32 Du skal være Ilden til Spise, dit Blod skal være (udøst) midt i Landet; du skal ikke ihukommes, thi jeg, Herren, jeg haver talet det.
27 Og skulle de ikke ligge hos de Vældige, som ere faldne af dem, som have Forhud? som nedfore til Graven med deres Krigstøi, og lagde deres Sværd under deres Hoveder, og deres Misgjerninger vare over deres Been, thi de vare de Vældiges Forskrækkelse i de Levendes Land.
5 De Døde bæve under Vandene, og de, som boe deri.
20 Ligesom Hedningerne, hvilke Herren lader omkomme for eders Ansigt, saaledes skulle I omkomme, fordi I ikke vilde høre Herrens eders Guds Røst.
38 Og I skulle omkomme iblandt Hedningerne, og eders Fjenders Land skal fortære eder.
16 Herren er Konge evindelig og altid, Hedningerne ere omkomne af hans Land.
6 Thi see, de gaae (derhen) for Ødelæggelsen, Ægypten skal samle dem, Moph skal begrave dem; Nelder skulle eie deres yndige Ting af Sølv, Torne (skulle være) i deres Pauluner.
5 Du elskede Ondt mere end Godt, Løgn mere end at tale Retfærdighed. Sela.
26 De skulle ligge tilsammen i Støvet, og Ormene skulle skjule dem.
5 Thi de ville ikke agte paa det, Herren gjør, ei heller paa hans Hænders Gjerning; (derfor) skal han nedbryde dem og ikke opbygge dem.
2 De have givet Fuglene under Himmelen dine Tjeneres (døde) Kroppe til Spise; dine Helliges Kjød (gave de) til de (vilde) Dyr i Landet.
10 Gjør imod dem, som (imod) Midianiterne, som (imod) Sisera, som (imod) Jabin ved Kisons Bæk,
4 De gjøre trædskeligen et hemmeligt Anslag imod dit Folk, og de raadslaae mod dine Skjulte.
17 Det er sandt, Herre! Kongerne af Assyrien have ødelagt Hedningerne og deres Land,
24 Og han skal give deres Konger i din Haand, og du skal fordærve deres Navn fra at være under Himmelen; der skal Ingen kunne staae imod dit Ansigt, indtil du haver ødelagt dem.
23 Dens Grave ere gjorte ved Siderne i Hulen, og dens Forsamling var trindt omkring dens Grav; de ere alle ihjelslagne (og) faldne ved Sværd, som gjorde Forskrækkelse i de Levendes Land.
17 Gjør deres Ansigt fuldt af Skam, at de maae søge dit Navn, Herre!
15 Vi, som havde venligen hemmeligt Raad tilsammen, som vandrede i Guds Huus i Samqvem.