Salmenes bok 14:6

Original Norsk Bibel 1866

I beskjæmme en Fattigs Raad; men Herren er hans Tilflugt.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 9:9 : 9 Og han, han skal dømme Verden med Retfærdighed, han skal afsige Dom over Folkene med Oprigtighed.
  • Sal 4:2 : 2 Naar jeg raaber, da bønhør mig, min Retfærdigheds Gud! i Tranghed udbredte du (Rummet) for mig; vær mig naadig og hør min Bøn.
  • Sal 42:10 : 10 Jeg vil sige til Gud: Min Klippe, hvorfor haver du glemt mig? hvorfor maa jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?
  • Sal 46:1 : 1 Til Sangmesteren, for Korahs Børn; en Sang paa Alamoth.
  • Sal 142:5 : 5 Sku til høire Side, og see, at der var Ingen, som kjendte mig; Tilflugt var borte fra mig, (der var) Ingen omhyggelig for min Sjæl.
  • Jes 37:10-11 : 10 Saa skulle I sige til Ezechias, Judæ Konge, sigende: Lad din Gud ikke bedrage dig, paa hvilken du forlader dig og siger: Jerusalem skal ikke gives i Kongen af Assyriens Haand. 11 See, du, du haver hørt, hvad Kongerne af Assyrien have gjort ved alle Landene, at (de have) ødelagt dem; og du, skulde du blive friet?
  • Esek 35:10 : 10 Fordi at du siger: De tvende Folk og de tvende Lande skulle være mine, og vi ville eie dem, omendskjøndt Herren var der,
  • Dan 3:15 : 15 Nu, dersom I ere rede paa den Tid, I høre Basunernes, Pibernes, Harpernes, Gigernes, Psalternes og sammenstemmende Musiks Lyd og alle Slags Sange, at falde ned og tilbede det Billede, som jeg lod gjøre, (er det godt;) men dersom I ikke tilbede, skulle I i den samme Time kastes midt i den gloende brændende Ovn; og hvo er den Gud, som skal redde eder af mine Hænder?
  • Matt 27:40-43 : 40 Du, som nedbryder Templet og bygger det i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset. 41 Men ligesaa bespottede og de Ypperstepræster ham, tilligemed de Skriftkloge og de Ældste, og sagde: 42 Han haver frelst Andre, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, da stige han nu ned af Korset, saa ville vi troe ham. 43 Han forlod sig paa Gud, han frie ham nu, om han haver Behag i ham; thi han haver sagt: Jeg er Guds Søn.
  • Hebr 6:18 : 18 paa det vi ved to uforanderlige Grunde, efter hvilke det var umuligt, at Gud skulde lyve, kunde have en stærk Trøst, naar vi flye hen at holde fast ved det (os) foresatte Haab,
  • Sal 22:7-8 : 7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragtelse. 8 Alle de, mig see, bespotte mig; de udvide Læben, de ryste Hovedet, (sigende):
  • Sal 40:17 : 17 Lad dem frydes og glædes i dig, alle de, som søge dig; lad dem, som elske din Salighed, altid sige: Herren være storligen lovet.
  • Neh 4:2-4 : 2 Og han sagde for sine Brødre og den Hær i Samaria, ja han sagde: Hvad gjøre de afmægtige Jøder? skulde man lade dem være? skulde de offre? skulde de fuldende det paa denne Dag? skulde de gjøre Stenene levende af Støvets Hobe, da de ere opbrændte? 3 Og Tobia, den Ammoniter, var hos ham, og han sagde: Om de end bygge, (dog) dersom en Ræv drog op, da skal den nedrive deres Steenmuur. 4 Hør, vor Gud! at vi ere foragtede, og vend deres Forsmædelse tilbage paa deres Hoved, og giv dem til Rov i Fængsels Land.
  • Sal 3:2 : 2 Herre! hvad ere mine Fjender mange! mange de, som opstaae imod mig!

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.

  • 31 Hvo, som fortrykker den Ringe, forhaaner den, som gjorde ham, men hvo, som forbarmer sig over en Fattig, ærer ham.

  • 6 De saae til ham og løbe til (ham), og deres Ansigter bleve ikke beskjæmmede.

  • 21 Lad den Ringe ikke vende beskjæmmet tilbage, lad en Elendig og Fattig love dit Navn.

  • 14 Herren skal komme til Dom med de Ældste af sit Folk og med sine Fyrster; thi I have fortæret Viingaarden, den Fattiges Rov er i eders Huse.

  • 32 Og hvad skal han svare Folkets Bud? at Herren haver grundfæstet Zion, paa det de Elendige af hans Folk skulle have Tilflugt i den.

  • 10 Alle mine Been skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en Elendig fra den, som er ham for stærk, ja en Elendig og Fattig fra den, som ham røver.

  • 12 En mundkaad Mand skal ikke befæstes paa Jorden; en ond, fortrædelig Mand, ham skal man jage, indtil (han er ganske) fordreven.

  • 4 Men jeg, jeg sagde: Sandeligen, disse ere de Ringe, de handle daarligen; thi de kjende ikke Herrens Vei, deres Guds Ret.

  • 9 Og han, han skal dømme Verden med Retfærdighed, han skal afsige Dom over Folkene med Oprigtighed.

  • 72%

    3 Skaffer en Ringe og Faderløs Ret, hjælper en Elendig og Arm til Retfærdighed.

    4 Redder en Ringe og Fattig, frier ham af de Ugudeliges Haand.

  • 4 De lede de Fattige af Veien, de Elendige i Landet have skjult sig tillige.

  • 5 Kjende de det ikke, de, som gjøre Uret, som æde mit Folk, (som) de aade Brød? de kalde ikke paa Gud.

  • 6 Men I vise Ringeagt mod den Fattige! Er det ikke de Rige, som underkue eder, og som drage eder for Domstolene?

  • 14 Du seer (det), thi du, du skuer den Møie og Fortræd, saa at man giver (Sagen) i din Haand; den Svage forlader sig paa dig, du, du har været den Faderløses Hjælper.

  • 4 Thi du var den Ringes Styrke, den Fattiges Styrke, da han var i Angest, en Tilflugt for Vandskyl, en Skygge for Heden; thi de Forfærdeliges Aand er som et Vandskyl imod en Væg.

  • 6 Bedre er en Fattig, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end den, som (vandrer) forvendt paa tvende Veie, om han (end) er rig.

  • 72%

    15 Men han frelser en Fattig fra Sværd, fra deres Mund og fra den Stærkes Haand.

    16 Thi der er Haab for den Ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.

  • 33 De Sagtmodige saae det, de skulle glæde sig; og eders Hjerte skal leve, som søge Gud.

  • 19 Og de Sagtmodige skulle faae mere Glæde i Herren, og de Fattige iblandt Menneskene fryde sig i Israels Hellige,

  • 11 I, som frygte Herren! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.

  • 26 I Herrens Frygt er en tryg Styrke, og han skal være en Tilflugt for sine Børn.

  • 5 dem, som sige: Ved vor Tunge ville vi faae Overhaand, vore Læber (staae) med os; hvo er vor Herre?

  • 7 Herren er den, som gjør fattig og gjør rig, som nedtrykker, (ja) og den, som ophøier,

  • 26 Lad dem beskjæmmes og blive tilskamme tillige, som glæde sig ved min Ulykke; lad dem klædes med Skam og Skjændsel, som gjøre sig store imod mig.

  • 17 Hvo, som forbarmer sig over den Ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgjerning.

  • 6 En Fod skal nedtræde den, (ja) den Elendiges Fødder, de Ringes Trin.

  • 7 Hvo vil give Israel Frelse af Zion? Naar Herren skal omvende sit Folks Fængsel, da skal Jakob fryde sig, (og) Israel skal glæde sig.

  • 12 Men jeg vil lade et elendigt og ringe Folk blive tilovers midt i dig, og de skulle troe paa Herrens Navn.

  • 6 Herren bevarer de Eenfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.

  • 15 En Rigs Gods er hans faste Stad, men de Fattiges Armod er (deres) Fordærvelse.

  • 71%

    13 En Arm og en Bedrager mødtes, (men) Herren oplyser deres begges Øine.

    14 En Konge, som dømmer de Ringe troligen, hans Throne skal stadfæstes evindelig.

  • 2 Den Ugudelige forfølger (grummelig) den Elendige af Hovmod; lad dem gribes i de Tanker, hvilke de tænkte.

  • 12 Thi han skal frie en Fattig, som raaber, samt den Elendige, og som haver ingen Hjælper.

  • 20 En Arm hades ogsaa af sin Næste, men de ere mange, som elske en Rig.

  • 6 Du skal ikke bøie din Fattiges Ret i hans Trætte.

  • 16 saaledes skal du forfølge dem med din Storm, og forfærde dem med din Hvirvelvind.

  • 22 Røv ikke en Ringe, fordi han er ringe, og knus ikke en Elendig i Porten.

  • 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.

  • 6 Du elskede alle fordærvelige Ord (og) en svigefuld Tunge.

  • 5 Hører Herrens Ord, I, som ere forfærdede for hans Ord! Eders Brødre, som eder hade, som skille eder (fra sig) for mit Navns Skyld, sagde: Lad Herren bevise sig herlig! men han skal lade sig see eder til Glæde, og de skulle beskjæmmes.

  • 4 Og han lagde en ny Sang i min Mund, en Lov for vor Gud; det skulle Mange see og frygte, og forlade sig paa Herren.

  • 7 som opreiser en Ringe af Støv, som ophøier en Fattig af Skarnet,

  • 2 til at afvende de Ringe fra (deres) Ret og bortrive de Elendiges Ret iblandt mit Folk, at Enkerne maae være deres Rov, og de kunne berøve de Faderløse.

  • 20 De bluedes derved, at de havde forladt sig (paa dem); de kom til dem og bleve beskjæmmede.

  • 5 Der frygte de saare, fordi Gud er med den Retfærdiges Slægt.

  • 6 Thi Herren er høi og seer til den Ringe, og den Høie kjender han langt fra.