Jesaja 66:5
Hører Herrens Ord, I, som ere forfærdede for hans Ord! Eders Brødre, som eder hade, som skille eder (fra sig) for mit Navns Skyld, sagde: Lad Herren bevise sig herlig! men han skal lade sig see eder til Glæde, og de skulle beskjæmmes.
Hører Herrens Ord, I, som ere forfærdede for hans Ord! Eders Brødre, som eder hade, som skille eder (fra sig) for mit Navns Skyld, sagde: Lad Herren bevise sig herlig! men han skal lade sig see eder til Glæde, og de skulle beskjæmmes.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6Der er et Bulders Røst fra Staden, en Røst fra Templet, Herrens Røst, som betaler sine Fjender efter Fortjeneste.
7Hører mig, I, som kjende Retfærdighed, du Folk, i hvis Hjerte min Lov er! frygter ikke for et Menneskes Forsmædelse, og forskrækkes ikke for deres Forhaanelser.
5Og eders Øine skulle see det, og I, I skulle sige: Herren bør storligen ophøies fra Israels Landemærke.
26Lad dem beskjæmmes og blive tilskamme tillige, som glæde sig ved min Ulykke; lad dem klædes med Skam og Skjændsel, som gjøre sig store imod mig.
15Hører og vender Ørene (hid), ophøier eder ikke; thi Herren haver talet.
12eder vil jeg tælle til Sværdet, og I skulle alle bøie eder til at slagtes, fordi at jeg kaldte, og I svarede ikke, jeg talede, og I hørte ikke, men I gjorde det, som var ondt for mine Øine, og udvalgte det, som jeg ikke havde Lyst til.
13Derfor sagde den Herre Herre saaledes: See, mine Tjenere skulle æde, men I, I skulle hungre; see, mine Tjenere skulle drikke, men I, I skulle tørste; see, mine Tjenere skulle glædes, men I, I skulle beskjæmmes.
14See, mine Tjenere skulle synge (med Fryd) af Hjertets Behag, men I, I skulle skrige af Hjertepine og hyle for Aands Forstyrrelse.
15Og I skulle efterlade mine Udvalgte eders Navn til en Ed, og den Herre Herre skal dræbe dig, og han skal kalde sine Tjenere med et andet Navn,
14Og I skulle see det, og eders Hjerte skal glædes, og eders Been grønnes som Græsset; og Herrens Haand skal kjendes hos hans Tjenere, og han skal vredes paa sine Fjender.
15Thi see, Herren skal komme i Ilden, og hans Vogne være som Hvirvelvinden, at vende sin Vrede (til dem) med Grumhed, og sin Trudsel med Ildslue.
6(De sige:) I skulle ikke prophetere, (men) de skulle prophetere; de prophetere ikke som disse, der ikke vige af fra Forsmædelser.
4(Derfor) vil jeg, jeg ogsaa udvælge for deres bespottelige Idrætters Skyld, og lade komme over dem de Ting, som de frygte for, fordi jeg raabte, og Ingen svarede mig, jeg talede, og de hørte ikke, men de gjorde det Onde for mine Øine, og udvalgte det, som jeg ikke havde Lyst til.
15Lad dem blues og blive tilskamme tilhobe, som søge efter mit Liv, at omkomme det; lad dem vige tilbage og forhaanes, som ville (mig) Ondt.
5Og nu, hvad skal jeg her (vel gjøre)? sagde Herren, thi mit Folk er borttaget for Intet; deres Regenter komme Hylen afsted, sagde Herren, og mit Navn bespottes stedse den ganske Dag.
6See, det er skrevet for mit Ansigt; jeg vil ikke tie, men betale, ja, jeg vil betale det i deres Skjød.
5Kjende de det ikke, de, som gjøre Uret, som æde mit Folk, (som) de aade Brød? de kalde ikke paa Gud.
6Og I skulle kaldes Herrens Præster, man skal kalde eder vor Guds Tjenere; I skulle æde Hedningernes Gods og rose eder af deres Herlighed,
7For eders dobbelte Beskjæmmelse og derfor, at de have sjunget: Skjændsel var eders Deel, derfor skulle I eie en dobbelt Arvelod i deres Land, I skulle have evig Glæde.
2Og min Haand gjorde alle disse Ting, og de bleve allesammen til, siger Herren; men til denne vil jeg see, til den Elendige og til den, som haver en sønderbrudt Aand, og som er forfærdet for mine Ord.
5Da sagde Esaias til Ezechias: Hør den Herre Zebaoths Ord:
6I beskjæmme en Fattigs Raad; men Herren er hans Tilflugt.
22Dine Hadere skulle klædes med Skam, og de Ugudeliges Paulun skal ikke mere findes.
16Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og mit Ansigts Skam haver skjult mig,
13Eders Ord ere stærke imod mig, sagde Herren; men I sagde: Hvad talede vi imod dig?
20Kundgjører dette i Jakobs Huus, og lader det høres i Juda, saa der siges:
19See, jeg vil gjøre (Ende) paa Alle, som plage dig, paa den samme Tid, og jeg vil frelse hende, som halter, og sanke hende, som er fordreven, og sætte dem til Lov og til et (herligt) Navn i alt Landet, som de vare beskjæmmede udi.
10Thi jeg hørte Manges Fortalelse, (ogsaa af) Magor Missabib, (som sagde:) Forkynder (os det), saa ville vi forkynde det; alle de Mænd, (som skulde holde) Fred med mig, toge vare paa, om jeg haltede, (og sagde:) Han maatte maaskee lade sig overtale, og vi kunde faae Overhaand over ham og hevne os paa ham.
11Paa den samme Dag skal du ikke skamme dig for alle dine Handeler, med hvilke du haver gjort Overtrædelser imod mig; thi jeg vil da borttage midt ud fra dig dem, som ere lystige af din Høihed, og du skal ikke blive ved at ophøie dig ydermere for mit hellige Bjergs Skyld.
10For hvem skal jeg tale og vidne, at de (dog) vilde høre? see, deres Øren have Forhud, og de kunne ikke give Agt (derpaa); see, Herrens Ord var dem til en Spot, de havde ikke Lyst til det.
15Ere de (vel) beskjæmmede (derfor), at de gjorde Vederstyggelighed? ja, de skammede sig aldeles intet og vidste ikke, at de skulde være skamfulde; derfor skulle de falde iblandt dem, som falde, den Tid, naar jeg vil hjemsøge dem, skulle de støde sig, siger Herren.
8Derfor er Herrens Vrede over Juda og Jerusalem, og han haver givet dem hen i Ustadighed til Ødelæggelse og til en Hvidsel, ligesom I see med eders Øine.
18Og jeg, (jeg veed) deres Gjerninger og deres Tanker; det skal komme, at (jeg skal) sanke alle Hedningerne og Tungemaal, og de skulle komme og see min Herlighed.
19Og jeg vil sætte Tegn paa dem, og jeg vil sende af dem de Undkomne til Hedningerne, til Tharsis, Pul og Lud, som spænde Bue, til Thubal og Javan, til de langt fraliggende Øer, som have ikke hørt (noget) Rygte om mig og ikke seet min Herlighed; og de skulle kundgjøre min Herlighed iblandt Hedningerne.
22Salige ere I, naar Menneskene hade eder, og naar de forstøde eder og bespotte eder og forskyde eders Navn, som ondt, for Menneskens Søns Skyld.
4Hører Herrens Ord, Jakobs Huus og alle Israels Huses Slægter!
51Vi vare beskjæmmede, thi vi maatte høre Forhaanelse; Skjændsel skjulte vore Ansigter, thi Fremmede kom over Herrens Huses Helligdomme.
24Derfor siger Herren, den Herre Zebaoth, den Mægtige i Israel: Vee! jeg maa trøste mig paa mine Modstandere og hevne mig paa mine Fjender.
5Og Herrens Herlighed skal aabenbares, og de skulle see, (ja) alt Kjød tilhobe, det, som Herrens Mund haver talet.
14Og deres Børn, som dig trængte, skulle gaae bøiede til dig, og de skulle nedbøie sig for dine Fødders Saaler, ja Alle, som dig bespottede; og de skulle kalde dig Herrens Stad, Zion, den Helliges i Israel.
16saaledes skal du forfølge dem med din Storm, og forfærde dem med din Hvirvelvind.
15See, de, de sige til mig: Hvor er Herrens Ord? Kjære, lad det komme.
14Derfor hører Herrens Ord, I Bespottere! som herske over dette Folk, som er i Jerusalem:
15Thi see, jeg vil gjøre dig liden iblandt Hedningerne, foragtet iblandt Menneskene.
10Glæder eder med Jerusalem og fryder eder i den, alle I, som elske den; glæder eder med den med (stor) Glæde, alle I, som sørge over den,
9Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
16Thi man haver holdt ved Omri Skikke og al Achabs Huses Gjerning, og I vandrede i deres Raad, paa det jeg skal gjøre dig til Forskrækkelse, og dens Indbyggere til Hvidsel, og I skulle bære mit Folks Forsmædelse.
3Lad dem blues og blive beskjæmmede, som søge efter mit Liv; lad dem vendes tilbage og beskjæmmes, som have Lyst til min Ulykke.
23Jeg vil fortælle dit Navn for mine Brødre; midt i Forsamlingen vil jeg love dig.
24Sandelig, i Herren, siger man om mig, ere Retfærdigheder og Styrke; til ham skal man komme, men alle de, som optændes imod ham, skulle beskjæmmes.