Salmenes bok 22:23
Jeg vil fortælle dit Navn for mine Brødre; midt i Forsamlingen vil jeg love dig.
Jeg vil fortælle dit Navn for mine Brødre; midt i Forsamlingen vil jeg love dig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
22 Frels mig af Lovens Mund, og bønhør (og red) mig fra Eenhjørningers Horn.
24 I, som frygte Herren, lover ham, al Jakobs Sæd, ærer ham; og frygter for ham, al Israels Sæd!
25 Thi han haver ikke foragtet og ei havt en Vederstyggelighed til den Elendiges Elendighed, og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.
1 Halleluja! Salig er den Mand, som frygter Herren, som haver saare Lyst til hans Bud.
8 Al Jorden frygte sig for Herren, alle Verdens Indbyggere ræddes for ham!
13 Israels, hans Tjeners, Sæd! Jakobs, hans Udvalgtes, Børn!
19 Israels Huus, lover Herren! Arons Huus, lover Herren!
20 Levi Huus, lover Herren! I, som frygte Herren, lover Herren!
21 Lovet være Herren af Zion, han, som boer i Jerusalem! Halleluja!
1 Halleluja! Lover Herrens Navn, lover (ham), I Herrens Tjenere,
11 I, som frygte Herren! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
12 Herren kom os ihu; han skal velsigne, han skal velsigne Israels Huus, han skal velsigne Arons Huus.
13 Han skal velsigne dem, som frygte Herren, de Smaae med de Store.
3 Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke, og om Natten, og jeg kan ikke være stille.
13 De skulle love Herrens Navn, thi hans Navn alene er ophøiet; hans Majestæt er over Jorden og Himmelen.
14 Og han haver ophøiet et Horn for sit Folk, en Lovsang for alle sine Hellige, for Israels Børn, det Folk, der er ham nær. Halleluja!
1 Halleluja! Lover, I Herrens Tjenere, lover Herrens Navn!
23 Thi idet han seer sine Børn, mine Hænders Gjerning, midt iblandt sig, da skulle de helliggjøre mit Navn, og de skulle helliggjøre Jakobs Hellige, og forfærdes for Israels Gud.
15 Thi dine Tjenere have Behagelighed til dens Stene, og de forbarme sig over dens Støv.
7 Hører mig, I, som kjende Retfærdighed, du Folk, i hvis Hjerte min Lov er! frygter ikke for et Menneskes Forsmædelse, og forskrækkes ikke for deres Forhaanelser.
11 Og atter: Lover Herren, alle Hedninger! og priser ham, alle Folk!
1 Lover Herren, alle Hedninger, priser ham, alle Folk!
25 Thi Herren er stor og saare priselig, og han er forfærdelig over alle Guder.
6 I, Abrahams, hans Tjeners, Sæd! I, Jakobs, hans Udvalgtes, Børn!
11 Herren haver Behagelighed til dem, som ham frygte, som haabe til hans Miskundhed.
12 O Jerusalem! priis Herren; O Zion! lov din Gud.
25 Udi Herren skulle de retfærdiggjøres, ja rose sig, al Israels Sæd.
4 See, saaledes skal den Mand velsignes, som frygter Herren.
12 sigende: Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, jeg vil lovsynge dig midt i Menigheden.
27 De Sagtmodige skulle æde og mættes, de skulle love Herren, som søge ham; eders Hjerte skal leve altid.
11 Tjener Herren med Frygt, og fryder eder med Bævelse.
4 Hører Herrens Ord, Jakobs Huus og alle Israels Huses Slægter!
11 De unge Løver blive nødtørftige og hungrige, men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget (Slags) Godt.
10 Og alle Folk paa Jorden skulle see, at du er kaldet efter Herrens Navn, og de skulle frygte for dig.
16 Kommer (hid), hører til, saa vil jeg fortælle, alle I, som frygte Gud, hvad han haver gjort ved min Sjæl.
23 Og jeg, jeg sagde, der jeg hastede: Jeg er udryddet fra (at være) for dine Øine; dog hørte du mine (ydmyge) Begjæringers Røst, der jeg raabte til dig.
21 Han er din Lov, og han er din Gud, som haver gjort disse store og forfærdelige Ting mod dig, som dine Øine have seet.
3 at vi maae kjende din Vei paa Jorden, din Salighed iblandt alle Hedninger.
4 Og I skulle sige paa den samme Dag: Takker Herren, paakalder hans Navn, kundgjører hans Gjerninger iblandt Folkene, forkynder, at hans Navn er høit.
26 Sangerne gik foran, de som legede (paa Strængeleg, gik) bag; midt imellem (gik) Pigerne, som sloge paa Tromme.
3 Min Sjæl skal rose sig i Herren; de Sagtmodige skulle høre det og glæde sig.
7 Bæv, (du) Jord, for Herrens Ansigt, for Jakobs Guds Ansigt, 8. han, som forvandlede Klippen til en Vandsø, den haarde Steen til en Vandkilde.
9 Og de skulle gjøre, at (Enhver af dem selv) skal falde ved deres (egen) Tunge; de skulle, hver som seer paa dem, flye (langt) bort.
32 og ophøie ham i Folkets Forsamlings og rose ham der, hvor de Gamle sidde.
10 Hvo er iblandt eder, som frygter Herren, som adlyder hans Tjeners Røst? Den, som vandrer i Mørke og haver ikke (Lysets) Skin, han skal forlade sig paa Herrens Navn, ja (fast) forlade sig paa sin Gud.
23 Synger (med Fryd), I Himle! thi Herren haver gjort det, raaber (med Glæde), I nederste (Stæder) i Jorden! I Bjerge, raaber med Fryd, Skov og hvert Træ derudi; thi Herren haver gjenløst Jakob og beviist sig herlig i Israel.
11 Thi et Menneskes Vrede skal gjøre, at man takker dig; det Overblevne fra (deres) store Vrede skal du ombinde (som med et Bælte).
34 Thi Herren hører de Fattige og foragter ikke sine Bundne.
9 Smager og seer, at Herren er god; salig er den Mand, som troer paa ham.
7 Thi hvo kan gjælde lige med Herren i den øverste Sky? (hvo) er Herren lig iblandt Guders Børn?